- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4219,4220,4221

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sovjetunionen - Sovjetunionens Helt - sovpren - sovs - Soxhlet's apparat - soya - Soya, Carl Erik - Soya Strædet - Spa - Spaak, Paul-Henri - Spaatz, Carl - spadeje-sten - spadestører - spadille - spagat - spaghetti - spahi - Spalatin, Georg - Spalato - spalier - Spallanzani, Lazaro - spalt - spalteflader - spaltefrugt - spalteklap

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sovjetunionens Helt

spalteklap

revol. bevæg, (nihilismen) forberedtes en
forfatn., men 1881 myrdedes tsaren, og
Alexander 3. gik over til skarp reaktionær
polit., der også ramte nat. og rel.
mindretal. P. gr. af modsætningen til Østr. på
Balkan og ty. agrarbeskyttelse gled Rusl.
over mod Frankr. (alliance 1894). Nikolaj
2. fulgte indadtil samme kurs som
faderen, men den voksende industrialisering
gav socialismen større udbredelse, og den
gærende uro udløstes i revolut., da den
østasiat. polit, brød sammen i krigen mod
Jap. 1904-05. Oprørene sloges ned, men
en forfatn. udstedtes 1906, og der
indkaldtes en duma, som dog snart opløstes
p. gr. af sine radikale krav. Først den 3.
duma, der var valgt ved indskrænket
valgret, kunne samarb. m. reg., og
Stolypin søgte nu ved jordudskiftn. at
danne en loyal klasse af storbønder.
Balkanpolit. genoptoges efter den jap.
krig, hvad der igen styrkede modsætn.
til Tyskl.-Østr.; 1907 afspændtes forh. til
Engl., som derefter sammen m. Rusl. og
Frankr. dannede Triple-Ententen. Rusl.s
indflydelse på Balkan styrkedes ved
krigen 1912-13, og 1914 stillede Rusl., hvis
militær- og transportapparat i de senere
år var blevet stærkt udbygget (fr.
kapital) sig på Serbiens side. Nederlagene i
1. Verdenskrig gav oppositionen fornyet
kraft; marts 1917 udbrød revolution i
Petrograd. - 1917-24. Dumaen
oprettede en provisorisk reg., som enedes med
arbejder- og soldaterrådene (sovjetterne)
om tsarens afsættelse og dannelse af en
reg. (Kerenskij), men forsøg på at
fortsætte krigen mislykkedes, og 7. nov.
(25. okt.) tog bolsjevikkerne magten,
hvorefter en sovjetkongres valgte en reg.
(Folkekommissærernes Råd) m. Lenin
som formand. Dekreter om fred og
bøndernes overtagelse af jorden udstedtes;
1918 nationaliseredes industrien. Ved
Brest-Litovsk-Freden m. Tyskl. s. å.
opgaves Fini., Polen, Estl., Letl., Litauen
og Ukraine. Nov. 1918 rømmede Tyskl.
dog Ukraine, Polens ekspansionsforsøg
1920 mislykkedes, og 1921 var de
kontrarevolutionære »hvide« styrker og den
allierede intervention nedkæmpet. Dec.
1922 sammensluttedes de forsk, sovj.rep.
til en union. Den p. gr. af krigene
gennemførte socialisering (Krigs-Kommunismen)
modvirkedes af bønderne
(kornaflevering), og fra 1921 gaves der
privatkapitalismen et vist spillerum (Nep). - 1924-41.
Efter Lenins død 1924 kom det til
modsætn. ml. Stalin og Trotskijgruppen;
1925-26 måtte Trotskij vige. Fra 1928
ændredes den økon. politik, og radikal
socialisering gennemførtes (femårspl.).
Storbønderne og højreoppositionen
(Ry-kov, Buharin) var mod dette, mens
Trotskij fra udlandet ledede
venstreop-posit. mod Stalin. 1930 afløste Molotov
Rykov som form. f.
Folkekommissærer-nes Råd, og Moskvaprocesserne 1936-38
kvalte oppositionen fuldstændigt.
Udadtil optoges 1921-24 dipl. forb. m. de eur.
hovedlande, men Kominterns virke
nærede de kapitalistiske landes
mistænksomhed, og 1927-29 brød Engl. med S
(modsætn. i Kina). 1929-32 sluttedes
venskabs- og ikke-angrebstraktater m.
nabolandene og Frankr., m. Ital. 1933,
og s. å. anerkendte USA S. Nazismens
sejr 1933 nærmede V-magterne til S, som
1934 optoges i Folkeforb. 1935 sluttede
Litvinov bistandspagt m. Frankr. og
Cechoslov. i tilf. af angreb. Efter Tyskl.s
indmarch i Cechoslov. og
Münchenfor-liget 1938 afløstes Litvinov maj 1939 af
Molotov som udenrigskommissær. 23. 8.
sluttedes ty.-russ. ikke-angrebspagt.
Efter krigsudbruddet besattes Ø-Polen
(23. 9. 1939) og S overtog mil.
støttepunkter i Randstaterne, mens forhandl,
m. Tyrk. om Dardannellerne brød
sammen, og kravet om Hangö først
opfyldtes efter vinterkrigen m. Fini. 12. 6. 1940
besattes Bessarabien og N-Bukovina, og
aug. s. å. optoges Estl., Letl. og Litauen
i S. Økon. koncentrerede man sig om
sværind. og transportvæsen. - 1941-47.
22. 6. 1941 angreb Tyskl. S, snart fulgt
af bl. a. Fini. og Rumænien. Med Engl.

