Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - solennitetsvidner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solprotuberanser
Sommerfeld
fading, der skyldes den ultraviolette
stråling, og magnetiske storme og nordlys,
som fremkommer ved, at strømme af
ladede atomare partikler fra Solen rammer
Jorden. (111. se tavle Solen),
solprotuberanser, se protuberanser,
solrikse (Eury’pyga ’helias), syd- og
mel-lemamer. hejrelign. sumpfugl, udgør en
særlig orden. Insektæder.
Solrø’d [’sol-], landsby N f. Køge; 234 indb.
(1945). 0 f. S badestedet Solrød’s tran’d.
solsikke (lat. sol sol + sequi følge),
Heli-’anthus, slægt af kurvblomstfam.,
astersgruppen. Urter med store kurve. Ca. 50
arter, især fra N-Amer. Almindelig s
(H. annuus) er eenårig, dyrkes for de
olieholdige frøs skyld, der giver olie og
solsikkekager (kreaturfoder). Varieteter af
den er prydplanter i haver. Jordskok
(H. tube’rosus) har spiselige
stængelknolde.
solsikkekager, oliekager fremstillet af
solsikkefrø; meget benyttet kreaturfoder,
der giver smidigt smør.
solsikkeolie, halvtørrende olie udpresset
af solsikkefrø (Helianthus annuus), anv.
til margarinefabrikation, spiseolie,
sæbefabrikation og til fernis,
solskifte, i jordfællesskabet fordeling af
jordlodderne på den måde, at de forsk,
gårde fik lodder i forhold til Solens gang
(»solret«).
solskinsautograf, d. s. s. solskinsmåler,
solskinsmåler, apparat, der måler, hvor
lang tid Solen skinner i døgnet. Den mest
brugte s består af en omhyggelig sleben
glaskugle, ca. 10 cm i tværmål.
Solstrålerne samles ved at gå gnm. kuglen og
brænder et lille hul ei. mærke i en
kartonstrimmel anbragt på den anden side af kuglen.
Idet Solen bevæger sig hen over himlen,
flytter mærket sig hen ad strimmelen, så
der opstår et brændspor.
solskinstag, i et automobilkarosseri en
skydelem i fast tag.
solskive, d. s. s. solur,
solsort (’Turdus 1merula), stor drossel.
Hannen sort m. gult næb; hunnen
brunlig, mørkt næb. Meget alm. i skove, krat;
i løbet af de sidste 30-40 år også i haver
og parker. Lever af orme og insekter.
Sangen en dyb melodisk fløjten. Reden
lavt i buske ei. på jorden. Trækfugl ei.
standfugl.
solspektrum, se under astrospektroskopi,
solen og spektralklasse. (111. se tavle
Farver og Spektre),
solsprængning, vejrsmuldring p. gr. af
store temperatursvingninger i ørkenegne.
solsten, d. s. s. avanturin.
solstik, hedeslag forårsaget ved direkte
strålevarme på hovedet (behandling jfr.
Første hjælp).
sol’stitium (lat.), d. s. s. solhverv,
solstrålefortælling, banal historie med
billig lykkelig slutn., oftest sentimentalt
moraliserende. Navnet fra
englænderin-den Matilda Mackarness’ (1826-81) række
»The Sunbeam Series« (1849 ff.), overs
til da. i 1870erne.
solsystemet, gruppe af himmellegemer
bestående af centrallegemet Solen,
planeterne og deres måner, asteroider og
kometer.
solsøjle, lodret lyssøjle, der undertiden
kan ses gå ignm. ei. stå over Solen, når
denne er dækket af et tyndt skyslør, s
skyldes solstrålernes tilbagekastning af talr.
små iskrystaller,
soltavler, tabeller over Solens stilling på
himlen beregnet på grundlag af en af tidl.
observationer af Solens stilling afledt
bevægelses teori.
soltid, sand, Solens timevinkel 4- 12
timer (jfr. middelsoltid),
soltårn, tårn bygget til iagttagelser af
Solen. Foroven i s er anbragt en cølostat,
der kaster sollyset gnm. en lodret kikkert
ned i en i s-s kælder anbragt spektrograf
ei. spektroheliograf. s findes bl. a. på
Mount Wilson observatoriet,
solulv, alm. forestilling om en ulv, der
forfølger solen for at sluge den.
