- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4135,4136,4137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skouboe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skrubbe

skråplan

flynderfisk. Torne langs sidelinien og
rygfinnens grund. Alm. på lavt vand.
Genstand for ikke ringe fiskeri,
skrubbe, aftage grovere spåner m.
skærende værktøjer,
skrubhøvl, høvl m. buet æg på jernet, til

skrubhøvling.
skrubtudse (skrubbet ujævn) (’Bufo ’bufo),

stor tudseart. Natdyr. Æggene aflægges
i snore i ferskvand. Alm. i Danm.
skrue, 1) maskindel m. gevind, til samling
af dele ei. til overførsel af bevægelse ei.
kraft. Alm. s har i reglen højre
spidsgevind (Whitworth-,S.I.-gevind (Sys terne
international ei. millimeter-gevind) o. a.),

Forskellige skruetyper.

bevægeskruer flad- ei. trapezgevind.
s-hoved kan være seks- ei. firkantet, rundt,
konisk undersænket osv. med kærv.
Skruetappe har intet hoved, men
gevind i begge ender. Træskruer har et
konisk gevind til indskruning i træ.
-2) d. s. s. skibsskrue. - 3) ældre betegn,
for strejke,
skrueblik, gevindskæreværktøj, anv. især

af urmagere og instrumentmagere,
skruebremse, håndbetjent bremse, ved
hvilken bremseklodserne bevæges ved
drejning af en skruespindel, s findes på
person-, rejsegods- og postvogne,
lokomotiver og mange godsvogne, s er den
eneste enkelt virkende bremse, som
anvendes til bremsning af tog
(håndbremsede tog).

skruebrækker ei. strejkebryder, person,
der bryder en fagorganisations strejke
ved at optage standset arbejde,
skrueflade frembringes af en kurve, der
udfører en skruebevægelse.
Eks. vindelfladen.
skruegang, skruegænger ei.
gevind, spiralformede
fremspring uden på skruer og
bolte og inden i møtrikker
m. v. s fremstilles m.
bestemt profil og forhold ml.
stigning og dybde,
skrueged (’Capra falco’neri),
centralasiat, vild ged.
Proptrækkersnoede horn.
skrueis, is, der ved stærk

vind ei. strøm er tårnet op mod én
hindring. ] da. farvande er målt s på 5 m
højde, i polaregnene bliver den langt
sværere.

skrueklup ei. klup, holder f. skærebakker

til gevindskæring,
skruekobling, ved jernbaner alm. anv.
kobling, s består af en koblingsskrue,
hvis ene ende ved lasker drejeligt er
fastgjort til vognens trækkrog, medens der på
den anden ende ligeledes drejeligt er
anbragt en koblingsbøjle, som lægges ind
i næste vogns trækkrog, hvorved
sammenkoblingen er foretaget, s strammes
v. hj. af en på midten af skruen
fastgjort svingel, s anv. altid i forb. med
puffere, hvorfor personalet ved
koblings-arbejdet skal træde ind i sporet ml.
pufferne, hvilket stadig giver anledn. til
ulykker. Dette undgås ved anv. af
centralkobling,
skruelinie, mat., kurve i rummet, der

Skrueflade.

Skruepæl.

87*

4135

frembringes af et punkt, der deltager i
en skruebevægelse,
skruenøgle, værktøj til drejning af en
skrue. Universal-s har indstillelige kæber,
topnøgler en rørformet ende, der
omslutter skruehovedet,
skruepalmer (Panda’naceae), familie af
enkimbladede træer og buske fra
troperne (ikke i Amerika). Gaffelformet
grenede stammer m. luftrødder. De lange,
liniedannede blade i tre skruelignende
rækker. Blomsterne enkønnede,
skruepæl, pæl, der nedbringes i grunden
ved skruning, s anv. p. gr.
af dens større modstand
mod nedsynkning (og
op-trækning) i mindre
bæredygtig grund, samt under
forhold, hvor rystelserne
fra pæleramning ikke kan
tolereres,
skruestik (skrue + nty.
stick pind),redskab til
fastholdelse af arbejdsstykker,
s har en fast og en bevægelig kæbe, der
bevæges i en
bue (bues) ei.
retlinet
(parallels),
skruestål,
frit-skærende blødt
stål med ca.
0,25% kulstof
og indtil 0,4%

svovl. —

skruetrækker, værktøj til omdrejning
af skruer, i hvis hoved der er en kærv,
som s-s stumpe æg presses ned i.
skruetvinge, U-formet bøjle med skrue

til sammenspænding af genstande,
skrue uden ende, transportsnegl, f. eks.
vandsnegl, til vandløftning v. hj. af en
skrueflade, der roterer i en cylindrisk
kappe.

