- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4201,4202,4203

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerfelt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sommerfelt

sorbit

’Sommerfelt, Alf (i. 1892), no.
sprogforsker, fra 1931 prof. i Oslo. Arbejder om
keltisk og om almen sprogvidenskab; om
et primitivt (australsk) sprog handler
La langue et la société (1938).
sommerfugle (Lepid’optera), insekter m.
4, oftest skælklædte, stærkt farvede
vinger. De langstrakte kæber danner en
sugesnabel, som kan rulles op; enkelte
primitive s har dog bidemund.
Bagkroppen ofte skælklædt ei. håret. Larverne
langstrakte, alle 3 brystled m. et
lemme-par, desuden oftest gangvorter på 3. til
6. og 10. bagkropsled. Larverne ofte
hårede. De fleste larver lever frit på
blade og urter, en del dog i jorden, hvor de
gnaver planterødder; enkelte borer i træ,
nogle få lever i mel o. a. forråd, tøj,
pelsværk o. 1. Puppen en mumiepuppe, der
ofte ligger i en kokon, s deltes tidl. i
små-s og stor-s, men denne inddeling bruges
ikke mere. Til s hører rodædere, møl,
viklere, glassværmere, træborere,
sækspindere, køllesværmere, pyralider, fjervinger,
ugler, spindere, målere, aftensværmere og
dags. (Hertil farvetavle),
sommerfuglefinke (Urae’ginthus
ben’ga-lus), ret langhalet, blå væverfugl m. rødt
næb. Tropisk Afrika,
sommerfuglefisk (’Pantodon buch’holzi),
vestafr. ferskvandsfisk. Store vingelign.
brystfinner. Akvariefisk,
sommerfuglemyg (Psy’chodidae), fam. af
små, stærkt hårede myg m. store brede
vinger. Larverne bl. a. i vandlåse,
afløbsrender, rensningsanlæg o. 1.
sommerkonval QPirola), slægt af
vinter-grønfam. Flerårige urter med rosetstillede
blade med blomster i klaser. 5 arter i
Danm., sjældne.
Sommerkorpset, korps oprettet i beg. af
1944 af da. flyverløjtnant, ty. kaptajn
Poul Sommer (f. 1910), rekruteret bl. da.
nazister til støtte for det ty. styre i Danm.
Sorte uniformer. Udførte vagttjeneste ved
flyvepladser og
værnemagervirksomheder; en gruppe inden for S gennemførte
hensynsløs terror. S, der omfattede ca.
800 mand, opløstes febr. 1945; en del
medl. tilsluttedes Hipokorpset. - Apr.
1949 dømtes Poul Sommer v. 0. Landsret
til 12 års fængsel.
Sommerlyst, frederiksbergsk
forlystelsesetablissement. Navnet stammer fra 1846.
S nedlagdes 1924, men hovedbygningen
er det nuv. Frederiksberg Teater,
sommerskud ei. st. hans skud, skud, der
udvikles om sommeren af knopper, som
normalt først skulle springe ud næste år.
Sommerspiret, 102 m h. punkt på Møns
Klint.

sommertid, normaltid + 1 time. s har
været indført i sommerhalvåret ei. dele
deraf med det formål at opnå bedre
udnyttelse af dagslyset. I Danm. benyttedes
si 1916 og i fl. perioder under og efter 2.
Verdenskrig,
sommeræg, zool., d. s. s. subitanæg.
Sommeslaget [’som-] (af floden Somme),
allieret gennembrudsforsøg på
vestfronten under 1. Verdenskrig, juni-nov. 1916,
mislykkedes trods stærk
artilleriforberedelse og tab af 750 000 allierede soldater,
somnambu’lisme (lat.), d. s. s.
søvngængeri.

somn(i)- (lat. somnus søvn), søvn-,
som’nifera (somni- 4- -fer), søvnfremkal-

dende midler,
somno’lens (lat: søvnighed), en ved visse
hjernelidelser, forgiftninger m. m.
optrædende tilbøjelighed til søvn.
’Somnus (lat), i rom. rel. søvnen
personificeret som guddom.
’Somov [-of], Konstantin (f. 1869), russ.
maler og grafiker, elev af Repin,
impressionist.

somaelk, indeholder ca. dobbelt så meget
fedt og ostestof som komælk, men mindre
sukker.

so’nan’t (lat: klingende), det klangstærke
element i en stavelse, som udgør
stavelsetoppen; i alm. er dette en vokal, men kan
også være en konsonant som s i »pst«.
Sonar [’so:nar] (fork. af .sound, navigation
and ranging), amer. betegn, for Asdic, et
under vandspejleapparat,
so ’nate (ital. sonare klinge), cyklisk
musikform. s har udviklet sig af canzonen (ca.

