- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4120,4121,4122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skindød ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skomagerfugl

skotøjsfremstilling

skomagerens fortsatte kritik af selve
benet: hvad der er over skoen, kan
skomageren ikke bedømme,
skomagerfugl, d. s. s. klyde,
’sko’ning, tilpasning og påsømning af
hestesko.

skonnert (eng. shooner), skarptbygget
sejlskib med 2, 3 ei. fl. master kun med
gaffel- og stagsejl samt topsejl. Moderne
s har også bermudasejl.
skonnertbrig, sejlskib med 2 master og
mærs og ræer på fortoppen. Forældet
type.

skonnertrig, rig med gaffel- og stagsejl,
uden råsejl. (111. se tavle Sejlskibstyper),
skonrok, no. navn på beskøjt,
-’sko’p (gr. skopein se; undersøge), under-

søgelsesapparat.
’Skopas fra Paros (midten af 4. årh. f. Kr.),
gr. billedhugger og arkitekt. Deltog i
udsmykningen af mausoleet i
Halikarnas-sos, byggede Athena Alea-templet i Tegéa
og udførte dets gavlskulpturer (rester
bevaret). S havde en stærkt personlig,
lidenskabeligt bevæget stil.
Sköpelos [’sko-], gr. ø bl. de nordl.
Spora-der.

-sko’pi’ (gr. skopein se; undersøge),
undersøgelse; tilsvarende adjektivendelse
-’sko’pisk.
’Skoplje (tyrk: ü’skiip), by i
S-Jugoslavien; hovedstad i Makedonien; v. banen
til Grækenland; 92 000 indb. (1948).
Jernbanecentrum med handel og en del
industri.

skopola’mi’n (af den til natskyggefam.
hørende plante Scopolia + amin) ei.
hyoscin, alkaloid, bl. a. i bulmeurt;
stærkt beroligelsesmiddel, modvirker
kvalme, giftigt i større doser,
’skoptsere (russ. skopets kastrat), russ.
sekt, grl. af en bonde, Selivanov td. 1832);
opfatter udfra Math. 5.28 ff. og 19. 12
kastration som en frelsesbetingelse.
Skoropadskyj [skara’pat-], Pavel P. (f.
1873), ukrainsk godsejer, general.
Apr.-dec. 1918 hetman f. det tysk-besatte
Ukraine. Siden i Tyskland,
skorpebark, den længdefurede, ujævne

bark på mange ældre træer,
skorpelav (Le’canora), slægt af
skivelaver med skorpeformet løv siddende på
sten, mure, træstammer. L. esculenta er
måske bibelens manna,
skorpi’o’nedderkopper (Pedi’palpi)
.orden af edderkoppelign. spindlere.
Bagkroppen leddet, forreste benpar lange,
tynde, følehornsljgn. Tropisk.
Skorpi’o’nen (’Scorp/us), stjernebillede på

den sydl. stjernehimmel,
skorpi’o’ner 1) zool., (Scorpi’onidae),
orden af spindlere.
Begge par
mundlemmer uddannet
som klosakse, det
bageste par meget
lange. Lang, leddet
bagkrop, delt i to
afsnit; i
bagkropspidsen en giftkrog.
4 par såkaldte
lunger; levendefødende, ungerne holder
til hos moderen.
Rovdyr, der
lammer byttet m.
giftkrogen. Trop., et
par mindre arter i

S-Eur. Stikkene kan være farlige. - 2)
mil., de letteste ballister i tiden før
krudtets alm. indførelse som drivkraft,
skorpionfluer (Me’coptera), lille
insektorden. Ens, oftest plettede vinger;
snabel-formet forlænget hovede, bidende
munddele. Hannen bærer bagkropspidsen
opad-fremadbøjet. Larverne i fugtig jord. Et
par arter i Danm.
skorpiongift minder i virkning om
slangegift, findes i kirtler i bughulen hos
skorpioner.

