- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4162,4163,4164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - slagværk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sluter

Smedal

forsk, højde ei. gnm. en dæmning. En
s består af en ei. fl. åbninger, der er
forsynet med lukkeindretninger som
stigbord, porte ei. lign. s kan deles i 5
grupper: 1) reguleringss, der regulerer
vandstanden ei. vandføringen i et løb,
som fører vand til byer, vandkraftanlæg,
skibsfartskanaler o. a; 2)
afvandings-el. diges, som tillader frit udløb af
afløbsvandet fra et inddæmmet areal, når
vandstanden i havet er lav, mens den
lukker, når vandet stiger så meget, at det

Slusekanal.

ville strømme ind bag diget; 3)
havne-s, som benyttes til afspærring af et
dokbassin fra forhavnen; 4) skylles, der
er indrettet til at åbne meget hurtigt for
skyllebassinet i en havn, således at en
kraftig skylning opnås; 5)
skibsfarts-s, som tillader at bringe skibe fra en
vandvej til en højere- ei. lavereliggende
vandvej. De indrettes i alm. som kammer
-9, men kan også være skibsløfteværk ei.
skibsjernbane, hvilke dog ikke er egl. s.

Skematisk fremstilling af
kammersluse. Øverst: fyldning af slusen,
nederst: indsejling.

Sluter [’sly:-], Claus (d. 1405 el.06),nederl.
billedhugger. Hovedværk: Filip den
Dristige af Burgunds gravmæle s. m. Claus de
Werwe (museet i Dijon), der fuldendte
hans Mosesbrønd (smst.).
slutning, i logikken betegn, for 1) den
proces, hvorved en dom logisk udledes
af en ei. fl. andre domme, 2) den dom, der
resulterer af en s-proces (konklusionen),
slutseddel, handelsdokument, i reglen i
form af en trykt formular, der udfyldes,
og som indeholder hovedpunkterne i en
afsluttet forretning og oftest
underskrives af sælger og/el. køber,
slutsignal, signal på den bageste vogn i
et jernbanetog; s-s tilstedeværelse viser,
at toget er samlet og ikke er blevet
sprængt.

Slutsk, tidl. Pavlovsk, by i RSFSR, Sovj.,
30 km S f. Leningrad; ca. 20 000 indb.
Tidl. kejserslot.
slutsten, den midterste sten i en muret

bue. s mures tilsidst,
slutter, fangevogter; slutte’ri’,
gældsfængsel i ældre tid,
sluttet siges en hest at være, hvis dens

krop er kort og kraftig,
slyngbold, kasteredskab bestående af en
læderbold med en 30 cm 1. rem, i hvilken
s svinges rundt før kastet. Forøvelse til
diskoskast,
slynge, jagt- og krigsvåben, bestående af
en noget hul læderskive med to snore.
En sten- ei. blykugle lagdes i skiven, og
s svingedes rundt i lodrette kredse; når
skytten slåp den ene snor, fo’r stenen ei.
kuglen mod målet,
slyngstøbning ei. centrifugalstøbning anv.
for at få tæt støbegods til rør o. 1., idet
formen bringes i hastig rotation, og
centrifugalkraften trykker det istøbte
materiale mod formvæggen,
slyngværk, 1) en nu sjælden form for
fundering, udført af svært, krydslagt
tømmer, 2) sammenslyngede ornamenter,
slæb, forlængelse bagpå underkanten af
kvindens nederdel. Anv. siden 13. årh.,
men forsvandt næsten i 16. årh. for derpå
i 17. årh. at anvendes til festdragt. Langt
s betegnede høj rang. s anv. endnu på
selskabskjoler,
slæbeantenne, ca. 60 m 1., spec. antenne
tilhørende radioudstyret i en flyvema-

4IÖ2

skine, s, der under brugen hænger løst
ned under maskinen, kan kun anv. under
flyvning.

slæbekontakt, elektr. maskin- ei.
instrumentdel, ved hvilken man kan overføre
elektr. strøm fra en fast til en bevægelig
del.

