- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4213,4214,4215

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sovjetunionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sovjetunionen

Sovjetunionen

er eg og fyr, desuden findes lind, ask og
elm; bøgen findes kun på Krim og i
Kaukasus, hvor vinteren ikke er for hård.
Græssteppen findes, hvor nedbøren er for
ringe til skov (fra Ukraine (S f.
Kijev-Harkov) gnm. S-Sibirien til Mongoliet)
og i den lavere del af adskillige bjerge i
Centralasien. I græssteppen kan der
dyrkes hvede og byg uden vanding, og i den
fugtigste del tillige majs og sukkerroer.
Buskstepper dækker den Kaspiske
lavning og hele Turan. Kun langs floderne,
der kommer fra bjergene, og som alle
ender i saltsøer ei. -sumpe, er der
sammenhængende plantevækst og mulighed
for anlæg af oaser. Egl. ørkener findes
kun i Turan.

Befolkning. I S er klimaet langt mere
end terrænet en begrænsningsfaktor for
befolkningens udbredelse. I de om
sommeren kolde egne N f. ca. 60° n. br. og
i Turans tørre stepper er der under 1 indb.
pr. km2, og det samme gælder
højlandene i Ø-Sibirien. Mere end 25 indb. pr.
km2 findes næsten kun i det regnrige,
sommervarme område i firkanten ml.
Leningrad, Sverdlovsk, Rostov og
Odessa. Folketætheden er særlig stor i et
bælte fra Ukraine mod Moskva. 1926-39
steg folketallet med 23,5 mill. ei. 16%.
1 1939 var 63% under 30 år. Bybefolkn.
udgjorde i 1939 33%; 82 byer havde 1939
over 100 000 indb. - Størstedelen af
folket tilhører den europide race; kun langs
Det Arkt. Hav, i Turan, i Centralasiens
bjerge og i Ø-Sibirien er en større del
af befolkningen af mongolid ei. blandet
race. Der tales 169 forsk, sprog
tilhørende talrige sprogætter. I 1939 taltes
14 sprog af over 1 million mennesker:
storrussere (99,0 mill.), ukrainere (28,1),
sovjetrussere (99,0 mill.), ukrainere (28,1),
hviderussere (5,3), uzbeker (4,8), tatarer

(4.3), kazaher (3,1), jøder (3,0),
Azer-bajdzjan-tatarer (2,3), georgiere (2,2),
armeniere (2,2), mordviner (1,5), tyskere

(1.4), tjuvasjer (1,4) og tadzjiker (1,2).
Efter 1939 overstiger antallet af ester,
letter, litauere, polakker og rumænere
(moldavere) også 1 mill. I 1939 kunne
81,2% læse og skrive; af de mere end
50årige dog kun 40,9%. Landbruget er
hovederhverv; i 1939 var 32%
by-og landarb., 17% by- og
Iandfunktio-nærer og 45% kollektivbønder
(enkeltbønder udgjorde kun 1,8%). - Mønt.
rubel = 100 kopeker. - Mål og vægt.
Metersystemet (indført 1927). Gl. russ.
enheder: 1 verst (1066,8 m) = 500 sazjen
å 3 arsjin å 16 versjok; pud (16,38 kg);
vedro (12,3 1); desjatina (1,0925 ha). -

