- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4159,4160,4161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - slagværk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slimfisk

sluse

skaller enten af sandskorn, kalk ei. kisel,
andre har et skelet af kiselnåle. Som
regel mikroskopiske, enkelte amøber op til
1 cm. De fleste s lever i vand, nogle i
fugtig jord, enkelte er snyltere. Hertil
amøber, foraminiferer, radiolarier, soldyr.
slimfisk (Blen’niidae), småfisk, beslægtet
m. tangspræl. Skælløse. Kystfisk i
varmere have. Hertil buskhoved, s betegn,
undertiden hele tangsprælgruppen:
slimhinde (membrana mucosa), den fint
hud, der beklæder lysningen i legemets
hulorganer. I modsætn. til huden er s
altid fugtig, da talr. kirtler udtømmer et
mere ei. mindre slimet sekret på
overfladen.

slimskimmel (Fu’sarium), slægt af
ufuldstændig kendte svampe med ofte
seglkrummede knopceller, som dannes i et
livligt farvet, slimet knopcelleorgan.
Mange arter forårsager ondartede
plantesygdomme, f. eks. tørforrådnelse hos
kartofler, rodbrand hos kimplanter,
kræftsår på grene,
slimstof, d. s. s. mucin.
slimsvampe (Myxomy’cetes), en
lavtstående plantegruppe (ikke svampe) med
stærk tilknytning til dyreriget. De
består af amøbelignende, selvbevægelige
celler, der kan optage fast næring, kan
flyde sammen til større legemer, som
kan størkne og danne sporer. Hertil f.
eks. troldsmørs vampen og
kålbroksvampen.

slimsyre, org. syre, isomer med
sukker-syre.

slimsæk (bursa mucosa), slimfyldt hulrum
i løst bindevæv. Findes ml. faste væv, der
forskydes indbyrdes, f. eks. ml. hud og
fremspringende knogle,
slimål (My’xinidae), fam. af rundmunde.
Blege, ålelign., huden m. talr. slimkirtler,
føletråde omkr. munden; borer sig ind i

Almindelig slimål.

fisk, som de æder op indefra. Den
almindelige s (Myxine glutinosa) ret hyppig
på dybere vand i Kattegat og Skagerrak;
lyst rødgrå.
slingning, skovbrug, d. s. s.
tømmerhug-ning.

slingrekøl, søv., langskibs pladefinne
anbragt på skibssiden i kimingen for at
formindske rulningen,
slingrepuffer, puffer, der anbringes ml.

et lokomotiv og dets tender,
slingretank, søv., tank indbygget i
passagerskibe til modvirkning af slingring
i søgang.

slip (eng. s tip glide, smutte ud), 1) søv., a)
ophalingsbedding forskibe under
reparation; b) forskellen ml. skruens beregnede
hastighed gnm. vandet og skibets
virkelige hastighed. 2) elektrotekn., forskellen
ml. rotationshastighederne af en
asynkron motors felt og dens rotor,
slip-over, (da. [-’o.’var]) (eng.), strikket,
stramtsiddende vest uden knapper og
ærmer, men med trekantet
halsudskæ-ring.

slippe (ty.), smal gang ml. to husrækker,
gyde.

slippers (eng. slip glide), morgensko,
tøfler.

slippe(r)stik, søv., halvknude (sløjfe), der

let kan løses ved et ryk.
slips (eng.), opr.
halsbindets nedhængende
ender. Fra midten af 19.
årh. en smal, sort, hvid
ei. kulørt tøjstrimmel
lagt indeni ei. omkr.
flippen og bundet i
knude ei. sløjfe foran.
Slipshavn, bugt ved
indløbet til Nyborg Fjord. Fyr. Lodsstation,
slire (.oldnord. sliör skede), populært
udtryk for en lang sabel, der slæbes i
gehængets stropper,
slitage [-’ta:Ia] (holl. slijtage), slid på en
genstand.

’Sliven, tidl. (opr. gr.): ’Slivno, by i
0-Bulg., på S-skråningen af Balkan-bjer-

4159

Juljusz Slowacki. Bedrich Smetana.

gene; 31 000 indb. (1934). Fremstilling
af blommebrændevin (Slibovits).

Sloane [’stoun], Sir Hans (1660-1753),
eng. læge. Grl. British Museum ved at
testamentere sine samlinger til den eng.
ståt.

slof [slof] ei. sluf (ty. soldatersprog Schlaf,
af schlafen sove), sovekammerat.

