- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4207,4208,4209

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerfelt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sortligurstil

South East Cape

firmaer, der ikke har villet rette sig
efter afsagte voldgiftskendelser,
sortfigurstil, i gr. vasemaleri
dekora-tionsstil, der lader fig. og ornamenter
fremtræde i sort silhuet mod lergrunden,
m. gravering og rød og hvid dækfarve
til detaljer. Ca. 630-530 f. Kr. anv. af
førende mestre, derefter afløst af
rød-figurstilen. (Til. sp. 4206).
sorthaj QSpinax ’spinax), ca. V2 m lang,

sort, lysende pighaj. Dybvandsform.
sorthalset svane (’Cygnus
melanoco-’ryphus), hvid, sorthalset, sydamer.
svane.

sorthætte, zool., d. s. s. munk.
sortie [sor’ti] (fr. sortir gå ud), det at gå

ud; udgang; afslutning,
sortiment [-’man] ei. [-’mæn’t] (ital.
(as)sortimento udvalg), udvalg, samling
af varer af forsk, art og kvalitet inden
for samme branche,
sortimentsboghandel, betegn, for
boghandel som mellemled ml. forlag og
publikum ved detailsalg,
sortjord, mørk jordbund, rig på
organiske substanser og plantenæringsstoffer.
Forekommer på Ruslands og USAs
stepper.

sort jura ei. nedre jura, geol., d. s. s. lias.

I Tyskland m. mørke skifre,
sortkoraller (Antipa’tharia), gruppe af
koraller. 6 arme, sort, ofte stærkt grenet
skelet. Varmere have. En enkelt art
nordisk.

sortkrage QCorvus co’rone co’rone),
ensfarvet sort race af den alm. krage.
V-Eur., spredt i SV-Danm.
sortkridt, tegne-stifter udskåret af
kulstofrige bløde, finkornede lerskifre,
særlig fra Frankrig. Ringere sorter
sammenpresses af pulveriseret skifer og
gummi ei. af ler og kønrøg.
sortkrudt, se krudt,
sort magi, udøvelse af magi gnm.
djævelske kræfter,
sortmalm (sv. svartmalm), d. s. s.
magnet-jernsten.

sortmejse (’Parus ’ater), mejse m. sort
hovede og hals, grålig underside. Mindre
end musvitten. Alm. nåleskovsfugl.
Standfugl.

sort messe ei. sata’nisme, djævledyrkelse
med orgiastiske fester, især i romanske
lande.

sortmund (’Gadus poutas’sou), lille mørk
torskefisk. Svælgets inderside sort.
Dybere vand.
sortrust, bot., d. s. s. græsrust.
sortside, zool., d. s. s. grønlandssæl.
sortskjorter, ital. camicie nere [-[ka’mit-le’nere],-] {+[ka’mit-
le’nere],+} de uniformerede fascister efter
1919.

sortspætte (Dryo’bates 1martius), stor,
helt sort spætte m. rød hætte ei.
nakke-fjer. Nåleskovsfugl. I Danm. sjælden
gæst.

sort svane (’Chenopis a’tratus), sort, røde

ben, rødt næb. Australien.
Sortsø Gab, farvandet ml. Falster og

Bogø; 38 m dybt.
sortterne (Chli’donia ’nigra), mørkfarvet
terneart. Ruger ved
moser. Ret sjælden
i Danm., mest alm.
i V-Jylland.
Trækfugl.

’sortvel’s QRaniceps
ra’ninus), helt sort,
fladhovedet, lille
torskefisk. Lang
rygfinne. Findes på
lavt vand.

Sorø, da. købstad på Sjælland ved S Sø
15 km V f. Ringsted; 3225
(1945 med forstæder: 6899)
indb. (1948). S kirke
.(klosterkirke opført af Absalon
i slutn. af 12. årh.) med
Absalons, Esbern Snares,
Christoffer 2.s, Valdemar (4.)
Atterdags, Oluf 2.s og Holbergs grave.

Akademiet (statsskole, kostskole),
Klosterporten (12.-13. årh.), Fosses Gård
(ca. 1600), Prinsegården (1623),
Regensen, Urnes Gård og Ministerresidensen.
Husholdningsseminarium, folkehøjskole,
fl. museer. Industri. Station på
Kbh.-Korsør banen. - Byen vokset op efter

4207

. -

Sortterne.

