- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4186,4187,4188

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social-Demokratiske Ungdom ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Socialt Boligbyggeri

Sofija

vedr. de sociale foreteelser i samfundet. I
videste forstand omfatter s alle
talmæssige undersøgelser af levevilkårene for
befolkningen, men ved egl. s forstås
opgørelser der enten vedrører arbejdsgiver
og arbejder (løn, arbejdstid, beskæftigelse,
arbejdsløshed, strejker m. v.) ei. personer,
som modtager offentl. hjælp ei. deltager i
forsikringsordninger, helt ei. delvist
opretholdt ved støtte fra det offentlige
(sær-, kommune- ei. fattighjælp,
alders-og invaliderente, sygekasser, ulykkes- og
arbejdsløshedsforsikring).
Socialt Boligbyggeri, Foreningen,
socialt boligselskab, grl. 1933 i Kbh. som
selvejende institution. Pr. 1. 1. 49 havde
foreningen, som virker i
hovedstadsområdet, i alt opført ca. 6400 lejligheder.
Socialt Tidsskrift, da. tidsskrift, som
fra 1925, udgives ved Socialminist.s
for-anstaltn. Artikler om soc. emner og
be-retn. fra soc. institutioner.
Socialvirke, social oplysningsforéning,

stiftet 1919.
socialøkonomi, d. s. s. nationaløkonomi.
Socialøkonomisk Samfund, da.
forening, grl. 1899, for statsvidenskabelige
studenter og kandidater.
Societas Jesu [-’ki-e-] (lat: Jesu Selskab),

fork. S.J., Jesuiterordenens lat. navn.
Société, Iles de la [ildalasosie’te], fr.

navn på Selskabsøerne,
société anonyme [sasie’te ano’nim] (fr:
anonymt selskab), fr. betegn, for
aktieselskab.

societet [-sia’te’t] (lat. societas fællesskab),

selskab, forening,
society [sa’saiati] (eng.), selskab, forening,

samfund, den fine verden.
Society for Psychical Research
[sa’saiati fa ’saikikal ri’sa:tl], eng.
selskab for psykisk forskning; stiftet 1882.
socini’a’nere [-si-], et religionssamfund,
opstået i forbindelse med Reformationen,
grl. af italienerne Lelio (d. 1562) og
Fausto Sozzini (lat: Socinus (d. 1604).
Den sidste grl. i Raköw i Polen et
unitar-samfund (Raköw-Katekismen) og en
præ-steskole. Udbredt over det meste af Eur.,
især virksom i Holl. s forkaster G.T.,
Treenigheden og Kristi Guddom. Har
brudt vej for rel..tolerance,
socio- [-sio-] (lat. socius fælle, kammerat),
samfunds-.

sociolo’gi’ (socio- + -logi), et af Auguste
Comte dannet kunstord til betegn, af en
ny videnskabelig disciplin (om den soc.
organisme og mulighederne for
menneskehedens udvikling), som han mente
at have grl. (begyndende træk af en
sociologisk videnskab findes hos
naturretsfilosofferne (Grotius, Hobbes) og hos
Rousseau og Voltaire). Den eng.
sociologiske retning grl. af Spencer opfatter
samfundet som analogt med en biol.
organisme (derfra en interesse for
samfundets opståen). Den ty. s bygger på
en systematisering af alle andre
socialvidenskabers erfaringer. Karl Marx så s
som et studium af sociale klasser og deres
interesser. Der er i vore dage uenighed
om, hvorledes sociologien skal afgrænses
fra beslægtede videnskaber (nat.økon.,
jura, hist., etnologi, sprogvidenskab). Den
amer. s omkr. 1900 er en syntese af de
forsk. eur. strømninger; siden antog den
en direkte empirisk karakter (jfr. Lynd’s
»Middletown« og Gallup), idet der tillige
lagdes vægt på samfundets kulturelle
aspekt og den sociale tilpasningsevne.
Socotra [sa’koutra], brit. ø under
protektoratet Aden ved Aden-bugtens
munding; 3620 km2, ca. 12 000 indb.
Hovedby: Tamarida. Øen er bjergfyldt,
klimaet tropisk og tørt. Smøreksport,
sod, finfordelt, mere ei. mindre rent
kulstof, der opstår ved ufuldstændig
forbrænding af kulstofholdige stoffer, se
kønrøg.

soda, betegn, for natriumkarbonat (fremst,
se der samt Solvay-processen). s-søer,
d. s. s. natronsøer.
sodakager, pastiller af tvekulsur natron
og sukker.

soda’lit (soda + -lit), NaCl,3NaAlSiO,,
regulært hvidligt ei. blåt mineral med
glasglans. Forekommer i natronrige
eruptiver (nefelinsyenit o. a.).

