- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4126,4127,4128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skouboe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skovhund

Skram

skovhund, d. s. s. ilderhund.
skovhøns (Tetrao’ninae), hønsefugle af
fasanfam. Næbbet og mellemfoden
fjerklædt. Nordl. halvkugles køligere egne.
Hertil tjur, urfugl, hjerpe, præriehøns,
ryper m. fl.
Skovkantonerne [-kantaVsrna], ty.
Wald-stätte, fællesbetegn. for de schw. kantoner
Schwyz, Uri, Unterwalden og Luzern.
Skovkloster, opr. navn på Herlufsholm,
skovlhjul, 1) søv., fremdrivningsmiddel,
der benyttedes i de første maskinelt
drevne Skibe. Anv. nu sjældent. 2) tekn.,
i roterende pumper, blæsere og turbiner
hjulskiver ei. tromler, der på omkredsen
ei. på fladen bærer passende udformede
skovle, som ved pumper og blæsere
giver luft ei. vædske bevægelsesenergi,
ved turbiner modtager denne fra vand,
damp ei. forbrændingsprodukter, der
driver turbinen. (111. se turbine),
skovlilje (Cepha’lanthera), slægt af
gøge-urtfam. 3 arter i Danm., alle sjældne,
ynder kalkgrund,
skovlovgivning. Ved forordn, af 27. 9.
1805, afløst af lov af 11. 5. 1935, fastslås
det, at al skov, om hvilken det ikke
godtgøres, at skovgrunden først er indtaget
til skovdyrkning efter udstedelsen af
forordningen af 1805, er fredskovspligt
underkastet og skal holdes skovbevokset.
Bl. de vigtigste bestemmelser er, at den,
der køber en skov, ikke i de første 10 år
må hugge til salg, med mindre
skovtilsynet attesterer, at hugsten ikke er i strid
med lovens bestemmelser om god
skovdrift; forhugges en fredskov, pålægges
det ejeren at sætte skoven i lovmæssig
stand; kun hvor skovtilsynet har givet
tilladelse dertil, er skovgræsning tilladt,
skovlvod, en mindre type af ottertrawlen;

meget anv. i da. fiskeri,
skovløber, i alm. en dygtig skovarbejder,
der delvis fungerer som arbejderformand,
skal foretage noget opsyn m. m.; s får
som regel en lille pengeløn samt fri bolig
og brænde og ofte en lille jordlod, men
må iøvr. arbejde for den alm. arbejdsløn,
skovmand, da. overs, af orang-utan.
skovmus, fællesbetegn. for 2 arter af
brune langhalede mus m. hvid underside
og store ører. Den store s (Apodemus

flavicollis) m. et gulligt bånd over brystet
og den lille s (A. sylvaticus) m. lidt
kortere hale. Alm. i skove. Lever af frø,
insekter o. 1. Optræder visse år i
massevis.

skovmærke ei. bukkar (A’sperula odo’rata),
art af krapfam.; vellugtende urt (særlig
ved tørring) med krybende jordstængel
og 6-8 kransstillede blade, alm. i skove,
skovmår (’Martes 1martes), mår m. brun,
gullig, spids strubeplet. Ret sjælden i
Danmark. Totalfredet til 1. april 1951.
Værdifuldt pelsdyr. (111. sp. 4127 f. n.).
skovning ei. opskovning, 1) fældning af
træerne med efterflg. aflægning af
råvarer: kævler, rummetre, bunker osv.;
2) (sjældnere) køberens afhentning af
disse varer. Skovningstiden er for løvtræ
overvejende vintermånederne, medens
en del nåletræ skoves om sommeren,
skovnymfe, kvindeligt skovvæsen, der

svarer til elverpige.
Skovnævnet, oprettet 1935, afgør klager
over de lokale statstilsyns bestemmelser,
består af departementschefen i
Land-brugsmin. og repræsentanterf. skovbruget,
skovpart, den del af et skovdistrikt, som

en skovfoged fører tilsyn med.
skovpiber (’Anthus trivi’alis), lærkelign.
sangfugl. Alm. i skovkanter, lysninger,
parker. Trækfugl,
skovplov bruges til fuldbearbejdning af

et areal til selvsåning ei. til pløjning af

striber (riller) til plantning ei. såning;
undertiden benyttes alm. landbrugsplove
helst med forstærket ås.
skovrider, den, som med admin.
selvstændighed styrer et skovdistrikt og har
ansvaret for dets drift; s afgør, hvilke
arbejder der skal udføres, forestår salget
af skoveflekter og affatter distriktets
regnskab. Alle statens og de fleste af
privatskovbrugets s er forstkandidater,
skovrulle, gl. udtryk for fortegn, over
personer, som har ret til at få træ fra et
skovdistrikt.
’Skov’rup, Ejnar (f. 1891), da.
højskolemand og forfatter, bl. a. red. af
Hovedtræk aj Nord.Digtning i Nytiden (1920-21).
skovsangere, 1) d. s. s. grøn løvsanger;
2) fam. af amer. små, sangerlign.
spurvefugle (Mniotiltidae).
skovsav bruges ved fældning af større
træer og overskæring af de fældede
stammer; den alm. s er en bred, stiv klinge
med to håndtag; ofte bruges en sav med
smallere og tyndere klinge, der er
udspændt i en stilling (stormsav),
undertiden andre former (buesav o. a.).
’Skov’sbo’,hovedgårdSf. Kerteminde;
jorden delvis udstykket. Hovedbygn.
opført 1572-79 af Erik Hardenberg
(til-bygn. fra 1881), fredet i kl. A.
Skovs’hoved, forstad (tidl. fiskerleje) til
Kbh. (Gentofte kommune), ml.
Charlottenlund Skov og Dyrehaven; 9466 indb.
(1945).

