- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4177,4178,4179

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smith ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sneppe

Snorri Sturluson

arealer for sne. s til små snehøjder kan
simplest være to brædder på højkant og
stillet i kileform. Ved større snehøjder,
indtil ca. 2 m, anv. s, hvor sneen først
løftes og så kastes til siden. Ved endnu
større højder anv. roterende s, specielle
vogne med et roterende skovlhjul, der
slynger sneen ud til siden.

Ved jernbanerne sker fremførelsen af
s, p. gr. af faren for afsporing i snedriver,
som særtog, alm. kun bestående af s og
lokomotiv. Roterende s anv. ikke i Danm.
da de skønnes at være uegnede, idet de
kun kan bruges ved forholdsvis høje
driver og ved løs sne, medens der i Danm.
hyppigst findes jordblandet sne på
banelinierne,
sneppe, d. s. s. skovsneppe,
sneppefisk (Macrorham’phosidae), fam. af
benfisk, beslægtet m. nålefisk. Hertil
almindelig s (Macrorhamphus
scolo-pax) samt knivfisk.
sneppefugle (Chara’driidae), fam. af
vadefugle, omfatter de fleste alm.
småvadere som vibe, strandskade,
skovsneppe, bekkasiner, spover, klyde, ryler,
klirer m. fl. Som regel ret små,
langbenede, ofte m. langt næb (deraf navnet);
fortrinsvis knyttet til strandenge,
strandbredder, moser o. 1. Æggene i reglen
pæreformede.

sneppeklire (Macro*rhamphus ’griseus),
nordamer, vader. Ret højbenet, langt, lige
næb; rustrød underside. Nu og da i
V-Eur., enkelte gange også i Danm.
snerle (egl: knude, der danner sig på hårdt
tvundet garn)
(Con-’volvulus), slægt af
s-fam. 200 arter <
fra temp. og trop.
egne, ofte med
mælkesaft. Blomsten
helkronet og
tragtformet. I Danm. 2
arter: ager-s og
gærde-s.
snerre (egl: ranke)
(’Galium), slægt af
krapfam. Urter m.
kransstillede blade. Små, reglm.,
over-sædige, 4-tallige blomster. 300 arter, i
Danm. 9. Burres (G. aparine) er ru og
har krogbørster på frugterne, disse
hænger derfor ofte i tøjet; gul s ei. Jorn "ru
Marias sengehalm (G. verum) har gule,
stærkt duftende blomster. (111. se
farvetavle Grøftekantens Planter),
snes (egl: afskåret gren, dernæst et vist
antal på en sådan gren anbragte ting),
20 stykker,
sneskimmel (Calo’nectria grami’nicola),
en kernesvamp, der ved tøbrudstid efter
strenge vintre ødelægger græs og
vintersæd.

snesko, transportmiddel til færdsel på løs

Canadiske snesko. (Nationalmuseet).

sne. I den gl. verden bl. a. kendt hos
lapper, ainuer, i Amer. hos
præriestammer og indianere i Canadas nåleskove,
snespurv (Plectro’ phenax ni’valis), arktisk

finke. Hannen hvid m. sort ryg, hale og
vinger, hunnen grålig. Ret alm.
vintergæst i Danm.

88 4177

snestopper, d. s. s. snegitter,
snetryk, den belastning på tage o. lign.,

der udøves af sneens vægt.
snetunnel ei. snegalleri opføres på
bjerg-landsbaner (f. eks. Albulabanen,
Bergensbanen) på steder, hvor banen ellers
ville være udsat for tilsnening. s er alm.
udført i træ.
sneugle (’Nyctea scan’diaca), arktisk
ugle. Stor, hvid m. mørke pletter. Ei
fremme om dagen. Nu og da vintergæst

1 Danm.

Sneum Å, ca. 40 km 1. vandløb,
udspringer N f. Holsted, optager Terpling Å og
Holsted Å, udmunder i Vadehavet ml.
Ribe og Esbjærg.
snevold ei. snedige, ved jernbaner, en ca.

2 m h. jordvold, som anlægges i ca. 30 m
afstand fra nærmeste spor, og som på
toppen beplantes, nu alm. m. en hæk af
løvtræer, s skal standse snefygningen,
således at sneen aflejrer sig på snebæltet
og ikke på sporet.

Snider-gevaer [’snai-], et af amerikaneren
J. S nider (d. 1866) opfundet
bagladesy-stem, der omkr. 1860 tillod ændring af gl.
forladegeværer til bagladning,
snigmord, ældre betegn, f. særlig lumsk
mord.

