Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skråstiver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skråstiver
Skydebanen
vinkel med vandret plan. Et legeme på et
s påvirkes af tyngdens komposant langs
s-s retning, som er lige så mange gange
mindre end tyngden, som skråplanets
højde er mindre end dets skrå længde.
Legemet kan derfor trækkes opad med
en betydelig mindre kraft end dets vægt,
og s anv. på denne måde som rampe,
skråstiver, skråtstillet trykstang i en
midlertidig afstivning,
skråtobak (mnty. schrat afskåret
stykke), tobaksblade behandlet med
forsk, sovser ei. bejdser, der består af et
afkog af rosiner ei. svedsker tilsat forsk,
krydderier; bladene undergår derefter
en gæring, s sælges i stænger,
skud (af skyde gro,vokse), bot., en stængel
med de tilhørende blade,
skud, den proces, hvorved de af det
brændende krudt udviklede gasser under
højt tryk driver projektilet gnm. pjecens
løb, så det forlader dette med stor
hastighed. De efter projektilet af mundingen
udstrømmende krudtgasser fremkalder et
lydfænomen, knaldet,
skud (skudgarn, skudtråd) ei. islæt, de
tråde, som under vævningen, efter et
bestemt mønster, skydes ind i (slås ind i)
kæden og derved danner det vævede stof.
skuddag, dag som (i den gregorianske
kalender) hvert skudår indskydes ml.
24. og 25. februar.
Skudeneshavn [’skü:d3ne:shavn], no.
ladested, Rogaland, på S-siden af
Karmøy; 1300 indb. (1946).
skudfast ei. bombesikkert kaldes i
fæstningsværker et rum, man før 2.
Verdenskrig troede modstandsdygtigt mod de
største bomber,
skudmåned, d. v. s. indskudt måned, en
måned, som man i oldtidens kalendere
indførte til regulering af tidsregningen,
skudsjern, en form af den i Danm. i
middelalderen anv. jernbyrd. Bestod i,
at den pågældende skulle bære et stykke
glødende jern et antal skridt og derefter
skyde det fra sig.
skudsmål, opr. henskydelse af en sag til
en anden dommer ei. udsættelse; nu:
udsagn, vidnesbyrd,
skudsmålsbog, bog som hvert tyende,
indtil medhjælperloven af 1921, skulle
være i besiddelse af, og som bl. a.
oplyste om, hvilke pladser vedkommende
havde tjent i.
skudsår, sår fremkaldt af et projektil,
s-s udseende er afhængigt af projektilets
form, skudafstanden og om, hvorvidt
projektilet har ramt knogle ei. ej.
Karakteristisk for alle s er lille indskudsåbning
og stor udskudsåbning. Behandlingen
retter sig efter, hvilket organ der er
ramt.
skudt sats, i bogtryk betegn, for større ei.
mindre mellemrum (skydning) ml.
linierne.
skudvidde, afstanden fra et ildvåbens
munding til projektilets nedslagspunkt,
skudår, i vor kalender et år på 366 dage,
der indskydes hvert 4. år (med undtagelse
af sekularårene, for så vidt årstallet ikke
er deleligt med 400); skuddagen, der
findes i s udover det normale års 365
dage, anbringes i febr., der i s får 29
dage. Den 25. febr. kaldes skuddag,
fordi skuddagene i den rom. kalender
indskødes efter 24. febr.
skuebrød, 12 brød, som fremlagdes hver
uge på et bord i den israelitiske
helligdom. Opr. tænkt som en offergave.
Skueplads, Den Danske, ofte anv.
navn på Grønnegadeteatret. Desuden
navnet på den udg. af Holbergs komedier,
som udkom med bd. 1-5 (1731), bd. 6
(1753) og bd. 7 (1754).
skueretter, madretter, der stod på
bordet som pynt, der ikke skulle spises, s
kendes op i 17. årh.
skuespil, 1) religionshistorisk, i de
antikke kulturer en rel. udtryksform anv.
i kulten, identisk med dans. s går her
ikke ud på forestilling ei. gengivelse,
men er ritus, d. v. s. symbolske, i sig
selv virkende handlinger. Dets motiver
og dram. spænding er givet ud fra
kultens ide, og indholdet er væsentlig
reproduktion af folkets hist. Når det
antikke kultdrama opløses, udformes s på
4138
forskellig måde. De gl. sakrale opførelser
kan synke ned til at blive et professionelt
gøglerdrama, der bevarer dansen,
symbolsk iklædning, masker, og tit indhold
har de gl. mytisk-heroiske sagn. Dramaet
kan også bevare sin hellighed og gl. form,
men med nyt rel.-moralsk indhold.
