- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4129,4130,4131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skouboe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skram

skrubbe

Skram’ (Schram), Gustav (1802-65), Det
Sjæll. Jernbaneselskabs første admin.
dir. (1844-55). Det skyldes bl. a. S-s
indsats, at planen om en jernbane
Kbh.-Roskilde blev realiseret.
Skram’, Peder (15037-81), da. admiral.
Deltog i Chr. 2.s krige 1518-20, togtet
mod Chr. 2. i No. 1532, slog lübeckerne
1534-35; lensmand, rigsråd,
kommanderede endnu flåde i 1563.
skra’ve’ring (ital. sgraffiare skrabe,
kradse), skyggetegning i grafik med parallelle
ei. krydsende linier.
Skredsvig [’skræsvi:g], Christian
(1854-1924), no. maler og forfatter; er i sin
kunst overvejende bondelyriker og
nationalromantiker; St. Hans Aften
(kunstmuseet).

S kr efsrud [’skræfsrü:], Lars Olsen
(1840-1910), no. missionær, oplevede som
straffefange en rel. omvendelse, udsendtes af
DenGossnerske Mission til Indien og grl.
s. m. H. P. Børresen Santalmissionen. S
var et sprogtalent og har haft afgørende
bet. ved sine filol. arbejder,
skri’ben’t (lat. scribere skrive), forfatter,
skride, bot., hos korn betegn, for, at
aksene vokser ud af bladskederne,
skridsild, fr. barrage roulant, flytteligt
ildtæppe, som dannes af artilleriet ved
hurtigskydning og lægges foran
angribende fodfolk,
skridt, gangart hos heste. I ren s skelner
man 4 rolige ved reglm. mellemrum
adskilte hovslag i ordenen venstre forhov,
højre baghov, højre forhov, venstre
baghov. Ved spansk s (2-tempo s) - en
tillært gangart - støtter hesten
afvekslende på de to par diagonalt stillede
lemmer. Ved pasgangis flyttes de
sam-sidige ben på samme tid, også 2-tempo s.
skridttæller ei. hodometer, lille måler,
som - fastgjort til hofte ei. ben - ved
gang ei. løb giver udslag ved hvert skridt,
skrift, 1) et fast system af skrevne (malede,
ridsede, hugne) tegn, der tjener som
meddelelsesmiddel. Én sådan s kan bestå af
en række billeder, der skildrer en
begi-venhedsrække (billed-s); sådanne
kendes hos fl. primitive folk. Ved s i egl.
forstand tænkes på tegnsystemer, der
ikke skildrer ting og begreber direkte,
men hvor tegnene hos den læsende
fremkalder forestillingen om bestemte ord,
som udtrykker de begreber, der skal
meddeles. Det skrevne er altså en fiksering
af et bestemt sprog. Ældst er kiles, der
er opstået hos sumererne ca. 4000 f. Kr.
som en billeds, der efterhånden delvis
omdannedes til en stavelsess. Kiles
overtoges af en række grænsefolk, i 0
af elamitterne og senere perserne, i N og
V af nogle lilleasiatiske folk, navnlig
hit-titterne. I løbet af sidste årtus. f. Kr.
fortrængtes kiles af de forsk, semittiske s.
Den ægypt. hieroglyfs, opstået i 4. årtus.
f. Kr., er ligeledes begyndt som billeds,
men uddannede snart en række
stavelses-tegri, der dog altid lod læseren i
uvidenhed om vokalernes farve. Samtidig
bevaredes et bet. antal ordtegn.
Hieroglyfferne fandt aldrig anv. på fremmede
sprog. Den semittiske s, der vist er
inspireret af den ægypt., er opstået i 2.
årtus. f. Kr. og foreligger i sin ældste
form i Sinai-indskr. (ca. 1800-1500 f. Kr.).
Den består af 22 tegn, der hver for sig
betegner enten en åben stavelse uden
præcisering af vokalens art, ei. blot
konsonanten alene. Særlig kendt er den
hebr. s, forsk, aramæiske s, samt den
arab. s; af sydsemit, s er den ætiopiske
s endnu i brug. Fra den semit, s
nedstammer den indiske s, der i 1.årtus. e.Kr.
udbredtes til fl. indoeur. folk i
Ø-Turke-stan, samt til Tibet (8. årh.) og
efterhånden til en lang række indokin. og
malayiske folk i Bagindien og Indonesien.
I 1. årtus. f. Kr. overtoges den semit, s
af grækerne, der v. indførelse af vokal tegn
omdannede den til en bogstav-s. Den
gr teske s bredte sig til alle gr. og de fleste
italiske stammer, samt til etruskerne og
en række lilleasiatiske folk. Med kristend.
gik det gr. alfabet videre til kopter,
armeniere, georgiere og slaver, samt til
goterne, mens det lat. alfabet antoges af
de øvrige eur. folk, der siden har ført det

