- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4171,4172,4173

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smith ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

smørblomst

snabelsko

Kort over verdensproduktionen af smør 1938, som er det sidste år, for hvilket der
ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes .pålidelig og fuldstændig statistik.
Udarbejdelse: J. Humlum.

Der skelnes ml. sødt og syrnet s, eftersom
kerningsmaterialet benyttes : frisk
tilstand ei. underkastes en syrning, før
oparbejdelsen foregår. Af hensyn til smagen
kan salt tilsættes, og såvel fersk som salt
s findes i handelen. Alt da. s er fremstillet
af syrnet fløde, og kun lidt sælges i fersk
tilstand, s kan variere lidt i
sammensætning; men gnstl. indeholder da. s: fedt
83,2°/o, vand 15,4°/o. mælkesukker (syre),
æggehvide og aske 0,8°/o og salt 0,6°/0.
Endv. findes i s forsk, vitaminer, s er det
værdifuldeste og vigtigste produkt inden
for mejeribruget.

Verdensproduktionen af s var 1938
3 450 000 t. Hertil kommer ca. 800 000 t
indisk s (ghee), der er fremstillet af
bøffelmælk. De vigtigste producenter er
1948 1938

(1000 t) (1000 t)

USA......... 551 810

Tyskl......... 181 (uden Sovjet- 507

Sovj.......... ? zonen) 198

Australien..... 160 186

New Zealand ..154 168

Canada....... 128 121

Danmark..... 121 190

Sverige....... 90 80

Holland....... 71 101

Den da. smøreksport er af største bet.
for Danm.s økonomi. Fra en ringe
begyndelse før 1870 er den vokset parallelt med
mejeribrugets udvikling. Af afgørende bet.
blev Ottawa-aftalerne, der gav Dominions
(New Zealand, og Austr.) fortrinsstilling
på det eng. smørmarked og derved førte
til nedgang i den da. smøreksport. Takket
være forøget eksport til Tyskl. var Danm.
dog indtil 2. Verdenskrig (på året 1935
nær) verdens førende smøreksportland.

Oversigt over den da. årl. smøreksport
(gennemsnitstal for femårene før 1.
Verdenskrig) :

år mill. kg

1866-70 .................. 4,9

1881-85 .................. 15,3

1901-05 .................. 75,6

1911-13.................. 88,6

1918...................... 14,6

1931...................... 169,8

1938...................... 158,0

1942...................... 38,7

194 6...................... 78,3

194 7...................... 87

194 8...................... 106

smørblomst, folkeligt navn på ranunkel-

arter.

smørbutte (af but tyk, plump), d. s. s.
sort kutling.

smørekure, med., indgnidning af
kviksølvholdig salve i huden, tidl. den
almindeligste syfilisbehandling,
smøremidler anv. til at formindske
gnidningen ml. bevægende maskindele. De
vigtigste s er smøreolier, vaselin,
konsistensfedt, vand, sæbe, grafit-, bly- og
zinkpulver samt forsk, emulsioner. Som
smøreolier, anv. tidl. vegetabilske
olier, nu fortrinsvis mineralolier, spec.
den højere kogende fraktion af
råoliedestillatet, kp. over 350°. Til specielle
formål anv. dog stadig vegetabilske olier
samt blandingsolier (kompoundolier).
smørfarve, farve der anv. for at give
smørret ensartet farvetone til alle
årstider. Efter da. lovgivning må hertil kun
benyttes plantefarvestoffer, opløst i
planteolie.

smørfedt, det i smør forekommende
(83-85%) fedtstof, smp. 31-35°. Består
fortrinsvis af glycerider af de fede syrer (fra
stearinsyre til smørsyre) samt oliesyre og
linolsyre. Olie- og palmitinsyre
forekommer i størst mængde, men det er ved sit
indhold af smørsyre (3-4%), at s
adskiller sig mest fra andre fedtstoffer,
smörgåsbord (sv. smörgäs, vistnok egl.
om en som en gås formet portion smør),
et især for Sv. ejendommeligt måltid
(inden det egl. måltid), bestående af forsk,
lette anretninger, kolde og varme, smør,
brød, øl og snaps,
smøring. Grovere maskineri smøres m.
smørefedt, kuglelejer m. kuglelejefedt. I
alm. anv. oliesmøring, f. eks. ved dråbe-,
væge- ei. centralsmøring,
smørkontrol, regelmæssig bedømmelse af
mejeriernes smørkvalitet.
Bedømmelserne er dels frivillige, der tjener
producenten som vejledn., dels obligatoriske (i
henh. t. lov af 12.4. 1911), hvis udfald
er afgørende for retten til benyttelse af
lurmærket og dermed for
eksporttilladelsen.