Sorø. Klosterkirken.

akademiets oprettelse. Stadsrettigheder
1638.

Sorø Akademis Skole, da. gymnasium
med elevbolig. 1586 oprettedes af Sorø
kloster en skole for 30 adelige og 30
borgerlige drenge. 1623 tilknyttedes et
ridderakademi. Akademiet ophørte 1665,
skolen 1737. Ved Holbergs gave
oprettedes 1747 et nyt ridderakademi; ophørt
1793. Nuv. skole grl. 1822. 1826-49 var
der tilsluttet et akademi med udvidet

Sorø Akademi.

undervisning med bl. a. Hauch,
Ingemann, Molbech som lærere. Fra 1903 er
S en fuldstændig gymnasieskole med bolig
for 150 drenge.

Sorø amt, da. amt, omfatter SV-Sjælland
og øerne Sprogø, Egholm, Agersø, Omø,
Glænø, Enø m. fl.; 1478 km2; 124 036
indb. (1948), heraf i købstæderne Slagelse,
Körsør, Ringsted, Skælskør og Sorø
42 687 indb. Overfladen er meget
afvekslende og rig på skove og søer. Jorderne
er som helhed frugtbare. Nuv. omfang
1798.

Sorø Amtstidende, da. avis (Venstre),
grl. 1815, dagblad fra 1865, fra 1871 polit,
betonet. Oplag 1948: 20 000.

S. O. S., radio telegrafisk nødsignal

Sosen [sasæij], Mori (1747-1821), jap.
maler. Tilhørte Shijö-skolen. Har
fortrinsvis skildret dyr, bl. a. aber.

So’sigenes, Cæsars astron. rådgiver ved
indførelsen af den julianske kalender.

Sosnkowski [-’ko(f)ski], Kasimierz (f.
1885), po. general. Knyttet t. Pilsudski,
generalstabschef under po.-sovj. krig
1920, fra 1926 i po. militærledelse. Slog
sig sept. 1939 ignm. på sydfronten,
knyttet til po. Londonreg., 1943-44
øverst-kommand. f. po. tropper i udlandet.

Sosnowiec [sos’novjæts], ty. Sosnowitz
[■zDsnovits], by i Polen tæt NØ f.
Katowice; 78 000 indb. (1946). Kulmineby m.
jernudsmeltning o. a. industri.

’Sosos, oldgr. mosaikkunstner fra
hellenistisk tid. Duemosaikken fra Hadrians
villa i Tivoli v. Rom gengiver
sandsynligvis værk af S.

so’spiro (ital., egl: et suk, af lat. susspirare
sukke), mus., halv takts pause; so sp i1 ran
do, sukkende, klagende.

soste’nuto (ital., af lat. sustinere udholde),
mus., dvælende, båret.

Sostrup [’so-], hovedgård N f. Grenå, en
tid kaldt Scheel, 1829-1943 i slægten
Ben-zons eje under navnet Benzon. Sjor
ho-vedbygn. m. fløj fra 1599-1606; fredet
i kl. A.

so’t (fællesgermansk ord), sygdom. Anv.
nu som sidste led i sammensætn. (bleg-s,
gul-s osv.). Førsteled i ordet sotteseng.

So’telo, José Calvo (1893-1936), sp.
politiker. Kons., finansmin. under Primo de
Rivera 1925-29; modarb. republikken.

S-s mord juli 1936 blev påskud til

Francos oprør.

’sote’r (gr. sötér frelser), 1) tilnavn til fl.
gr. guder, især Zeus og Poseidon; 2)
tilnavn til Ptolemaios 1. af Ægypten; 3) i
nytestamentligt gr. også om Jesus.

sotie [so’ti] (fr., af fordum), narrespil, sati-

4208

risk dramatisk genre i 14.-15. årh.s fr.
litteratur.