med sig verden over. Det slav. alfabet
er i sin senere (kyrilliske) form med lette
modifikationer overtaget af alle gr.-kat.
slav. folk, mens de rom.-kat. bl. dem anv.
lat. alfabet. De germ. runer og den irske
ogams går ligeledes tilbage til lat. ei.
gr. alfabet. Den kinesiske s var ligeledes
fra beg. (ca. 1000 f. Kr.) en billed-s, der
hurtigt udvikledes til en ord-s, der har
bevaret sin karakter uændret til nutiden.
Den er overtaget af japanere og
koreanere som ord-s, der dog hos begge disse
folk suppleredes med fonet. stavelses tegn.
Uden for Østasien domineres hele verden
nu af den semit, s-s forsk, udløbere, spec.
arab. og lat. alfabet (se oversigten næste
side).

2) metaltyper anv. i bogtryk, s til
bøger kaldes brøds, til reklametryksager
akcidenss.
skriftantilope (Tra’gelaphus ’scriptus),
skovbuk. Brun m. hvide pletter og
streger. Afrika,
skriftarter. De to hovedgrupper for
trykskrifter er: 1) antikva, hvortil hører
medias val, empire, grotesk, egyptienne; 2)
gotisk, hvortil hører gotisk (textur),
schwabacher, fraktur.
skriftemål, i den kat. kirke del af
bods-sakramentet, syndsbekendelse for
præsten på tomandshånd; i den evang. kirke
aflægger præsten på menighedens vegne
syndsbekendelse og tilsiger derefter
syndsforladelsen,
skriftesegl, præstens pligt til at tie med
det, der er ham betroet, s kendes fra 4.
årh., hævdes strengt i kanonisk ret.
Gælder også i Danm. og må kun brydes, hvis
en alvorlig forbrydelse derved hindres,
skriftestol, i kat. kirker det aflukke,
hvori præsten modtager skriftemål fra
den skriftende, som knæler udenfor,
skriftfortolkning, forklaring af Bibelen,

hermeneutik,
skriftgranit, en i pegmatit
førekommende sammenvoksning af kvarts og
feld-spat, således at feldspatten gennemsættes
af kvartsstængler, hvis tværsnit ses på
feldspattens spalteflader som skriftlign.
tegn.

skriftkasse ei. sættekasse, typogr., kasse
med alle skrifttegn til een skriftstørrelse,
inddelt i ca. 150 rum.
skriftkloge ei. skriftlærde, jødernes ledere
i fortolkningen af Loven i århundrederne
efter eksilet i Babylon. De mest ansete
tiltaltes med rabbi, »min herre«. N. T.
vidner om Jesu sammenstød med dem
ved fl. lejligheder,
skriftmetal, d. s. s. typemetal,
skriftsprog, den form af et sprog, der
gælder som norm for dem, der anv. det
pågældende sprog som skriftligt
meddelelsesmiddel. 1 de fleste eur. lande anv.
kun een sprogform som s, udgået fra den
del af landet, der ved s-s opkomst og
fæstnelse var den kulturelt dominerende.
Dansk s er en østda. litt. dialekt, opstået
af sjæll. og skånsk; fra ca. 1500 var denne
omtrent enerådende i landet. Da s oftest
er talesprog for landets kulturelle
centrum, bliver det hyppigt også i mundtlig
brug til et rigssprog, der, stærkt støttet
af skole og radio, gradvis fortrænger
dialekterne,
skriftstøbning. Fremstilling af
skrifttyper til bogtryk af metal (bly).
Støbningen foregår i skriftstøbemaskiner efter
matricer af de forsk, bogstaver.
Matricerne kan fremstilles på forsk, måde,
enten ved gravering ei. ved galvaniske
fældninger over patricer, ei. ved at et
stålstempel (patricen) slås ned i en
kobberplade, som derefter støbes ind i en
matriceblok.

