- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4165,4166,4167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - slagværk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

smedejern

Smith

Grønlandssagen; udg. 1938 Nordisk
sam-arbeide og Danmarks sydgrense m.
til-slutn. til ty. krav om flytn. af
sønderjyske grænse nordpå. Sympatiserede m.
Quisling.

smedejern, ældre betegn, for smedeligt,
blødt stål (lav kulstofprocent); »blødt
stål« omfatter varmvalset simpelt stål
med indtil ca. 0,40% kulstof og det
høj-raffinerede stål fra den basiske
martinproces med maksimalt 0,15% urenheder
(ingot-jern).

smedekul, betegn, for fed, bagende
(danner porøse koks) stenkulstype på
overgangen ml. gaskul og kokskul. Anv.
til gasfabrikation og kedelfyr, samt til
smedefyr.

smedekunst, kunstfærdig behandling af
uædle metaller som jern, bronze, tin og
bly, der enten smedes og svejses i varm ei.
drives i kold tilstand, s som
kunsthåndværk kendes fra omkr. 1500 f. Kr. og
omfatter foruden det egl. smedearbejde gra-

Smedejernsgitterlåge fra rokokotiden.

vering, ætsning, tauschering, forgyldning,
fortinning og maling med olie- og
lakfarver. s tjente i ældre tid hoveds, til
udsmykning af våben og rustning. Fra
tidlig middelalder fandt den nye og større
opgaver, bl. a. ved kirkernes udsmykning,
og fra den romanske og gotiske tid haves
pragtfulde gitre, skilte, beslag, s når sit
højdepunkt omkr. 1700.
smedelighed besidder et metal, når det
let kan deformeres, især over
rekrystal-lisationstemperaturen. Deformation
under rekrystallisationstemp. giver mindre
s og efterlader skørhed og hårdhed. Ved
legering bliver s som regel mindre.
Smede- og Maskinarbejderforbund,
Dansk, Danm.s trediestørste fagforbund,
grl. 1888; ult. 1948: 49 919 medl.
smedepresse, presse, ofte hydraulisk, anv.

v. smedning,
smedie, værksted m. esser (ilde), ambolte,
hamre, skruestikke og andet værktøj til
brug v. smedning,
smedning, tildannelse af metaller i varm
tilstand, enten for hånden på en ambolt
ei. v. hj. af mekaniske hamre ei. presser,
’smegma (gr: udsmurt), et med afstødte
ephitelceller blandet sekret af fedtkirtler,
der samler sig under forhuden hos mænd,
ml. clitoris og de små skamlæber hos
kvinder.

smeldere (efter lyden, der fremkommer,
når de springer) (Ela’teridae), billefam.
Mindre, oftest slanke, for- og
mellembryst stærkt bevægelige, således at en s,
der ligger på ryggen, er i stand til at
springe i vejret. Larverne slanke, ofte
næsten trådformede, glinsende. Under
bark, i jord. Fl. arter skadelige på
kulturplanter.

smel’t (Os’merus eper’lanus), lille sildelign.,
storskællet laksefisk. Egl. arktisk
brak-vandsform, der vandrer op i ferskvand
for at yngle. X Danm. i Furesøen,
Silke-borg- og Viborgsøerne, Ringkøbingfjord,
Limfjorden og enkelte andre steder. Har
en ejendommelig agurkelign. lugt.
smeltedigel, ildfast beholder til smeltning,
smelteost, produkt fremstillet af alm.
oste ved opvarmning og emulgering med