slæbeline ei. slæbetov anv. ved balloner
som højderegulerende og bremsende
hjælpemiddel under landing,
slæber, søv., 1) slæbetrosse, 2)
bugser-fartøj.

slæberingsmotor, asynkron motor med
rotorviklingen ført ud til 3 slæberinge,
hvorved motoren kan forsynes med
særlig igangsætningsanordning, evt. med
omdrejnings tals(hastigheds-)regulering.
slæbested, skråplan, anbragt i en
kajindfatning. s benyttes som anlægsplads for
lavtliggende både og til ophaling af
hyttefade og småbåde for eftersyn og
reparation.

slæde (oldnord. s led i, til slide glide),
1) befordringsmiddel på meder, anv. til
befordring i sne og på is. Hertil hører
kane, kælk, vintersports-s (bobsjpigh
o. a.) samt sparkstøtting. - 2) tekn.
ma-skindel, der glider i en føring, især v.
værktøjsmaskiner (vangeslæde,
stødslæde). - 3) mil., bevægelig affutage.
-4) søv., svært firkantet tømmer, på
hvilket skibet hviler under stabelafløbningen,
slægt (’genus), i den naturhist. systematik
den arten overordnede systematiske
enhed.

slæk (eng. slack slåp), søv., løs.
slæt (egl: det at slå), høhøst.
Slættaratindur [’slataratindur],
Færøernes højeste punkt, på N-Eysturoy; 882 m.
sløjd (sv.), pædag. tilrettelagt
håndværksmæssigt arbejde som da. skolefag. Opr.
kun træ-s, omfatter nu også arbejder i
papir, pap, ler, bast og særlige former
som fysik-s og metal-s. Obligatorisk fag
for drenge i folkeskolen,
slør, 1) et klæde af let, mere ei. mindre
gennemsigtigt tøj, hvori kvinder hyller
deres ansigt, s hører til nonnedragten, og
i Orienten var s tidl. obligatorisk for
kvinder (nu forbudt "i Tyrk.). Brudes
stammer fra slutn. af 18. årh. - 2) bot.,
a) hos bregner, et hindeagtigt skæl, som
hos mange bregner dækker
sporehushobene, f. eks. hos mangeløv; b) hos svampe,
en tynd hinde, som hos unge svampe
forbinder hattens rand med stokken, f. eks.
hos fluesvampe. - 3) fot., negativets
sværtning på ubelyste steder. - 4)
maskin-tekn., spillerum ml. maskindele, ofte
spillerum opstået ved slid. - 5) mil.,
arbejder, der slører ei. ukendeliggør ting for
at narre fjenden,
slørblomst (Gyp’sophila), slægt af
nellike-fam. Urter ei. halvbuske med blomster i
topformet stand. 50 arter, især i det østl.
Middelhavs-område. Et par arter er
indslæbt i Danm., sjældne. G. panicu’lata
(flerårig) og G. ’elegans (enårig) dyrkes
som prydplanter på friland,
slørhale, kunstigt fremdrevet varietet af

guldfisk m. stor, trelappet halefinne,
slørhat (Corti’narius), slægt af bladhatte,
hvis lameller i beg. er dækket af et
spin-deivævsagtigt slør. Talrige arter i skove,
slørugle (’Tyto ’alba), gullig, plettet ugle,
hjerteformet slør,
kamformet klo på
mellemtåen. Ruger
i kirker o. a. bygn.
Hist og her i Danm.
Standfugl,
slør vinger
(Plec’op-tera), orden af ret
primitive insekter.
4 klare vinger, 2 ret
lange halenokker,
ringe flyveevne;
kortvarigt vokseni
stadium. Larverne i
stærkt rindende
vand. Rovdyr.

sløvsind, d. s. s. dem.____

slåbrok (ty. schlafrock
sove(kammer)-frakke), lang, vid hjemmefrakke holdt
sammen om livet med er snor.
slåentorn (’Prunus spi’nosa), busk af
stenfrugtfam. Talr. grentorne, hvide
blomster før løvspring. Blåduggede frug-