Erhverv. Landbrug. Af S-s ca. 2200 mill.
ha var i 1945 ca. 1100 mill. skov, 290
mill. græsgange, 150 mill. agerjord, 10
mill. haver, 350 mill. tundra og 300 mill.
busksteppe og ørken. Pr. indb. er
opdyrket omtr. 1 ha, ligesom i USA (Danm.
0,7, Kina 0,2). Høstudbyttet pr. ha
svinger i de tørre egne stærkt med den fra
år til år meget varierende nedbør. Fra
gl. tid findes vandede oaser langs Turans
randbjerge, langs floderne Amu-Darja og
Syr-Darja i Turan samt N og S f.
Kaukasus. I de samme områder er der i de
seneste år fuldført store vandingsanlæg
(bl. a. i Fergana-bækkenet 1939-40).
Dæmninger over Volga (bl. a. ved
Kuj-bysjev) vil skaffe en sikker høst i de til
tider alt for tørre egne ved nedre Volga.
Landbruget er organiseret i
kollektivbrug (kolhozer)og statsbrug (sovjetbrug),
hvoraf de sidste især ligger i udkanten af
dyrkningsområderne, hvor der er stor
risiko for misvækst (1941: 243 000
kollektivbrug på gnstl. 480 ha og 3961
stats-brug på gnstl. 2620 ha). Landbruget
mekaniseres i stigende grad (1941: V2 mill.
traktorer, 150 000 mejetærskere og
200 000 lastbiler). Maskinerne betjenes
fra statens maskin- og traktorstationer
(MTS) af en stab på 1,4 mill. mand.
-Af et kornareal på ca. 110 mill. ha
dækker hveden 40 mill. ha, især i
græssteppeegnene. Hveden når mod N til
Leningrad og Gorkij; mod V dyrkes
vinterhvede, medens sommerhvede dyrkes 0 f.
Volga p. gr. af vinterkulden. Det stadig
stigende forbrug af hvede har formind-

4213

sket eksporten stærkt. Et bælte med rug
som dominerende kornart fortsætter
østpå fra Polen, til dels sammen med det
sandede israndsområde og løvskoven.
Nordligere findes et byg-havre-bælte,
hvor 6-radet byg går nordligst. Majs
trives bedst i græssteppens fugtigere del
i Ukraine og ved Kaukasus, samt vandet

1 Turans oaser. Den totale kornhøst
ligger på ca. 130 mill. t. - Tekn. planter
optager ca. 12 mill. ha. Bomuld dyrkes
med vanding i Turan, S og N f.
Kaukasus, på N-Krim, ved Volgas delta, ved
Kubans munding, og i Ukraine til 48°
n. br. 1941-42 var høsten 870 000 t
bomuld og 1 870 000 t frø (S er næsten
selvforsynende); i 1945 var bomuldsarealet

2 mill. ha. S er verdens 3. største
bom-uldsproducent. Hør tåler det kølige klima
mod NV, og S er verdens største høravler.
Hamp dyrkes S f. hørren, især i et bælte
Kijev-Gorkij. Solsikke er den vigtigste
olieplante; den lykkes bedst i de tørre
steppeegne omkr. nedre Volga, i
Kau-kasuslandet og i Ø-Ukraine. Sukkerroen
dyrkes på overgangen ml. løvskoven og
græssteppen i N-Ukraine, ved Kursk og
Voronezj, og med vanding ved nedre
Volga, ved Kaukasus, i Turan og i
Amur-landet. I 1941-42 blev der prod. 2,14
mill. t sukker (S er verdens største
producent af roesukker). Kartoflen er alm.
udbredt. Ved østenden af Sortehavet
dyrkes te, og, ligesom på Krim og i
Turans og Kaukasiens sommervarme
oaser, druer, oranger, citroner, ris, melon,
fersken, abrikos og tobak. Der høstes ca.
25 000 t te og omkr. 600 mill. oranger
på henh. ca. 50 000 og 20 000 ha. -
Kvægavlen er bl. a. af klimatiske grunde ikke
så udviklet som agerbruget.
Staldfodringen er absolut nødv. i den lange, kolde
vinter, og da midt- og eftersommeren er
tør i steppen, er det også svært at skaffe
foder her på denne årstid. Kvægavlen er
bedst udviklet inden for linien
Leningrad-Gorkij-Kijev og langs den
trans-sib. bane. En bet. fåreavl foregår bl. a.
i stepperne. (Uldproduktion i 1941:
154 000 t). Svin holdes især i
Hviderusland og Ukraine. Før 2. Verdenskrig
fandtes ca. 100 mill. får, 65 mill. stk.
hornkvæg og 30 mill. svin. - Skovbrug.
Udnyttelsen af nåleskovsbæltets
træmasser hæmmes stærkt af
transportvanskeligheder. Tømmeret flødes til
eksport-havnene Leningrad, Arhangelsk m. fl.
De sibiriske nåleskove udnyttes kun lidt
p. gr. af den afsides placering. En del
tømmer eksporteres dog nu over Igarka
ved Jenisej gnm. Det Arkt. Hav, hvor
en klimaændring i løbet af de sidste
50 år har muliggjort sejlads med alm.
skibe i sommermånederne.

