- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4222,4223,4224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spalteklap - spaltelighed - spaltelukker - spaltemaskine - spalteåbninger - spaltningslove - span - Spandau - Spandemager, Hans Olufsen - Spandet, Niels Møller - spandkædemaskine - spandkørsel - spang - Spangenberg, August Gottlieb - Spang-Hanssen, Esbern - Spangsbjerg Forsøgsstation - spanhammer - spaniel - Spanien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spaltelighed

Spanien

ling undgås, s, der blot findes på små
maskiner, ses nu kun sjældent,
spaltelighed, egenskaben hos et
krystallinsk stof at kunne danne spalteflader,
spaltelukker, fot. lukker. En spalte af
variabel bredde kører hastigt forbi den
fot. plade umiddelbart foran denne,
spaltemaskine anv. i læderindustrien til
spaltning af læder v. hj. af en roterende
kniv; herved fås kød- og narvspalt,
spalteåbninger, bot., åbninger på blade
og grønne stængler begrænset af 2
læbeceller med grønkorn. Læbecellerne kan
regulere spaltens størrelse og derved

T. v. hud med spalteåbninger, t. h. lukket
og åben spalteåbning i tværsnit.

vandfordampningen, luftadgangen og
kulsyreassimilationen, s findes i størst
tal på bladets underside, på flydeblade
dog på oversiden; 50-1000 pr. mm2. Når
s lukkes i tørke, standser fotosyntesen
næsten helt.
spaltningslove, de regler, som
kendetegner egenskabers nedarvning, de såk.
Mendelske love.
span [spän] (eng: et spand), eng.
længdemål = 9 inches = 22,86 cm.
Spandau [’Jpandau], vestlig bydel i
Berlin, ved Sprees udløb i Havel; indlemmet
i Berlin 1920; 162 000 indb. (1947).
Spandemager, Hans Olufsen (d. 1571), da.
reformator; opr. munk, mødte
Reformationen i Haderslev 1527, organiserede
den i Malmö fra 1528, 1536 sognepræst
ved Lunds domkirke.
Spandet [’spanat], Mels Møller
(1788-1858), da. embedsmand, assessor i
lands-overretten i Kbh. 1820-58. Knyttet til
Grundtvig; folketingsmand 1849-53,
forelagde 1850 trosfrihedsforslag, der
vakte heftig modstand, men hvis tanker
siden realiseredes (ophævelse af
dåbs-tvang, borgerligt ægteskab),
spandkædemaskine, gravemaskine m.

spandkæde.
spandkørsel, i alm. kørsel med 4 ei. fl.
heste. 4 heste køres alm. fra bukken. Ved
6- og 8- spand køres alm. de 4 ei. 6 bageste
heste fra bukken og de 2 forreste,
forløberne, af en spandrytter på den nærmeste
forløber.

spang, ginord. betegn, for 1) smal
metalplade ei. spænde, 2) smal gangbro over
vandløb; begge bet. findes i folkeviserne
og i nyere romantisk digtning.
Spangenberg [’Jparpnbærk], August
Gottlieb (1704-92), ty. herrnhutisk teolog, fra
1733 brødremenighedens visitator og
repr. verden over. Skrev Zinzendorfs
biografi og brødremenighedens dogmatik
(Idea fidei fratrum 1779).
Spang-Hanssen, Esbern (f. 1884), da.
filolog, fra 1931 kontorchef i
Carlsbergfondets direktion, fra 1919 form. for
Filologisk-Hist. Samfund, fra 1916
redaktør af Studier fra Sprog- og Oldtidsforskn.
Spangsbjerg Forsøgsstation ved
Es-bjærg, under Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur, er oprettet 1908. S
arbejder med havebrugsafgrøder og navnlig
med forædling,
spanhammer (første led af ty. spannen