Snijders [’snæi-j, Frans (1579-1657),
flamsk maler. Virksom i Antwerpen.
Var Rubens’ højtskattede medarbejder.
Har også bistået van Dyck og Jordaens.
Hans nature-morte bill., ofte dødt vildt
og frugter, udmærker sig ved en fyldig
og rig kolorit. 3 billeder på kunstmus.,
Kbh., og 1 på Gavnø,
snippe (Ente’lurus ae’quorius), ca. 60 cm
1. nålefisk. Hannen bærer æggene
fastklæbet på bugen. Ret alm. i Danm.
snit, kanten af en beskåren bogs blade,
snitbakker, skærebakker til
gevindskæring.

snitgavn, afkortet gavntræ, opstillet i
rummetre.

snittap, hærdet stålskrue til
gevindskæring m. spånriller på langs til optagelse af
spånerne.

snittebænk, arbejdsbænk hos
træskomænd ei. hjulmagere,
snittebønner, de havebønner, hvis bælge
er grønne, store, brede og flade og kan
anv. i snittet tilstand, evt. til nedsaltning.
snive, en hos heste og æsler optrædende
smitsom sygdom. Årsagen er s-bakterien
(Bacterium mallei). s, der som regel har
et kronisk forløb, viser sig dels som
næse-s med kron. næseflod, dels som huds m.
knuder i huden og i hudlymfekar
(spring-orm) og dels som lunges, s hører til de
ondartede smitsomme sygdomme.
Mennesker kan angribes, og s forløber da
næsten altid dødeligt. If. lov af 14. 4. 1920
skal enhver snivelidende hest slås ned
ved offentl. foranstaltning,
snob [snob], person, der søger at indynde
sig hos fornemme ei. ansete folk og praler
af fine bekendtskaber; lånt fra eng. i 19.
årh. Kom ind i andre eur. sprog gnm.
Thackeray’s »The Book of Snobs« (1848).
Hertil er dannet snobberi, snobbet og
snobbe.

Snoegen, den mindste men kraftigste af de

tre »tusindårige« ege i Jægerspris
Nordskov. Barkfurerne forløber spiralformet
omkr. stammeaksen.
snoet ved, d. s. s. vredet ved.
Snog Christensen, Jens Emil
(1879-1944), da. civilingeniør; 1932 formand for
Kbh.s Grundejerforening; fra 1936
næstformand for De Danske
Grundejerforeningers Landsorganisation. Dræbtes ved
clearingmord 1944.

4178

snoge (Co’lubridae), fam. af mindre slanger.
En del uden gifttænder, en del såk.
fure-tandede m. gifttænder m. en længdefure

Almindelig snog.

på forsiden, bagtil i overkæben. Hertil
glats, æskulaps, piskes, træs samt
den almindelige s (Tropidonotus
na-trix), ca. 1 m 1., sort m. gule nakkepletter,
uden gifttænder. Ofte i nærheden af søer,
lever til dels af frøer. Ret alm. i Danm.
snogeøgler, zool., d. s. s. skinker.
Snoghøj, tidl. overfartssted til Fyn, ved
Lille-Bæltsbroen. Gymnastikhøjskole for
kvinder (oprettet 1925).
snohale betegner hos forsk, dyr som visse
vestaber, pungrotter, træpindsvin,
kamæleoner, kvælerslanger m. fl. en hale, der
er uddannet til at gribe om grene o. 1.
Hos brøleaberne er s nøgen under spidsen
og fungerer som en finger,
snohaleaber, fællesbetegn. for forsk, med
snohale udstyrede sydamer. aber som
brøleaber, klamreaber, uldaber.
snohalebjørn CPotos ’flavus), halvbjørn.

Lille, slank m. snohale. Amer.
snohalepigdyr, d. s. s. træpindsvin.
Snoilsky [’snåilsky], Carl Johan Gustaf
(1841-1903), sv. digter. Kancelliråd 1878,
overbibliotekar 1890. Efter en fornem
farverig ungdomsdigtn. fornyer S sig
omkr. 1880. Den flg. lyrik, digtene /
pors-linsfabriken, Afrodite och sliparen og
saml. Svenska bilder (1886) kendetegnes
ved soc. og nat. patos. Trods vilje til
folkelighed hindrede aristokratisk natur og
smagS iegl. popularitet. (Portr. sp.4181).
Snoldelev-stenen [’snola-j, en af de
ældste (beg. af 9. årh.) da. runestene (Kbh.s
amt). Nu på Nationalmuseet,
snoning ei. torsion af en tråd ei. en
cylindrisk aksel måles ved snoningsvinklen,
som er proportional med det virkende
drejningsmoment, så længe s holdes inden
for proportionalitetsgrænsen, og
endvidere proportional med trådens længde og
omv. proportional med 4. potens af dens
radius.

snorekeramik, oldtidslerkar, hvis
ornamenter er lavet med en snor, indtrykket i
det våde ler inden brændingen. Karakteri-

stisk for den jy. enkeltgravskultur og
beslægtede grupper i Ø-Eur., der ofte
benævnes de snorekeramiske kulturer.
Tilhører i alm. yngre stenalder, men kendes
også fra senere tidsperioder.

snorken, bilyd ved åndedrættet,
fremkommer ved ganesejlets ei. tungens
tilbage-synken i svælget; indtræder derfor
lettest ved søvn i rygleje.

Snorri Sturluson (1179-1241), isl.
høvding og Iovsigemand, historiker og skjald.
Rejste til No. 1218 og 1237, opholdt
sig her hos Skule Jarl og kong Håkon 4.
S spillede en rolle som s tatsmand og pådrog
sig kongens vrede. På hans foranstaltning
blev S dræbt på sin gård Reykjaholt. S
besad hele sin tids dannelse. Skjatdedigt-

4179

Snorekeramik. Kar fra yngre stenalder.

Til tryk septemben 1949.

Ager-snerle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free