4163

ter med sammensnerpende smag. Alm.
ved gærder og i krat i Danm.
slåmaskine, høstmaskine, der kun
afskærer afgrøden. Dette sker v. hj. af en
fast række kamformet anbragte fingre og
en bevægelig række knive, der drives fra
kørehjulene.
slåt [slåt:], opr. et stykke no. dansemusik
for langeleik, hardangerfele, violin ei.
fløjte. Nu indført i no. kunstmusik (af
H. Sæverud) som betegn, for et
orkesterværk, der rytmisk ei melodisk har sine
rødder i no. folkemusik, og ofte med et
indhold, der bygger på no. folkedigtning.
S.M., fork. f. fr. Sa Majesté, Hans ei.

Hendes Majestæt.
Sm, kem. tegn for samarium.
s.m., mus., fork. for ital. si’nestra ’mano,

med venstre hånd.
smag, 1) fysiol., den sansefornemmelse,
der opstår når visse flydende ei. opløselige
stoffer indvirker på smagsorganerne. Man
kan skelne 4 kvaliteter af s: surt, sødt,
salt og bittert, der i særlig grad udløses
af de 4 grupper stoffer: syrer,
sukkerstoffer, salte og alkaloider. I mange
s-fornemmelser indgår også lugtesansen.
-2) psyk., æstetisk vurderingsevne,
’sma’gskorrigen’s (lat. corrigere rette,
forbedre), stof tilsat lægemiddel for at
bedre smagen,
smagsløg, d. s. s. smagsorganerne.
smagsorganerne, de såk. smagsløg,
findes på tungen, i mindre grad i svælg og
på gane. På tungen er s knyttet til
tunge-papillerne og er knopformede dannelser
indeholdende særl. sanseceller, der
påvirkes af opløste stoffer,
smakke (holl. smak lille skib), søv.,
fyldigt, galeaserigget sejlskib,
smalben, nederste trediedel af underbenet,
smalbukke (Lep’tura), træbukke. Smalle,
slanke; larverne skadelige i tørt nåletræ,
smaldyr, i jagtsproget hundyret af kron-,
då- og råvildt (smalhind, smaldå, smalrå)
fra slutn. af dets fødselsår, til det første
gang har parret sig.
smalfilm, amatørfilm til optagelse af
levende billeder. Leveres i bredder 16, 9V2
og 8 mm. s er sikkerhedsfilm.
smalnæser, zool., d. s. s. østaber.
smalspor, jernbanespor med sporvidde

under 1,435 m, det såk. normalspor.
’smalte (ital. smalto emaille),
kalium-ko-bolt-silikat, dybblåt, glasagtigt mineral.
Anv. som malerfarve, bl. a. på porcelæn,
smani’oso, (ital.), mus., vildt, støjende,
smaragd [-’ray’t] (sanskrit marakata),
dybgrøn, ædel beryl, værdifuld ædelsten fra
Peru, Colombia og Ural.
smaragdgrønt, d. s. s. kromioksyd,

kromgrønt,
smar’t (amer. slang), forretningsdygtig
(ofte m. nedsættende biklang); fiks, flot,
moderne.

Smart [sma:t], John (1741-1811), eng.
maler. Miniaturportrætter i sarte, grålige
toner. Også virksom i Indien,
smash [smal] (eng: knuse), servelignende,

hårdt slag i tennis og badminton,
smed (’Procnias nudi’collis), sydamer.

hvid, sortnæbbet spurvefugl.
Smed, Lis (1915-44), da. skuespillerinde.
Deb. 1934 på Det Ny Teater. Søgte 1937
Det Kgl. Teaters elevskole. Har gn.
følsomhed, naturlighed og charme ydet
fremragende præstationer (Jenny i
»Brudstykker af et Mønster«, Helene i »Når den
Ny Vin Blomstrer« o. a.), 1943-44 i
Riddersalen Kitty i »Livet er jo dejligt«.
Har medvirket i fl. film.
Smedal [’sme:da:l], Gustav (f. 1888), no.
jurist; forfatter. Ivrig f. no. ekspansion i
Ishavet, skarp modstander af Danm. i

4164

Slørugle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free