C. E. Soya. Paul-Henri Spaak.

sluttedes 13. 7. mil.alliance, som 26. 5.
1942 udvidedes til en 20-årig
alliancetraktat, m. USA aftaltes gensidig hjælp. Aug.

1942 nåede de ty. tropper Kaukasus, men
med kapitulationen i Stalingrad febr.

1943 var den ty. fremgang forbi. S-s
still. ml. de allierede styrkedes, og
ven-skabsforh. bekræftedes ved Kominterns
opløsn. 22. 5. 1943. Derimod kølnedes
forh. til po. eksilreg.; S støttede i st. po.
nationalråd i Lublin. Sept. 1944
sluttedes våbenstilst. m. Rumænien og Bulg.,
som besattes, og m. Fini. S-s krav om
fjernelse af det bælte af stater, som 1921
var oprettet ved dets V-grænse,
knæsattes på Jalta-Konf. febr. 1945, hvor
Engl. anerkendte Curzon-linien som
Polens Ø-grænse (grænsetraktat 16. 8. s. å.).
Samt. forpligtede S sig til at erklære Jap.
krig senest 3 mdr. efter krigens afslutn.
i Eur. 5. 4. opsagde S da
ikke-angrebs-pagten af 13. 4. 1941, erklærede 8. 8.
Jap. krig og besatte Kurilerne, Sahalin
og N-Korea. Efter krigsafslutning i Eur.
beherskede russ. hære Nordnorge,
Bornholm, Cechoslov., Polen, Balkan undt.
Grækenl., Ungarn, dele af Østr. og Tyskl.
Trods militærets tilbagetrækn. fra
Cechoslov., Polen, Bulg. m. fl. lande forblev
landene 0 f. »jerntæppet« under sovj.
indflydelse. Juni 1945 afstod Cechoslov.
Karpato-Ukraine til S, og efter
Potsdani-mødet overtog S østl. Østpreussen.
Herved er skabt en russ.orienteret østeur.
zone, hvor antikapitalistiske reformer
(jordudstykn., nationalisering) er
gennemført. Bestræbelsen for at skabe
tilsvarende sikkerhed mod S medførte, at S
19. 3. 1945 opsagde venskabstraktat m.
Tyrk. (af 1925) og krævede baser ved
Dardanellerne, hvilket afvistes af Tyrk.

5-s støtte af den azerbajdzjanske
autonomi medførte en russ.-iransk krise, som
først løstes, da de russ. tropper, som
siden 1941 stod i N-Iran, 4. 4. 1946 blev
trukket tilbage. Samme politik gjorde
sig gældende i Østen. 28. 8. 1945
sluttedes overenskomst m. den kin. reg. om
baser i Port Arthur og Dairen, samt
jernbanerettigheder i Manchuriet. Det
Ydre Mongolis uafhængighed
anerkendtes. Også de russ. krav på Svalbard jan.
1947 må ses i denne forb. Udenrigspolit.
modsætninger (navnlig i Tyskl.) medførte
en stadig skærpelse af forholdet ml. S og
de Vestallierede; 1948 opstod uvenskab
ml. S og Titos Jugoslavien,
Berlin-blo-kaden 1948-49 flk ikke de vestl. magter til
at vige, men bidrog til samling om Den
Nordatl. Traktat. Efter omlægninger i
den polit, og mil. ledelse foråret 1949
anlagde S en noget mindre skarp holdning
mod vestmagterne. S led i 2.
Verdenskrig umådelige tab af mennesker (af
Stalin angivet til 7 mill.) og materiel;
genopbygn. ansloges 1946 til at vare

6-7 år. Udrensn. af kollaboratører under
krigen har fundet sted, særlig på Krim,
som 27. 6. mistede sin selvstændighed
som sovj.rep^ Fra 1946 (4. femårsplan)
lagde genopbygn. beslag på S-s fleste
kræfter. Dec. 1947 gennemførtes
pengeombytning; samtidig ophævedes al
rationering. 1948 overskred
industriproduktionen niveauet for 1940.

Sovjetunionens Helt, sovj. titel,
indført 1936. Sovj.s højeste udmærkelse.
Med titlen følger Lenin-ordnen.

sov’pre’n, syntetisk kautsjuk
(kloropren-kunstgummi) fremstillet i Sovjetunionen.

sovs, da. stavemåde for sauce.