Endelig kan der heraf udvikles et kunstnerisk,
litterært drama, der er tilbøjelig til at
dele sig i to grene, et digterisk udført
s af rel.-etisk indhold over
mytisk-heroiske motiver, og et mere realistisk, ofte
farceagtigt, over aktuelle motiver. - 2)
litteraturhistorisk skelnes ml. drama, det
videre begreb, som også inkluderer
læsedrama, og s, der normalt kun betegner
dramatiske arbejder til scenisk opførelse.
Skuespillerforbund, Dansk, grl. 1904
til varetagelse af skuespillerstandens
faglige og sociale interesser. 1949: 756 medl.
skuffejern, haveredskab bestående af
skaft og stålblad, til rensning ml.
planterækker og på pladser og havegange,
skuffelhjort (mnty. schuffele, samme ord
som skovl), hannen af dådyret, når den
har veludviklet skovlformet gevir,
skuffelstører (Scaphi’rhynchus), stører
m. flad (skovllignende) snude.
Fersk-vandsformer. N-Amer., Asien.
Skülason [’sku:laså:n], Einarr (1.
halvdel af 12. årh.), isl. præst og skjald, især
kendt for helgendigtet Geisli (1153).
S kuld, i nord. rel. en af de tre norner,
skulder, den region, der forbinder
overekstremiteten med kroppen. Relieffet
skyldes dels den kraftige muskulatur
(navnlig deltamusklen), dels de
underliggende knogler (nøgleben, skulderblad
og øverste del af overarmsknoglen).
skulderbladet (scapula), flad, tynd,
trekantet knogle, der er bundet af muskler
til brystkassens rygside fra 2.-7. ribben.
Fra knoglens bagside afgår en bred
knoglekam, der udadtil lige over
skulderrundingen ender i en bentap. s
danner her ledforb. med nøglebenet. Fra
s-s øverste kant afgår det krogede
ravne-næbsben. Yderste hjørne bærer
skulder-leddets ledskål.
skulderleddet er et typisk kugleled.
Ledhovedet udgør ca. 3jh af en kugleflade
og er bet. større end ledskålen på
skulderbladet. Da ledkapselen desuden er ret
slåp, bliver bevægelsesudslagene meget
store.
skuldre, føre gevær, sabel ei. fane hen i
lodret stilling langs kroppens højre side
således, at geværløbet, sabelryggen ei.
fanestangen støttes mod skulderen.
Skule Jarl [’skü:b] (1188-1240), broder
til Inge Bårdssøn, blev 1225 Håkon 4.s
svigerfader, 1237 hertug over ’/s af
Norge, tog kongenavn 1239, men blev
dræbt i Elgeseter.
skulpe, bot., 2-bladet kapsel med to
vægstillede frøstole, s-s to klapper løsner sig
fra neden og opefter, og frøstolene med
frøene står tilbage som en ramme om
en hindeagtig skillevæg (korsblomstfam.).
s kan være leddelt (led-s),
skulpetang (’Halidrys sili’quosa),
brunalge med langstrakte, skulpelignende
luftblærer og tenformede frugtlegemer,
s forekommer ved da. kyster,
skulp’tu’r (lat., af sculpere udhugge),
billedhuggerkunst, -værk.
skum, kolloidt system af luft og vædske,
hvor luftblærerne er adskilte af tynde
vædskehinder. Visse stoffer giver ved
opløsning i vand dette evnen til s-dannelse,
(f.eks. højmolekylære proteiner(f.eks.i øl),
sæbe, saponiner, sulfonerede
fedtsyrealko-holer), idet overfladespændingen
nedsættes og s stabiliseres, s-dannelse udnyttes
praktisk f. eks. ved vask og flotation,
s-dannelse ved inddampningsprocesser
kan undgås ved tilsætning af æter, højere
alkoholer, silikoner o. 1. - Til s k u m s 1 u
k-n in g (brandvæsen) anv. kemisk s
fremstillet i alm. ved at blande opløsninger af
aluminiumsulfat og natriumkarbonat
tilsat et s-stof, saponin, lakridsekstrakt ei.
lign. Ved kulsyreudviklingen blæses
blandingen op til s. Mekanisk s fremstilles
v. indpiskning af luft i en vædske tilsat
skumekstrakt,
skumcikader (Cer’copidae), små cikader,
hvis larver skjuler sig under skumlign.
