- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4210,4211,4212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerfelt ... - sovesyge - Sovevognsselskab, Det Internationale - sovjet - sovjetbrug - Sovjetrusland - Sovjetsk - Sovjetunionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Southend-on-Sea

Sovjetunionen

Southend-on-Sea f’sau/i’ændån’si:],
badested i SØ-Engl. på N-siden af
Themsmundingen. Forstad til London; 148 000
indb. (1948).

southern [’säöan] (eng.), syd, sydlig.

Southern Pacific Railroad [-pa’sifik
’ræ:lro:d], nordamer, jernbaneselskab,
hvis net ligger ml. Mississippi og
Stillehavet. Hovedlinien: Portland-San
Fran-cisco-New Orleans. Samlet længde ca.
25 750 km.

Southern Railway [’ræilwæi], indtil 1948
det mindste af Storbritanniens 4 store
jernbaneselskaber, hvis net for en
væsentlig del er elektriseret, drev banerne i
S-Engl., således bl. a. en stor del af
Londons nærtrafik og den vigtige trafik ml.
London og de store havne ved S-kysten.
Strækningslængde: 3469 km. Siden 1.1.
1948 nationaliseret og en bestanddel af
British Railways.

Southern Rhodesia [’säösn rou’di:zi3],
oif. eng. navn på Syd-Rhodesia.

Southern Uplands [’säöan ’äplsndz], eng.
navn på det sydskotske højland. S er
et 7-800 m h. plateau, gennemskåret af
frugtbare floddale. Det er en fortsættelse
af Cheviot Hills i Engl. og afgrænses mod
N af det skotske lavland.

Southey [’sauöi], Robert (1774-1843), eng.
digter. En af »The Lake Poets«. S, hvis
uhyre produktion omfatter både
prosa-værker og lange romantiske digte, er nu
mest kendt for sine mindre digte, f. eks.
The Battle of Blenheim.

Southgate [’sau/>gæit], forstad til London,
12 km N f. City; 74 OOO’indb. (1948).

South Georgia [’sau^’d.-så^sia] (da.
Syd-Georgien), brit. øgruppe i sydl.
Atlanterhav 0 f. Kap Hoorn; den fortrinlige
naturhavn Grytviken benyttes af sæl-og
hvalfangere.

South Kensington [’sau/> ’kænzi^tan],
d. s. s. Kensington.

South Orkney [’sau/i ’å:kni] (da.
Syd-Orkney Øerne), ubeboet, brit. øgruppe i
det sydlige Atlanterhav NØ for Graham
Land.

Southport [’sau/>på:t], havneby og
badested i NV-Engl., N f. Liverpool; 86 000
indb. (1948).

South Sandwich [’sau/> sändwitj], (da.
Syd-Sandwich Øerne), ubeboet, brit.
ø-gruppe i det sydl. Atlanterhav SØ for
South Georgia.

South Shetlands [’sau/> ’lætlendz] (da.
Syd-Shetlands Øerne), ubeboet brit.
ørække NV for Graham Land, adskilt fra
dette ved Bransfield Sundet.

South Shields [’sau/> ’Ji:ldz], byiØ-Engl.
ved Tynes munding; 107 000 indb. (1948).
Glas- og kem. industri. Skibsværfter,
kuleksport.

Southwark [’säöak, ’sau/iwak], bydel i
London S f. Themsen ved London Bridge;
95 000 indb. (1948).

South-West Africa [’sau/> ’wæst ’äfrika],
eng. for Sydvestafrika.

souvenir [suve’ni:r] (fr., af lat. subvenire
komme i hu), erindrings tegn.

sovemidler ei. hypnotika, midler til at
fremkalde ei. vedligeholde søvn.

sovende øje, bot., sideknop, som først
efter flere års forløb udvikler sig til et
skud, ses ofte efter afkapning af større
grene.

sovereign [’såvrin] (eng., af oldfr.
souverain hersker), eng. guldmønt = 1 pund
sterling.

sovesyge, infektionssygdom kendetegnet
ved søvnlign. tilstand; 1) afrikansk s,
fremkaldt af Trypanosoma gambiense.
Den overføres af den blodsugende
tsetseflue, er særdeles udbredt bl. de indfødte
i V-ogMl.-Afr. Inkubationstid 2-24 dage.
Symptomerne er hovedpine, feber,
kirtelsvulst; senere hjernehindebetændelse, der
kan føre til døden, s kan behandles med
Germanin; vigtigst er forebyggelse ved
bekæmpelse af tsetsefluen; 2) australsk s,
populær betegn, for encephalitis
lethar-gica.