solur, et instrument, som angiver
klokkeslættet efter sand soltid v. hj. af
solskyggens gang i forhold til en
timeinddeling. Den simpleste form for s består af
en med Jordens omdrejningsakse parallel
stang som skyggegiver og en cirkelformet
timeinddeling, der er anbragt i en plan
vinkelret på stangen med sit centrum ved
midten af stangen,
’solu-sulfanila’mi’d (solu af lat. solutio
opløsning), det først fremstillede let
opløselige sulfonamidpræparat,
so’lutio (lat.), farm., opløsning, i rgl. i
vand.
Solutio’la’n, svovlholdigt middel mod
fnat og lus.
solution (lat. solvere løse, opløse),
opløsning af kautsjuk i benzin, anv. som
bindemiddel ved reparation af
kautsjukpro-dukter.
Solu’to’l, uren kresolopløsning til
desinfektion af stalde osv.
Solutréen (da. [solytre’ærj]) (fr: fra
Solu-tré), palæolitisk kultur samtidig med
sidste istids slutningsperiode. Navngivet
efter første fund ved Solutré nær Lyon.
Ledetyper: lange, lancetformede,
fint-tilhuggede flintblade.
Solvang [’salväi;], da. koloni, 200 km
VNV f. Los Angeles i California, USA;
659 indb. (1940).
sol’vatur (lat.), opløses (på recepter).
Solvay [sol’væ], Ernest (1838-1922), belg.
kemiker. Berømt for den efter ham
opkaldte metode til teknisk fremstilling af
soda. S ejede sodafabrikker i adskillige
lande og oprettede ved store gaver et
fysiol. og et sociol. institut ved univ.
i Bruxelles.
Solway Firth [’sålwæi’fo:/>], fjord på
Storbritanniens V-kyst ved grænsen ml. Engl.
og.Skotland.
Solvay-processen [sol’væ] ei.
ammoniaksodaprocessen, opkaldt efter E. Solvay, er
den vigtigste sodafremst.-metode. Den
beror på ligningen: NaCl + NHxHCOt
5± NHtCl + NaHCOs. Til en mættet og
renset opløsning af alm. kogsalt (NaCl)
ledes der (under afkøling) ammoniak
(NH3) og derpå i kolonne-app. (ved ca.
50° jC) kuldioksyd fra en kalkovn. Det
tungtopl. natriumbikarbonat (NaHC03)
udskilles, frafiltreres, kalcineres, hvorved
fås kalcinere t soda (/Va2C03), mens
ammoniak genvindes af restluden ved
opvarmning med læsket kalk, hvorved som
biprodukt fremkommer kalciumklorid,
sol’ven’s (lat. 1solvere løse), evne til at
betale sin gæld. sol’ven’t, betalingsdygtig,
solventnafta, betegn, for de
højestko-gende bestanddele af stenkulstjærens
let-oliefraktion; anv. som opløsningsmiddel.
Solve’o’l (lat. solvere opløse),
kresolpræpa-rat, opløsning af kresoler i
natriumkreso-tinat, vandopløseligt, anv. t. desinfektion.
Solvognen, kultbillede fra æ. bronzealder,
bestående af en hest trækkende en guld-
belagt skive (solen) opsat på en vogn, alt
af bronze, fundet 1902 i Trundholm
Mose i Odsherred,
soløje (Heli’anthemum), slægt af s-fam.
Låve urter ei. halvbuske med femtallige
gule blomster. 70 arter, især i S-Eur. s
(H. nummu’larium) findes hist og her på
bakker og skrænter i det øs ti. Danm.
Solør [’so:lö:r], no. landskab, Hedmark,
omfatter landet langs den svenske grænse
ml. Vinger og Elverum; 3101 km2, 27 000
indb. (1946). Befolkningen kaldes
solunger. Fra 17. årh. bor der her finner i de
såkaldte Finnskogane.