’slogan (eng., af gælisk sluagh-ghairm
krigsråb), slagord; reklame.

’Slo’man’n, Vilhelm (f. 1885), da.
kunsthistoriker, opr. bibliotekar. 1923-49
direktør for Kunstindustrimuseet; har bl. a.
skrevet om kin. indflydelse på eur.
møbelkunst og om guld og ædelstene i
middelalderlig kunst.

■Slonimskij, Mihail(f. 1897), sovj.
prosaforfatter; særlig kendt for sine
fortællinger Familien Lavrov (1927) og
Midtergaden (1928), som handler om de
intellektuelles skæbne efter Revolutionen og
Nep-tidens slægtled.

Slotsholmen, 0 ml. sjællandske del af
Kbh. og Christianshavn, opr. fritliggende,
nu kun adskilt fra øvr. by ved smalle
kanaler. Opkaldt efter Kbh.s Slot, der
fra Absalons tid har ligget på S. På S
findes nu Christiansborg, det meste af
centraladministrationen, børsen,
Privatbankens hovedbygn., Det Kgl. Bibi.,
Rigsarkivet, Tøjhuset, Geodætisk
Institut, Thorvaldsens Museum. (111. se tavle
København I).

Slott-Møller, Agnes (1862-1937), da.
malerinde; g. m. Harald S; medstifter af
»Den Frie Udst.« 1891, medl. til 1900;
elev af Krøyer; motiver fra da. folkeviser
og middelalderhist.; i Kbh.s rådhus relief
af byens første råd (1896-97).

Slott-Møller, Harald (1864-1937), da.
maler; medstifter af »Den Frie Udst.«
1891, medl. til 1900; elev af Krøyer; har
bl. a. malet fattigfolk: Dødens
Venteværelse (1888, kunstmus.), portr. af G.
Brandes (1890), Den Internat.
Kommission i Flensborg (1922, rigsdagen);
selvportræt i Uffizzierne.

Slotø, 0 i Nakskov Fjord, m. ruiner af
Engelborg. 19 ha, 3 indb. (1945).

Slough [siau], by i S-Engl. V f. London;
66 000 indb. (1948). Maskin- og
levnedsmiddelindustri.

Slowacki [slo1 vatski], Juljusz (1809-49),
po. forfatter; romantiker, stærkt
påvirket af Schiller og Byron; emigrerede
under det po. oprør 1831; behandlede nat.
po. problemer i skuespillet Kordyan
(1834), i det rapsodiske værk Kong Ånd
(1. del 1847) og i det ufuldendte
roman-epos Beniowski (1840-41); gendigtede
nationens mytiske fortid i Balladyna
(1839) og Lilla Weneda (1840). (Portr.).

Slova’ki’et, iech. Slovensko [’slovænsko],
Cechoslov.s østl. landskab; 48 957 km2;
3 402 000 indb. (1947). Hovedstad:
Bratislava. - S er opfyldt af Karpaterne;
kun mod SV viger bjergene tilbage for
den øvreungarske slette, der
gennemstrømmes af Donau og dens bifloder.
-Historie. De af slovakker befolkede
områder hørte fra 10. årh. under Ungarn,
forblev under Habsburg efter 1526. Sent
i 19. årh. rejstes slov. nationalbevægelse
mod Ungarn. 1918 sammensluttedes S
med Böhmen og Mähren til Cechoslov.,
men slovakkerne fik ikke det ønskede
selvstyre; Hlinkas Slov. Folkeparti rejste
opposition. 1938 benyttede dets leder Tiso
den dech. krise til at gennemføre selv-

• styre, marts 1939 blev Tiso et
hovedredskab for Hitler til Cechoslov.s endelige
opløsning. S blev autoritært styret
republik under ty. beskyttelse, gennemførte

