Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - slagværk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slentando
slimdyr
slen’tando (ital. lentare sagtne), mus.,
langsommere.
Slesvig, ty. Sehleswig, l)by i
Sydslesvig,inderst i Slien, 37 000 indb. (1946; 1939:
26 000). S består af 3 dele; østl. Altstadt
samt Lollfuss (fra 17. årh.), V f. Slien
Friedrichsberg. Bl. bygningerne
domkirken St. Peter (jfr. Slesvig domkirke) og
rådhuset, hvor den slesvigske
stænderforsamling holdt sine møder.
Jernbaneknudepunkt, handel og industri
(lædervarer, møllevirksomhed m. v.). - S
nævnes allerede 804 (Slistorp); ofte
benyttedes navnet Hedeby. Var i ældste
middelalder en yderst vigtig handelsplads
(friserhandel), sæde for Danmarks første kirke,
948 bispesæde. I slutningen af 9. årh.
under svensk vikingeherredømme;
tilbagegang efter 12. årh. (Lübeck). Fik 1200
stadsret af Valdemar Sejr, led hårdt
under krigene i 13. og 14. årh. Residens for
de holstenske og gottorpske hertuger,
sæde for provinsialstænderne. 23. 4. 1848
blev den da. hær under Hedemann
besejret af preusserne ved S. S var i 1848
langt overv. tysksindet, men efter 1920
hævdede et lille da. mindretal sig fortsat;
efter 1945 viste valgene da. flertal bl.
hjemmehørende befolkn. (1949: 2 da.
skoler med 1863 elever). 2) tidl. alm.
betegnelse for Sønderjylland.
Slesvig domkirke, nu en femskibet,
gotisk kirke af mursten; partier af en ældre
kirke fra 1100erne; før den har der sikkert
Slesvig domkirke (før tårnets opførelse).
været fl. ældre kirker, lige fra Ansgars tid.
Den treskibede, tofags korbygning med
dens tresidede afslutn. regnes bl. Nordens
skønneste gotiske arkitektur. Det nuv.,
hæslige (112 m h.) tårn er moderne.
Slesvig-Holsten, da. navn på
Schleswig-Holstein.
slesvigholstenisme, ty. bevægelse, der
i 19. årh. forlangte Sønderjylland og
Holsten forenet til uafh. Slesvigholsten. Opr.
fremmet af holstenske godsejeraristokrati,
efter ca. 1800 med krav om aristokratisk
stænderforfatning i opposition t. da.
enevælde; krav afvist af Ty. Forbund 1823.
Påvirket af julirevolutionen og ty.
liberalisme rejste Uwe Jens Lornsen 1830
liberal slesvigholstenisme: fri forfatning
for et forenet Slesvigholsten, der kun
skulle have konge og fjende fælles med
Danm. s fik efth. bet. tilslutn. bl.
akademikerne i Kiel og borgerskabet i Holsten
og sydl. Sønderjyll. Fuldt udformet blev
’ s, da Christian August af Augustenborg
1837 rejste augustenborgernes arvekrav:
når den da. kongeslægt uddøde på
mandssiden - hvilket kunne forudses - gjaldt
Danm.s kvindelige arvefølge ikke i
hertugdømmerne, der således måtte tilfalde
Augustenb. som nærmeste sidelinie. 1846
gik da. reg. officielt mod dette i »Det åbne
brev«, men stigende nationalmods. og
tillid til ty. enhedsbevægelse gav stærk
uro blandt slesvigholstenerne, der 18. 3.
1848 ved møde i Rendsborg stillede
ultimative krav til reg. og 23. -24.3. s. å.
rejste sig ved meddelelsen om, at De
Nat.lib. var kommet til magten i Kbh.
Krigen 1848-50 blev nederlag for s, der
svigtedes af Preussen. Selv om Danm.
ikke kunne gennemføre Ejderpolitik,
kunne der lægges et klart skel ml.
Sønderjylland og Holsten i flg. år.
Slesvig-holstenerne saboterede med held da.
forsøg på helstat, indtil hertugdømmerne
1864 kom under Preussen og Østrig, s-s
håb om selvstændigt ty. land strandede på
Bismarck, der 1867 indlemmede landene
i Preussen. En slesvigholstensk hjem-
4156
stavnstankegang blev bevaret, har
kritiseret preussisk centralisation og skarpt
vendt sig mod Danm.s ønske om national
grænselægning. Efter Tyskl.s
sammenbrud 1945 og oprettelse af landsregering
for Schleswig-Holstein 1946-47
fremtrådte atter en s med front mod det tidl.
preuss, styre og tillige mod da. bevægelse
i Sydslesvig.