■sotnie (russ. sotnja, af sto 100), underafd.
i russ. kosakregimenter og landeværn
svarende til eskadron og kompagni.
’Soto, Fernando de (_ 1499-1542), sp. søfarer,
deltog i erobringen af Peru, siden på
opdagelser i N-Amer. (Florida, Mississippi).
Sottens [so’tö:s], landsby i kanton Vaud,
Schw. Fr.sproget radiostation. 200 indb.
sot’tise (fr. sot dum), dumhed, tåbelighed,
sottovoce [’sot:o ’votJe](ital.), mus., med

dæmpet stemme,
sou [su] (lat. solidus), ældre fr. mønt =

5 centimes,
soubrette [su’bræt] (fr., af portug.
sou-breto), i teatersproget den fiffige
kammerpige i klass. repertoire, f. eks.
Holbergs Pernille; er efterh. udvidet til at
gælde hele det lettere kvindelige rollefag,
også i operetten.
Souchong [su’Jotj], en tesort, hvortil der
foruden peccobladet er brugt de to-tre
nærmeste blade. Middelkvalitet,
soufflé [su’fle] (fr., af lat. sufflare puste op),
en art omelet med tilsætning af
stivpi-skede æggehvider.
Soufriére [su’frjæ:r], 1128 m h., virksom
vulkan på St. Vincent; dens udbrud
korresponderer med Mt. Pelées på Martinique.
Soul, anden stavemåde for Söul.
Soult [sult], Nicolas (1769-1851), fr.
marskal under Napoleon. Afgjorde slaget ved
Austerlitz; led senere nederlag i Span.
Gik med bourbonerne 1814, med
Napoleon 1815, men reddede sig; højt anset
krigsmin. under Ludvig Filip,
sounder [’saunda] (eng. sound lyd),
apparat for akustisk gengivelse af telegraftegn.
souper [su’pe] (fr.), større, finere
aftensmåltid ; især tidl. festligt aftenselskab.
Sousa [’su:z3], John Philip (1854-1932),
amer. komponist til flotte, nat. betonede
militærmarcher, f. eks. The Stars and
Stripes for Ever og EI Capitdn.
souschef [’sujæ’f] (fr. sous under), ældste
officer i en mil. stab efter stabschefen;
næstkommanderende.
Sousse [sus], arab. Susa, havneby i Tunis;

2g 000 indb. (1936).
soutane [su’tan] (fr., af ital. sottana, egl:
underklædning), den kat. præsts dragt
uden for tjenestetiden. Pavens er hvid,
kardinalernes purpurrød, bispernes violet
og præsternes sort.
soute’nø’r [su-] (fr. soutenir understøtte),

bordelvært, alfons,
souterrain [’sutärær;] (fr., af lat.
subterra-nens underjordisk), underjordisk bygn. ei.
vej (løngang fra befæstede borge),
kælderetage,
south [sau£] (eng.), syd.
Southall [’sau/>å:l]> forstad til London
20 km V f. City; 56 000 indb. (1948).
Maskin- og kem. industri.
Southampton [sau/»’äm(p)t3n], 1) eng.
grevskab v. Kanalen; 3880 km2; 1 106 000
indb. (1948); 2) hovedstad i 1), havneby
ved den eng. Kanalkyst SV f. London,
ved bugten S Water [’wå:ta] 170 000
indb. (1948). Bet. handelshavn og Engl.s
vigtigste havn for passagertrafikken på
oversøiske ruter (1938: 13,5 mill NRT).
Store dokanlæg. S har university college.
Svære skader i 2. Verdenskrig.
Southampton Island [sau/>’hämpt3n
’ailand], arktisk canadisk ø, N f. Hudson
Bay.

South Australia [’sau/> å:s’træiljs], den
midterste sydl. ståt i Austr.; 985 000 km2;
645 000 indb. (1947), deraf ca. 2700
indfødte. Hovedstad: Adelaide. Producerer
uld, hvede, kød og smør.
South Bend [’sau/> ’bænd], industriby
115 km 0 f. Chicago, i Indiana, USA;
101 000 indb. (1940).
South Carolina, se Carolina, South.
Southcott [’sau^kst], Joanna
(1750-1814), eng. sværmerske, apokalyptiker
og sektstifter (nyisraelitter); ventede at
føde den sande Messias; solgte-segl, der
skulle give køberen evig frelse.
South Dakota, se Dakota, South.
South Downs [’sau/> ’daunz], højdedrag

i S-Engl., ender v. Beachy Head.
South East Cape [sau/> ’i:st ’kæip], da.
Syd Kap, Tasmaniens sydpunkt (43l/j°
s. br.).

4209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free