1600) og kirkesonaten (ca. 1700), til den
omkr. 1800 fik sin højeste blomstring
med Haydn-Mozart-Beethoven. Som
regel fire satser: Allegro - andante - menuet
ei. scherzo - finale (presto).

sonateform, mus. form, der i reglen
anvendes i 1. sats af en klassisk sonate. Den
består af eksposition (hvor hoved- og
sidetema præsenteres), gennemføring
(hvor temaerne er genstand for videre
mus. behandling), reprise (der er en mere
ei. mindre nodetro gentagelse af
ekspositionen) og som oftest en kort coda som
afslutning.

sona’tine (af sonate), lille, letfattelig
sonate, oftest til- undervisningsbrug.

sonde [’sonda] (fr: søger), et tyndt
stavformet instrument af metal ei. gummi,
som anv. til at undersøge (sondere)
fistler og hulheder m. v.

Sonderbund [’zondarbunt] (ty:
særforbund), katolsk sammenslutn. 1845 af 6
schweiziske kantoner, dannet mod de
nordl. kantoners planer om friere
forfatninger og centraliseret styre; slået ned
1847 ved den ublodige
»Sonderbund-krig«.

son’de’re (fr. sonder undersøge), foretage
dybdelodning; undersøge med et
rørformet instrument; anstille undersøgelser.

Sondershausen [zondors’hauzon], ty. by
i Thüringen; 12 000 indb. (1939)
1571-1918 residensstad i fyrstendømmet
Schwarzburg-S.

Sondrio [’son-], ital. by i Lombardiet i
Valtellina nær grænsen til Schweiz;
12 000 indb. (1936).

so’net (ital. sonetto, af lat. sonum lyd), en
strofisk form, bestående af 2 4-liniede
strofer (kvartetter) og 2 3-liniede
(terzetter); de enkelte verslinier normalt og
opr. 5-fods-jamber. Terzetternes
rimstilling ret fri; kvartetternes i den strenge s:
abba abba. I s-s sydeur. hjemlande sædv.
lutter kvindelige rim. En s-krans
består af 15 s, hvoraf nr. 15, »mester-s«,
er dannet af beg. linierne i nr. 1-14, og
nr. 2-14 beg. alle med den foregående
s-s slutn.linie; samtlige 15 udgør en
indholdsmæssig enhed. - Sonetdyrkere:
Petrarca, Shakespeare, Wordsworth,
Pa-ludan-Müller o. a.

Sonfjället [’så:n-], sv. fjeldparti;
Härje-dalen (1277 m); en del udgør S
nationalpark.

songhai [soij’gai, soij’rai], hamitblandet
sudanfolk ved Nigers nordl. bue.

Songkoi [sä’ko:j], fr. Fleuve Rouge [flö:v
’ru:3], 800 km 1. flod fra SV-Kina til
Tonking-bugten.

’Songkram,ßi’öu/, thailandsk politiker, er
kiærede 1942 som ministerchef
Storbritannien og USA krig, trådte 1944
tilbage, foretog 1947 som feltmarskal et
ublodigt statskup og gjorde sig selv til
fører. 1948 overtog han posten som
premierminister.

soning, rel.hist. udtryk for
tilfredsstillelsen af guddommen ved et offer.

Son’na’r, fot., objektiv.

Sonnblick [’zonblik], 3103 m h. bjergtop i
Hohe Tauern, Østrig. Vigtigt
observatorium.

Sonne, Carl (1882-1948), da. med. Prof.
ved Kbh.s Univ. 1928 og overlæge ved
Rigshosp. 1930. Arb. om dysenteribaciller
lysbehandling, hjerte- og lungesygdomme.

Sonne, Christian (1859-1941), da.
landøkonom og politiker. Forpagter bl. a. af
Knuthenborg og Rosenlund på Lolland.
Landstingsmand i 1902-18 og i 1920
landbrugsminister i ministeriet M. P.
Friis. Præsident for
Landhusholdningsselskabet 1919-36.

Sonne, Hans Christian (1817-80), da.
præst, 1864-75 sognepræst i Tisted, fra
1872 provst; stiftede 1866 den første da.
brugsforening, Thisted Arbejderforening,
efter eng. mønster.

Sonne, Jørgen (1801-90), da. maler; den
betydeligste bl. romantikerne;
folkelivs-bill. bl. a. m. emner fra Skt. Hans aften,
slagbill. (Frederiksborg) og landskaber
bl. a. fra et 10 års oph. i Ital. 1846^18
skabte S den berømte frise på
Thorvaldsens Mus. med skildring af Thorvaldsens
hjemkomst.

