- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4123,4124,4125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skouboe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skouboe

skovhumle

Else Skouboe. Amalie Skram.

(ortopædisk fodtøj). Man skelner ml.
gennemsyet, limet, pløkket, randsyet og
vendt fodtøj efter den måde, hvorpå
skaftet og sålen forenes.

’Skouboe [-bo’], Else Johanne Louise (f.
1898), da. skuespillerinde. Udd. på Det
Kgl. Teaters elevskole, deb. i Århus 1919,
1921 ved Det Lille Teater, 1922 til
Dagmarteatret, 1931 v. Det Ny Teater.
1926-31, 1932-34 og 1939-40 ved Det
Kgl. Teater, hvor hun viste stadig
skiftende facetter af sit talent, som især har
foldet sig ud i det mod. repertoires
erotiske kvinderoller (Giraudoux’ Alkmene i
»Amphitryon 38«, Ibsens Nora i »Et
Dukkehjem«, Maria Stuart, Pernille,
Hedvig i »Vildanden«, Julie i »Romeo og
Julie«, LadyTeazle i »Bagtalelsens Skole«,
»Medea« i Robinson Jeffers gendigtning
o. a.). Har også filmet (siden 1925).
(Portræt).

skov, plantesamfund, hvor træerer den
vigtigste bestanddel, s-typerne er meget
forsk. I den trop. zone findes regns
(stedsegrøn), monsuns og savannes (begge
sommergrønne). I den subtrop, zone har
man i de varmeste og mest tørre egne m.
vinterregn maki og i de mere nedbørsrige
egne løvs (stedsegrøn). I den temp. zone
findes sommergrøn løvs og stedsegrøn
nåles, s-s nordgrænse ligger omkr.
juliisotermen for 10°, men bestemmes af
antallet af dage, der har over en vis temp.
alt efter træarterne. Ugunstig for s-vækst
er stærk vind, lufttørhed og ringe nedbør.

Skov, Einard (f. 1886), da. journalist,
fuldmægtig i Udenrigsmin.s
Pressebureau 1918-23, medarb. ved
»København« 1923-27, v. »Politiken« fra 1927
(udenrigspolitisk).

Skov (opr. Schou), Peter (f. 1883), da.
diplomat, 1923-31 gesandt i Moskva, -1934
gesandt i Tyrk. ogGræk., -1936 i Polen og
Cechoslov. 1936-37 dir. f.
Folkeforbundets minoritetsafd.; 1937-39 gesandt i
Polen. Afsked 1943. Udg. bl. a.
Nationernes Samfund (1926), Den Moderne Ståt
(1931); Demokratiets Teori (1946);
Fredens Forudsætninger (1947).

Skovbjærg Bakkeø, ca. 2000 km2 stor
bakkeø ml. Storå og Skern Å. Højeste
punkt: Tihøje, liim.

skovbrand, oftest brand i det tørre græs,
lyng o. lign. samt døde grene, nedfaldne
ei. siddende på træernes nedre dele; ved
s af denne art (bundbrand ei. labeild)
dræbes planter og træer ved den stærke, om
end kortvarige ophedning. Breder ilden
sig i stærk blæst til nåletræernes kroner
(topild ei. flyveild), forplanter den sig
meget hurtigt. - For at undgå s må der
overalt i skoven, hvor der er græs, lyng
o. a. brændbart materiale, udvises den
største forsigtighed med ild i tørre perio
der, særlig i det tidlige forår og om som
meren. Brandbælter anlægges ofte på
udsatte steder for at hindre en s i at
brede sig.

skovbrug, dyrkning og udnyttelse af skov
på en sådan måde, at bruget kan vedvare.

skovbrugseksamen ei. forsteksamen,
afsluttende eksamen ved undervisningen
for skovbrugere på Den Kgl.
Veterinær-og Landbohøjskole. Studiet varer ca. 6
år, af hvilke 1 bruges til en indledende og
ca. 1 til en afsluttende uddannelse på et
skovdistrikt.

skovbrugslære omfatter ved undervisn.

på Landbohøjskolen skovdyrkningslære,
teknologi og savværksdrift,
træmålings-samt vare- og markedslære;
skovøkonomi, skovbrugspolitik og -statistik,
plan-lægningslære og skovbrugshistorie.

4123

skovbryn, udkanten af en skov, hvor
træerne har grene helt ei. næsten helt til
jorden.