skorpionolie, gl. folkemiddel, indeholder

dele af skorpioner,
skorpiontæge QNepa ci’nerea), flad
vandtæge. Forlemmerne omdannet til
gribeben, ånderør i bagenden. Alm. på
ganske lavt vand.
skorso’ne’r (ital. scorza bark + nera sort)
(Scorzo’nera), slægt af kurvblomstfam.,

salat-gruppen. Flerårige urter med ret
store, gule ei. purpurfarvede kurve. 100
arter S-Eur. og Centralasien. Lav s
(S. humilis) vokser hist og her på heder i
Danm. Skorsonerrod (S. hispanica),
der har lange sorte (indvendig hvide),
velsmagende og næringsrige pælerødder,
dyrkes som køkkenurt.
skorsten, luftkanal, der giver træk til et
ildsted og samtidig
fjerner forbrændingsprodukterne fra dette, s
anv. også som
ventila-tionss til fjernelse af
dårlig luft ei. lign.
-Trækket i s opstår p.
gr. af at den varme røg,
ei. ved ventilationss den
varme rumluft, stiger til
vejrs, s-trækket øges
med forskellen ml.
varmegraderne for røgen og
den omgivende luft,
samt med højden.
Trækket kan kunstigt
forøges (som ved
lokomotiver) ved indblæsning
af damp ei. varm luft,
ei. v. hj. af mekaniske
indretninger som
ventilatorer og
ventilations-hætter. s må have et
passende tværsnit, der
skal være så stort, at
røgen let kan passere,
men ikke for stort, da
dette vil nedsætte
trækket. - Alm. s for indtil
10 ovne i beboelseshuse
er 1 sten i kvadrat indvendigt (ca. 23 x 23
cm). Fabriksskorstene er i reglen
fritstående bygværker, som ofte har
betydelige højder, både af h. t. trækket og for at
røgen ikke skal genere de omkringboende,
skorstensfejerkræft, kræftsvulst, som
udvikles i huden (særligt på pungen) hos
skorstensfejere og kaminrensere, der
kravler op i aftræksrør og skorstene fra
ildsteder, hvor der fyres med stenkul, s
først beskrevet 1775 af den eng. læge
Percival Pott (1713-88). I Danm. er s
aldrig iagttaget,
skorstensforbandt, d. s. s.
skillerums-forbandt.

skorstensild, brand i den i en skorsten

afsatte sod.
skorstenssten, d. s. s. radialsten.
skot ei. skod (holl.), søv., skillerum i skibe,
spec. de vandtætte s, der deler skibet i fl.
uafhængige vandtætte rum, som skal
sikre skibet mod at synke ved havari,
’sko’ter, keltisk stamme fra Irl., der i 4.
årh. indvandrede til Skotl. og undertvang
pikter og briter, s bevarede i
Højskotland deres klaner og kelt. sprog.
Skot-Hansen, Mogens (f. 1908), da.
jurist og filminstruktør. Fuldmægtig i
Un-dervisningsmin. 1943. Produktionsleder
for Ministeriernes Filmudvalg 1944-46;
knyttet til UNESCOs filmsektion 1947;
s. å. leder af FNs eur. filmafd. Har
instrueret en række kortfilm samt
helaftensfilmen Mit Liv er Musik (1944).
Skotland, eng. Scotland [’skåtland], del
af Storbritannien og Nordirland,
omfattende den nordl. del af Storbritannien
og øgrupperne Shetlandsøerne,
Orkney-øerne, indre og ydre Hebrider; 79 000
km2, 5 139 000 indb. (1947). (Befolkn. og
Erhverv se England2)). N- og V-kysten
er en skærgårdskys t med mange øer
(Skye, Mull, Islay, Jura) og smalle, dybe
fjorde: Firth of Lorne, F. of Clyde og
Solway Firth. Østkysten er lavere med
færre, større indskæringer: Firth of
Forth og Moray Firth. S er overvejende
højland. Det sydskotske højland
(Southern Uplands) fortsætter Cheviot Hills
i Engl. Det afgrænses mod N af det
skotske lavland, der er dannet ved sænkning
langs brudlinier og strækker sig fra
Firth of Clyde i V til F. of Forth og F. of
Tay i 0; overfladen er frugtbar moræne,
dybere ligger rige, produktive kulfelter.
N herfor hæver sig The Highlands, hvis
sydl. del, Grampian Mountains, når
1343 m i Ben Nevis. Dalene er uddybede
af istidens gletschere, og i mange træffes