Minedrift. De vigtigste brændselsstofler
i S er kul, olie, træ og tørv med henh. 70,12,
12 og 6% af energiprod. Kulfelterne er vel
fordelt over landet: S f. Donetsi Ukraine
(Donbass.; vigtigste produktionssted),
S f. Moskva (brunkul; til
elektricitetsværker), ved Petjora, Midt-Ural
(brunkul, ved Tjeljabinsk), Karaganda i
N-Kazahstan, Kuznetsk-bassinet
(næstvigtigste felt) i det sydl. Midt-Sibirien,
Mi-nussinsk V f. Irkutsk, ved Vladivostok
og visse steder i 0- og N-Sibirien. I 1940
blev der brudt 166 mill. t kul (deraf
Donbass 90 og Kuzbass 20 mill. t).
-Olie findes ved Kaukasus (Baku,
Groz-nyj, Majkop), ml. Midt-Ural og Volga
(Det andet Baku), ved Kaspihavets
N-kyst (Emba), på N-Sahalin, nær Petjora
(Uhta), Nordvik V f. Lenas munding i
Det Arkt. Hav, på Kamtjatka og ved
Karpaternes nordfod (Boryslav).
Felterne ved Kaukasus og ml. Volga og Ural
er de vigtigste. I 1947 var
olieproduktionen 27,1 mill. t. - Jernmalm findes ved
Krivoj Rog i Ukraine (halvdelen af prod.),
i Ural (ved Magnitogorsk ogNizjnij Tagil),
ved Kertj på Ø-Krim, S f. Kuzbass i
Sibirien, ved Karaganda i Kazahstan
(fundet under 2. Verdenskrig), ved Kursk
og S f. Moskva. I alt blev der før 2.
Verdenskrig udvundet 25-30 mill. t
jernmalm årl. - Manganmalm findes ved
Ni-kopol i S-Ukraine, i Georgien, i Ural og
ved Krasnojarsk i Sibirien. I 1941 blev

4214

udvundet 1,3 mill. t manganmalm, og
S var verdens største producent. -
Kobbermalm udvindes i Kazahstan ved
Bal-hasj-Søen (100 000 t). Bly og zink findes
ved Dzaudzjikau (N-Kaukasus), Ridder
(Altaj) og i Ø-Sibirien. -
Aluminiummalm findes ved Tihvin 0 f. Leningrad,
ved Kabakovsk i N-Ural, og på
Kola-Halvøen (malmen udsmeltes ved
vandkraftværker). Prod. er ca. 100 000 t metal.
Endv. udvindes nikkel (Norilsk nær nedre
Jenisej, og på Kola-halvøen), guld
(verdens næststørste producent; Ø-Sibirien),
platin, krom, wolfram, molybdæn,
vanadium og antimon. Fra 1943 udvindes
kobolt i Ural. På Kola-halvøen er der
store apatitlejer (til fosfatgødning) med
nefelin (til aluminium); i N-Ural findes
kalilejer, i Midt-Ural asbest og magnium.
Endv. er der rigelige forekomster af salt,
kaolin, lerjord, kalksten.