spænde), hammer til retning af plader,
spaniel [’spänjsl] (eng., af fr. espagnol
spansk), opr. sp. jagthunderace.
Lavbenede, langhårede. Hertil cocker s og
springer s.
Spanien sp. Espana [æ’spanja], ståt i
SV-Eur. på Pyrenæerhalvøen, omfatter
også øgrupperne Balearerne og
Pityu-serne i Middelhavet, De Canariske Øer
samt Ceuta, Melilla m m. i Marokko.
506 487 km2, 27 729 000 indb. (1948).
-Største byer: Madrid (hovedstad),
Barcelona, Valencia, Sevilla, Malaga. - Sp.
besiddelser: Sp. Marokko, Sp. Sahara

og Sp. Guinea. - Grænser og kyster.
Pyrenæerne danner en naturlig grænse mod
Frankrig. Grænsen mod Portugal er kun
stedvis langs floder baseret på naturlige
skillelinier. Ved den nordl.
Atlanterhavskyst afgiver fjorde gode havne, navnlig
mod NV. Den sydl. Atlanterhavskyst
er kun tilgængelig for skibe gnm. de
tragtformede flodmundinger. Langs
Gibraltarstrædet og Middelhavet indtil Kap
Nao en overvejende klippe- og havnerig
kyst, som nordl. afløses af sandede
kyststrækninger. - Terræn. Kernen i det
sp. terræn er den store indre højslette
(Mesetaen). Den begrænses mod N af
De Cantabriske Bjerge (2678 m) langs
Biscaya-bugten, mod NØ af De Iberiske
Bjerge (2315 m) og mod S af brudranden
Sierra Morena. På højsletten ligger De
Castilianske Skillebjerge, der deler
Mesetaen i to dele, mod N Den
Gammelcasti-lianske Højslette, mod S Den
Nycastili-anske Højslette. S f. Sierra Morena ligger
Spaniens eneste større lavland, Den
Andalusiske Slette omkr. Guadalquivir.
Sletten begrænses i S af Den Bætiske
Cordillere, hvis højeste parti er Sierra
Nevada (3481 m). Omkr. Ebro ligger
Den Aragoniske Slette, skilt fra
Middelhavet ved De Catalanske Bjerge (1734 m)
N f. Ebros nedre løb. - Spaniens inddeling
i landsdele (Regioner) er til en vis grad
begrundet i terrænet. Mod
Biscaya-bugten grænser fra V mod 0 Galicien,
Asturien, Gammel-Castilien og de
baskiske provinser, mod Middelhavet fra
N mod S Catalonien, Valencia, Murcia,
samt Andalusien, der tillige danner den
sydl. Atlanterhavskyst. Nogle landsdele
har ingen kyst, således langs Portugals
grænse mod N Leon, mod S
Extrema-dura, langs Pyrenæerne fra V mod 0
Navarra og Aragonien, centralt i landet
Ny-Castilien. - Geologi. Det vestl. S er
opbygget af eruptiver og sedimenter fra
de ældste perioder indtil slutningen af
jordens oldtid. I 0- og S-Spanien
dominerer aflejringer fra jordens
middelalder og nyere tid. Hovedtrækkene af
nutidens terræn opstod ved
forskydninger og foldinger i tertiærtiden.
Aragoniens og Andalusiens sletter er
sænkningsområder, sidstnævnte en udfyldt
havbugt.

Klima. Nordkysten og Pyrenæerne
har tempereret klima med nedbør til alle
årstider, dog mindst om sommeren;
Bilbao: Jan. 8,1° aug. 20,5°, årlig
nedbør 125 cm. De indre højsletter har
barskere vinter, hedere sommer og mindre
nedbør, der fortrinsvis falder om
vinteren. N f. skillebjergene er klimaet temp.,
sydligere på overgangen til subtrop.;
Madrid: jan. 4,3°, juli 24,3°, årlig
nedbør 42 cm. Det sydl. og østl. S har i
lavere egne subtropisk klima med tør
sommer; Murcia: jan. 10,1°, juli 26,0°,
årlig nedbør 38 cm. Andalusien er om
sommeren det hedeste sted i Europa. -
Plantevækst. Den naturlige vegetation er de
fleste steder indskrænket ved hugst,
kreaturhold og opdyrkning. De
Cantabriske Bj. bærer løvfældende skov (eg,
kastanje, bøg), Pyrenæernes S-skråning
sparsom trævækst (fyr, bøg, ask) ei.
krat, De Catalanske Kystbj. løvf. og
stedsegrøn skov (korkeg, steneg). Den
Aragoniske Slette var oprindelig steppe,
Den Gammelcastilianske Højslette steppe
ei. lavt krat. Den Nycastilianske
Højslette er mod 0 steppe, mod V delvis
dækket af maki. De Castilianske Skillebj.
bærer nåle- og løvskov. I Den
Andalusiske Slette træffes ved kysten sumpe og
pinjeskove, i indlandet steppe med
dværgpalmer (palmeheder). Den Bætiske
Cordillere bærer lavest maki, højere
sparsom trævækst (fyr, kastanje, eg);
skovgrænse ved ca. 2000 m.

