- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4204,4205,4206

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerfelt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sorbit

sorte tavle

sor’bit (efter H. C. Sorby), strukturform
i stål, som i modsætning til
perlitstruk-turen består i, at cementiten er udskilt
som småkugler i ferriten, s opstår ved,
at stålet i nogen tid holdes på temp. ml.
800°-650°. Ved sorbi’te’ring bliver
hårdt stål blødere, mere strækbart og
sejgt og derved egnet til bearbejdelse i
drejebænk.

Sorbonne [sor’bon], populær betegn, for
Paris’ univ., grl. 1253 af Ludvig d.
Helliges skriftefader Robert de Sorbon. Opr.
teol. skole. Nu betegn, for bygning i
Quartier Latin, der bl. a. rummer det
filos. fakultet og styrelsen for Université
de Paris, hvis øvr. fakulteter huses i
særskilte bygninger. - Univ. havde 1946/47
ca. 550 lærere og 48 922 studenter (heraf
3105 udlændinge og 989 fra fr. kolonier).

sor’bose (lat. sorbum rønnebær), C,//1206>
heksose, mellemled ved fremstillinger af
ascorbinsyre ud fra glukose.

’Sorbus (lat.), bot., røn.

Sorby [’så:bi], Henry Clifton (1826-1908),
eng. geolog. Grundlagde den
mikroskopiske petrografi, idet han først af alle
fremstillede tyndsnit af bjergarter.

sor’di’n (ital. sordino, af lat. surdus døv),
dæmper på strygeinstrumenter i form af en
lille træbøjle, der sættes ned over stolen.

’sordo ei. sordamente (ital., af lat. surdus
døv), mus., dæmpet.

Sorel [so’ræl], Agnes (ca. 1422-50), Karl
7. af Frankrigs elskerinde, berømt for
sin skønhed og intelligens.

Sorel [so’ræl], Albert (1842-1906), fr.
historiker; prof. 1872; hovedværk: L’Europe
et la revolution française 1-8 (1885-1904).

Sorel [so’ræl], Cécile (f. 1875), fr.
skuespillerinde (i ægteskabet grevinde de
Ségur). Var Théåtre Français’ førende
kunstnerinde i det klass. og moderne
vittige kvinderepertoire. Optrådte senere i
revyer.

Sorel [so’ræl], Georges (1857-1922), fr.
filosof. Udgået fra marxistiske anskuelser
vendte S sig senere i Introduction å
l’économie moderne (1903) skarpt mod
marxismen og hævdede i Réflexions sur
la violence (1908) og II lus ions du progrés
(1908), at vold var den højeste magt- og
retsinstans, og at polit, myter var af
stor bet. for disciplinering af masserne.
Påvirkede bl. a. Mussolini. S var den
fr. syndikalismes mest fremtrædende
teoretiker.

S o’reis Cement, d. s. s. magnesiacement.
Bruges især til slidlag.

’sorenskriver (soren edsvoren, gl. form
af sværge), 1) underretsdommer på landet
i No.; 2) (sorinskrivan)
underretsdommeren på Færøerne.

Sorge [’zorgo], Reinhard Johannes
(1892-1916), ty. forfatter. Dramaet Der Bettier
(1912) med dets virkelighedsfjerne
drømmescene betegner beg. af
ekspressionismen. Senere er S præget af kat.
mystik, Metanoeite (1915, 3 mysterier).

Sorgenfri, slot ved Lyngby N C Kbh.
Grl. som landsted afM. Wibe ca. 1685;
tilhørte 1730-69 og 1789-1855
kongehuset, fra 1855 statseje; sommerbolig
for Chr. 8. og hans enkedronning
Caroline Amalie, fra 1898 for Chr. 10. og
dronning Alexandrine; Fr. 9. er født
på S. Slottet opført 1705 (arkit. F.
Dieussart), udvidet 1742-43 (arkit. L.
Thura) og ombygget 1789-94 (arkit. P.
Meyn (1749-1808)). Stor park. (111.).

’Sorghum [-gom], bot., d. s. s. durra.

’Soria, by i Centralspanien,• 180 km NØ
f. Madrid; 13 000 indb. 1940).

so’rites (gr. sörös dynge), filos.,
kædeslutning.

So’roka, nu Bjelo’morsk, by i den Karelsk
-Finske Rep., Sovj., ved Hvidehavet.
Udgangspunkt for Hvidehavskanalen;
tømmereksport. Station på
Murmansk-banen. Udgangspunkt for tværbane til
banen Arhangelsk-Moskva.

Sorokin [’sårakin, Pitirim (f. 1889),
russ.-amer. sociolog. Prof. i Petrograd
1918-22, siden i USA (ved Harvard Univ. fra
1930); .har bl. a. skrevet Sociology of
Revolution (1925), Social Mobility (1927),
Contemporary Sociological Theories (1928),
Social and Cultural Dynamics 1-4
(1937-41), Sociocultural Causality (1943).

