- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4153,4154,4155

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - slagværk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slagværk

Slengerik

slagværk, 1) mus., samlingsbetegn. for
alle slaginstrumenter i et orkester.2) tekn.,
hammerapparat til udførelse af
slagforsøg.

slalom [’sla:låm] (no. dialekt: bakkespor),
hurtigløb på ski nedover en
bakkeskråning, hvor ruten er afmærket med flag,
opstillet parvis, »porte«, der tvinger
løberen til stadige sving i begge retninger,
slam, alm. betegn, for meget finkornet
bundfald i en vædske, s er i reglen lang
tid om at bundfældes og hvirvles let op af
strømninger i vædsken. F. eks.
jordpartikler (især ler), der afsætter sig på bunden
af stillestående vand. (Om
rensningsmetode for spildevand se aktiveret
s-anlæg).

slambad ei. slampakning anv. v. visse
gigtsygdomme. Slam opvarmes med vand
til en grød, der anbringes på det sted af
legemet, der ønskes opvarmet. Hvor slam
findes i naturen, er der ofte opstået
kursteder, f. eks. Piest’any.
slamkiste, bundfældningsrum, hvor
langsomt gennemstrømmende kloakvand
afsætter en del af de opslemmede stoffer,
slamvulkan, d. s. s. dyndvulkan,
slang [slå??] (eng.), klikesprog, der anv.
indenfor større kredse, præget af en
tendens til at erstatte alm. gloser med faste
vittigheder.
Slangebæreren ei.
Slangeholderen(Ophiu-chus [o’fiukus]), stjernebillede omkr.
himlens ækvator,
slangefalk, d. s. s. sekretær,
slangefisk (Ophi’diidae), åleformede
benfisk. Bugfinnerne under hovedet. Austr.,
New Zealand,
slangegifte, de virksomme stoffer i det
farveløse sekret fra giftslangernes
giftkirtel; s udtømmes ved bid gnm. de hule
gifttænder, indeholder ca. 90o/0
æggehvide, hovedsagelig toksalbuminer med
et tørstofindhold på 25-30%. De
virksomme stoffer er kun delvis kendte. De
vigtigste er neurotoksiner (nervegifte),
som giver respirationslammelse,
hæmor-rhaginer, som beskadiger kar-endothelet,
samt hæmolysiner. Endv. stoffer, som
har curarevirkning. Hugormen er den
eneste da. slange, der indeholder s.
Behandl, af bid består i omsnøring oven
for bidstedet og om muligt indgift af
serum hurtigt efter biddet. Immunserum
mod s er specifikt for hver slangeart. s
har en beskeden med. anv. som
smertestillende middel,
slangegran, en form af rødgran med lange,

tynde grene, der kun grener sig lidt.
slangehalsfugle (An’hinga), langhalsede,
spidsnæbbede årefodede. Fiskeædere.
Trop. ferskvand,
slangehoved (’Echium) bot., slægt af
ru-bladfam. Urter med ureglm. blå ei. røde
blomster, s (E. vul’gare) er alm. i Danm.
ved veje og på marker. (111. se farvetavle
Grøftekantens Planter),
slangehoveder (Ophioce’phalidaé), zool.
fam. af ålelign., syd-afr. og syd-asiat,
fisk, delvis luftåndende, lever i
udtørrende sumpe,
slangekaktus (’Cerens flagelli’formis),
kaktus med slanke, nedliggende ei.
hængende stængler, røde blomster;
stueplante.

slange-kultus forekommer inden for
antikke bondekulturer, hvor
guddommens sfære er jordelementet, hvis
repræsentant slangen er, i pagt med
frugtbarhedens magter. Inden for de arisk
betonede kulturer forekommer slangen som
det ondes repræsentant,
slangemarmor, da. navn for ophicalcit.
Slangen (’Serpens), stjernebillede omkr.

himlens ækvator,
slanger (O’phidia), langstrakte, lemmeløse
krybdyr. Lang, spaltet tunge, øjenlågene
sammenvoksede, gennemsigtige.
Underkæbegrenene forbundet m. et elastisk
bånd, overkæbe-, gane-, led- og vingeben
indbyrdes meget bevægelige, hvorved

mundhulen kan udspiles meget stærkt.
Hoved, krop og hale går jævnt over i
hinanden. Bevæger sig v. hj. a.
undersidens brede skæl (skinner), der presses
frem af de talrige bevægelige ribben.
Rovdyr, sluger byttet (småhvirveldyr)
helt. Adsk. s har gifttænder, v. hj. af

hvilke de først lammer ei. dræber byttet,
andre s sluger det levende. De fleste s
lægger æg, der dog kun sjældent ruges,
nogle s er levendefødende. De fleste s
forekommer i trop. I Danm. snog og
hugorm.

