Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smith ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snake River
sneplov
Snake River [’snæ:k ’rivar] (eng:
slangefloden), ca. 1500 km 1. biflod til
Co-lumbia River, USA; udspringer i
Yellowstone Nationalpark i Rocky
Moun-tains; gennemstrømmer
Columbia-pla-teauet, hvor den anv. til kunstvanding,
snaphanelås, en i det 16. årh. i Spanien
opfundet lås til forladegeværer,
snaphaner (ty. Schnapp røveri + hane
mandlig personbetegn.), medlemmer af
guerillastyrker i Skåne, der med
befolkningens støtte bekæmpede svenskerne
under da.-sv. krige i 17. årh. Førte under
Skånske Krig til så skarpe sv.
modforholdsregler, at befolkn. under indtryk af
da. nederlag til sidst vendte sig mod s.
snappefisk (Lu’tjanidae), trop. havfisk af
aborrefiskenes orden,
snaps (ty. Schnapps slurk), d. s. s.
brændevin.
snapshot [’snäpjåt] (eng.), øjebliksfot.,
»lynskud«.
snapsting (vistnok af Snabeshøj ved
Viborg, hvor landstinget forhen holdtes), 1)
det første landsting efter nytår i Viborg,
indtil tingets ophævelse 1805.
Tidspunktet for afholdelsen af s var indtil 1611
termin i jy. gældsbreve. 2) nu populær
betegn, for rigsdagens restaurant,
snare (oldn. snara sno), en tråd med
glideløkke i den ene ende, fastgjort til en pæl
med den anden; s til fangst af råvildt,
harer m. m. er af stærk metaltråd, til
kramsfugle (drosler) af hestehår. Al
s-fangst er forbudt i Danm.
snareorme, larver af spindemøl.
Snayers [’snaiarsl, Peeter (1592-ca. 1667),
flamsk maler. Panoramalign. slagbill.,
der udmærker sig ved topogr. nøjagtighed,
sne, nedbør, der består af små iskrystaller
i ret forsk, former, normalt i frostvejr.
De alm. s-fnug består afflade sekskantede
ei. stjerneformede iskrystaller, indtil nog-
Forskellige snekrystalformer.
le mm i tværmål, der er klæbede sammen
af fugtighed p. gr. af begyndende
smeltning. Ved temp. under frysepunktet ser
man de små stjerner falde enkeltvis.
Undertiden er iskrystallerne reducerede til
ganske fine isnåle.
snealger, mest encellede alger, der lever
på overfladen af sne og bræer i polaregne
og på højfjeldet. Rød sne skyldes algen
Sphærella nivalis.
sneblindhed skyldes en irritation i øjnene
forårsaget af lyset, reflekteret fra
snemarker. s undgås ved brugen af
lysab-sorberende beskyttelsesbriller,
sneboldsystem ei. kuponsystem,
forretningsform, hvorved sælger tilbyder at
levere varen gratis ei. med rabat, såfremt
køber skaffer et vist antal nye kunder;
hver af disse får samme tilbud. Købere,
der ikke kan skaffe det aftalte antal
kunder, må betale fuld pris, der er
kalkuleret sådan, at den dækker de evt.
gratisleverancer ei. rabatter, sælgeren må
yde. Konkurrenceloven af 31. 3. 1937
forbyder salg af varer efter s.
snebolletræ ( Vi’burnum ’opulus ’roseum),
busk af gedebladfam. med kugleformede,
hvide blomsterstande. Prydbusk i haver,
snebrønde, brønde på kloakledninger til
fjernelse af sne. Smeltningen foregår
oftest p. gr. af varmen i spildevandet; men
varmen kan også frembringes på anden
måde.
snebælte, det ml. et snehegn ei. en
snevold og jernbanen ei. vejen beliggende
areal, hvor sneen, som under snefygning
er blevet afbremset af snehegnet ei.
snevolden, kan aflejres. Ved jernbaner bliver
s hyppigt beplantet for at hindre, at
sneen atter fyger,
snebær (Symphori 1carpus), slægt af
gedebladfam. 9 arter. Almindelig s (S.
racemosus) er alm. i haver som prydbusk
p. gr. af sine hvide bær.