4186

Dr. Sofie (d. 1631). Dronn. Sofie Amalie.

Sodankylä [’sodankylä], fi. landsby, NV
f. Kemijärvi. Magnetisk observatorium,
sodaurt (’Salsola), slægt af salturtfam.
100 arter. Ved strandbredder i Danm.
findes tornet s (S. kali),
sodavand, alm. betegn, for forsk,
kunstige mineralvande, der indeholder
kul-dioksyd opløst under tryk.
soddug, bot., d. s. s. branddug.
Soddy [’sådi], Frederick (f. 1877), eng.
kemiker. Har beskæftiget sig med
radioaktive stoffer. Nobelpris 1921.
’so’dium, eng. og fr. betegn, for natrium.
’So’doma, ugudelig by, der ødelagdes
sammen med Gomorra, skal if. G. T
have ligget, hvor Det Døde Hav nu er.
Sodoma [’sodoma], egl. Giovanni
Antonio de’ Bazzi, kaldet il S (1477-1549),
ital. maler. Virksom bl. a. i Siena og
Rom og påvirket af Leonardo og Raffael.
Fresker i San Domenico i Siena,
sodo’mi’ (byen Sodoma), opr. betegn, for
(mænds) homoseksualitet, nu også brugt
om menneskers seksuelle omgang med
dyr (crimen bestialitatis).
Soe’karno [su-], Achmet (f. ca. 1901),
indonesisk politiker. Ingeniør; rejste
nationalistisk uafhængighedsbevæg. 1927;
interneret af holl., befriet af japanerne
1942. Stillede sig i spidsen for
uafhæn-gighedsbev. 1945, udråbt til indonesisk
præsident. Skarpt angrebet af holl. som
jap.-venl.; fanget v. holl. offensiv dec.
1948. (Portr. sp. 4181).
Soemba [’sumba], 0 i Holl. Indien, 0 f.

Java; 11 082 km2; ca. 180 000 indb.
Soembawa [sum’ba:wa], 0 i Holl. Indien,
0 f. Java; 14 740 km2; ca. 300 000 indb.
Soenda-graven [’sunda], dybeste sted i

Ind. Ocean, S f. Java; 7450 m dyb.
Soenda-strædet [’sunda], farvandet ml.

Java og Sumatra.
Soenda-søen [’sunda], fællesnavn for

Java-søen og Flores-søen.
Soenda-øerne [’sunda], Indonesien undt.
Filipinerne og Molukkerne. De Store
S: Sumatra, Bangka, Billiton, Java,
Borneo og Celebes. De Små S: Bali,
Lombok, Soembawa, Soemba, Flores,
Timor m. fl.
So’er, gl. navn for Sorø.
Soera’baja [sura-], havneby på NØ-Java;
ca. 311 000 indb. (1940). Flådebasis.
Javas næststørste by; sukkereksport.
Svære bombeskader under 2.
Verdenskrig. Okt. 1945 besat af brit. tropper
under kampe m. indonesiske nationalister.
Soera’karta [sura-], handelsby på Midt-

Java; ca. 180 000 indb.
Soest [zo:st], ty. by i
Nordrhein-West-falen; 25 000 indb. (1939); maskin- og
levnedsmiddelindustri. Tidl. vigtig
handelsby (hansestad). Ca. 75 % ødelagt i
2. Verdenskrig.
Soestdijk [sus(t)’dæik], holl. slot 15 km
NØ f. Utrecht. Siden 1948 den holl.
dronnings hovedresidens,
sofa (arab. suffah), sidde- og hvilemøbel
til fl. personer; s har både ryg- og
armlæn. Indført i Eur. i 17. -årh. og antog
her kanapéform.
sofacykel, cykel m. lavt stel og sadel m.
rygstød. Da rytteren kører i næsten
liggende stilling og har rygstød, kan han
udøve større pedaltryk og køre på højere
gear end på alm. cykel.
Soffici [so’f:itji], Ardengo (f. 1879), ital.
digter og maler. Tilhørte først den mest
yderliggående futurisme, men vendte sig
senere fra denne litt. retning og blev
klassicist. Lemmonio Boreo (1912),
Gior-nale di Bordo (1915). Som maler har han
udført fresker i Pratos rådhus,
sof’fitte (ital: hvad der er fæstet under

4187

noget), sådanne teaterdekorationer som
er ophængt parallelt med fortæppet og
f. eks. forestiller loft, løvværk ei. himmel.

