- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4195,4196,4197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - solennitetsvidner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

solennitetsvidner

solpletter

solennitetsvidner, vidner, hvis
tilkaldelse er en nødv. betingelse for
gyldigheden af den akt, de overværer,
solenocytter [-’sy-] (gr. sölén rør + -cyt),
rørformede, i den ene ende lukkede celler
m. en lang fimre tråd i rørets hulrum.
Findes i ekskretionsorganer hos ledorme.
soleno’ide (gr. sölén rende, rør + -oicT),
trådrulle af isoleret ledningstråd viklet i
en spiral. Sendes en elektr. strøm gnm.
en s, opstår et magnetfelt, hvis styrke
inde i en langstrakt s er 0,4 . n . n . i
ørsted, hvor i er strømstyrken i amp. og
n antallet af vindinger pr. cm længde.
Solent, The [öa ’soutant], vestl. del af

sundet ml. Storbritannien og Wight,
so’lera (sp: underlag), 1) blandingssystem
for vin, især sherry; består i blanding af
ensartede vine af forsk, alder; 2) vin,
blandet efter dette system.
Soleure [s3’lö:r], fr. navn på Solothurn.
Solf [zolf], Wilhelm (1862-1936), ty.
embedsmand, kolonimin. 1911-18.
Uden-rigsmin. okt.-dec. 1918, førte
notevekslingen om Tyskl.s våbenstilstand.
1920-28 ambass. i Japan,
solfakler, partier på Solen, der gnm.
kortere tid lyser noget stærkere end
omgivelserne, ses oftest i nærheden af
solpletter.

solfanger, glashætte af ståltrådsholdere
og glasruder til anbringelse over
frilandsplanter, hvorved jordbær, agurk, tomat
osv. kan beskyttes og fremdrives,
solfa’ta’rer (lat. sulfur svovl), steder i
vulkanske egne, hvor der udstrømmer
svovldampe s. m. vanddamp og
svovlforbindelser. Ved s afsættes fl. st.
brydevær-dige mængder svovl (Sicilien),
solfege [sol’fæ:!] (fr., af ital. solfeggio, af
solfa toneskala), sangøvelser med det
formål at styrke rytmesansen og det mus.
øre samt at oparbejde træfsikkerhed.
Solfe’rino, nordital. landsby, hvor
fr.-sardinsk hær 24. 6. 1859 slog østrigerne,
solformørkelse indtræder, når Jorden
kommer ind i den skygge, Månen kaster,
således at måneskiven set fra Jorden
glider ind foran solskiven og helt (total s)
ei. delvis (partiel s) dækker denne, s kan
finde sted, når vinkelafstanden ml.
solskivens og måneskivens centrer ved
nymåne er under en vis grænse. En partiel
s kan på et og samme sted vare op til
ca. 2 timer, totaliteten højst 7,6 min. En
s berører i alm. et område, der udgør op
til V12 af Jordens overflade. Totalitet
iagttages, hvis den da finder sted, kun
inden for et bælte af højst nogle hundrede
km’s bredde. Antallet af s pr. årh. er
gnstl. ca. 240, men det antal, som ses
fra et og samme sted er langt mindre, s
gentager sig delvis med en periode på
18 år og 11 dage, saros-perioden.
Iagttagelser af s har stor betydn. inden for
astron., idet Solens ydre lag ved totale
s kan studeres under særlig gunstige
betingelser,
solfugle, d. s. s. honningsugere,
solhjul, rel. symbolsk tegn i form af en
. cirkel ei. en rund fordybning evt. med
indtegnet kors, findes talr. steder og
menes at vidne om sol-kultus,
solhverv (hverv vending), de to
tidspunkter, da Solens vinkelafstand fra himlens
ækvator, henh. mod N og S, er størst.
På den nordl. halvkugle falder sommers
omkr. 21. 6. og vinters omkr. 22. 12., på
den sydl. omvendt,
solhvervsfest, fest ved solhverv, dels
midsommerfesten, dels og især den opr.
hedenske fest ved vintersolhverv, hvor
solens venden, der forjætter lysets
tilbagekomst, fejres,
’solhvervs-ko’lu’ren (gr. koluroi
storcirkler), storcirkel gnm. himlens pol og
de punkter, hvor Solen står ved solhverv,
soli- (lat. solus alene), ene-,
solicitor [sa’lisita] (eng. solicit ansøge,
bede), i Engl. sagfører, som ikke møder
for de højere domstole, men beskæftiger

sig med andre sagførerforretn., herunder

forberedelsen af de sager, som skal
procederes af en barrister for en af disse
domstole. Normalt træder en barrister ikke
i direkte forb. med klienten, men
benytter s som mellemmand,
solicitor-general " [sa’lisita-’dsænral]

(eng: rigsadvokat), bistår
attorney-gene-ral og er ligesom denne medl. af
Underhuset og i reglen en fremragende advokat,
solid- (lat. solidus fast), fast, solid;
soli-di’te’t, fasthed, varighed, pålidelighed
spec. i økon. forhold.
Soli’dago (lat.), bot., gyldenris,
soli’da’risk (lat. solidus fast). At fl.
skyldnere hæfter s (een for alle og alle for een),
betyder, at kreditor kan holde sig til hver
enkelt af dem for hele gælden, indtil
denne er betalt,
solidari’te’t, sammenhold, gensidig
hjælpsomhed.