Slesvigske Forening, 1) da. national
sammenslutning, stiftet 1843 af nordslesv.
bønder (formand: Hans Nissen,
Hamme-lev). Rejste midler til oprettelse af
højskolen i Rødding 1844, optrådte som
danskhedens talsmand over for
regeringen. - 2) dansksindede organisationer i
Sydslesvig, opr. efter genforeningen, dçls
for Flensborg (juni 1920) dels for
landdistrikterne (sept. s. å.). Afholdt da.
årsmøder i Flensb., opstillede kandidater v.
valgene m. m. Samlet medlemstal 1923
ca. 9000, senere vigende. Ved afslutn. af
2. Verdenskrig formentlig ca. 2500. Ind
under Sydslesv. Forening 1946.
slesvigske krige, de da.-ty. krige
1848-50 og 1864.
Slesvigske Parti, tysksindet parti i
Nordslesvig, organiseret 1920, arb. for
bevarelse af ty. kultur i landet, m. skarp
kritik af da. styre og mere ei. mindre
åbent udtalt håb om genoprettelse af
1864-grænsen. Opr. ledet af pastor Johs.
Schmidt, efter 1933 nazificeret. m. Jens
Møller som ledende og s-s folketingsmand
1939—43. Fik ved valg 1920-39 1
folketingsmand m. stemmetal ml. 7500 og
15 000; styrkedes i 1930erne v. økon.
krise. Vakte skarp da. uvilje v. sin
holdning under besættelsen; undlod at deltage
i valg 1943. Brød sammen ved befrielsen
1945, hvor en række aflederne
interneredes. Opstillede ikke ved valget 1945; ved
folketingsvalget okt. 1947 fik en tysk
liste 7450 stemmer (intet mandat).
Slesvigske Sten, mindesmærke på
Eremitagesletten i Dyrehaven N f. Kbh.,
rejst 1865 til minde om sønderjyske
fester heri 1862 og 1865.
slesvigsk ret. På gr. af Sønderjyllands
særstilling inden for det da. monarki fik
landsdelen sin egen retsorden.
Grundlaget var Jyske Lov af 1241, som gjaldt
indtil den ty. Bürgerliches Gesetzbuch
trådte i kraft 1900. Visse byer havde
særlige byretter, og nogle steder trængte
den i Tyskl. anv. romerret ind. Den
største del af retsordenen indeholdtes dog i de
love, som udstedtes af den da. konge
gnm. ty. kancelli i Kbh. ei. af den
gottorpske hertug ei. af disse i forening.
slet- (oldnord. slettr glat), jævn, lige, flad,
glat.
sletbage (oldnord. bak ryg), d.s.s. rethvaler.
sletdaler i Danm. i 17.-18. årh. Betegn,
for den jævne, simple daler, d. v. s. den
gl. daler før 1602 å 4 mark mods. den
senere (fra 1625) å 6 mark.
slethvarre (Scoph’thalmus ’rhombus), ven-
strevendt fladfisk, underbid, øjensiden
glat. Alm. i da. farvande,
slethøvl, høvl m. lige æg på jernet til
slet-høvling.
sletning, limning af kædegarn med en
appretur (slette), der oftest indeholder
stivelse-præparater med forsk, tilsætninger,
udføres for at gøre kædegarnet glattere
og stærkere, så det bedre tåler sliddet ved
vævningen. Afsletning (fjernelse af
slette) kan f. eks. foretages med
maltekstrakt (indeholder det
stivelse-nedbry-dende enzym amylase).
sletskonnert, fore and after-skonnert m.
2 å 3 master,
sletskrubbe, rødspætte, der ligesom
skrubben har ru skæl langs sidelinien og
rygfinnens rod. Muligvis bastard ml.
skrubbe og rødspætte. Indre da. farvande.
4157
slette, 1) geogr., terræn med jævn
overflade. s kan være dannet af hævet
havbund, flodaflejringer o. 1. ei. være et
peneplan. 2) zool., d. s. s. ising.
Sletten, 1) moræneflade på nordl. Fyn;
ca. 260 km2. 2) fiskerleje ml. Humlebæk
og Nivå; 556 indb. (1945).