skriftstørrelser, beregnes i bogtryk efter

enheden 1 typometrisk punkt = m

2660

= 0,376 mm. Systemet opfandtes af den
fr. skriftstøber Pierre Simon Fournier
(1712-1768) og gik ud fra det fr. fodmål
pied de roi; det forbedredes af François
og Firmin Didot, medens den ty.
skriftstøber Hermann Berthold overførte
systemet i 1870 til metersystem.
Punktsystemet, som også kaldes det fr. ei.
normalsystemet, benyttes næsten overalt på
det eur. kontinent.

skriftveksling, den udveksling af skriftl.
indlæg, som indleder behandl, af en
landsretssag, i visse tilf. også af en
højestere tssag.

skrigefugle, tidl. anv. fællesbetegn. f.
ellekrager, isfugle, biædere, hærfugle,
sejlere, natravne m. fl.
skrigeørne, fællesbetegn. f. 2 mindre arter
af ørne, den lille s (Aquila pomarina) og
den store s (A. clanga), Ml.- og S-Eur.,
enkelte gange truffet i Danm.
Skrikes Stiftelse, Julius, legat, stiftet
af den da. embedsmand J. Skr.
(1815-96), hvoraf renterne anv. til
almennyttige formål, bl. a. unges uddannelse.
Kapital 2,3 mill. kr.
skrin (lat. scrinium), mindre kiste: helgen-

s, smykke-s. Også brugt om ligkister,
skrivekramp
e(grafo’spasmus,cheiro’spas-mus) opstår ved anstrengende
skrivearbejde hos mennesker, som har
tendens til at spænde musklerne for stærkt.
Musklerne på hånden og underarmen
spænder sig krampagtigt, når vedk.
begynder at skrive. Dertil kan slutte sig
smerter i armen og rysten af hånden.
Behandles med hvile og evt. afslappende
massage.

skrivekridt, hvid finkornet kridt fra
senon, opbygget af kokkoliter,
foramini-ferer og kalkslam. Udbredt i NV-Eur., i
Danm. Møn, Stevns Klint, Ålborg,
Svinkløv o. a. st. Anv. til cement og
kalkgødning.

skrivekugle, skrivemaskine, fremstillet
omkr. 1870 af den da. døvstummelærer
H. R. J.Malling-Hansen (1835-90).
skrivemaskine, maskine, der skriver med
bogtryklign. typer. Typerne er anbragt
på vægtstænger, der løftes ved anslag på
tangenter i maskinens klaviatur. Typerne
skriver v. hj. af et farvebånd, der slås

Skrivemaskinens anslagsmekanisme.
1. tastarm, 2. mellemled, 3. typearm,
4. segment, A. tap, B. anslagsstop.

mod papiret, som rulles om en
gummi-valse i en vogn, der forskydes en
bogstavbredde efter hvert anslag. Skiftning ml.
store og små bogstaver sker ved, at
valsen hæves v. hj. af en særlig mekanisme,
s kan have tabulator til kolonnearbejde.
Ved elektr. s skal tangenterne blot
berøres, ikke anslås.
’Skrjabin, Aleksandr Nikolajevitj
(1872-1915), russ. komponist. Opr.
Chopin-påvirket, men tilkæmpede sig efterh. sin
egen ekstatiske stil. Hans hovedværk er
den symfoniske digtning Prometheus (op.
60) (hvori han kræver lysklaver til at
anskueliggøre de farvevisioner, tonerne har
skabt hos ham selv). Endv. 3 symfonier
og en klaverkoncert m. v.
skrofu’lose (scrofula lille so + -ose, vist
p. gr. af de svulne kirtler), forældet
betegn. for kirtellidelser (især tuberkulose),
skrog ei. skibsskrog, selve skibslegemet

uden master og andet opstående,
skro’t (ty. schroten skære itu), en mønts

råvægt, mods. dens finvægt.
skrub (skrubbet ujævn), 1) den yderste,
døde del af barken på de træer, hvis bark
indvindes til garvning af læder; 2) ukrudt
i skovkulturer,
skrubbe (skrubbet ujævn) (Pla’tessa ’flesus).

87

4129

4I30

4I3I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free