skovbuk (’Spondylis bupre’stoides), løbe-

billelign. træbuk. Larven i fyr.
skovbukke (Tragela’phinae), gruppe af
ret store antiloper, oftest m. høje forben.
Afrika, Indien. Hertil eland, kudu,
nil-ghai og skriftantilope,
skovdistrikt, i statsskovene en
skovriders virkeområde (700-7000, gnstl. 2600
ha) og dermed den admin. enhed, i
privatskovbruget den påg. ejendoms
skovareal,
skovdue, d. s. s. ringdue,
skovflåt (I’x odes ’ricinus), blodmide.
Hunnen suger sig fast på pattedyr,
hvorefter den svulmer op og bliver ærtestor.
Alm. i skove,
skovfoged, skovriderens medhjælper og
skovarbejdernes nærmeste foresatte på en
skovpart, iværksætter og overvåger de
beordrede arbejder og sælger ofte en del
af skoveffekterne samt fører alm. tilsyn
med skoven. Alle statens og den største
del af privatskovbrugets s har bestået
skovfogedeksamen,
skovfogedeksamen er afslutningen på
skovfogeduddannelsen, som (1949)
planmæssig varer ca. 41/, år; den foregår
overvejende på skovdistrikter og er såvel
praktisk som teoretisk.
Skovforening, Dansk, stiftet 1888 med
skovbrugets fremme som formål, er da.
skovbrugs off. organisation og omfatter
næsten alle større og talr. mindre
skovbrug m. m. 1948: ca. 625 medl.
skovgangsmand, fredløs på Isl. i
friheds-tiden.

skovgrænse, d. s. s. trægrænse,
skovgræsning. Husdyrs s dreves tidl. i
meget stor udstrækning, men blev
forbudt i fredskove ved forordn, af 27. 9.
1805; ved skovloven af 11. 5. 1935
gentoges forbudet, idet statens tilsyn dog
under visse omstændigheder kan give
tilladelse til s.
Skovgaard, Hans Georg (f. 1898), da.
arkitekt. Arbejder især med
landbrugs-bygn. samt dekorative opgaver, bl. a.
kirkeinventar.
Skovgaard, Joakim (1856-1933), da.
maler; søn af P. C. S, elev af samme og af
Bonnat: medl. af »Den Frie Udst.« fra
1891. Landskaber (bl. a. fra Ital.,
Græ-kenl. og Java), Skildringer fra S-s hjem,
alter- og figurbill. m. bibelske motiver:
Englen Rører Vandet i Bethesda Dam
(1888, Nasjonalgall., Oslo), Kristus Forer
Roveren ind i Paradis (1890, Hirschsp.s
Mus.), Kristus i De Dødes Rige (1894,
kunstmus.).
Hovedværker:freskoudsmykningen af Viborg domkirke (1901-06),
hvor der gives et samlet indtryk af
bibel-hist., mosaikdekoration af apsis i domk. i
Lund (1924-27), udkast til gobeliner til
Chr.borg og til glasmalerier, akvareller og
bogill. (bl. a. Billedbiblen); har udf.
Dragespringvandet (afsl. 1923, Rådhuspl.,
Kbh.) og Bjørnespringvandet (1900-01,

Kbh.s rådhus), begge s. m. Th.
Bindesbøll. (111. se endv. tavle Dansk Kunst II).

Skovgaard, Johan Thomas (f. 1888), da.
maler; søn af Joakim S; medl. af »Den
Frie Udst.« fra 1930; landskaber,
figurbill., portrætter og kirkelige
udsmykn.-arb.

Skovgaard, Kristen (f. 1894), da.
land-brugssagkyndig. Studieophold i USA.
Sekretær for De Samv. Sjællandske
Landboforeninger 1922, kontorchef ved
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
1938 og professor i landøkonomi ved
Landbohøjskolen 1942.

Skovgaard, Niels (1858-1938), da. maler
og billedhugger; søn og elev af P. C. S;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1891.
Landskaber (bl. a. fra Sv. og Grækenl.)
og Vesterhavsbill., altertavler
(hovedværk: Dåben på Pinsedag (1906,
Imma-nuelskirken, Fr.berg)), akvareller, grafik,
bogill. bl. a. til da. folkeeventyr.
Fremragende også som billedhugger:
Magnusstenen (1898, Skibelund Krat),
Havhesten (1916, Kunstindustrimus.),
Grundtvigstatuen (1931, Vartov). S udarb. et
rekonstruktionsforslag til en af
gavlgrupperne fra Zeustemplet i Olympia.

Skovgaard, Peter Christian (1817-75),
da. maler. Fader til Niels og loakim S.
Har i store sjæll. landskabsbill. (bl. a. i

Niels Skovgaard: Magnusstenen.

Pt C. Skovgaard: Blegeplads under Store
Træer. 1858. (Kunstmuseet).

kunstmus. og Hirschsprungs Mus.), der
hører til hovedværkerne i da.
landskabs-kunst, skabt en monumental billedstil,
delvis under indflydelse af I. C. Dahl,
hollænderne og Claude Lorrain; desuden
udført enkelte portrætter, figurbill. og
dekorative arb. (111. se endv. tavle Dansk
Kunst I).

Skovgaard-Petersen, Carl (S- 1866), da.
præst. 1912-29 forstander for Dansk
Bibelskole, 1929-36 domprovst i
Roskilde. Værker om Bibelen og kirk. kunst

samt meget læste opbyggelsesboger.

skovhornugle (Asio otus), middelstor,
brun- og gulspættet, m. 2 fjertoppe. Alm.
i da. skove. Yngler i gl. kragereder o. 1.

skovhumle (’Bombus syl’varum), ret alm.
humlebi. Overjordisk bo.

4125

Joakim Skovgaard: Englene der Åbner
Himmeriges Porte. ( Viborg domkirke)^

vjj,

4x24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free