- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4144,4145,4146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skråstiver ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skytshelgen

Skänninge

Skyskraber. Empire State Building.

derlag for at kunne betjenes og
transporteres. (Se i øvr. håndskydevåben,
maskinkanon, feltkanon, felthaubits, kystkanon,
luftværnskanon, raketkanon og rekylfri
kanon).

skytshelgen (mnty. schutzen beskytte), en
helgen, der ved forbøn beskytter en ei. fl.
personer. (St. Nikolaj for søfolk, St.
Christoffer for vejfarende),
skytte, vavetekn., et bådformet hylster,
der indeholder skudgarnet (islætten) og
fører dette gnm. faget på væven.
Skytte, Jens (1845-1928), da. forfatter af
talrige folkelige romaner.og fortællinger,
bl. a. Færgefolk (1896), som står
skole-lærerlitt. nær.
Skytte [’Jyta], Johan (1577-1645), sv.
politiker. Borgmestersøn fra Nyköping,
kaldte sig som student Schroderus; lærer
for Gustav Adolf, adlet under navnet S.
Diplomat, højtbetroet embedsmand,
rigsråd fra 1617. Præsident i Göta hovrätt
1634. Modarbejdede efter 1632 familien
Oxenstierna. Oprettede Skytteanska
professuren i Uppsala, et professorat i
retorik og statsvidenskab; indtil 1915
forbeholdt S-s efterkommere,
skyttefisk (To’xotidae), ind. og polynes.
lagunefisk. Lever af insekter, som
»nedskydes« fra planter v. hj. af en
vandstråle fra fiskens mund.
skytteforeninger, en fortsættelse af
skydeselskaberne, men med mindre milit.
præg og bet. I Danm. oprettedes 1801
»Livjægerskydeselskabet af 1817«, der
endnu består og som formentlig er Danm. s
ældste egl. s. Efter eng. forbillede
(styrkelse af landets forsvar) stiftedes 1861
De Danske Skytteforeninger (nu De
Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger), der havde stor fremgang i’
slutn. af 19. årh.
skyttegrave, grave hvorfra fodfolk kan
skyde dækket, i stående ei. knælende
stilling.

skyttegravsfeber (febris quintana, 5.
dags feber — febris wolhynica volhynisk
feber), godartet og sjælden sygdom,
forårsages af en rickettsie, der overføres med
lus. s optrådte under sidste finlandskrig.
Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger, De Danske (fork. DDSG &
I), stiftet 1861 under navnet De Danske
Skytteforeninger. Organiseret under en
overbestyrelse i amtsforeninger og
herunder sogne- ei. kommunekredse. 1948
omfattede S 39 amtsforeninger, herunder
ialt 2173 kredse. Medl. tallet var for
skyttegruppen 42 335, for gymnastikgruppen
24 088, for idrætsgruppen 36 038; børn
19 530; passive medl. 81 060. S står i
nært samarbejde med Hjemmeværnet,
skyttekæde, kamporden for kamp til
fods, i hvilken skytterne spredes i en kæde
tværs over skudretningen.
Skytten (Sagit’tarius), stjernebillede på

den sydl. stjernehimmel,
skyttetegn, mil. udmærkelse for skytter.
Skytte Union, Dansk (fork. DSkyU),
stiftet 1913; 1948 ca. 5700 aktive medl.

skæbnegudinder, i gr. rel. moirer, i rom.

pareer, i nord. norner,
skæbnetragedie, ty. dram. genre.
Schiller eksperimenterede i »Braut von
Messina« (1803) med den gr. skæbneidé. Som
kortvarig teatermode indlededes s af
Zach. Werner med »Der 24. Februar«
(1809). Repr.: Adolf Müllner (1774-1829),
Christoph Ernst Houwald (1778-1845) og
Grillparzer i »Die Ahnfrau« (1817).
skæbnetro, overtroisk antagelse af en
overnaturlig magt, der på uafvendelig
måde bestemmer et menneskelivs ei.
hist.s forløb,
skæg (oldn. skaga rage frem), 1)
hårvæksten på mandens kinder, hage og
overlæbe. I Orienten, hos jøder, babyloniere,
assyrere, persere og ægyptere var s
kendetegnet på den frie mand, og ragning
ansås for vanærende. Hos grækerne og
romerne afragedes s fra Alexander d. St.s
tid ca. 300 f. Kr. til 2. årh. e. Kr., i en del
af middelalderen indtil ca. 1500 og atter
fra ca. 1660. Ca. 1830-1900 var fuldskæg
atter på mode. Overskæg bæres stadig,
især i angelsaksiske lande. 2) søv., buet
tømmerkonstruktion, der dannede
træskibenes fremspringende forparti under
bovsprydet,
skægabe (Ma’cacus si’lenus), forindisk