’soli ’Deo ’gloria (lat.), Gud alene æren.
’solidus (aureus) (lat: massivt guld), rom.
guldmønt, indført af Constantin d. St.
(306-337). Som hovedmønt i det østrom.
rige kaldtes den siden bezant
(byzanti-ner). s fra 4.-5. årh. er fundet i stort tal
i Norden.

’soliduskurve (lat. solidus fast), kurve der
i et temp.-koncentrationsdiagram
forbinder de temperaturer under hvilke en
legering er helt størknet,
’solifluktion (lat. solum jordbund +

fluxus strømning), geol., jordflydning.
Solihull [souli’häl], forstad til
Birmingham, Engl.; 67 000 indb. (1948).
’So’liman, fordrejet form for Suleiman

(Süleyman).
Solimöes, Rio [riju suli’möil],
Amazon-flodens navn i Brasilien indtil foreningen
med Rio Negro.
Solingen [’zoilirçan], ty. industriby i
Nordrhein-Westfalen; 132000 indb.(1946).
Fabrikation af stål- og jernvarer,
maskiner m. v.; kendt er S-knive og -sakse.
- Ca. 40 % ødelagt i 2. Verdenskrig,
solip’sisme (lat. solus ene + ipse selv),
den opfattelse, at det erkendende
subjekt og dets bevidsthedsindhold er det
eneste eksisterende,
solitaire [soli’tæ:r] (fr., af lat. solus ene),
1) noget isoleret, enkeltstående; anv. om
eneboer, en enligt funklende stjerne,
en enkelt indfattet ei. særlig værdifuld
ædelsten (især diamant); 2) brætspil med
37 huller og 36 stifter for een person;
3) d. s. s. kabale,
solitary-systemet [’solitari-] (eng:
ensom), jur., d. s. s. cellesystemet,
solitude [-’ty:öa] (fr.), ensomhed (alm.

lystgårdsnavn i 18. årh.).
Solkongen, fr. roi soleil [rwa so’læ:j],
tilnavn for Ludvig 14.
’solkonstan’ten ei. solarkonstanten
defineres i meteorol. som den varmemængde,
solstrålerne afgiver pr. minut til en flade
på 1 cm2 anbragt uden for jordatm.
vinkelret på solstråleretningen; = 1,94 kcal.;
i astron. (oftest solar-) defineres s som
den solenergi, der i Jordens
middelafstand fra Solen pr. sek. passerer udad
gnm. 1 cm2; = 1,3 mill. erg.
solkorona, se korona og Solen,
solkurver, betegn, for de
sideforskydninger i jernbanespor, som optræder ved
hedeslag i disse.
Sollefteå [så’læftaå:], sv. købstad (fra
1917), Ångermanland, NV f. Härnösand;
8200 indb. (1949). Træindustri.
Sollentuna [-’tü:na], sv. köping, forstad
til Sthlm.; 17 000 indb. (1948). Industri,
sollici’tan’t [-isi-] (lat.), ansøger.
Solliden [’so:l-li:d3n], sv. slot på Öland,
opført 1906. Tilh. Gustav 5.; opr.
sommerbolig for dronning Victoria.
Sol’lüm (As-Sallüm), ægypt. havneby,
erobret af Aksemagterne sept.-dec. 1940,
apr. 1941-jan. 1942, juni-nov. 1942.
solmisation (sol + mi, tonenavne), den
i middelalderen benyttede metode til
indøvning af de mus. intervaller, der
tilskrives Guido af Arezzo (d. ca. 1050) ei. hans
tid, og som til benævnelse af tonerne i de
sekstonige heksakkorder, hvori
tonesystemet var inddelt, anvendte stavelserne
ut, re, mi, fa, sol, la efter
begyndelses-stavelserne i en hymne til den hellige
Johannes:

Ut queaul taxis

Æesonare libris
Mira gestorum
Famuli tuorum
Sol ve polluti
Labii reatum
Sancte Johannes

Solna [’så:lna, ’sålna], sv. købstad (fra
1943), S-Uppland, forstad til Sthlm.;
37 000 indb. (1948). Rundkirke (12. årh.).
Slottet Karlberg. Fodboldstadion
Rå-sunda.