citron- ei. fosforsure salte. Fordelen er
standsning af modningen samt øgelse af
holdbarheden, ligesom tab ved
skorpedannelse undgås,
smeltepunkt (fork: smp.), den temp., ved
hvilken et fast stof smelter. Kun rene
krystallinske stoffer har et bestemt s,
mens amorfe stoffer (smør, glas) gradvis
går fra fast til flydende tilstandsform.
Forureninger sænker s, og legeringers s
ligger lavere end de rene stoffers s. Et
stofs s vokser som regel lidt med det ydre
tryk, medens isens s (0°) synker 0,0075° C
for hver atm. trykforøgelse,
smeltesikring, elektr. sikring, der
afbryder strømmen ved, at strømmen
opvarmer et i ledningen indbygget
metal-stykke så stærkt, at det smelter bort.
smeltevandsflod, vandløb, der fører
smeltevand fra en gletsjer, en indlandsis
ei. lign.; f. eks. s i Island S f.
Vatna-jökull og de s, der i istiden dannede de
jyske hedesletter,
smeltevarme, det antal kalorier, der skal
tilføres 1 g af stoffet for at smelte det, når
det i forvejen er opvarmet til
smeltepunktet. Isens s er 80 cal.
smeltning, et stofs overgang fra fast til
flydende tilstandsform ved opvarmning
til smeltepunktet og tilførsel af den
nødvendige smeltevarme, s består i en løsnen
af stoffets atomer ei. ioner fra de faste
stillinger i stoffets krystalgitter. Ved s
sker som regel en rumfangsforøgelse, men
ved s af is en rumfangsformindskelse.
’Smerdes (d. ca. 525 f. Kr.), søn af
perserkongen Kyros, dræbt af broderen
Kam-byses. - En svindler, mageren Gaumäta,
udgav sig senere for S.
smergel [’smär’yal] (lat. smericulum, af
gr. sméris polérpulver), kornet blanding
af korund og magnetjernsten.
Forekommer i kalksten i Lilleasien samt på Naxos
og Samos. Anv. som slibemiddel,
smergellærred, lærred m. pålimet
smergelpulver.

smerlinger (Co’bitidae), karpefisk.
Langstrakte, småskællede, fl. føletråde
omkr. munden. Svømmeblæren
indesluttet i en benkapsel m. forbindelsesgang til

Almindelig smerling.

huden på hver side. Meget følsomme over
for atm. forandringer, kaldes ofte vejrfisk.
I Danm. almindelig s (Nemachilis
bar-batulus), fladtrykt hovede, 6 skægtråde;
samt pig-s og dynd-s.

smerte, den sansefornemmelse, der opstår
ved påvirkning af s-sansernes
endeorganer. Disse findes i stort antal overalt i
organismen, i hud, bindevæv, indre
organer, kar osv. Medens s udløses fra
huden ved enhver beskadigelse, vil f. eks.
tarmenes s-sans kun reagere på udspiling
af tarmene.

smertestillende midler giver universel
nedsættelse af smertefornemmelsen, mest
anv. er morfin og med salicylsyre
beslægtede stoffer. Også varmegivende midler,
omslag, plastre osv. virker som s.

Smetana [’smæ-J, Bedfich (1824-84),Cech.
komponist og pianist. 1856-61 i
Göte-borg. Knyttedes 1862 til den nyoprettede
dech. nationalopera i Praha og blev 1866
dens 1. kapelmester. Måtte 1874 tage sin
afsked p. gr. af døvhed. Døde sindssyg.
Hans hovedværk, operaen Prodanä
nevé-sta (1866, Den solgte Brud, Kbh. 1930), er
det dech. folks kulturelle bannermærke.
Har ialt skr. 8 operaer, adsk.
orkesterværker, herimellem Md Vlast (Mit
Fædreland), en cyklus på 6 symfoniske
digtninge (herimellem nr. 1 Vysehrad og nr. 2
Vltava (Moldau), symfoniske digtninge
som Hakon Jarl, kammermusik,
herimellem strygekvartetten Z mého zivota
(af mit liv), hans mus. testamente. Endv.
korsange, klaverstykker m. v. (Portræt
sp. 4160).

Smeterlin [smæ’tærlin], Jan (f. 1892), po.
klavervirtuos. Kendt som fremragende
Chopin-fortolker. Har givet fl. koncerter
i Kbh.

Smethwick [’smæöik], forstad til
Birmingham,Midt-Engl. 77 000 indb. (1948).
Kemikalier, glas, Morris biler.

