- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4150,4151,4152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skråstiver ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skåne

slagvolumen

Skåne, sv. landskab S f. Halland,
Småland og Blekinge; 11 303 km2; 824 000
indb. (1948). Indskæringer: Skälderviken
fra Kattegat, ml. Hallandsås og Kullen,
Hanöbukten fra Østersøen. I Øresund øen
Ven. Kysterne i øvr. flade lavlandskyster,
fattige på naturlige havne. NØ-S hører
til det sydsv. højland, det øvrige er et af
en række NV-SØ-gående horste
(Hallandsås, Kullen, Söderåsen,
Linderöds-åsen og Romeleåsen) afbrudt
sletteland, der er frugtbart og rigt på søer
(Ringsjön, Våmbsjön, Hammarsjön,
Ivö-sjön m. fl.). Det østl. S afvandes af
Helgeån og Skreboån, det vestl. S af
Rönneån m. fl. S er Sv.s tættest
befolkede landskab. S er et gl. da. landskab,
nært knyttet til det øvr. Danm., skilt fra
Sv. ved ufarbart skovbælte. Under
Danms. opløsning stod S 1332-60 i
per-sonalunion med Sv., 1370-85 havde
hanseaterne V-S i pant. I 14.-15. årh. økon.
centrum i Danm. p. gr. af de rige
sildefiskerier. S hærgedes ofte under da.-sv.
krige. 1658 afstået til Sv. Opsving ved
landboreformer og havneanlæg fra slutn.
af 18. årh.

Skånemarkederne, de i Skanör og
Fal-sterbo i middelalderen årligt afholdte
store markeder over sildefangsten fra
Øresund.

Skånska Dagbladet, sv. dagblad i
Malmö (organ for Bondeforbundet), grl.
1888; oplag 1948: 49 200.
skånske kirkeret, den, samling af
retsregler om forholdet ml. kirken og
befolkningen, fastsat ved et forlig ml.
ærkebiskop Eskil og skåningerne ca. 1170.
skånske krig 1675-79, da. revanchekrig
mod Sv. i håb om Skånes generobring.
Gennemført af Chr. 5. og militærledelsen
mod Griffenfelds ønske. Danm. var,
støttet af Holl., overlegent til søs (Niels Juels
sejre ved Gotland 1676, Køge Bugt 1677);
erobrede sommer 1676 det meste af
Skåne, slået dec. s. år ved Lund af Karl
11., 1677 ved Landskrona, måtte 1678
opgive Kristianstad; tog Rügen. Da
Danm.s forbundsfæller mod Sv. og
Frankr. sluttede fred 1678-79, måtte
Danm. opgive kampen 1679
(Fontainebleau, Lund) uden erobringer.
Skånske Lov, den i middelalderen og
lang tid efter gældende ret i Skåne,
nedskrevet ved privat foranstaltn. i beg. af
13. årh.

skå’re’rjern (ty. scharrieren hugge riller
i sten), værktøj til behugning af bløde
sten efter behandl, med grel.
skåret over spån siges træ at være, når
det er gennemsavet på langs, og snittet
ikke følger fibrene,
s kåret tømmer,tømmer tildannet med sav.
skårkens (holl. schoorken lille støtte), en

syning, der ligner små støtter.
Skårup, da. stationsby
(Nyborg-Svend-borg); 760 indb. (1945). Seminarium opr.
1803.

Skaarup, Frede (1881-1942), da.
teatermand; opr. købmand. Forudså filmens
muligheder, blev filmdirektør, derefter
teatermand, ledede 1912-27 Scalateatret,
drev samtidig i nogle sæsoner »Det lille
Theater«; finansierede 1919-23
Dagmarteatret. Den økon. deroute i slutn. af
1920erne rev ham med sig, men han
vendte i 1930erne tilbage i da.
forlystelsesliv som en initiativrig impresario
m. m. samt som indfører af Polyfoto.
1920 g. m. Hertha S f. Elnen (f. 1878).
Skårup Sund, farvandet ml. Fyn og Turø.
s. 1., fork. f. sine loco.
sladder (nordty. s(ch)laddern snakke;
plaske, sikkert lydefterligningsord), 1) (i
ældre sprog) samtale, hvor ordene ikke
vælges med omhu; 2) udbredelse af
op-lysn. om andres privatliv. Kan være
strafbar som ærefornærmelse ei. som
krænkelse af privatlivets fred.
Slådek [’sla:dæk], Josef Vaclav
(1845-1912), dech. lyriker, tidsskriftsudgiver og
Shakespeare-oversætter,
slag, søv., under sejlskibs krydsning den
udsejlede distance ml. to vendinger; få
s af en grund, konstatere en grund ved
lodskud.

slagbedding, søv., den del af en bedding,
der er under dagligt vande.