4204

Soropti’mist-klub (lat. sorores optimæ
de bedste søstre), internat, forening af
selverhvervende kvinder, svarer t.
Ro-tary-klub f. mænd. Grl. i Oakland 1921
Første da. S 1936 (Kbh.).
Sorpe-dæmningen [’zorpa-], anlæg v.
Ruhrs biflod S. til regulering af Ruhrs
vandstand. 17. 5. 1943 sprængt v. eng.
luftangreb, der førte til ødelæggende
oversvømmelser.
Sorrento [so’r:ento], ital. turistby på
S-siden af Napoli-bugten; 27 000 indb.
(1936).

sort [sort], i havebrug betegn, for en
navngiven plantegruppe, oftest snævrere end
varietetsbegrebet. Inden for frugtavlen
bruges s i betydningen klon.
sort kaldes et legeme, der absorberer
størstedelen af lyset og i samme grad
for alle bølgelængder; dets
absorptionsevne er omtr. 1, ei. dets refleksionsevne
(albedo) omtr. 0.
sortand (Oi’demia ’nigra), dykand. Helt
sort. Ruger i højnord. egne. Alm.
vintergæst i da. farvande.
’Sortavala, russ. Ser’dobol, lille by i Den
Karelsk-Finske Sovjetrepublik, ved
N-kysten af Ladoga, grl. 1643. 1924-40
hovedsæde for den ortodokse kirke i
Finland.

sortbenssyge, alm. betegn, for
stængel-bakteriose hos kartofler, s viser sig i
juni-juli ved at enkelte planter bliver
gullige og slappe. Stængelens
underjordiske dele bliver sortbrune, tynde og
slimede, og læggeknoldene stærkt
opløste. Smitten følger læggeknoldene.
Bekæmpelse: sygdomsfrit læggemateriale.
sortblik ei. jernblik, indtil 3 mm tyk, sort
stålplade, der bl. a. under 2. Verdenskrig
på gr. af mangel på hvidblik har været
anv. til konservesdåser,
sortbrænding, overfladebehandling til
farvning og rustbeskyttelse af genstande
af blødt stål, ved hvilken genstanden
indgnides i f. eks. linolie og opvarmes
over en trækuls- ei. koksild til
200-400° C.

sortbær, navn for frugterne af rævling.
sort børs (eng. black market, fr. marché
noir), uofficiel, i reglen ulovlig handel
uden om de sædv. handelskanaler. På
s, der florerer under varemangel og
restriktioner, omsættes sjældne varer,
rationeringsmærker, rationerede varer uden
mærker osv.
sortebrødre kaldtes dominikanerne i

Danm. p. gr. af deres sorte kutter.
Sortedamssøen, den nordligste af de 3
søer, der omgiver indre Kbh.; går fra
Dronning Louises Bro til Østerbrogade,
delt af Fredens Bro. 25,5 ha.
sorte død, den, middelalderens
frygteligste pestepidemi. Begyndte i
Centralasien 1342, kom ad handelsvejene til
Europa, hvor den kulminerede 1348-52.
Bortrev */« af Europas indbyggere.
Sorte Hav, indhav N f. Lilleasien, kun
forbundet med det østl. Middelhav
gennem det ca. 50 m dybe Bosporusstræde.
S er mod N lavvandet, mod S indtil
2244 m dybt. Nordkystens havne kan
fryse til. De dybere vandlag er uden ilt.
sortekunst, 1) d. s. s. magi; 2) (ital.
mezzotinto), en særlig grafisk teknik. Med

Skål i sortfigurstil fra Palermo, malet af
Andokides.

et rundslebet, fint tandet stemmejern
gøres kobberpladen ensartet ru,
hvorefter der arbejdes i den med skrabejern
og polerstål; de blanke partier giver i
trykket højeste lys, de mere ei. mindre
ru en mørk, malerisk tone. Teknikken
er opfundet af Ludwig von Siegen
(1609-76) ca. 1642 og dyrkedes især i
England.

sorte lister, fortegnelser over personer
ei. firmaer, der i en ei. anden henseende
har handlet misligt, set fra den
interessegruppes synspunkt, som s henvender sig
til. F. eks. udsender
kreditværnsforenin-ger s over dårlige betalere til deres medl.,
krigsførende magter udarb. s over
firmaer i neutrale lande, der handler med
fjenden m. m.
sorteper, kortspil for børn. I s søger
man at parre kort af samme værdi, men
da et af kortene er fjernet, vil en af
deltagerne til sidst sidde tilbage med det
umage kort. Vedk. er da s og skal
sværtes på næsen.
Sorte Plov, Erik Emunes drabsmand.
Sorte Prins, eng. Black Prince, tilnavn

for prins Edvard af Wales (d. 1376).
sorte race, den, ældre betegn, for den

negride racegruppe,
sor’te’re (lat. sortiri kaste lod), ordne

efter sort; henhøre under en afd.
sorteremaskiner anv. til ad mek. vej
at opdele en blanding efter størrelse,
vægt, vægtfylde ei. form. Eksempler er
sigter, vind- og magnetseparatorer,
slemmerender og filtre; rense- og s tjener
i landbruget til rensning og sortering af
korn og frø.
Sorterende, gravet rende i Kalveboderne
ved Kbh.

sorteringsregler, i skovbrug
bestemmelserne om de fældede træers deling i
»sortimenter« efter deres anvendelighed
til forsk. brug. Formålet med s er
fremstilling af ensartede varer og kontrol med
den opskovede vedmasse,
sorteringsstation, en af civilforsvaret
oprettet station til første hjælp for sårede
under flyverangreb. "
Sorterup, Jørgen (1662-1723), da.
forfatter og præst. Alsidig skribent;
foruden tidstypiske litt. satirer mærkes Nye
Helte-Sange ... (1716), hvor da. bedrifter
i Den Store Nord. Krig forherliges i en
stil, der usikkert balancerer ml. barok
og folkevise,
sorte skole, 1) skole for trolddomskunst;

2)Grundtvigs betegn, for den lærde
skole-sorte tavle. På børsens s noteres d

Luftfotografi af Sorgenfri.

4205

4206

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free