Smetona [smæto’na] Antanas
(1874-1944), litauisk politiker. Fremtrædende
i lit. selvstændighedsbevægelse i
russertiden; tyskorienteret under 1.
Verdenskrig; lit. præsident 1919-20, 1926-nov.
1938, fra 1929 gradvis øget magt til
diktatur. Flygtede 1940 til Tyskland.
Død i USA.

Smidt, Carl Martin (1872-1947), da.
arkitekt, maler og arkæolog, 1902-44
knyttet til nationalmuseet. Leder af en lang
rk. udgravninger og restaureringer bl. a.
Kalvø, Vordingborg, Kalundborg, Søborg,
Gurre, Øm, Esrum og Maribo klostre.
Forf. til en rk. arkit.hist. afh. bl. a. C.F.
Hansen (1911), Sorøegnen og Sorø Kirke
(1923), Cistercienserkirken i Løgum (1931)
og Roskilde Domkirke, som er under
udgivelse.

Smidth, Hans (1839-1917), da. maler;
fremragende skildrer, bl. a. af jysk
natur, heden og hedebondens nøjsomme

Hans Smidth: Hjemkørsel.

liv, markedscener, motiver fra den jyske
slavekrig 1848 m. m.; har også dyrket
Blicher-motiver: E Bindstouw, Pennekas
Drallers Kjeltr ingebal, Blicher ved
Taterhytten.

Smidth, Thomas(1887-1942), da. forfatter.
Foruden som naturlyriker gjort sig
bemærket ved novellesaml. Finmark (1925)
og Finlandsromanen Hvor Oprør Avles
(1935).

Smidth & Co. A/S, F. L., Kbh., da.
ingeniørfirma og maskinfabrik, grl. 1882
af F. L. Smidth (1850-99), fra 1887 med
Poul Larsen og Alexander Foss som
medindehavere. 1925 omdannet til a/s.
-S-s speciale er fremstilling af maskiner
til cementfabrikker; til 1949 var
projekteret, resp. fremstillet hovedmaskiner
til over 1000 cementfabrikker ei.
beslægtede industrianlæg i over 60 forsk,
lande. S har afd. ei. repræsentationer i
bl. a. London, Paris, Lübeck, New
York, Tökyö, Shang-hai, Madrid og
Bombay. En række maskin-, cement- og
eternitfabrikker i forsk, lande arbejder
i nær tilknytning til S. Aktiekap. var
1949 17,5 mill. kr. Hovedkontoret i
Kbh. havde s. å. 640 funktionærer,
maskinfabrikken i Kbh. (Valby
Maskinfabrik & Jernstøberi) 100 funktionærer
og ca. 750 arbejdere.

smig (ty.), i værkstedssprog betegn, for en
vinkel, der ikke er ret.

’Smigly-Rydz, E„ se Rydz-Smigty, E.

’smilax, bot., d. s. s. sarsaparille.

’Smilodon (gr. smile kniv + odus tand),
slægt af sabelkatte fra Amerikas ældre
kvartær.

sminke, kosmetikum, præparater til
farvning af huden. Man skelner ml. tør s,
en kontaktpudder, flydende s, i reglen
glycerinholdigt vand, hvori s-pulveret er
opslemmet, og fedts, et fedtstof tilsat et
farvestof, s er underkastet anordn, af
28. 2. 1934 om anv. af sundhedsfarlige
stoffer til kosmetisk brug.

Smirke [sma:k], Robert (1780-1867), eng.
arkitekt. Hovedværker: British Museum
(1825) og Coventgarden Theatre (1808) i
London.

Smir’noff, Karin (f. 1880), sv.
forfatterinde. Datter af A. Strindberg. Har
skrevet romaner og dramer; særlig kendt er
bogen om moderen Strindbergs Forstå
Hustru (1925).

Smith [smi/>], Adam (1723-90), skotsk
nationaløkonom og filosof. Hans epoke-

4165

4166

4167

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free