Sovevognsselskab, Det
Internationale (Compagnie Internationale des Wagons-

I. it.-. et des Grands Express Européens*),

grl. 1876 med sæde i Paris, driver de store
internat, gennemgående luksus- og
sove-vognstog i Eur. samt sove- og spisevog-

nene i de fleste eur. lande. I Danm. driver
S restaurationerne i lyntogene samt
indenlandske sove- og spisevogne.

sov’jet (russ. [sä’vjæt]) (russ: råd), især
betegn, for lokale råd af repræsentanter
for soldater, arbejdere og bønder, der fik
afgørende betydn. v. revolutionen 1905
og især 1917, da. s blev udtryk f.
bolsjevikkernes politik. 7. 11. 1917 (gl.russ.
kalender. 25. 10.) godkendte samlet russ.
s-kongres oktober-revolutionen og
forkyndte sovjetternes overtagelse af
statsmagten (s-republik). Der organiseredes
landsby- og by-s, distriktss. Højeste trin
var S-kongressen, fra 1936 Øverste S.
1918-36 valgtes de lokale s direkte, de
højere indirekte, og kapitalistiske
elementer (ca. 2-3% af befolkn.) var udelukket
fra valgret. Fra 1936 direkte og alm.
valgret til alle s; valgretsalder 18 år,
valgbarhedsalder 23.

sovjetbrug, russ. sovhoz [saf’*D:s] (fork.
f. sovjetskoje Aozjajstvo), store statsdrevne
landbrug med lønnet arbejdskraft i Sovj.
s har langt mindre udbredelse i Sovj. end
andelsbrugene (kolhoser), men spiller dog
en væs. rolle som mønsterbrug, ved
dyrkningseksperimenter o. 1. og gnm. udlejn.
af landbrugsmaskiner.

Sov1 jetrusland, 1) d. s. s. RSFSR; 2)
alm., men ukorrekt betegn, for
Sovjetunionen.

So’vjetsk [sä’vjætsk], til 1946 ’Tilsit, by i
den fra 1945 sovj. del af det tidl.
Øst-preussen v.Neman ( Memel) NØ f.
Kaliningrad (Königsberg); ca. 50 000 indb.
Handelsby med flodhavn. I Tilsit sluttedes
1807 fred ml. Rusl., Preussen og Frankr.
m. store preuss, afståelser og aftale om
fr.-russ. samarb. mod Engl.

Sov1 jetunionen, russ. So’juz So’vjetskih
Sotsiali’stitjeskih Res’publik (da. Unionen
af Socialistiske Sovjetrep.), off. fork.:
SSSR, alm. da. fork. USSR, ståt i
Eur-asien omfattende flg. 16 unionsrep.
(indb.-tal fra 1939), se nedenfor. (Hertil
farvekort, se også farvekort under Rusland).
I 1939 var arealet 21 580 000 km2 med
170 468 000 indb. Terræn. Karelen og
Kola er et granitområde, hvor isen i
istiden har udgravet mange søbassiner
(størst er Ladoga og Onéga).
Hibin-bjer-gene på Kola når 1200 m. Det vestl.
lavland omfatter Leningrad-egnen, De
Baltiske Lande og Hviderusland. Mod N
morænebakker (Baltiske Ryg); i
Hviderusland Rokitno-sumpene. Den midtruss.
landryg består af låve bakkedrag (især
morænebakker), fra Valdaj-Højene mod
SSØ forbi Smolénsk, Moskva og Kursk.
Det ukrainske brudlands enkelte flager er
alle højest mod NØ, hvorved der dannes
stejle mod NØ vendende skrænter, der
følges af floderne Don, Donets, Dnjepr
og Dnjestr på deres NV-SØ-gående
partier. Ved Donets findes S-s vigtigste
kulfelt. Det midtruss. lavland består af
bølgende sletter og låve bakker, der
strækker sig fra Barents-havet og Hvidehavet
mod S til Kaspihavet, mod 0 begrænset
af Ural. Det afvandes mod N af N-Dvina
og Petjora og mod S af Volga og Don.
Volgaplateauet ligger langs Volgas højre
bred i det midtruss. lavland (indtil 300 m
høje skrænter). Ural (en gl. nedslidt
bjergkæde, som på midten kun når ca.
300 m, men som er højere både mod N
og S), rummer S-s næststørste og stærkt