slanger, mil., en slags metalkanoner fra
16. årh. af mindre kaliber og stor længde,
slangerod (Aristo’lochia), slægt af s-fam.
180 arter, især trop. Flerårige urter ei.
træagtige planter med ejendommelige
blomster, hvis støvblade er
sammenvokset med griffelstøtten, og hvis bygning hos
nogle arter ikke tillader det indtrængende
insekt at slippe ud, før støvfanget er
bestøvet. Forvildet findes i Danm. den gl.
lægeplante s (A. clematitis) m. gule
blomster. A. sipho (pibeblomst) med slyngende
stængel og grønne blomster, der ligner et
pibehoved, dyrkes som haveplante i
Danm.

Slangerup, da. landsby, 13 km SV f.
Hillerød; 1256 indb. (1945).
Landbrugsskole. Industri. Endestation for banen
Kbh.-S. Indtil 1809 købstad, ældste
kendte privilegier 1302.
slangeskindsplante, (Fit’tonia
argyro-’neura), lav, krybende plante af
Acan-thus-fam. Ovale blade med hvidt ei. rødt
årenet; kræver varme og fugtig luft.
slangestjerner (Ophiuro’idea), klasse af
pighude. Består af en flad skive, skarpt
afsat fra de 5 oftest lange arme. Skelettet
veludviklet, armene opbygget af
kalkhvirvler, som regel meget bevægelige.
Sugefødderne i 2 porerækker på armenes
underside. Munden på skivens underside.
Bunddyr, lever af småmuslinger o. 1.
Fritsvømmende larve. Fl. arter i da.
farvande.

slangetunge (Ophio’glossum), bregneslægt.
I Danm. 1 art på enge og overdrev, især
nær strand.
Slangeøen, rum: ’Insuld ’$erpilor, rum. ø

i Sortehavet nær Donaus munding,
slangeøgler, uddøde til 12 m 1. slangelign.
skælkrybdyr med korte luffeagtige
lemmer og lang hale. Rovdyr, der levede i
havet i yngre kridttid.
slangeørne (Cir’caétus), små, langvingede
ørne. Mellemfoden u. fjer. Lever af
slanger, firben o. 1. Een art i S- og Ml.-Eur.
Enkelte gange truffet i Danm.
slankaber (Colo’binae), underfam. af
hundeaber. Langhalede, baglemmerne
længere end forlemmerne. Lever af
frugter og blade. Hertil guereza-aber og
næseabe.

slåp bue, videreudvikling af
sprængværks-konstruktionen, oftest udført i stål ei.
jernbeton. Da buen ikke kan optage
bøjende momenter (deraf betegnelsen »slåp«)
må disse optages af en afstivningsbjælke,
slaphaleaber, fællesbetegn. f. sydamer.
mindre aber. Langhalede u. snohale.
Hertil bl. a. satansabe.
slappe stænger, i en gitterkonstruktion
sådanne, der kun kan optage trækkræfter.
Sla’raffenland (mht. slur-affe doven
abekat), eventyrland, hvor man ikke
behøver arbejde, og hvor alle ønsker bliver
opfyldt.

Slqsk [sjlSsk], po. navn på Schlesien.
Slatoust, anden stavemåde for byen

Zlatoust, Sovj.
Slavekrigen, urobevægelse i Jylland 1848
p. gr. af rygte om, at slaverne
(tugthus-fangerne) fra Rendsborg var sluppet løs
og hærgede Jylland. Befolkn. organiserede
sig frivilligt. Rygtet var imidl. urigtigt.
Slavekysten, V f. Nigers munding,
kyststrækningen langs Guineabugten,
’sla’ver (vel af slav. slovo ord; opr. de,
som taler et forståeligt sprog), et
indo-eur. folk, der først omtales af Plinius (d.
79 e. Kr.). Fra Dnjepr-området bredte
s sig i 4.-6. årh. over nuv. Polen og
Kar-paternes forland. - I 4.-7. årh. bredte s
sig stærkt. NV-s trængte frem til Elben
(vender og sydligere cecher), S-s (serber,
kroater) i Dalmatien og på Balkan, mens
Ø-s i 10. årh. nåede Ilmen søen og derfra
udbredte sig over det nuv. russ. område.
De opr. tyrkiske bulgarer blev efterh.
slaviske, mens tyskerne trængte s tilbage
i Mecklenburg, Pommern, Preussen,
Sachsen og Schlesien,
slaveri (sengr. sklabos slave; opr. om slavi-