4139
afsondringer (»gøgespyt«). Ret alm. i
Danm.
skummetmælk ei. centrifugemælk, mælk,
hvorfra der ved skumning er fjernet
næsten hele fedtindholdet og de dertil
knyttede vitaminer, s er et proteinrigt
og godt foder til alle husdyr, navnlig
svin og kalve. 6 kg = 1 F E.
skumring, d. s. s. tusmørke,
skumslukker, kem. ildslukker, hvor
slukningsmidlet er skum, der udvikles ved
apparatets affyring, som regel ved at
kippe beholderen, s anv. særlig til
slukning af brand i brandfarlige vædsker med
lavt flammepunkt, idet den ved at
dække den brændende overflade kan
kvæle ilden, s må ikke anv. ved brand
i elektr. anlæg. Skummet pletter en del.
skun’k (eng. fra indianersprog), skindet
af stinkdyr. Vigtigt pelsværk; leveres
hovedsagelig fra farme,
skunkbræt, arkit., kantstillet bræt,
anbragt hvor et bræddegulv (i en tagetage)
støder op mod spærene.
’Skupstina [-Iti-] (af skupiti forsamle),
det jugoslaviske parlament,
’skurdguder (skurd, afledn. af skære),
oldnord., gudebilleder skåret i træ ei.
hugget i sten, dyrket i No. som husguder
op i 18. årh.
skurepulver, en blanding af finmalet
kvartssand, soda og lidt sæbepulver. Anv.
til rengøring,
skuresten, sten med skurestriber fra
moræneaflejringer,
skurestriber, retlinede smalle
fordybninger i hårde bjergartsoverflader,
indridset af bundmorænesten, idet en
gletscher ei. indlandsis har passeret vedk.
egn. Ved hj. af s kan isbevægelsens
retning bestemmes. 1 Danm. findes s på
Bornh., Østsjælland og Grenåegnen.
Også på morænernes sten (skuresten),
sku’rt (vist nty. schort hylde, rum i skab
o. 1.), den forreste, vandrette liste ml. to
skuffer.
Skurup [’skü:rüp], sv. köping, Skåne, NV
f. Ystad; 2500 indb. (1948). Dampmølle,
teglværk, stenhuggeri.
Skurusund [skü:rü’sünd], sund i Sthlm.s
skærgård, ml. Värmdön og fastlandet,
landevejsbro (1915) med 30 m sejlfri
højde.
skurv, 1) med., hårsygdomme, fremkaldt
af svampeinfektion; 2) bot., fællesbetegn.
for sygdomme, der angriber planternes
hudlag og over større ei. mindre partier
gør det flosset, skællet, skrubbet, s kan
skyldes både bakterier og svampe. Eks:
kartoffel-s og æble-s.
’Skutari, da. form for Scutari.
Skutskär [’skü:tlæ:r], sv. industriby ved
Dalälvens munding; 3600 indb. (1946).
Savværker, påpir- og cellulosefabr.
Sküvoy [’sku:åi] (af fuglen Skügvur, »den
store kjove«), da. Skuø, en af de sydl.
Færøer, V for Sandoy, 10 km2; på
N-ky-sten stejle fuglefjelde, højeste punkt
Knükur (393 m); 162 indb. (1945).
Skuø, da. navn på Sküvoy.
skvadro’ne’re (ty. schwadronieren, af
Schwadron eskadron), prale, brovte;
skvadro’nø’r pralhals,
skvalderkål (Ægo’podium), slægt af
skærmplantefam. med hvide blomster
og store fl. gange fjersnitdelte blade.
Almindelig s (Æ. podagraria) er et
alm. og ofte besværligt ukrudt i haver
i Danm.
skvatmølle (da. skvat sjat), primitiv
vandmølle med vandret hjul med skrå skovle;
anvendtes ved små vandmængder med
ret stor hastighed,
skvætbord (da. skvæt stænk, sprøjt), søv.,
1) øverste kant af et rofartøjs lønning;
2) træstykker anbragt i lønningen som
leje for årer i st. for gaffel.
sky (fr. jus kødsaft), kraftig kødekstrakt.
Skyddskår [’Iydskå:r] (sv:
beskyttelses-korps), frivillig fi. militærorganisation,
bidrog til de Hvides sejr 1918; opløst
efter våbenstilstanden 1944.
skydebane, standplads for
enkeltmands-skydning med håndskydevåben og
maskingeværer.
Skydebanen, Kbh., Det Kgl.
Skydeselskabs og Danske Broderskabs
medlems-hus på Vesterbro.
4140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