voksende industriområde (råstoffer:
jernmalm, tømmer, olie, brunkul). Kaukasus
er en ung foldekæde med høje,
gletscher-dækkede toppe. S f. Kaukasus ligger en
bred dal med byerne Baku, Tbilisi og
Batumi og S f. denne dal rejser sig
Armeniens højland. Krims bjerge er en
fortsættelse af Kaukasus. Krim er et
bølgende, tørt lavland. Turans lavslette, 0 f.
Kaspihavet (Jordens største saltsø) omkr.
den salte Aral-sø, er S-s tørreste område
med store sand- og stenørkener. I Turans
østl. del hæver landet sig over 200 m.
Centralasiens bjerge omfatter Pamir og
Tienshan med deres udløbere og det
frugtbare, 300-500 m høje
Fergana-bæk-ken. Kazah-højlandet (Kirgisersteppen)
er en ryg af låve bakker og mindre sletter
N f. Turan. Her findes kul (Karaganda)
og kobber (v. Balhasj-søen). Sibirien.
dvs. den del af N-Asien, der hører til S,
omfatter 1) Sydsibiriens bjerge (3V1-41/«
km h.) med kulfelterne Kuzbass og
Mi-nussinsk-bassinet ved Jenisej, 2)
V-Sibi-riens lavland ml. Ural-bjergene og
Jenisej, en flad slette, afvandet af Ob, med
mange, ofte søfyldte huller udgravet ved
vinderosion, 3) det midtsibiriske højland
ml. Jenisej og Lena (300-600 m h.),
4) Bajkal-Stanovoj højlandet ml. Lena
og Amur med Bajkal-bjergene og
Baj-kal-søen, 5) Amurlandet (sletterne omkr.
Amur og Sihota-Alin kæden langs Tatar.
Strædet) og 6) NØ-Sibiriens bjerge (bl. a.
Verhojansk-bjergene og Kamtjatkas
bjerge). - Klima, S har en både lang og
kold vinter. 0°-isothermen for jan. løber
så langt mod S som gnm. Krim,
Kaukasus og Turkestan. -f- 10°-isothermen
passerer Leningrad, Moskva,
Stalingrad-Aral-søen og Balhasj-søen. Næsten hele
Sibirien har om vinteren 20°;
NØ-Sibirien er koldest med 50° ved Ojmekon.
- Sommeren i S er varm, men relativt
kort p. gr. af den kolde vinter. På
Moskvas bredde ligger sommertemp. på
ca. 20°, og den kaspiske lavning og Turan
når op på 25°-30°. En smal strimmel
langs N-kysten har under 10° i juni og
dermed polarklima. - Det meste af S-s
nedbør kommer med vestl. vinde fra
Atlanterhavet. Kun det østligste Sibirien
vandes fra Stillehavet. Regnmængden
aftager derfor stærkt fraVmodØ. KunVf.
en linie gnm. Leningrad,Gorkij og Odessa
samt ved Stillehavet er nedbøren så stor
som i Danm.s tørreste egne (ca. 50 cm).
Under 25 cm årl. nedbør har egnene nær
Polarhavet p. gr. af kulden og
Kaspi-lavningen og Turan p. gr. af afstanden
fra oceanet. Vinterens snefald er lille,
men den lange, sammenhængende
frostperiode får sneen til at blive liggende
5-9 mdr. i Sibirien og 3-6 mdr. V f.
Ural undt. i Ukraine, De Baltiske Lande
og Hviderusland. - Plantevækst. Længst
mod N (N f. 10°-isothermen for juli)
findes et uopdyrket tundra-bælte. S f.
tundraen følger nåleskoven til ca.
55°-60° n. br. Bet. skovbrug og tømmerhugst
især ved floder og kanaler. Store
strækninger er bundfrosne, jorden tør kun
overfladisk op om sommeren, og vej-,
kloak- og husbygning besværliggøres.
Løvskoven strækker .sig ind fra V-Eur.
ml. Østersøen og Karpaternes nordfod.
Bæltet smalner til mod 0 for helt at
høre op i Midt-Ural. De vigtigste træer

RSFSR (dannet nov. 1917)............ 16 907 380 km2 109 905 000 indb.
Ukraine (dannet dec. 1917)............ 587 120 - 40 548 000 -
Hviderusland (dannet 1919)........... 215 000 - 9 400 000 -
Azerbajdzjan (dannet 1920)............ 85 500 - 3 210 000 -
Georgien (dannet 1921)................ 75 300 - 3 577 000 -
Armenien (dannet 1920)............... 29 900 - 1 282 000 -
Turkmenistan (dannet 1925)........... 484 700 - 1 254 000 -
Uzbekistan (dannet 1924)............. 410 500 - 6 282 000 -
Tadzjikistan (dannet 1929)............ 142 300 - 1 485 000 -
Kazahstan (dannet 1936).............. 2 738 700 — 6 146 000 -
Kirgisistan (dannet 1936).............. 201 600 - 1 495 000 -
Karelsk-Finske Rep. (dannet 1940)..... 178 500 - 500 000 -
Moldav-Rep. (dannet 1940)............ 33 700 - 2 400 000 -
Litauen (dannet 1940)................ 62 550 - 3 032 000 -
Letland (dannet 1940)................ 64 630 — 1 765 OOO
Estland (dannet 1940)................ 46 200 - 987 000 -
S. 22 263 580 km2 193 268 000 indb.

4210

4211

4212

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free