Snedsted f’snestæö], da. stationsby
(Tisted-Oddesund); 914 indb. (1945).
Sneedorff, Frederik (1760-92), da.
historiker, søn af Jens Schielderup S. 1788
prof. ved Kbh.s Univ. Hans
forelæsninger over de sidste tre årh. eur. hist. samt
over Danm.s og No.s hist. gjorde stærkt
indtryk på hans tilhørere. Tiltrådte 1791
en studierejse, fra hvilken han sendte
»Rejsebreve«, der tryktes i Minerva
1791-92. Omkom på rejse ved kørselsulykke.
Sneedorff, Jens Schelderup (1724-64), da.
forfatter. Filos. magister 1746. Prof. i
rets- og statsvidenskab ved Sorø Akad.
1751-61. Samtidig med sin virksomhed
som huslærer for arveprins Frederik udg.
og i hovedsagen forf. af det moraliserende
tidsskrift Den Patriotiske Tilskuer
(1761-63), et hovedværk i 18. årh.s da.
oplys-ningslitt. og ligesom hans øvrige
produktion påvirket af Montesquieu. I hans
sprog forbindes nord.-ty. ordforråd med
fr.-præget stil. (Portræt sp. 4170).
snefinke (Montifrin’gilla ni’valis), hvid og
gråbrun finke. Ml.-Eur.s og Asiens
højfjeldsområder,
snefoged, en i hver arbejdskreds i sognet
af sognerådet beskikket person, der
forestår snekastningsarbejdet, tilsiger de
arbeidspligtige m. m.; jfr. snekastning,
snefugl (’ Junco hie’malis), nordamer, grå ,
hvidbrystet finke. Canada, østl. USA.
Alm. vinterfugl ved huse i østl. USA.
snegitter, et lavt jernstativ, som ved
tøbrud hindrer sneen i at styrte ned fra
stejle tage.
snegl, tekn., d. s. s. snekke,
snegle (Ga’stropoda), bløddyrklasse.
Tydeligt hoved m. tentakler, veludviklet fod
oftest m. bred sål; som regel
asymmetriske m. spiralsnoet skal, hvori dyret kan
trække sig ind. En del s har dog
kegle-el. hueformet skal, hos nogle er skallen
sekundært forsvundet. I munden har s
en raspetunge, på hovedet sidder oftest
et par øjne, enten på spidsen af et par
tentakler ei. ved grunden af disse. I
kappehulen findes hos de fleste s en til
to gæller, hos lunges er en del af
kappehulen omdannet til en såk. lunge. En del
s er levendefødende, de fleste lægger æg.
De fleste havs har fritsvømmende larver,
s deles i forgælle-, baggælle- og
lunge-s.
snegle, anat., d. s. s. cochlea.
sneglebor, bor m. spiralformede
spånriller.
sneglebælg (Medi’cago), slægt af
ærte-blomstfam. 50
arter, mest urter med
trefingrede blade og
blomsterne i korte
klaser. Frugten er
en krummet ei.
snoet bælg. 1 Danm
vokser vildt
humle-s (M. lupulina)
og lucerne (M.
sa-ti va),der dyrkes som
foderurt. s anv. i
landbruget også til udlæg i eenårig
græsmark på velkalkede jorder, er navnlig på
Lolland-Falster en af de mest benyttede
grøngødningsplan ter.
sneglegang, arkit., stigende gang omkr.
en pille (f. eks. opgangen i Rundetårn)
ei. omkr. og opad en jordhøj ei. lign.
snegrænse, nedre grænse for de områder,
hvor snefaldet overstiger snesmeltningen
Snehare.
d. v. s. for den evige snes område, s-s
højde afhænger af snefaldet og
sommervarmen. I troperne ligger s ml. 4200 og
5300 m, i Alperne 2600-3200 m, i
polarlandene ofte ved havets overflade,
snegås (’Anser caeru’lescens), grå ei. helt
ensfarvet hvid gås. Arktisk N-Amer.,
■NV-Grønl.
snehare (’Lepus ’timidus), arktisk
hare-art. Lidt mindre
end den alm. hare.