hundeabe. Sort skæg.
skægfugle (Capi’tonidae), fam. af trop.
spættefugle. Kortnæbbede, lange børster
v. næbroden. Livligt farvede. Frugtædere,
skæggrib, d. s. s. lammegrib,
skæglav (’ Usmea), slægt af skivelaver med
stærkt grenet løv, der med alderen bliver
hængende. Alm. på træer i magre egne.
skægmejse (Pa’nurus bi’armicus),
syd-og mellemeur. mejse. Svært, spidst næb,
hannen m. sort skægstribe.
skægpest, ei. sy’kosis, smitsom lidelse i
skægregionens hårsække, skyldes
bakterier ei. svampe,
skægtorsk QGadus Huscus), lille,
forholdsvis storskællet torsk med en enkelt
skægtråd. V-Eur. Enkelte gange i Danm.
skægøgle (Amphibo’lurus bar’batus), austr.

øgle. Skæglign. hudlap under hovedet,
skæl, 1) zool., hudbeklædning af oftest
taglagte plader hos forsk, dyregrupper, s
kan være læderhudsforbcninger (fisk) ei.
dannede af overhudens hornlag (krybdyr,
skældyr). 2) med., dele af overhudens
cellelag, som løsnes i flager,
skælde, fiskeriredskab, d. s. s. maskemåler.
Skälderviken [’Jældsr-j, indskæring ml.

Hallandsås og Kullen (Sv.).
skældyr (Pholi’dota), orden af tandløse,
skælklædte, lavbenede pattedyr. Lever af
myrer, termitter, der fanges m. den
klæbrige tunge. Regnedes tidl. til de såkaldte
gumlere. Trop. Afrika, Asien. (111.).
skælfinnefisk (Chaeto’dontidae), fam. af
benfisk. Høje, sammentrykte; skælklædte
finner. Ofte pragtfuldt farvede. Navnlig
knyttet til koralrev,
skælhat (Pholi’ota), slægt af paddehatte
med oftest skællet hat og stok med ring,
vokser dels på jord og dels på træstød.
(111. se tavle Svampe),
skælkrybdyr (Squa’mata), fællesbetegn.

Skældyr.

for øgler, kamæleoner og slanger, der
undertiden opfattes som een orden.
Skällinge Hede [’Jæ-1, ca. 20 km VNV f.
Varberg. 21.-22. 2. 1612 blev Chr. 4. ved
S slået af sv. styrke; til S-kampen er
knyttet den vistnok uhist. fortæll. om
Christian Barnekows opofrelse,
skælmeroman ei. skælmsroman,
fordanskning af picaresk roman (sp. picaro skælm);
fra 1. årh. e. Kr. stammer Petronius’
sædeskildrende roman »Satyricon«, samlet
om en gavtyv, fra 1554 den anonyme sp.
»Lazarillo de Tormes«, komponeret på
lign. måde, vistnok efter en Lukian
til-skreven fortælling. Andre berømte s er
Le Sage’s »Gil Bias« (1715
-35) og Prévosts »Manon
Lescaut« (1731). J&gb

skælpølse (’Psolus), søpølser Qjfivi,
m. flad underside, opadbøjet
for- og bagende. Hård,
skæl-let krop væg. Enkelte iDanm.
Äjtøi-skælrod (La’thrcea), slægt af ?\>
maskeblomstfam. Snyltere TPp
på vedplanters rødder. Jord- Ipj
stænglerne har skældannede M
blade, overjordiske skud med j’
rødlige blomster. I Danm. Ju
Brun s (L. squamaria). É^P^iL-rf5?
skælrygge (Polyno’idae),
fam. af oftest flade
havbør-steorme, hvis rygside er
dækket af de skælformede
ryg-følere. I Danm. guldmus og
fl. mindre arter.
Skæl’skø’r, købstad i SV-Sjælland, ved S
Fjord og S Nor; 2933 indb.
(1948) (1945 med forstæder
3168). St. Nikolai kirke (13.
årh.), bindingsværksbygn.
Algade nr. 2 (ca. 1600).
Industri: frugtsaft, øl, maskiner m.
m. Sidebane til Slagelse-Næstved Banen.
Havn. I middelalderen ret anselig by.
Skælskør Fjord, indskæring i
SV-Sjæl-land fra Store-Bælt, består af Yderfjord
og Inderfjord, som står i forb. ni.
Skælskør Nor ei. Noret,
skæltræ, da. navn for Lepidodendron.
skæne (Schoenus), slægt af halvgræsser;
har trind stængel og sammentrykte
småaks. 2 arter i Danm.; meget sjældne,
skænk, langt bord ei. lav buffet; d. s. s.
kredens.

Skänninge [’Jæn-], sv. købstad, Öster-

Brun
skælrod.

Luftfotografi af Skælskør. I midten rådhuset og kirken.

4144

4145

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free