Sletter’hage, pynt på Helgenæs (0 f.
Århus); fyr.
Slevogt [’sle:fo:kt], Max (1868-1932), ty.
maler. Virksom i München og Berlin. En
af Berlin-secessionens førende malere.
Har malet portrætter bl. a. Sangeren
d’Andrade, figurbilleder og landskaber
(bl. a. fra Chiemsee); fantasifuld og
beåndet grafiker. Litografier, bl. a. til Faust,
Den Trojanske Krig m. fl.
Slezak [’slæza:k], Leo (1873-1946), østr.
operasanger (heltetenor). Deb.1896. 1901
knyttet til operaen i Wien. Har indspillet
talr. film. Humoristisk selvbiografi: Meine
sämtlichen Werke (1922, da. 1924).
Slezsko [’slæskoj, cech. navn på Schlesien;
del af den öech. provins Morava og
Slezsko.
slibning, overfladebearbejdelse af et
arbejdsstykke, skærpning af værktøj og
færdiggørelse af maskindele m. m. s kan
ske for hånden ei. på maskine. Slibesten
er natursten ei. oftest kunstige af smergel,
korund ei. karborundum. Hvæssesten er
ofte natursten, f. eks. amer. oliesten.
Slibelærred ei. -papir er belagt m.
påli-met slibemiddel,
’slibovits ei. slivovits (po.),
blommebrændevin.
slidfasthed, evne til at modstå slid. s
prøves ved slibning med sandpapir, ei.
med løst smergelpulver, ei. ved sandblæst,
s kan også prøves på den såk. »Derihons
mølle«, hvor prøvelegemet med et
konstant tryk presses mod den polerede rand
af en roterende stålskive. Prøveemnets
slidtab bestemmes ved vejning ei. måling,
slidlag, overfladelaget på gulve,
kørebaner o. 1.
slidske (ty.), transportmiddel, bestående
af en skrå flade ei. rende, som varerne
kan glide ned ad.
slidslukker, fot., d. s. s. spaltelukker.
’Sli’en, ty. Schlei, sydslesvigsk fjord ml.
Angel og Svans; ved mundingen (v.
Kappel) 125 m bred, længere inde
bredninger; ca. 40 km 1., indtil 4 m dyb. I
bunden af fjorden ligger byen Slesvig.
Sligo [’slaigou](irsk: Sligeach), 1) grevskab
i prov. Connacht, NV-Eire; 1796 km2;
62 000 indb. (1946). 2) Handels- og
havneby vedS Bay; 13 000 indb. (1943).
slik (nty. slick slam), det fine dynd, der
aflejres i marsk-egne.
slikkesten, en saltsten, som det tidligere
var alm. at give husdyr, som ikke
trivedes, at slikke på. Nu gives
mineralstofferne findelt og iblandet foderet,
slim, vædsker, der p. gr. af indhold af
slimstoffet mucin er trådtrækkende,
slimede. Udskilles hos mennesket af særlige
celler på alle slimhinder.
Slim [slim], Sir William (f. 1891), brit.
general. Deltog i 1. Verdenskrig, siden
bl. a. tjeneste i Indien. I 2. Verdenskrig
først kommando i Sudan-Eritrea, siden i
Mellemøsten. Ledede 14. armé i Burma
fra 1943 til japanernes overgivelse. Efter
krigen øverstkommand. f. de allierede
landstyrker i SØ-Asien, 1946-47 leder af
imperiets forsvarsråd, udtrådte 1947 af
hæren og blev viceformand f.
jernbanestyrelsen. Afløste 1948 Montgomery som
chef f. imperiets generalstab,
slimbændler (Nemer’tini), langstrakte,
bændelformede, bløde orme, beslægtede
m. fladorme. Huden fimreklædt; i
forenden oven over munden en ofte meget
lang, udkrængelig snabel m. torn og
giftkirtel. 2 side- og 1 rygnervestamme,
veludviklet karsystem,
ekskretionsorga-ner som fladormenes. Oftest særkønnede,
s, der kan opnå en bet. længde og ofte
er kraftigt farvede, lever nedgravet i
havbunden, enkelte i ferskvand ei. fugtig
jord.
slimdyr (Rhi’zopoda), klasse af protozoer
u. fast form, idet der fra legemets
overflade udskydes protoplasmaforlængelser
(pseudopodier), der tjener til bevægelse
og indfangning af bytte. Mange s danner
4158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