415O

slagbolt, mil., cylindrisk stålstang, der
ved pjecens affyring drives frem af
slagfjederen og med sin spids, slagstiften,
rammer patronens fænghætte, hvorved
krudtladningens forbrænding indledes,
slagbænk, opr. bænkebræt, der kunne
slås op mod væggen, senere bænkekiste
med bevægeligt sædebræt. Anvendtes
hos almuen til seng.
Slagelse, da. købstad, V-Sjælland, 13 km
VSV f. Sorø; 18 446 (med
forstæder 21 061) indb.
(1948). St. Mikkels Kirke
(14. årh.), kirkeladen (15.
årh.; 1616-1809 latinskole,
fra 1879 politistation), St.
Peders Kirke (12. årh.), S
Hospital (nævnt fra 1372), S Kloster
(1857-59), m. m. Acciseboden (1783).
Industri: konserves, margarine,øl, tobak,

maskiner, gær, møbler o. m.a. Station på
Kbh.-Korsør, S-Næstved- og
S-Værslev-Kalundborg banen. Ældgammel by,
i 11. årh. møntsted, i middelalderen en
anselig by, skal have fået sine første
privilegier 1280.
slaget er tabt, men der er tid til
at vinde et nyt, general Desaix’
udtalelse, da han kom den slagne
Bonaparte til undsætning ved Marengo 1800.
slaget på ’Re’den, da.-eng. søkamp i
Kongedybet skærtorsdag 2. 4. 1801.
Krigsårsag var Danm.s tiltræden af 2.
væbnede neutralitetsforb. 1800. Da. flåde
var ikke tiltaklet; forankrede blokskibe
anbragtes uden for havnen,
kommanderet af Olfert Fischer. Eng. flåde under
Hyde Parker sendte afd. under
vice-pdmiral Nelson til angreb sydfra. Efter
heftig kamp og svære tab fik Nelson
tilintetgjort en del af de da. skibe, sendte
derpå parlamentær, ikke til Fischer, men
tiLkronprins Frederik; fik standset
kampen, som man fra da. side ikke havde
håb om at vinde. Under slaget havde
løjtnant Willemoes på batteri 1 udmærket
sig i særlig grad.
slagfjeder, stålskruefjeder, der ved
pludselig at frigøres fra sin spændte stilling
tjener til at drive slagbolten frem mod
fænghætten, når skuddet skal gå.
slagforsøg, forsøg til bedømmelse af et
materiales evne til at tåle slag for derved
at afsløre, om det er skørt ei. sejgt. s
udføres f. eks. med jernbaneskinner og
gulvfliser.

slagge, affaldsprodukter fra ildsteder,
gas-generatorer ei. metallurgiske ovne. I
førstnævnte to tilf. stammer s fra
brændslets ikke brændbare bestanddele og skal
helst fremkomme i form af en
usammenhængende, tungtsmeltelig aske, der let
kan fjernes fra risten, evt. automatisk
(vandreriste, drejeriste osv.). Ved
metallurgiske processer søger man derimod
at få fjernet de malmen ledsagende
»gangarter« ei. uønskede metaller osv.
i form af en letsmeltelig s, der udskiller
sig fra det smeltede metal, samler sig
ovenpå og kan aftappes (f. eks. højovn).
For at gøre slaggen letsmeltelig tilsætter
man slaggedannere og flusmidler (tilslag).
Man søger at udnytte de store s-mængder,
især fra højovne som fyldstof i
vejmaterialer, som s-cement, s-sten ei. s-uld (til
isolation) osv.
slaggebeton, beton fremstillet af cement
og slagger. Bruges til skillevægge.