4160

jødeforfølgelser, sluttede sig nøje til ty.
udenrigs- og krigspolitik; måtte dog
1938-39 afstå områder mod S til Ungarn.
Efter uroligheder aug. 1944 fik reg. ty.
tropper til hjælp. 1945 genindlemmet i
Cechoslov.; öech. gik ind på øget
selvstyre for S, men S-s nationalister fandt
indrømmelserne ufyldestgørende, og efter
Gottwalds overtagelse af reg. 1948 øgedes
Praha-reg.s kontrol. (Kort se Cechoslov.
samt Mellemeur. (under Tyskl.)).
slo’vakker, vestslavisk folk, nært
beslægtet med öecherne; bebor de nordvestl.
Karpater (Slovakiet). Har bevaret mange
gl. skikke. Folkedragter er stadig i brug.
Slo’vakkiske Malmbjerge, slovak.
Slovenske Kruinohorie [’slovænskæ: [-’kruj-nohorjæ],-] {+’kruj-
nohorjæ],+} betegn, for en del af
Karpaterne, opbygget af krystallinske skifre og
kalksten. Højeste punkt er Pol’ana
(1459 m). Rige på malm og brunkul,
slo’vakkisk sprog, vestslav. sprog, nær
beslægtet med öechisk; tales i Slovakiet.
Slo’ve’nien (jugoslav. Slovenija [’slo-]),
jugoslav, forbundsrepublik i
NV-Jugo-slavien; 16 229 km2; 1,39 mil. indb.
(1948). Hovedstad: Ljubljana. S er
bjergrig med brede dale omkr. Sava og Drava.
Landbrug er hovederhverv. - Historie.
Grænselægning 1919-20 førte en del
slovener und»r ital. styre, men ved freden
1947 kom de overv. slovenske dele til S.
Ty. indlemmelser af grænseområder 1941
bortfaldt efter krigen. Slovenerne er
rom.-katolske.

Slovensko [’slovænsko], öech. navn på
Slovakiet.

slo’ve’nsk sprog, sydslav. sprog, tales

i Slovenien,
slow-fox [’siou-fåks] (eng. slow langsom
+ foxtrot), moderne selskabsdans i 4/4
takt, en langsom foxtrot, en af de 4
tur-neringsdanse.
sluf (ty. dial.), vante, som kun har
særskilt rum til tommelfingeren. Også en
fingerhandske uden knapper,
sluffe, en med slædemeder forsynet lav
kasse, der anv. til transport af tunge
genstande (sten, tørvemasse m. m.) hen over
blød bund.
slugger [’släga] (amer. slang slug give
hårde næveslag), teknisk mindre dygtig
bokser, der foretrækker hensynsløs
boksning fremfor den stilrene, ofte uden tanke
for at gardere sig selv.
slukningsmidler skal, for at være egnede
til at slukke en brand, enten kunne afkøle
det brændende materiale til en temp., der
er lavere end materialets
antændelses-temp., ei. kunne kvæle ilden ved at
afskære luftens ilt adgang til det
brændende materiale. De vigtigste s er vand
(det alm. s), kulsyre (anv. i
kulsyresneslukkere), te traklorkulstof (tetraslukkere),
skum (skumslukkere) samt sand (anv. v.
brand i visse magniumlegeringer). Vand
virker stærkt afkølende, idet 1 kg vand
ved opvarmning fra 10° C og påflg.
fordampning ved brandens slukning binder
627 kcal., de ca. 1700 1 vanddampe, der
udvikles af 1 kg vand, medvirker til at
fortrænge den ildnærende luft omkr.
flammerne. Ved brand i ikke
vandsugende stoffer (f. eks. brunkul) kan
vandets slukningsevne forøges ved tilsætning
af visse kemikalier. Ved anv. af spec.
konstr. strålerør og øget tryk kan vandet
forstøves (såk. tågeslukning),
slum (eng. [släm]) (eng.), smudsig,
overbefolket gyde; fattigkvarter i storby,
især London,
slumarbejde (eng. slum fattigkvarter),
socialt arbejde i storbyernes dårligste
kvarterer, s har gerne et stærkt åndeligt
præg og drives dels af settlementerne og
dels af rel. organisationer, f. eks. Frelsens
Hær, Kirkens Korshær m. fl.
slup (mnty. slupen glide), søv., 1)
dobbelt-bænket rofartøj i et krigsskib, 2) mindre
sejlfartøj, 3) letbygget krigsfartøj til
fiskeriinspektion, minestrygning o. 1.
Slupsk, ty. Stolp, by i Pomorze (Pommern)
Polen, nær Østersøens kyst V f. Gdansk
(Danzig); 34 000 indb. (1946).
Handelsby; banecentrum. Polsk fra 1945.
sluse (lat. exclusus udelukket),
vandbygværk v. hj. af hvilket der kan åbnes og
afbrydes for passagen ml. vandarealer af

4161

Slipperstik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free