smørnotering, ugentlig fastsat pris til
støtte for smørhandelen, s sættes på
børsen i Kbh. ved et samarb. ml. et af
Grosserer-Societetet og et af landbruget
nedsat udvalg,
smørsyre, C3H7COOH, fed syre.
Ubehageligt lugtende vædske. Glycerinesteren
findes i smør.
smørsyrebakterier, sporedannende,
anaerobe stavbakterier, som fremkalder
gæringer, hvorved der dannes smørsyre.
Anv. ved fremstilling af smørsyre,
butylalkohol og acetone, men er i øvr.
skadelige mikrober inden for de fleste
gæringsindustrier.

smørsyreestere, estere af smørsyre.
Mange s har en behagelig lugt; anv. som
frugtessenser,
smørsøger, spatel med langt, halvrundt
blad. Benyttes ved udtagning af
cylinderformede smørprøver.
Smørum, Jens (f. 1891), da. soc.dem.
politiker. Husmand, kommunalpolitiker,
medl. af Folketinget 1929-39, 1941-43.
Indenrigsmin. fra 1947, gennemførte 1948
ny folketingsvalglov.
småbilledkamera, kamera beregnet f.
kinofilm, billedformat 24 x 36 mm. s har
betydet en hel ny udvikl, inden for
fototeknikken, idet spec. finkornede films og
fremkaldere må anv. s er nu højt
udviklede kameraer m. udskiftelig optik og
indbyggede afstandsmålere. Eks. er Leica
og Contax.
Småbørnsdag, velgørenhedsdag til fordel
for Frelsens Hærs børneforsorg; afholdes,
siden 1920, årl. i aug. af Frelsens Hær.
småbørnstest, systemer af prøver til
konstatering af intelligens og udvikl, hos
børn før skolealderen,
smågopler (Hydro’zoa), gruppe af
polypdyr; de fleste arter har
dels et fastsiddende
polypstadium, bestående
af kolonier af
rørformede individer, dels et
fritsvømmende
meduse-stadium, bestående af
ganske små vandmænd.
Ganske overvejende
havdyr, det
fastsiddende stadium på sten,
skaller, planter o. 1.,
enkelte spec. på sneglehuse
m. eremitkrebs. Nogle
enkelte har forkalket
cuticula og bidrager til
koralrevsdannelsen. Medusegenerationen
forplanter sig kønnet, af æggene
fremkommeren fimreklædt larve, s er udstyret m.
nældeceller og lever af småorganismer.
Adsk. arter i da. farvande, en enkelt
i brakvand,
små krebs, fællesbetegn. for en del i øvr.
ikke nærmere beslægtede
krebsdyrordener. Hertil bladfødder, dafnier,
muslingekrebs, copepoder og rankefødder.
Småland [’små:-], sv. landskab, ml.
Vä-stergötland, Vättern, Östergötland,
Østersøen, Blekinge, Skåne og Halland;
31 626 km\ 612 000 indb. (1946). Langs
kysten, der er ledsaget af en skærgård,
lavland med frugtbar jord, i øvr. lavt
nåleskovklædt højland. Højeste punkt
Tomtabacken (377 m). Søer: Bolmen,
Åsnen. Vandløb: Nissan, Lagan, Helgeån,
Ronnebyån og Emån. - S var til 1658
ofte skueplads for da.-sv. krige.
Smålandsfarvandet [ ’smo-] ei.
Smålandshavet, farvandet ml. Sjælland og
Lolland-Falster. Mange øer og grunde.
Smålenenes amt [’små:-], tidl. navn på

Østfold i No.
småredsel ei. smårente, forsk, afgifter i
naturalier til præst og degn. Afskaffet
ved tiendeafløsningen,
småskovsforening, forening af
skovejere, der hver ikke har mere end 50 ha
under tilsyn. Der fandtes (1949) 13 s
med 3893 medl. med et samlet areal af
28 183 ha. s kan få statstilskud til
konsulentløn.

småsommerfugle (Microlepid’optera), nu
ikke mere anv. fællesbetegn. for en hel
del gennemgående mindre sommerfugle
som møl, pyralider, viklere m. fl.
småspove (Nu’menius ’phaeopus), lille
regnspove. Højnord. I Danm. på træk.
Sn, kem. tegn for tin.
snabel betegn, hos dyr en forlængelse af
hovedet ei. partiet foran hovedet.
Forekommer hos forsk, orme o. a. lavere dyr,
hos insekter, hvor s ofte er dannet af
mundlemmerne og hos pattedyr, hvor s
dannes af den m. næsen sammenvoksede
forlængede
overlæbe. s er særlig
veludviklet hos
elefanterne,
snabelsko, sko med
lang, tynd,
undertiden opadb. snude.
Anv. i 14. og 15. årh. Snabelsko.

4171

4172

4173

Polypstadium
af
smågopler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free