ske krigsfanger), det retsforhold, som
tillader mennesker at udøve ejendomsret over
andre menneskers person, således at disse
andre kan udnyttes økon., tvinges til
at udføre et hvilket som helst arbejde,
mishandles, dræbes, misbruges seksuelt,
uden at udenforstående har ret til at
skride ind. Opr. erhvervedes slaverne ved
krig, under mere udviklede økon. forhold
ved køb og retsforfølgning; desuden var
børn af slaver naturligvis selv slaver, s
fandtes overalt i oldtiden og afvikledes i
Eur. langsomt med kristendommens sejr,
i Danm. i 13. årh. Med de store
opdagelsesrejser trængte neger-s igennem.
Slavehandel blev allerede afskaffet af Danm.
1792, af Engl. 1807; s afskaffedes af alle
hvide nationer 1833-88, i USA først
efter blodig borgerkrig 1861-65. Rester
af s består endnu (bl. a. i Saudi-Arabien).
Slave River [’slæ:v ’rivar],
Athabaska-søens afløb til Store Slave Sø; kaldes
derefter Mackenzie River (NV-Canada).
Slavici E’slavitj], Ion (1848-1925); rum.
forfatter. Har i noveller skildret de rum.
bønder i Transsilvanien.
’sla’viske sprog, indoeur. sproggruppe,
særlig beslægtet med de baltiske sprog,
inddeles i østslavisk, der omfatter
russisk, bjelorussisk og ukrainsk, i
vestslavisk, der omfatter polsk, pomorisk
(nu uddødt sprog i Pommern) m.
kaszu-bisk, sorbisk, polabisk samt iechisk og
slovakkisk, og endelig i sydslavisk, der
omfatter slovensk, serbokroatisk og
bulgarsk. Det urslav. sprog formodes at have
haft åbne stavelser. Denne tilstand er
forrykket i de moderne s ved visse
reducerede vokalers bortfald og de alm. for- og
bagtungekonsonanters overgang til (og
grammatiske alternering med) s- og
I-lyde. Særlig karakteristisk for s er det
såkaldte aspekt, hvorved handlingens
afgrænsning ei. mangelen deraf angives.
Sla’vjansk, by i Ukraine, N f. Stalino;
76 000 indb. (1939). Kem. industri,
saltlejer.

Slavkov [’slafkof], äech. navn på Auster-

litz, Cechoslov.
slavofi’lisme (slaver + gr ./ilos elskende),
romantisk retning i russ. åndsliv i
1830-erne, væsentlig baseret på den tro, at
Rusl.s oprindelighed i kristendom og
samfundsordning skulle redde V-Eur. fra
forfald.

Sla’vo’nien (serb. ’Slavonija), tidl. østr.
grænseområde ml. Drava og Sava;
befæstet til kamp mod tyrkerne. 1814
forenet m. Kroatien, fra 1919 under
Jugoslavien.

’Slebsa’ger, Marius Nielsen (f. 1874), da.
politiker. Opr. uddannet i mejeribrug;
1896 lærereksamen; 1900-14
realskole-bestyrer; fremtrædende vestjysk
venstremand, folketingsmand 1909-32.
Trafik-min. 1920-24; handelsmin. 1926-28,
fratrådte, da S ikke kunne gennemføre
støtte til den truede Privatbank. Fra 1928
form. i Kbh.s Telefon-Aktieselskab,
sleeping partner [’sli:pir) ’p«:tn3] (eng:
sovende deltager), person ei. selskab der
foretager indskud i ansvarl. firma uden at
det anmeldes t. handelsregistret ei.
offentliggøres (såk. »stille selskab«); s hæfter
ikke for firmaets gæld.
slegfred [’sle:y-], kvinde, der lever sammen
med en mand uden at være gift med ham;
nu poetisk, arkaiserende,
slegfredbørn, børn født uden for
ægteskab, i ældre tid især mods. horebørn
(hvor den ene af forældrene var gift).
Sleipner, i nord. rel. guden Odins otte-

fodede hest.
slem (eng. slam smæld), melding i bridge og
whist. Til stores kræves alle stik, til
lilles samtlige stik på nær et.
slemnirig, fremgangsmåde til adskillelse
af partikler i et pulver efter kornstørrelse
v. hj. af deres forsk,
sedimentations-hastighed, f. e. i vand, idet de største
partikler synker hurtigst til bunds,
medens de mindre endnu en tid holder sig
opslemmet i vædsken.
Slengerik, Carl (1859-1923), da. politiker.
Red. af »Fyns Venstreblad« 1897-1903,
slagfærdig agitator. Med Radikale
Venstre 1905, formand for rigsdagsgruppen
1916-20.

4153

4154

4155

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free