Solnhofen [’zo:lnho:f3n], ty. landsby i
Bayern, ml. Nürnberg og Augsburg;
1200 indb. Store skiferbrud; findested for
Archæopteryx.

’solo, flertal soli (ital., af lat. solus ene),
alene; 1) benævnelse på et musikstykke
ei. en del deraf, som skal udføres af en
enkelt person (vokalt ei. instrumentalt);
2) melding i l’hombre o. a. kortspil;
melderen spiller alene mod de øvrige spillere.

Sologne [so’bnj], midtfr. landskab, S f.
Loire-knæet; tidl. stærkt sumpet, nu
udtørret og opdyrket.

Sologub [salä’gup], Fjodor, pseud. f.
Fjodor Kuzmitj Teternikov (1863-1927),
russ. forfatter; gav i Den Lille Dæmon
(1905), da. 1936) udtryk for et
pessimistisk’ menneskesyn.

Solo’mit, let, varmeisolerende byggeplade
fremstillet af halm, der er presset
sammen og syet med ståltråd.

Solomon Øerne, eng. Solomon Islands
[’sålaman ’aitandz], melanesisk øgruppe

0 f. Ny Guinea; 42 415 km2; ca. 145 000
indb. Udstrækning længst i NV-SØ. Dels
koraløer, dels vulkanske. Den største,
Bougainville, er austr.; de øvrige eng.
protektorat; bl. disse er Guadalcanal,
Malaita, Choiseul, Santa Isabel og San
Cristöbal de største. Trop. klima, regnrig;
trop. regnskov udbredt. De indfødte
me-lanesiere dyrker kokos, gummi, taro og
bananer. Eur. ejer kokosplantager. Kopra
er vigtigste eksportvare. Opdaget 1568,
delt ml. Tyskl. og Engl. 1885. Den ty.
del blev austr. mandat 1920. 1942
standsedes Japans Stillehavs-offensiv på S
(amer. landgang aug. 1942, række søslag
aug.-nov. s. å., amer. sejr). Efter amer.
erobr, af Guadalcanal og landgang på
Bougainville 1943 kunne Jap. ikke
udnytte S strategisk; sidste styrker
kapitulerede sept. 1945.

’Solon, athensk archont 594 f. Kr., gav
en ny forfatning, der begunstigede
middelstanden på adelens bekostn.,
ophævede gældsslaveriet og indførte ny mønt og
vægt. Skildrede sin politik i delvis
bevarede digte. En af de 7 vise.

solorden, populært navn for 1) pers.
sol-og løveorden, stiftet 1808, ophævet
1931; 2) jap. opgående sols orden,
stiftet 1875; 8 klasser.

Solothprn [’zo:loturn], fr. Soleure, 1)
kanton i NV-Schw.; 791 km2; 155 000
indb. (1941); 96% ty.talende; 59% kat.
De vigtigste erhverv er tekstilindustri og
agerbrug. Kanton 1481. - 2) Hovedstad

1 1); 16 000 indb. (1944). Delvis
omgivet af gl. mure og tårne.

Solo’vjetsk Øerne [salä-], sovj. øgruppe
i Hvidehavet med Solovki klostret (grl.
1429).

Solovjof [satä’vjof], Leonid (i. 1906), sovj.
forfatter. Deltog under 2. Verdenskrig i
forsvaret af Sevastopol; har udg.
noveller og romaner, især kendt er Skælmen
fra Bokhara (1939, da. 1946).

Solovjov [salä’vjof], Vladimir (1853-1900)
russ. filosof, opstillede et ortodoks
mystisk system. Det Godes Retfærdiggørelse
(1898).

solpletter, mørke (d. v. s. svagere lysende)
områder på solskiven. De største
solpletter har diametre, der er mange gange
Jordens diameter, men er dog små i forh.
til hele Solen, s vandrer hen over
solskiven fra 0 mod V, hvilket skyldes
sol-rotationen. En s er i alm. hurtigt
foranderlig. Nogle s forsvinder efter få dage,
andre holder sig ignm. fl. måneder, s
forekommer overvejende i to bælter på begge
sider af Solens ækvator. Antallet varierer
med en periode på omtr. 11 år. Ved
s-maksimum kan det af s dækkede areal
af Solens overflade udgøre noget over

1 %o af denne, ved s-minimum er det kun

en lille brøkdel af en promille, s er
urocentre, hvor protuberanserne har en
særlig karakter, og i hvis nærhed der finder
voldsomme eruptioner af ultraviolet lys
sted. Denne aktivitet mærkes på Jorden
ved forstyrrelser af radiomodtagning,

4195

(rens, oh, St.
Johannes, den af synd
besmittede læbe for at
dine disciple af fuldt
hjerte kan besynge
dine underfulde
gerninger).

4196

4197

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free