-so’fi’ (gr. sofia visdom), visdom,
kundskab.

’Sofia, anden stavemåde for Bulgariens
hovedstad Sofija.

So’fi’a (1657-1704), russ. fyrstinde, Peter
den Stores søster, reg. 1682-89 s. m. sin
elsker fyrst Golitsyn, styrtet v. reaktion
mod vesteur. indfl., derefter i kloster.

So’fiaflickorna, kvindelig
gymnastiktrup fra Sofia folkskolan i Sthlm. S-s
gymnastik bygger på en rytmisk
udformning af Lings gymnastik. Ledes af
Maja Carlquist (f. 1884).

So’fi’amoske’en, da. navn for gr. Hagia
So’fia [a’jia-] (gr: den hellige visdom),
fhv. kirke (moské) i Istanbul, grl. 532.
Arkitekterne, Anthemios og Isidoros d.
æ., kunne støtte sig til ældre løsninger
af kuppelbygningens problemer, men p.
gr. af de vældige mål (kuppeltværsnit

32 m) og rummets udvidelse m.
halvkupler i 0 og V, var opgaven faretruende
nok. Ved indvielsen 537 kunne bygherren,
kejser Justinian, m. nogen ret erklære,
at han havde overgået Salomon. Efter
tyrkernes erobring 1453 blev S
muhamedansk moské (minareter tilføjedes)
og dens rige guldgrundsmosaikker
overhvidtedes; nu, da. bygningen er blevet
verdsligt nationalmonument, er man ved
at rense dem. De har vist sig at være
fremragende værker af byzantinsk kunst
(6.-14. årh.).

Sofie (d. 1198), da. dronning, halvsøster
til Knud 3., 1157 g. m. Valdemar 1. og
sen. m. Ludvig af Thüringen. Begravet
i Ringsted. - If. folkeviserne dræbte
hun Tove.

Sofie (1498-1568), da. dronning, datter af
Bogislav 10. af Pommern, 1518 g. m.
Frederik af Gottorp (Fred. 1.).

Sofie (1557-1631), da. dronning. Datter af
Ulrik af Mecklenburg; 1572 g. m. Fred.
2. Efter 1588 i konflikt med adelige
formynderregeringer i Danm. og
hertugdømmerne; fra 1594 bosat på Nykøbing
slot, styrede sit livgeding Lolland-Falster
m. stor forretningssans, støttede Chr. 4.
m. lån. (Portræt).

Sofie, sv. Sofia (d. 1286), sv. dronning,
datter af Erik Plovpenning, g. m. den
sv. kong Valdemar.

Sofie Amalie (1628-85), da. dronning.
Datter af Georg af
Braunschweig-Lüne-burg, 1643 g. m. Fred. 3.
Forlystelsessyg, ivrig for øget fyrstemagt, i bitter
strid med Ulfeldt og Leonora Christine.
Menes at have bidraget til enevældens
indførelse, men fik ikke afgørende magt
efter 1660; konflikt m. Gabel; bidrog til
hård behandl, af Leonora Christine efter
tilfangetagelsen. (Portræt).

Sofie Magdalene (1700-70), da. dronning.
Datter af Chr. Henrik af
Brandenburg-Kulmbach, 1721 g. m. Chr. (6.).
Tysk-præget, pietist, m. stiv værdighed og
krav om stor hofpragt. Opførte
Hirsch-holm, hvor S levede som enkedronning
efter 1746 og gennemførte bet. reformer.

Sofie’ro, sv. slot, 5 km NV f.
Hälsing-borg, opført 1864 for dronning Sofia; fra
1905 i kronprins Gustav Adolfs eje.

Sofija [’so:fija], Bulg.s hovedstad, i
landets vestl., bjergrige del på et 500 m
højt plateau ud for dale, der fører mod
N, NV (til Morava-Beograd), S
(Struma-dalen til N-Grækenland) og SØ (den
frugtbare Maritsa-dal). S, der i 1947 havde
435 000 indb., er derfor et vigtigt
trafik-og handelscentrum. Univ. Bl. bygnings-

4188

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free