skovskade (’Garrulus glan’darius),
kortvinget, rødbrun ravnefugl. Hvid fjertop
på hovedet, lyseblå vingedækfjer. Lever
af bog, agern, nødder, bær, insekter,
fugleunger. Alm. i Danm. Standfugl,
skovskyld, udtryk for, hvad skovene skal
svare i skat, beregnes som ved anden
ejendom af ejendomsskyld og grundværdi,
skovsnegle (A’rion), nøgne landsnegle.
Skallen reduceret til kalkkorn i kappen;

åndehullet foran kappens midte. Hertil
bl. a. den sorte s (A. ater), alm. i Danm.
skovsneppe (’Scolopax ru’sticola), ret stor

vadefugl. Langt lige næb, blød, brun-,
sort- og gulspættet fjerdragt. Yngler i
krat og fugtige skove. Natdyr. Lever af

Skovsyre.

Skovmår.

orme, snegle osv, Nordl. Eur., Asien.
Trækfugl. Meget yndet jagtobjekt,
skovspurv (’Passer mon’tanus), lidt
mindre end gråspurven. Rødbrun pande,
kønnene ens. Alm. i haver og skove.
Standfugl.

skovstjerne (Trien’talis), slægt af
kodri-verfam. Alm. s (T. euro’pæa), flerårig
urt med hvide 7-tallige blomster, vokser
i Danm. på morbund i skove,
skovsvaler (Ar’tamidae), svalelign.,
lang-vingede spurvefugle. Indien, Australien,
skovsvin, 1) (Hvlo’choerus
meinertzha’ge-ni), stor afr. vildsvineart; 2) skovgæst,
der tilsviner skovbunden ved at
efterlade madpapir o. 1. (ordet fremført i
»Dagens Nyheder« 1936).
skovsyge, populær betegn, for en i visse
fugtige skovegne optrædende sygdom
(piroplasmose) hos kvæget; viser sig ved
blod i urinen. Lidelsen forårsages af
piro-plasma bovis, som overføres til kvæget
gnm. skovflåt. Sygdommen er i Danm.
iagttaget på Lolland og omkr. Gribskov.
Bekæmpelsen forebyggende og
medika-mental.

skovsyre (’Oxalis), slægt af surkløverfam.
De fleste er urter med
i reglen sammensatte
blade; 800 arter. I
Danm. vokser s (O.
acetocella) i skove; den
har hvid krone med
rødlige årer, kaldes
også surkløver. Bladene
udfører søvnbevægelser.
Et par arter dyrkes som
prydplanter i haver,
skovtaksation,
udmåling af vedmassen i
stående træer i skov.
skovtørt kaldes træ, der har ligget så
længe i skoven, at dets vandindhold er
i ligevægt med skovluftens,
skovudvisning, mærkning af de træer i
skoven, som skal fældes ved en
efterfølgende hugst; udføres med et ridse jern,
som trækker en fure i barken,
skraber, 1) værktøj til
metalbearbejdning ved skrabning. Stødskraberen og
træskraberen har den skrabende æg på
endefladen og bevæges henh. bort fra og
hen imod brugeren. Til skrabning af lejer
bruges trekantede skrabere med ægge på
kanterne. 2) redskab til indsamling af
planter og dyr fra havbunden, f. eks.
østers. Består af en jernramme m. en
pose af net ei. jernringe.
Skraberen, d. s. s. Apoxyomenos.
skrab’næse, børnespil, spilles med pinde
af ben ei. træ. Pindene lægges i en dynge
på bordet og skal tages hjem enkeltvis
uden at de andre bevæges. Taberen skal
skrabes på næsen,
skraf’fe’ring (ital. sgraffiare skrabe,
kradse), i bogtryk de korte, fine streger,
som i mange antikva-skrifter afslutter
grundlinierne,
skralde, lydgivende (skrattende)
instrument af forsk, konstruktion, i alm. af
træ. s forekommer allerede på ægypt.
billeder. I Kbh. tidl. anv. ved
dagrenovationen af skraldemændene for at
gøre opmærksom på deres komme,
skralle (holl. schraal mager), søv., vinden
skraller, når den drejer forefter i
forhold til skibets kursretning.
Skram’, Amalie (1846-1905), no.-da.
forfatterinde. Et disharmonisk ægteskab
(1864-76) blev grundlaget for romaner som
Constance Ring (1885) og Forrådt (1892),
der s. m. ho ved værke t,Hellemyrsfolket 1-4
(1887-98) placerer hende som en af de
mest konsekvente og kunstnerisk
magtfulde nord. naturalister. Sensation vakte
hendes angreb på sindssygebehandlingen,
bl. a. romanen Prof. Hieronimus (1895).
Den ufuldførte roman Mennesker (1905)
viser fornyelse, delvis »nyromantisk«.
(Portræt sp. 4123).
Skram’, Erik (1847-1923), da. forfatter.
Forsk, ansættelse v. rigsdagen
1868-1918. Tilhørte fra ca. 1875 den litt.
radikalisme. I romanerne Gertrude
Coldbjørnsen (1879) og Agnes Vittrup (1897) er den
»frie« moral forenet med romantisk-rid-

derlig tro på kvinden og kærligheden.

Betydningsfuld litt.- og teaterkritik.

4126

4127

4128

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free