- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4180,4181,4182

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smith ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Snouck Hurgronje

socialdemokratiet

ning, mytologi og historie var hans
ynd-lingssysler. Hans værker er: Edda
(består af Gylfaginning, Skåldskaparmål og
Håttatal), Olav den Helliges Saga (som
også indgår i flg.), Heimskringla, og
formentlig også Egils Saga. S var en
videnskabeligt arbejdende historiker og en
ypperlig stilist.
Snouck Hurgronje [’snuk ’hy:r ronjo],
Christian (1857-1936), holl. orientalist.
Prof. i Batavia 1889-1906, derefter til
1927 i Leiden. Hovedværk: Mekka
(1888-89).

Snowden [’snoudn], Philip, (1931)
Viscount Ickornshaw [’ikå:njå:]
(1864-1937), brit. politiker. 1886-93
underordnet embedsmand, afgik p. gr. af
legemsskade; journalist, forf., 1906
un-derhusmedl. (Labour). 1924 og 1929-31
finansmin. Tog på Haag-konferencen
1929-30 skarp afstand fra de store
krigs-erstatningskrav. Ophævede 1931
guld-indløseligheden, 1931-32 Lord Privy Seal
i den nat. samlingsreg., afgik som
modstander af protektionismen; opponerede
mod oprustningen.
Snowdon [’snoudn], højeste punkt i Engl.

og Wales, beligg. i nordl. Wales. 1085 m.
sno vægt ei. torsionfvægt er et apparat til
måling af yderst små kræfter baseret på
måling af snoningsvinklen af en tynd
metal- ei. kvartstråd. s anv. 1785 af
Coulomb til måling af elektr. og magn.
kræfter og 1798 afCavendish til måling af
den alm. massetiltrækning.
Snubbekorset, opr. et trækors, rejst af
Eskild Hemmingsen i beg. af 13. årh. ved
landevejen ml. Kbh. og Roskilde ved
Vridsløsemagle til minde om hans hustrus
heldige forløsning på dette sted. S er
gentagne gange blevet fornyet, sidst 1903 i
granit med et krucifiks,
snudebiller (Curculi’onidae), fam. af
biller. Hovedets forparti snudeformet
forlænget, følehornene kølleformede,
knæ-bøjede. Planteædere. Larverne lemmeløse,
krummede. Mange s er skadedyr i land-,
skov- ei. havebrug. Hertil bladrandbille,
grans, lucernegnaver, kløvergnaver,
kornbille, æbles, bøgeloppe, nøddes m. fl.
snue (rhinitis, coryza),
næseslimhindeka-tarr ved forkølelse. Høsnue (høfeber)
skyldes overfølsomhed over for forsk,
stoffer (f. eks. hø, pollenkorn, husstøv).
Visse medikamenter (jod, ipecacuanha)
kan give s.
snurre, d. s. s. gyroskop.
snurrevod, hovedredskab for det da.
søgående fiskeri til fangst af fladfisk, kuller
m. m. Opfundet af Jens Laursen. Selve

Rødspættevod.

voddet og de km-lange vodliner gives ud
under sejlads, hvorpå fartøjet ankrer op
og hiver liner og vod til sig. Fra
ankerpladsen lægges s efterh. ud (snurres) mod
alle verdenshjørner, s er et let og meget
skånsomt redskab, modsat ottertrawl —
1948 ca. 7500 s i brug i Danm.
snus(tobak), pulveriseret, sovset (se
skråtobak) tobak, indtages gnm. næse ei.
mund. Tobakken behandles med en
opløsning af ammoniaksalte og forsk. arom.
stofler og gentagen gæring,
snustobaksdåse, d. s. s. tabatiére.
snydekontakt, alm. benyttet betegn, for
en afgreningsstikkontakt, hvorved man
kan slutte mere end een elektrisk
brugsgenstand til en stikkontakt.
Snyder [’snaidar], John W. (f. 1896),
USA-politiker. Officer i 1. Verdenskrig;
bankmand, knyttet til Truman, fra 1940
ledende i finansiering af amer. oprustning,
finansmin. fra juni 1946. Modstander af
statsindgreb i erhvervslivet.
Snyders, Frans, se Snijders.
snyltebier, fællesbetegn. f. en del enlige
bier, der lægger æg i andre biers rede,
hvor larven lever af det indsamlede foder.
Fl. arter i Danm.
snyltedyr, zool., d. s. s. parasitter,
snyltefluer (Ta’chinidae), fam. af fluer,