Bliver hvid ei.
blågrå om vinteren; i
visse arktiske egne
hvid hele året. s er
den alm. hare på
Den Skandinaviske
Halvø,
snehegn, ved
jernbaner, opstilles i
20-30 m afstand fra
sporet for at
standse snefygningen og
dermed dannelsen
af snedriver på
sporet. Der anv. nu i stort omfang flyttelige
s, udført som stakitter ei. af halmbånd.
Disse opstilles alm. kort før jul på
markerne på steder, hvor man
erfaringsmæssigt kan vente snefygning, og fjernes
atter efter vinterens ophør. Lignende s
opstilles ved veje på udsatte steder.
Sne’hvide, et af Grimms eventyr.
Snehætta, da. betegn, for Snöhetta.
snekappe, hvidt overtrækstøj til brug i
sneklædt land for at sløre soldaterne.
Planmæssigt brugt under og efter den
finsk-russ. krig 1939-40.
snekastning. If. lov af 1938 påhviler s
på landeveje amtskommunerne, på biveje
og offentl. gangstier sognekommunerne.
Hvert sogn er inddelt i arbejdskredse, for
hvilke der ved borgerl. ombud beskikkes
en snefoged.
snekke, ældre betegn, for mindre sejlskib,
snekke og snekkehjul anv. til at overføre
bevægelse ml. to
aksler, der danner
en oftest ret vinkel
m. hinanden.
Snekken har form som
en skrue og hjulet
tilsv. tænder.
Snekkersten,
villaby og sydvestl.
forstad til Helsingør;
1673 indb. (1945).
snekæder, særlige kæder, der anbragt på
bilhjul forøger friktionen ml. dækket og
en snebelagt kørebane, s ligger hen over
dækkets slidbane, vinkelret på hjulets
plan og fastgøres således, at de ikke kan
forskydes under kørslen,
siiel, d. s. s. snellod.
sneleopard (’Felis ’uncia), ret stor
leopardart m. tæt pels. Asiens bjergegne.
Snell [snæll, Henry, baron S of Plumstead
(1865-1944), brit. politiker. Opr.
arbejder. I Underhuset 1922-31 (Labour),
derefter oppositionsleder i Overhuset.
Snell’, Johan (15. årh.), ty. bogtrykker,
indvandret til Danm. Trykte i Odense
1482 den første da. bog og i Sthlm. 1483
den første sv. bog.
Snellaert [’snæla:rt], Ferdinand Augustin
(1806-72), flamsk forfatter; forkæmper
for den flamske bevægelse,
snelle (ty. schnell hurtig), apparat,
hvorved aftrækket på geværer og pistoler kan
indstilles således, at det letteste tryk på
aftrækkeren udløser slagfjederen og
derved bringer skuddet til at gå af.
Snellius [’snælias], Willebrord
(1581-1626), holl. matematiker. Fandt 1621
loven for lysets brydning.
’Snellman, Johan Vilhelm (1806-81),
fi. filosof og politiker. Forkæmper for fi.
national kultur. Hovedværk: Ldran om
staten (1842).
snellod (ty. schnell hurtig),
tin-bly-lege-ring af 2/3 tin og ’/s bly; smeltepunktet er
181°C. Oftest anv. lod m. større blyindh.,
som er mindre letsmeltelige, men billigere,
snemus, zool., 1) d. s. s. brud; 2) den i
Højalperne forekommende studsmus
Hy-pudæus alpinus.
sneorm, larven af den alm. blødbille.
sneplov, apparat til rydning af færdsels-
Snekke.
4174
4175
4176
Humle-sneglebælg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
