Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skråstiver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skæppe
Skånberg
götland, SØ f. Vadstena; 2200 indb.
(1949). Vårfrukyrkan (13. årh.). I
middel-ald. Östergötlands hovedstad, havde da
fl. klostre.
skæppe, gl. da. og no. rummål = 17,39 1.
s land, da. flademål = 689,5 m2.
skær, klippeparti, der fra dybere vand
rager op imod ei. lidt over havoverfladen,
skær, den del af en plov, der skærer gnm.
mulden; i stenalderen undertiden af sten,
ellers oftest af træ indtil jernalderens
slutning, hvor jernskær kommer i anv.
skær (Ser’ratula), slægt af kurvblomstrede.
I Danm. eng-s (S. tinctoria) med fligede,
skarpt takkede (indskårne) blade og små,
valseformede, mørkerøde kroner i
halvskærm.
Skäralid [’Jæ:rali:d], naturskøn sv. dal,
Skåne, på NØ-siden af Söderåsen.
Skærbæk, da. stationsby
(Bramminge-Tønder); 1666 indb. (1945). Nær S
udgår dæmning til Rømø.
skærekiste, aflang kasse, hvori halm før
hakkelsesmaskinens tid med en
skærekniv blev skåret til hakkelse,
skærenål, d. s. s. koldnål.
skærf [skärf] ei. [fårf] (nty.), bånd ei.
smalt klæde, som vikles om livet ei. bæres
over skulderen. Opr. rem til taske ei.
sværd. I 16. og 17. årh. var s mest et mil.
værdigheds tegn, og indtil ca. 1720 anv.
liv-s ofte til den fornemme civile dragt;
i rokokotiden forsvandt s helt, men
genoptoges i de frigjorte kvindemoder før og
under D. Fr. Revolution.
Ridderordnernes brystbånd er opr. s.
skærgård, bræmme af øer og skær uden
for en klippekyst,
skærgårdsrype (’Lagopus ’lagopus
varie-’gatus), race af dalrype. Bliver kun
delvis hvid om vinteren. Øer v. No.s V-kyst.
skæring med ilt af jern udføres m. en
skærebrænder m. en forvarmeflamme,
som opheder det til glødning, og en dyse
m. en iltstråle, der forbrænder det (jfr.
au togen-skæring),
skær-ising (Glypto’cephalus cyno’glossus),
fladfisk. Langstrakt, højrevendt. Alm. på
dybere vand.
skærm, bot., blomsterstand med kort
hovedakse og stilkede blomster; de
yderste springer først ud, eks. kodriver,
skærmplan tefam.
skærmaks (Se’laria), slægt af græsfam.,
tilhørende hirsegræs; duskgræs, ca. 80
arter. 3 arter indslæbt på marker og
ruderatpladser. S. italica (kolbehirse)
dyrkes i varme lande,
skærmbilledfotografering, med.
undersøgelsesmetode, hvor man
fotograferer patientens gennemlysningsbillede på
røntgenskærmen med lysfølsomt kamera
i stærkt formindsket størrelse (leica).
Besparende ved masseundersøgelser for
lungetuberkulose,
skærmblomstfamilien (Umbelliferæ),
tokimbladede urter med frikronede,
over-sædige blomster i skærm ei.
dobbeltskærm, 2-delelig spaltefrugt. Bladene m.
skede og i reglen stærkt delte. 2600 arter.
Fl. dyrkes som køkkenurter. Vigtige
slægter: selleri, persille, gifttyde,
skarntyde, kommen, dild, gulerod, kørvel,
bjørneklo.
skærmgitterrør, elektronrør med to
gitre, hvoraf det ene er udformet som en
elektrostatisk skærm,
skærmtræer, de træer af den gl.
bevoksning, der ved dennes foryngelse
overholdes en årrække for at værne den unge
opvækst mod stærk sol og nattefrost,
skærpende omstændighed, jur.,
forhold, som medfører, at man for en
forbrydelse fastsætter en straf, der, inden
for den i loven fastsatte strafferamme,
er strengere end den i alm. anv. straf,
skærpet arrest, straf inden for hær og
søværn, ikendes fra 2-30 dage. s udstås
i enrum, og arrestanten må ikke
beskæftiges, end ikke med læsning. Kosten er
den alm. mil., dog må arrestanten ikke
få anden drik end vand.
skærpiber (’Anlhus spino’letta), mørk
lærkelign. fugl af pibernes gruppe, rødl.
strube. Hist og her på stenede
strandbredder. Strejffugl ei. standfugl,
skærsilden (ældre da. skære Is æ renselse),
lat. purga’torium, det sted, hvor if. rom.-
kat. lære de fleste mennesker, der ikke
går fortabt, renses, før de indgår i
Paradiset.
skærslipper (nty. scher saks + sliepen
slibe), omvandrende håndværker, der
sliber knive, sakse og lign.
skærsommer (skær lys, beslægtet med
oldn. skirr ren), da. navn for juni.