Sonne, Petrine (1870-1946), da. skuespil-

lerinde, søster til Valdemar Møller. Deb.
1892 på Folketeatret, 1911-27 v. Det
Ny Teater, 1927^16 v. Folketeatret.
Fremstillede med diskrete, morsomme og
naturtro midler ældre kvinder, fra
madammer til frøkener. Medvirket i fl. film.
Sonneberg [’zonobærk], ty by i
Thüringen; 20 000 indb. (1939). Stor
legetøjsindustri. Uden for S berømt
astronom. observatorium.
Sonnemann [’zonsman], Emmy (f. 1899),
ty. skuespillerinde. Blev 1935 gift med
Hermann Gøring, hvorefter hun trak
sig tilbage fra scenen. Arresteredes
foråret 1947, 1948 idømt 1 år arbejdslejr,
30% af formuen konfiskeret og forbud
mod optræden i 5 år.
Son’nino, Sidney (1847-1922), ital.
politiker. Af engelsk og jødisk slægt,
protestant. Min. i højreregeringer siden 1893,
udenrigsmin. nov. 1914-juni 1919.
Slut:-tede apr. 1915 Londontraktaten m. De
Allierede, hvorpå Ital. greb ind i krigen.
Deltog i fredskonferencen 1919, men
svækkede Ital.s stilling ved sin hæftige
optræden.

sono- (lat. sonus lyd, tone), klang-, lyd-,
sonoffer, ritus med formål at genoprette
indtrufne skader, adskiller sig opr. ikke
fra alm. kult.
so’no’r (fr., af lat. sonum lyd), klangfuld,
sonori’te’t (lat.), klangfylde. Vokaler er
gennemgående mere sonore end
konsonanter (og høres altså længere bort),
sonorradio-bøje (sonor + radio),
na-vigationshjælpemiddel, flydende bøje,
hvis hørlige signaler startes og udsendes
v. hj. af radio.
Soo [su:], forkortet navn på Sault Sainte
Marie.

Soochow, anden stavemåde for Su-chow.
Soong [su>)], T. V., kin. Sung Tse-wén
[’sut; ’dzo ’wän] (f. 1891), kin. politiker.
Broder til Chiang Kai-sheks hustru.
Bankmand, fra 1928 knyttet til
Kuo-min-tangs ledelse; diplomat.
Ch’ung-king-reg.s udenrigsmin. 1941-45,
første-min. 1945-47; Kinas repr. på San
Francisco-konferencen 1945. Ledede kin.
delegation t. Moskva juli-aug. 1945,
sluttede traktat m. Sovj. 14. 8. 1945. Afgik
marts 1947 som flg. af skarp kritik mod
inflationen. Sept. 1947-jan. 1949
guvernør i Kwangtung.
Soot [so:t], Eyolf (1859-1928), no. maler;
betydeligst i sine ungdomsarb., bl. a.
portræt af Jonas Lie og hustru.
sophisticated [so’fistikæitid] (eng. af
mid-delalderlat. sophisticus sofistisk),
kunstfærdig, spidsfindig, dreven,
’sopor (lat.), dyb søvn under forsk,
sygelige tilstande."
so’pra’n (ital., af lat. suprema (vox)
øverste (stemme)) (ital. soprano; fr. dessus;
eng. treble), den højeste menneskelige
sangstemme; findes hos kvinder, børn
og kastrater, s-s omfang er normalt
c’-h".

soprannøgle, d. s. s. nodenøgle.
Sopron f’Iopron], ty. ’Ödenburg, by i
NV-LTngarn tæt ved grænsen til Østrig;
42 000 indb. (1941); bet.
levnedsmiddelindustri, handel m. v.
so’ra’ner, elev fra Sorø Akademi,
So’ranos fra Efesos, gr.-rom. læge (2.
årh. e. Kr.). Oldtidens store
fødselshjælper, tilhørte metodikernes skole.
Hans værker om fødselshjælp og den
metodiske medicin er vigtige
kildeskrifter. ,
So’rata, 6610 m h. bjerg i Bolivias Øst-

cordillere, 0 f. Titicaca-søen.
’sor’ber, sorbisk serbja ei. serbovje, lille
vestslav. folkestamme i Lausitz, især
ved Spree; i alt ca. 60 000. 2 grene (både
territorialt, rel. og sprogligt): de
protestantiske nedresorber (omkr. Cottbus)
og de kat. øvresorber’(omkr. Bautzen).
Har trods en stadig voksende
germanise-ring bevaret selvstændigt sprog (sorbisk).
sor’be’t (fr.,af arab. shariba drikke), forsk,
drikke af likører med frugtsaftblandinger,
der serveres i halvfrossen tilstand,
’sor’bisk, også kaldet vendisk, vestslav.

sprog, tales i Lausitz.
sor’bit (af lat. sorbus røn), C6HlxO„,
heksavalent alkohol, der forekommer i
rønnebær.

4201

4202

4203

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free