4I5I

slaggecement, bindemiddel fremstillet af
høiovnsslagge og enten melkalk ei.
portlandcement. Den ty. jern-portlandcement
indeholder mindst 70% og den ty.
høj-ovnscement indeholder mindst 15 %
portlandcement,
slaggesand, sand af koks-ei.
renovations-slagge. Bruges s til mørtel ei. beton, bør
det undersøges, om det indeholder
skadelige stoffer, der f. eks. kan give rust ei.
fremkalde svulmning.
slaggesten, store mursten støbt af
flydende højovnsslagge. s isolerer dårligt og
er ikke vejrfaste,
slaggeuld, uldagtigt, ildfast
varmeisoleringsmateriale fremstillet ved, at der
blæses højspændt damp mod en tynd
stråle af flydende højovnsslagge.
Slagheck [’slayhæk], Didrik (d. 1522),
Chr. 2.s rådgiver. Præstesøn fraMünster,
i Chr. 2.s tjeneste 1519, modvirkede sin
tidl. herre Arcimbold og opnåede
ban-ly’sning af Sten Sture. Ledsagede Chr. 2.
til Sthlm. 1520, deltog i afgørelsen om
Sthlm.s blodbad; biskop i Skara og medl.
af sv. regeringsråd; 1521 ærkebiskop i
Lund; flg. år brændt som kætter,
slaginstrumenter, instrumenter, hvor
lyden frembringes ved slag. s deles i 1)
afstemte (klokker, xylofon), 2) uafstemte
(bækken, tromme),
slagkrydser, krigsskibstype, der forener
slagskibets store kraft med krydserens
bevægelighed og store aktionsradius på
bekostning af pansring, s har i årene ml.
de to verdenskrige kun været repr. i
enkelte tilf. (eng. Hood), medens den nu
atter synes at opstå i amer.
krigsskibs-bygning (Alaska-klassen). Deplacement:
ca. 27 500 t, fart: ca. 35 knob (150 000
HK), armering: 9 stk. 30,5 cm kanoner,
12 stk. 12,7 cm kanoner samt talr. 40 og
20 mm rekylkanoner. Sidepanser
formentlig ikke over 150 mm.
slaglod, loddemetal bestående af
legeringer af kobber, zink ei. sølv. Navnet
skyldes, at de således loddede genstande kan
tåle slag.

slagord, et ord ei. udtryk, der stadig
gentages og ved sin enkle kraft bliver
populært; et vigtigt middel i al agitation,
slagside, skibs hældning til siden p. gr. af

vægtforskydning,
slagskat, statens indtægt af udmøntning
ved at betale mindre for metallet end de
udmøntede mønters pålydende. Ved
udmøntning af hovedmønter for privat
regning fremtræder s som en afgift på
indlev. af metal til udmøntning. Har i
nutiden ikke spillet større finansiel rolle,
slagskib, krigsskibstype, bestemt til at
operere på de store have samt til at danne
rygstød for egne mindre enheder, s er
svært armerede, f. eks. 9-12 stk.
40,6-35,6 cm kanoner, 12-16 stk. 15,2-11,4 cm
kanoner, 40-60 stk. 40 mm rekylkanoner,
m. m. og svært pansrede, f. eks.
dæks-panser op til 260 mm. Vandliniepanser
op til 400 mm, søgående, stor
aktionsradius: 10 000 sømil v. 10 knob,
deplacement: ca. 35-45 000 t, fart: op til 30-33
knob. Raketvåbenets hurtige udvikling
vil formentlig i fremtiden ændre s-s
armering i retning af raketter i st. f. ei. (mere
sandsynligt) som suppl. til kanoner,
slagsmål, gensidig tilføjelse af personlig
vold. I tilf. af s kan straffen for de enkelte
voldshandlinger nedsættes, ei. ved
laveste grad af legemskrænkelser, bortfalde,
slagstift, forreste del af slagbolten,
slagteriaffald, på svineslagterierne den
alm. betegn, for de forsk, biprodukter,
som fås, når eksportflæsket tilskæres.
Vigtigt s er således: afsmeltet fedt, lever,
hjerte, nyrer, hoved, ben, skinkeben m.v.
slagterisvin, et svin af den størrelse,
hvori eksportslagterierne ønsker dem
leveret - 1939 58-66 kg slagtet vægt, 1949
60-80 kg slagtet vægt. Der fradrages
nogle øre pr. kg for over- ei. undervægt,
slagtilfælde, populært for apopleksi,
slagtoffer, det blodige offer i G.T., mods.

det vegetabilske,
slagugle (’Syrnium ura’lense), stor,
øst-eur. natugle; opkaldt efter den måde,
hvorpå den slår ned på sit bytte,
slagvolumen, det af stemplerne i en
forbrændingsmotor gennemløbne rumfang.

4152

Slagelse. Den gamle kirkelade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free