Skærsommernatsdrøm, En, da. titel på
Shakespeares drama »A Midsummer
Night’s Dream« (1600). Musik af
Men-delssohn-Bartholdy.
skærstok (holl. scheerstok, skære, i bet:
overskære, gå på tværs), søv., tværskibs
bjælke i en luge.
skærtprsdag (beslægtet m. oldn. skirr
ren), torsdagen før påskedag.
Skærum’hede-serien, ca. 125 m mægtig
serie af marine aflejringer fra sidste
inter-glacialtid, fundet ved boring ved
Skæ-rumhede V f. Frederikshavn.
Forsteningerne viser, at klimaet under S-s
afsætning har forandret sig fra borealt til
højarktisk. Dens øvre del består af ældre
yoldialer.
skærv, betegn, for selve den brændte
masse hos keramiske produkter, f. eks.
porøs s hos fajance og lertøj og tæt (d. v. s.
ikke-porøs) s hos porcelæn og stentøj,
skærvebeton, beton, hvis sten er skærver,
skærvegrus, skærver indeholdende korn
mindre end 5 mm.
skærver, små skarpkantede stenstykker
fremstillet ved knusning af granit, s anv.
til beton og i udstrakt grad til
vejbelægninger, især til macadambelægninger.
P. gr. af deres skarpe kanter lader de sig
komprimere tilet stabilt opbygget stenlag,
som med sin tætte struktur er
bæredygtigt, samtidig med at det besidder en vis
elasticitet. Sten til s skal være slidfaste og
frostbestandige,
skætning (nty., frisisk schaken rykke,
trække bort), fjernelse af skæver fra hør
ei. hamp ved skrabning,
skævbladfamilien, da. navn for
bego-niefam.
skæven i sin broders øje, se, og ikke
bjælken i sit eget, bedømme andres fejl
hårdt og sine egne mildt, Matth. 7, 3.
skæver, småstumper af hampens ei.
hørrens træede dele.
skæve tårn i Pisa, det, ca. 55 m høj,
rund marmor-campanile v. domkirken.
Påbeg. 1174 og rejst til 11 m højde,
beg. tårnet at hælde; først omkr. 1234
vovede man at gøre det færdigt. Trods
indsvejning og opretning under
opmu-ringen hænger den øvre rand 4,25 m ud
over sokkelen. (111. se Pisa),
skævhals (torti’collis), deformitet, som
kan skyldes enten skrumpning af den ene
sides halsmuskler, hvorved der
fremkommer en permanent drejning af hovedet
og bøjning af det til den anden side, ei.
krampagtig sammentrækning af
halsmusklerne på den ene side.
skøde (skøde overdrage, egl: lægge muld
i den tilkommende ejers kappeskød som
symbol på hans ret til den erhvervede
jord), efter tinglysningsloven af 1926
ethvert dokument, der overdrager
ejendomsretten over en fast ejendom ei. en
del af en sådan, hvadenten overdragelsen
er ubetinget ei. betinget af købesummens
betaling ei. af andet,
skøde (mnty. schote, egl: noget
fremsky-dende), tov fastgjort i sejl til regulering
af dets udnyttelse under forsk,
vindforhold.
skøde- og panteprotokoller, før
tinglysningsloven af 1926 de bøger, der
førtes i hver retskreds og hvori alle
dokumenter, der indleveredes til tinglæsning,
indførtes ord til andet, s er efter
tinglysningsloven afløst af den for hver ejendom
oprettede akt, hvori der henlægges
genparter af de tinglyste dokumenter,
skøjte, holl. schuit, holl. fladbundet,
bred-bovet fartøj til transport på floder og
kanaler. Trækkes undertiden af heste
gående langs flodbredden (træk-s),
skøjteløb, løb på is v. hj. af skøjter,
(ordet måske beslægtet med skank) indtil
middelalderens slutning var skøjterne af
dyreknogler, derefter brugtes jerhskøjter,
Nu fremstilles stålrørsskøjter i forsk,
typer til ishockey, kunstløb og hurtigløb.
I idrætslig bet. omfatter s kunstløb,
hurtigløb, ishockey og bandy.
skøjteløbere, zool., d. s. s. damtæger.