4180

Carl Snoilsky. Achmet Soekarno.

der som regel lægger æg på andre
insektlarver, inde i hvilke fluelarven lever.
Hertil bl. a. spyfluer. Også fluer af andre fam.
har larver, der snylter i forsk,
insektlarver.

snyltehumler (’Psithyrus), slægt af
humlebier, der lægger æg i andre humlebiers
bo, hvor larverne opdrættes.

snyltehvepse, en hel del fam. af
årevingede, bl. a. Ichneumonidae,
Proctotry-pidae og Chalcididae, hvis larver snylter
i andre insekter ei. i planter, s er ofte for-

Snyltehveps stikkende en uglelarve.

synet m. lang læggebrod. Nogle få arter
er ret store, de fleste ganske små. Adsk.
småformers larver snylter i æg af insekter,
undertiden i andre snylteres æg. Hos
adsk. s forekommer polyembryoni. Mange
s er nyttige, fordi de ødelægger skadelige
insekter.

snylte krebs, betegn, for de bl. isopoder,
copepoder og rankefødder forekommende
snyltende krebsdyr. Findes navnlig hos
andre krebsdyr samt fisk.
snylteplanter (parasitter), planter, der
optager deres næring fra andre levende
skabninger. Helsnyltere optager al
deres næring fra værten og mangler
grønkorn, f. eks: skælrod. Halvsnyltere
har grønkorn og kan derfor assimilere
kuldioksyd, men optager deres andre
næringsstoffer fra værten; eks: mistelten.
Størstedelen af s er bakterier og svampe,
snylterod (Mo’notropa), slægt af
vinter-grønfam. Rådplanter (ikke snylteplanter)
med skældannede, blege blade og
blomster i klase. I Danm. s (M. hy’popitys)
hist og her i skove,
’snæ’bel, langsnudet form af helt. Navnlig

i brakvand. I Danm. ved V-Jylland.
Snæfell [’snaifædl], 1833 m h. isdækket

vulkan i Island, NØ f. Vatnajökull.
Snæfells jökull [’snaifælsjö:gødl], 1446 m

Snæfellsjökull.

h. isdækket vulkan i Island, på
Snæfells-nes.

Snæfellsnes [’snaifælsnæ:s], halvø i V-

Island ml. Faxaflöi og Breiöafjöröur.
Snævringen, del af Lille-Bælt, ml.
Skanseodden ved Fredericia og Stenderup
Hage S f. Fænø.
Snøhetta [’snø:-], det højeste punkt i

Dovrefjell (2300 m).
snørelever, forandring af leverens form

fremkaldt ved stærk snøring (snørliv),
snørliv, indtil 18. årh. alm. betegn, f.
korset, det stramt snørede livstykke, som
brugtes under kvindedragten,
snøvlen ei. rhinolalia, fejl ved talen. Man
skelner ml. åben snøvlen (rhinolalia

4181

aperta) (f. eks. ved ganesejlslammelser)
og lukket snøvlen (r. clausa) (f. eks. ved
adenoide vegetationer).

’Sobat, flod fra SV-Abessinien til Nilen
700 km S f. Khartoum.

’Sobek, ægypt. gud, vistnok en Nil-gud,
fremstilles som en
mand med
krokodillehoved.

’so’ber (lat. sobrius
æ-dru), mådeholden,
æ-druelig; nøgtern,
besindig.

Sobieski, Johan, po.
konge, se Johan S.