-’so’m (gr. söma legeme), legeme,
’soma (gr. legeme), 1) legemet i mods. til
sjælen; 2)biol., legemscellerne (med
dobbelt kromosomtal) mods. kønscellerne
(med enkelt kromosomtal),
’soma, i den ældste ind. rel. 1) den sakrale
offerdrik, 2) planten (en art svalerod),
hvoraf den udvandtes ved presning med
en sten, og 3) guddommen i drikken og
planten, s-offeret var den vediske tids
centrale kultfest, under drikkelaget
oplevedes gud Indras kamp med Vritra.
so’mali, hamitisk hyrdefolk på
S-Halvøen, Ø-Afr.
so’mali, syd-hamitisk sprog, der spiller en
betydelig rolle i handelssamkvemmet i
Ø-Afrika.
So’malilan’d, Afrikas østligste halvø ml.
Aden-bugten og Det Ind. Ocean; delt i
Brit. S, Fransk S, (tidl.) Ital. S samt
Abessinsk S (Ogaden).
so’ma’tisk (gr. soma legeme), legemlig,
’somato- (gr. söma legeme), legems-,
somatolo’gi’ (somato- + -logi), læren om
menneskelegemet.
Sombart [’zombart], Werner (1863-1941),
ty. sociolog og økonom, meget produktiv
forf., skrev bl. a. hovedværket Der
mo-de -ne Kapitalismus (1902), desuden Der
proletarische Sozialismus (1923),
Deut-scher Sozialismus (1934). S var opr.
soc.dem., men indtog i sine seneste
skrifter standpunkter, der er nær beslægtede
med nazismen.
’Sombor, ung. Zombor, by i N-Jugoslavien
ml. Donau og Tisza NV f. Beograd; ca.
35 000 indb. Vigtigt jernbanecentrum
med handel og lidt industri,
som’brero (sp. sombra skygge),
bredskygget hat.
Somerset [’sämasit], Edward Seymour,
Earl of Hertförd, 1. hertug af S (ca.
1506-52), eng. statsmand. Edvard 6.s
morbroder, blev protektor under ham og
ledende politiker. Vandt popularitet ved
tog mod skotterne, fuldendte
reformationen, søgte at bremse højadelens
jordinddragninger. Styrtet af Northumberland,
henrettet.
Somersetshire [’sämasitjio], grevskab i
SV-Engl. 4199 km2, 542 000 indb. (1948).
Hovedstad: Taunton. Største by: Bath.
Somerville [’sämarvil], industriforstad til
Boston, Massachusetts, USA; 106 000
indb. (1945).
Somerville [’sämsvil], Sir James F.
(1882-1949), brit. admiral (1942). Deltog i
dar-danellerfelttoget 1915-16, øv.kommand.
i Ø-Indien 1938-39, f. Gibraltareskadren
1940-42 (angrebet på Oran 3. 7. 1940),
1942-44 i Østen. Ledede 1944^15 den
brit. admiralitetsdelegation i Wahington.
Deltog i Jalta-konferencen febr. 1945.
something is rotten in the state of
Denmark [’säm/>i7j iz ’råtn in öo ’stæit
av ’dænma:k], eng: »I Danmarks rige er
der noget råddent«, citat fra
Shakespeares »Hamlet« (1. akt, 4. scene).
Somme [som], 1) 245 km 1. flod i
Nordfrankrig til Kanalen; 2) nordfr. dept.
omkr. 1); 6277 km2; 441 000 indb. (1946).
Bet. kornavl, stor industri m. v.
Hovedstad: Amiens.
Sommen [’som:3n], sv. sø (132 km2),
S-Östergötland. Afløb: Svartån til Roxen.
sommer, astron., se årstider,
sommerasters, bot., d. s. s. Callistephus.
sommercypres (’Kochia) hører til
salt-urtfam. I Danm. findes en art forvildet.
En varietet dyrkes i haver og som
stueplante p. gr. af sit smukke lysegrønne
løv, der om efteråret bliver rødt.
’sommerdiarrhoe [-diare’], i reglen en
tarminfektion med bakterier af
para-tyfus-paradysenterigruppen. Kan også
skyldes toksiske stoffer i madvarer,
sommerdige, dige som kun skal beskytte
mod de mindre højvande, der indtræder
i sommertiden, hvor jorden bærer
afgrøde, i modsætning til vinterdige.
Sommerfeld [’zomarfælt], Arnold (f.
1868) ty. fysiker. Har givet
betydningsfulde bidrag til anv. af kvanteteorien
på atombygningen.
4198
4199
4200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