Industri. S-s industri lægger vægten på
fremstilling af produktionsmidler.
Industriens tyngdepunkt flytter, bl. a. af
strategiske grunde, langsomt østpå, og Ural og
Midtsibirien får stigende bet.
Jernindustriens prod. er stadig stigende, og i 1940 blev
der prod. 15 mill. t råjern og 21 mill. t
stål. Det vigtigste område er Donbass
(med bl. a. byerne Stalino ogMakejevka),
som også leverer kul til jernindustrien i
byerne Krivoj Rog, Zaporozje,
Dnjepro-petrovsk, Stalingrad, Zjdanov
Dnejpro-dzerzjinsk og Kertj. Moskva, Tula og
Lipetsk har også stålværker.
Ural-Bjer-gene rummer det næstvigtigste
jernindustriområde med bl. a. byerne Sverdlovsk,
Magnitogorsk, Nizjnij Tagil og
Tjeljabinsk. Et tredie jernudsmeltningsområde
er Kuzbass SØ f. Novosibirsk. De største
byer her er Stalinsk, Kemerovo og
Pro-kopjevsk. Prod. er omtr. som i Ural.
Endelig udsmeltes der jern i Komsomolsk
(Ø-Sibirien), Tasjkent, Karaganda og i
Georgien. I tilknytning til
jernudsmeltningen findes kem. industri (koks,
tjære-produkter, gas, kunstgødning osv.). Den
videre forarbejdelse af stålet er, p. gr. af
det mindre kulforbrug, mere jævnt fordelt.
Jernbanemateriel fremstilles i
Vorosjilov-grad, Lugansk, Dnjeprodzerzjinsk og
Nizjnij Tagil; der er store
maskinfabrikker i Moskva, Leningrad, Harkov,
Kra-matorsk, Sverdlovsk; biler fabrikeres i
Moskva, Gorkij, Jaroslavl, Leningrad,
Tjeljabinsk, Harkov og Stalingrad;
traktorer fremstilles i Harkov, Stalingrad,
Tjeljabinsk; mejetærskere i Rostov,
Saratov og Kirovo. Flodskibsværfter findes
bl. a. i Kijev, Gorkij, og værfter for
søgående skibe i Nikolajev, Leningrad og
Vladivostok. - Træindustrien ligger især
i nåleskovsbæltet og spec. hvor floder og
baner mødes, samt i udskibningshavnene.
- Bomuldsindustrien er dels placeret,
hvor der er rigelig arbejdskraft og stort
marked som i Leningrad, Moskva og
Ukraine, og dels i byerne i
bomulds-egnene i Kaukasien og Turan. -
Kødkonserves og hvedemel fremstilles spec.
i steppebyer som Saratov, Petropavlovsk,
Novosibirsk; sukkerindustrien ligger i
N-Ukraine og N derfor, og fiskekonserves
fremstilles i Astrahan, Murmansk,
Vladivostok og på Kamtjatka.

Trafik. For transporten af råstoffer,
industrivarer og mennesker er jernbanerne
det vigtigste transportmiddel.
Flodtrafikken og sejladsen på søruten N om Asien
hemmes af isen i den lange vinter, og
antallet af biler og længden af de gode veje er
endnu ringe i forhold til areal og folketal.
I 1945 var der 115 600 km jernbane, deraf
30% dobbeltspor (’/< af USAs, men
alligevel nr. 2 i verden), ca. 2500 km er
elektrificerede. 0 f. Volga er der fl. 0-V- end
N-S-gående linier. Sibiriens hovedbane
er den transsibiriske bane, der ender i
Vladivostok. Ved Turksib-banen og ved
banen Moskva-Sara to v-Aralsøen-Tas j
-kent er Turans oaseområder forbundet
med det øvrige land (færge Krasnovodsk
-Baku). - Floderne havde i 1938 kun
Vu af al godstrafik; og deraf var tømmer
over halvdelen. Volga har halvdelen af
flodtrafikken, nr. 2 er Svir-Neva. De
store sibiriske’floder har mindre end 10%
af den lokale trafik. Vigtige kanaler er

4215

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free