maleriske søer (Loch Lomond). Mod N
brydes Grampian Mountains af
Glen-moredalen (gravsænkning), mod NV
rejser Northern Highlands sig.
Øgrupperne består af høje klippeøer af gl.
bjergarter; på de Indre Hebrider findes dog
basalt fra tertiærtiden, størknet i
6-kan-tede søjler, som danner særegne
klippeformationer; bekendt er Fingalshulen
på øen Staffa. - Klima. S har temp.
kystklima med milde vintre og kølige somre.
Edinburgh har 3,9° C i gnst. for
koldeste måned, 14,7° for varmeste.
Shetlandsøerne har tilsv. 3,5° og 11,6°.
Nedbøren er stor ved V-kysten (omkr. 200
cm årl.), mindre ved Ø-kysten (60-100
cm). S deles admin. i 33 grevskaber.
-Kirke. Reformationen gav S en calvinsk
bekendelse og en presbyteriansk
kirkeordning (Church of Scotland 1560), dog
findes også en bet. anglikansk kirke.
Der dannedes fl. gange frikirker, især
1843 (Free Church of Scotland). 1929
sammensluttedes kirkerne atter.

Historie. Da Rom år 80 skød grænsen
frem til Forth og 120 til Tyne, kom Syd-S
under Rom, mens caledonierne i Nord-S
forblev uafh. Nye keltiske stammer, især
pikter og skoter indvandrede i 4.-6.
årh., og samtidig sejrede kristendommen.
Normannernes angreb medførte fra
midten af 9. årh. S-s begyndende samling,
gennemført af Malcolm 2. (1005-34).
Hans søn Duncan blev 1040 styrtet af
Macbeth, sandsynligvis en keltisk
reaktion, denne igen 1057 af Duncans søn
Malcolm 3. I den flg. tid blev eng.
indflydelse stærk, David 1. (1124-53)
indførte lensordning efter eng. forbillede,
støttet til indvandrede slægter. Vilhelm
Løven (1165-1214) søgte støtte hos Fr.
mod Engl., en forb., der fik bet. til ind
i 18. årh. Da Alexander 3. (1249-86),
som 1266 erhvervede Hebriderne og Man
fra No., døde uden arvinger, søgte Engl.
at vinde herredømmet i S, men efter
mange omskiftelser vandt Robert Bruce
(1306-29) 1314 en afgørende sejr ved
Bannockburn, og 1328 anerkendte Engl.
atter S-s uafhængighed. Roberts søn
David 2. (1329-71) modstod dog kun
med besvær eng. indblanden og var lang
tid ligefrem fange i Engl. Ved hans død
besteg huset Stuart tronen. De lå i
stadig strid med Engl. og de højskotske
klanshøvdinge og støttede sig mod dem
til højgejstligheden. Jacob 3. tilgiftede
sig 1469 ved ægteskab med Christian l.s
datter Margrete Orkney- og
Shetlandsøerne, Jacob 4. faldt i slaget ved Flodden
mod Henrik 8. af Engl. Den af John
Knox indførte calvinske reformation
sejrede 1560, hvorved hovedparten af
kirkegodset tilfaldt adelen. Dette betød
tillige en drejning fra det kat. Frankrig
over mod Engl. Marie Stuarts forsøg
på at føre de gl. tilstande tilbage
mislykkedes, og 1603 forenedes S m. Engl. i
personalunion, som 1707 (af hensyn til
skotske handelsinteresser) ændredes til
realunion. Også herefter bevarede S
dog egne love og kirke (den
presbyteri-anske). Klanordningen ophævedes 1747,
efter at S fl. gange havde støttet
Stuar-ternes forsøg på at vende tilbage. Siden
1885 findes særlig minister f. S.
sko’to’mer (gr. skotos mørke), defekteri
synsfeltet.

’skotrende, vandafledende rende i
indadgående hjørne ml. 2 tagflader,
skotsk 1) gælisk (hører til de keltiske

sprog); 2) skotsk-engelsk,
skotske grader ei. e’cossais-grader
(uberettiget) navn på en række forsk,
frimureriske højgrader,
skotske skole, filos. retning, grl. af Th.
Reid, der overfor Berkeleys idealisme og
Humes skepticisme fremhævede den
sunde fornuft (eng. common sense) som
filosofiens grundlag,
skotsk terrier, kulsort, lavbenet terrier,
langt firkantet hoved. Yndet
selskabs-hund.

skotspær, arkit., d. s. s. kehl.
skotte, zool., d. s. s. savgylte.
skotøjsfremstilling drives nu som
industri; håndskomageri omfatter bl. a.
fremstilling af fodtøj til vanskelige fødder

4I20

4I2I

4122

Skorpion set
fra oversiden.

ri: renselåge
rk: røgkanal
f: fundament.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free