Sobi’eskis Skjold
(’Scutum Sobi’escii (til
ære for Johan 3.
Sobieski af Polen), alm.
Scutum, stjernebillede
på den sydl.
stjernehimmel.

Sobranje [sä’branjæ],
(bulg., egl: forsaml.),’
Bulg.s parlament.

So-che [so tlho], kin.

navn på oasen Yarkand i V-Sin-kiang.

social [so’Ia’l] (fr. af lat.),
samfunds-kærlig m. h. t. arbejderbefolkningen);
som lever i samfund.

Social-Demokraten, 1) da. dagblad,
grl. 1874, fik sit særpræg under E.
Wiin-blads redaktion 1881-1911, F. J.
Borgbjerg var red. 1911-24 og 1926-29.
Oplag 1948: 55 000, søndage 94 000. - 2) til

1944 navn på det sv. dagblad
Morgon-Tidningen. 3) 1885-1923 navn på det no.
dagblad Arbeiderbladet.

socialdemokratiet, politisk parti og
fagbevægelse i en række lande, der
fortrinsvis støtter sig til arbejderstemmer,
gennemg. m. principiel tilslutn. t.
marxismens krav om produktionsmidlernes
overgang til samfundseje, men i praksis
moderat-reformindstillet, i skarp
konflikt m. kommunismen og tit i samarb. m.
borgerl.-demokr. partier. I Engl. kan
Labour Party kaldes s; i Frankr.
Socialisterne, i No. Arbejderpartiet; udtrykket
s bruges fortrinsvis i Tyskl., Danm. og
Sv. Fra beg. var s indstillet på at søge
styrke gnm. internat, organisation, s-s
opfattelse af arbejderbevægelsens taktik
kom særlig frem i »2. Internationale«.

I Engl. dannede Labour mindretalsreg.
1924 og 1929-31, splittedes derpå; fik
juli 1945 absolut flertal i underhuset og
indledte socialisering. - I Frankr. holdt
socialisterne sig principielt borte fra reg.
til 1936, da Léon Blum dannede
folke-frontsreg. m. de radikale indtil 1937.
Efter 1945 står s i Frankr. svagere end
kommunisterne, men har hypp. haft
magten som centrumsparti. - Tyskl.s s
•voksede frem under hård kamp m.
Bismarck, ledet af Bebel og W. Liebknecht;
blev 1913 rigsdagens største parti, veg
1918-19 under Eberts og Scheidemanns
ledelse tilbage for socialisering og skabte
s. m. borgerlige partier demokr. forfatn. i
kamp mod kommunisterne. Veg uden
modstand for Hitler 1933. Genrejst efter

1945 (Schumacher), i sovj. zone trods
nogen modstand sammensluttet m.
kommunisterne til Socialist. Enhedsparti.
I Span. og Ital. lykkedes det aldrig s at
skabe samlet og stærk arbejderbevægelse;
det ital. s samlede 1946 fl. stemmer end
kommunisterne, men spaltedes i 2 partier
1947 og led valgnederlag 1948. I Rusl.
viste Lenins skarpe marxisme
(bolsjevisme) sig stærkere end de mere mådeholdne
mensjevikker bl. arbejderpolitikerne; i
USA har s ikke vundet magt som pol.
parti, derimod i brit. Dominions, særl. i
Australien. -

Det da. s grl. 1871 af Pio, led nederlag
i 1870erne, genrejst fra ca. 1880 af mænd
fra arbejderklassen (P. Knudsen, Jens
Jensen, Wiinblad), fra 1884 repr. i
Folketinget. Bekæmpede Estrup; fra 1903 i
skarp opposition mod Venstrereg., fra
1909-10 ledet af Stauning i pol. forståelse
m. Radikale Venstre, øvede indfl. under
rad. min. Zahle 1913-20; svækket v.
kommunistisk fløj efter 1917-18, samlede
atter arbejderbevægelsen efter 1920.
Dannede reg. 1924-26, ledende i da. pol.

4182

Sobek. (Glypt.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free