Sköld [löld], Otte (f. 1894), sv. maler;
direktør f. Konsthögskolan (Sthlm.);
landskaber, portrætter og opstillinger i en
saglig, let naivistisk stil; freske i
Konsert-huset, Göteborg (1937).
Sköld [löld], Per Edvin (f. 1891), sv.
soc.-dem. Opr. skånsk landmand; fli. kand.
1917; medl. af Andet Kammer fra 1918,
landbrugsmin. 1924-26, 1932-36,
han-deismin. 1936-38; forsvarsmin. 1938-45,
ledende i sv. oprustningsarb.; fra 1945
landbrugsmin.
skøn (beslægtet med skue), jur., d. s. s.
syn og skøn; skønsmænd, d. s. s.
syn-og skønsmænd,
skønhedsplet (nævus), medfødt
pigmenteret plet på huden. I 17. og 18. årh.
brugte damerne en kunstig s (fr. mouche).
skønhedsøje (Core’opsis), slægt af
kurv-blomstfam., asters-gruppen. Kurven har
gule randkroner med en farvet plet ved
basis. N-Amer., fl. arter er prydplanter
] haver.
skønlitteratur, digtekunst (mods.
fag-litt.).
Skønne Helene, Den, operette
afOffen-bach (1864, Kbh. 1865). Teksten af Henri
Meilhac og Ludovic Halévy.
skønne kunster, de (syv) (efter fr. les
beaux-arts), billedhuggerkunst,
bygningskunst, dans, digtekunst, malerkunst,
tonekunst og veltalenhed,
skøntryk (ty. Schöndruck), i bogtryk
betegn. for den første halvdel af
trykprocessen, d. v. s. trykningen på den ene side
af papiret. Trykningen på bagsiden
kaldes vidertryk.
skørbug (scorbutus), sygdom, der skyldes
mangel på C-vitaminer i føden. Særlig
hyppigt optrådte den i ældre tider hos
skibsbesætninger på lange rejser.
Symptomerne er blødninger og tandkødslidelse.
Behandles med kost af friske grøntsager
ei. rent C-vitamin.
skørbugsurt, d. s. s. kokleare.
skørhat (’Äwssu/a), slægt af paddehatte
med tykke, skøre lameller. (111. se tavle
Svampe).
skørhed udviser et materiale, når det ikke
lader sig deformere og let går itu ved
ringe belastning, især ved slagpåvirkning,
skørost, sur ostemasse udvundet ved
opvarmning af kærnemælk.
Skørping, da. stationsby (Ålborg-Hobro);
1193 indb. (1945). Sanatorium. Rebild
Nationalpark,
skørt (mnl.), den nederste del af
kvinde-dragten. I 15.-16. årh. deltes
kvindedragten i liv og s, som indtil 1920erne altid
var langt undt. hos bondekvinder,
skørtidsel, d. s. s. svinemælk.
Skövde [’lövdo], sv. købstad (fra 1526),
N-Våstergötland; 17 000 indb. (1949).
Helenakyrkan (12. årh.) og Kanslihuset
(18. årh.). Stenhuggeri, teglværk.
Garnison. I middelald. valfartsby
(helgeninden St. Helena).
S kåde Alper, 104 m h. bakkeparti, 7 km
S f. Århus.
Skålefjord, da. navn på Skåiafjøröur på
Færøerne.
skålformede fordybninger, 3-8 cm
brede, runde fordybninger indhuggede i
stenblokke og klippeflader. Hellig tegn
fra sten- og bronzealder,
skålfrugtfamilien (Cupu’liferæ) hører
til rakletræerne, sambo. Hanblomster i
rakler, hunblomster enlige ei. få sammen,
omgivet af en pigget ei. vortet »skål«. 1
Danm. bøg og eg, hist og her er plantet
ægte kastanie,
skålkopper, d. s. s. skoldkopper,
skålpund (pundslod til skålvægt), ældre
sv. vægt = ca. 425 g.
skålvægt, der består af to vægtskåle
ophængt let drejeligt på en toarmet,
lige-armet vægtstang v. hj. af stålkiler på
agatlejer, tjener til sammenligning af
legemers masser med vægtlodder, s-s
følsomhed afhænger af belastningen og kan
f. eks. ved analytiske vægte andrage
0,1 mg ved en belastning på 200 g.
’Skånberg [-bærj], Carl (1850-83), sv.
maler; har malet landskaber, bybill. og
strandpartier bl. a. fra Sv. og Ital.
4147
4148
4149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