skrumpelever, da. navn for levercirrhose.
skrumpenyre, svind af nyrevævet, der
erstattes af bindevæv. Organet skrumper
ind, overfladen bliver knudret. Årsagen
er hyppigst kroniske nyrebetændelser ei.
karlidelser (arteriosklerose).
’Skrum’sa’ger, Jørgen Nielsen /fansen
(1841-1921), sønderjysk politiker.
Gårdmand i Københoved; efth. ledende i den
da. bevægelse på Røddingegnen og i
frimenighedssagen, 1880-1905 medl. af
Haderslev kredsdag (amtsråd). Knyttet
til H. P. Hanssen, men mod ham i
Flensborgsagen,
’skrupel (lat. scrupulus lille spids sten),
1) vægt i forsk, lande, i Danm. før 1858
= 1,2425 g, derefter (til 1869) = 1,3028 g;
gl. da. længdemål = 0,182 mm; 2)
betænkelighed, nagende tvivl; især i flertal:
skrupler.

skru’tinium (lat.) 1) prøvelse af kirk.
valg og den valgtes kvalifikationer; 2)
pavevalg med forseglede stemmesedler.
Skrydstrup, landsby, 16 km V f.
Haderslev, kendt fra S-fundet. I 1944 blev
S-s indb. tvangsevakueret-, og en
flyveplads indrettet på arealet.
Skrydstrup-fundet, egekiste fra
Skrydstrup (ældre bronzealder), fundet 1935.
Den døde, en kvinde, var gravlagt i en
velbevaret dragt, trøje med korte ærmer
og langt skørt, og havde en høj opsat
frisure med valk, et par guldringe omkr.
ørerne og en kam i bæltet. (111.)
skrædderfugl (Or’thotomus su’toriusj,
ind. sangfugl. Sammensyr v. hj. af
næbbet et hylster af blade uden om reden,
skrædderkridt, til tegning på stof,
består mest af talk.
skræddermusklen (musculus sartorius)
går fra hoftebensknoppen skråt ned over
lårets forreste og indv. flade og hæfter
sig opadtil på skinnebenet. Man antog
tidl., at muskelen virkede, når det ene
ben krydsedes over det andet i
»skrædderstilling«; deraf navnet.

4136

skræddersvend (Pte’rophorus
penta’dac-tylus), lille sommerfugl af fjervingernes
fam. Almindelig,
skrække (lydefterligningsord) (subst.), en
kort, høj lyd, som kronvildt udstøder,
når det aner fare.
skrækneurose, nervøs tilstand opstået

efter angstbetonet indtryk,
skrællepløjning, ved pløjning vende det
øverste, bevoksede, lag af jorden; s af
stubmarker finder sted straks efter høst
for snarest muligt at få stub- og
rodrester omsat, og er samtidigt et led i
ukrudtsbekæmpelsen,
skrælling (egl: svagelig (ei. fejg) person),
de gl. nordboeres navn for de indfødte
på Grønland,
skrælning, hjortevildtets afgnavning af
træernes bark for at æde den.
Kron-og sikavildt skræller meget alm., dåvildt
sjældnere, råvildt yderst sjældent. Mest
hjemsøgt er ask, rødgran, bjergfyr; ved
s kan anrettes stor skade, som kun kan
forhindres ved ombinding af træerne med
ris og ståltråd,
skrænke (ty. schränken), udlægge en sav,
d. v. s. klippe og udbøje flige i kanter,
der skal samles ved lodning.
Skræp, navn på Uffe (den Spage)s sværd,
skræppe (’Rumex), slægt af skedeknæfam.,
urter med aflange blade
og uanselige 3-tallige
blomster i store stande,
frugtenen nød. 100 arter,
i Danm. 12. Betegn, s
anv. ofte for bladene af
hestehov.
Skræppenborg, Peter
Larsen (1802-73), da.
bonde og lægprædikant,
en førende skikkelse i de
gudelige forsamlinger;
søgte at binde dem nær- i
mere sammen og få sam- s
arbejde med velvillige
præster, især de grundtvigske. Hans gård
i Dons ved Kolding blev’et rel. centrum,
skrå (oldn. skrd), opr. et stykke skind,
derefter den tekst, der er optegnet på et
sådant, spec. en lov ei. vedtægt,
skrå (mnty. schrat afskåret stykke), 1)
kreaturfoder: ekstraktionsrester af
fedtholdige plantefrø (oliekager), s bruges
også visse steder som betegn, for formalet
korn. 2) d. s. s. skråtobak,
skråbjælke, skråtstillet tømmerstykke,

som del af en trækonstruktion,
skråleje ei. tværleje, form for abnormt
fosterleje.

’skråper (no. lydefterligningsord) (Puf-

’finus), langnæbbede, ret slanke
stormfugle. Mørk overside. Yngler på oceaniske
øer. Den alm. skråpe(P. puffinus) bl.a.
på Island og Færøerne,
skråplan, en plan flade, der danner en

Skrydstrup-fundet. Den gravlagte
kvindes hoved.

4137

Skruestik.

Skræppe.
Blomsterstand og blad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free