Soxhlet’s apparat [’zokslæt] (opkaldt
efter den ty. kemiker Franz von Soxhle

(1848-1926)), apparat til sterilisering af
mælk til flaskebørn,
soya, anden stavemåde for soja.
’Soya, Carl £rik (f. 1896), da. forfatter.
Med Den Leende Jomfru (Kgl. Teater
1930) og Parasitterne (opf. 1931)
gennembrud som dramatiker; bl. hans senere
stykker, hvoraf fl. utrykte, er en
tetralogi, hvis henh. 1. og 4. del er Brudstykker
af et Mønster (Folketeatret 1940) og Frit
Valg (Århus 1947); dets problem er
tilværelsens mening ei. meningsløshed. Eur.
og amer. scener bl. a. erobret med det
psyko-analyt. Hvem er jeg? (1932). Talr.
andre stykker af satirisk karakter samt
den talentfulde roman Min Farmors Hus
(1943) minder om Gustav Wied, som S
dyrker. Den fantast, satire En Gæst (1941)
indbragte ham under besættelsen
fængsel. (Portræt).
Söya Strædet [so:ja], jap. Söya Kaikyö,

jap. navn på La Pérouse Strædet.
Spa, belg. kur- og badested i Ardennerne
SØ f. Liége. 9000 indb. (1949). Kolde,
kulsyre- og jernholdige kilder, der anv.
som drikke- og badekure mod anæmi,
hjertesygdomme og gigt. Konference i S
juli 1920 fastslog tempo for ty.
nedrustning og kulleverancer, men nåede ikke at
afgøre erstatn.-problemet.
Spaak [spa:k], Paul-Henri (f. 1899), belg.
soc.dem. politiker. Gik 1935 ind i van
Zeelands samlingsreg., m. korte
mellemrum (1937, 1939) belg. udenrigsmin. fra
1936, 1938-39 tillige førstemin.; flygtede
maj 1940 m. Pierlot til London, tilbage
sept. 1944. 10. 1. 1946 valgt t. formand
for FNs generalforsamling. 1947-49 chef
f. min. af soc.dem. og katolikker. 1949
formand for Europarådets rådgiv,
forsamling. (Portræt).
Spaatz [spa:ts], Carl (f. 1891),
USA-flyver-general. Generalstabschef f. USAs
luftflåde 1941, kommanderede 1942-43 USAs
luftstyrker i Eur., 1943 de allierede
luftstyrker i N-Afr. og på Sicilien. Ledede
fra dec. 1943 allier, luftangreb mod
NV-Eur., 1945-46 luftstyrkerne i Stillehavet.
Fra jan. 1947 øverstkommand. f. hærens
luftstyrker,
spa’deje-ste’n (spadeje ei. sebedeje,
vistnok afledt af Zebedæus), gl. da. folkeligt
navn for forstenede søpindsvin, hvortil
har været knyttet forsk, overtro,
spadestører (Polyo’dontidae), nøgne
stører m. lang spadeformet snude. En art i
N-Amer., en anden i Kina.
spadille [-’dil(j)s] (sp. espadilla, af germ.
spata kårde, sværd), i l’hombre spar es
(den højeste trumf),
spa’ga’t (ital. spaccare kløve),
dansestilling, hvorved skridtet rører gulvet med
benene enten strakt ud til siderne ei. det
ene frem, det antlet tübage langs gulvet,
spaghetti [-’get:i] (ital.), tynde,
trådformede macaroni.
’spahi ei. sipahi (tyrk.), kriger (rytter);
opr. navn på et tyrk. rytterkorps; bruges
endnu om fr. afdelinger af indfødte
ryttere i N-Afr.
Spalatin [-’ti:n], Georg (1484-1545), ty.
præst; spillede som Fred. den Vise af
Sachsens hofpræst en bet. rolle i
Reformationen, men trådte ikke offentligt frem.
’Spalato, ital. navn på byen Split, Jugosl.
spalier [-l’je] (ital.spalliera, egl: rygstød),
opstilling særlig af soldater på linie ved
optog for at holde folk tilbage; 2) d. s.’s.
espalier.

Spallanzani
’tsanij, Lazaro (1729-99),
ital. fysiolog, prof. i Pavia. Eksper. arb.
over fordøjelse, respiration, befrugtning
og regeneration,
spalt, betegn, for spaltet læder,
spalteflader, glatte, plane flader, der [-opstår i bestemte retninger i mange
krystallinske stoffer, når de slås i stykker,
spaltefrugt, frugt dannet af een støvvej,
som ved modenheden deler sig i fl.
nødagtige delfrugter, f. eks. hos
skærmplanterne.

spalte klap, lang, smal klap anbragt langs

forkanten af en flyvemaskines bæreplan.
Ml. forkanten og den ved normal
hastighed tæt tilsluttende s åbnes ved langsom
flyvning en spalte, der bevirker, at
bære-pianet bevarer sin opdrift selv ved meget
iav hastighed, således at utilsigtet stal-

4219

4220

4221

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free