Befolkningen er opstået ved
sammensmeltning af deopr. iberer med erobrerfolk
som kelter, romere, germaner, arabere og
berbere. Desuden indgår elementer af
indvandrede fønikere,grækere, karthagere, jø •
der, negre m. fl. Navnlig araberne har
præget kulturen, medens sproget er romansk
undtagen hos baskerne, der stammer

direkte fra ibererne og har bevaret deres
ældgamle tungemål. En national enhed
udgør landet ikke. Hovedsproget er
castiliansk; catalanerne taler et eget sprog,
galicierne en portug. dialekt. De dybeste
modsætninger er af økonomisk art, idet
de konservative castilianeres interesse
for et kraftigt centralstyre vanskeligt
forenes med den økon. selvstændighed,
der ønskes af randområderne, navnlig
Cataloniens handels- og industridri vende
befolkning. Befolkningstætheden er størst
i kystegnene, for hele landet gnstl. 53
pr. km2. 1943 var fødselshyppigheden
22,8%o, dødeligheden 13,2%„,
fødselsoverskuddet følgelig 9,6%o.

Mønt: 1 peseta = 100 céntimos. Mål
og vægt: Metersystemet og gl. sp. enheder,
bl. a. quintal, libra, arroba, vara, fanega
og tonelada.

Erhverv. Landbrug er den vigtigste
næringsvej (Mellem- og Syd-S præges
af storgodser, N-S af småbrug). 87,6%
af landet er produktivt, hvoraf i 1941:
Korn 14,3%, grønsager 2,6%, vin 3,0%,
oliven 4,3%, frugt 1,0%, brak 9,5%,
udyrkede græsgange 48,7%. Hvede
(3,6 mill. ha i 1943), byg og havre
(1,6 mill. ha) dyrkes især på højsletterne,
rug i det nordvestl. indland, majs i de
nordvestl. regnrige kystegne og i det
vestl. Andalusien, ris i de østl. deltaer
(tilsammen 1,4 mill. ha.). Oliven dyrkes
i alle subtropiske egne, appelsiner og
citroner ved overrisling langs
Middelhavskysten. Figen, mandler og vin er
almindelig udbredt. Sukkerroer dyrkes
bl. a. i Aragonien, sukkerrør på
sydkysten. Ca. 15 000km2 kan kunstvandes,
navnlig i Aragonien, på østkysten og i
de sydøstl. bjergegne. Husdyravl. 1943
havde S 602 000 heste, 1 119 000 muldyr,
795 000 æsler, 4 152 000 køer, 4 974 000
svin, 6 109 000 geder og 23 489 000 får.
Skovbruget leverer bl. a. kork. Fiskeri
drives især på sardin, tunfisk og torsk.
-Minedrift (tallene fra 1945). Kul brydes
langs N-kysten, i Sierra Morena og ved
Valencia (12,1 mill. t inkl. brunkul),
wolframmalm i Galicien (292 t 1944:
2475 t), kalisalte ved Barcelona (0,7
mill. t), jernmalm og svovlkis langs
N-og S-kysten og i V-Andalusien (2,6 mill.
t), blymalm i Ø-Andalusien o. a. steder
(39 400 t), zinkmalm langs N-kysten og
ved Murcia (53 000 t), kviksølvmalm
ved Almadén i det sydl. Ny-Castilien
(24 000 i 1944). - Industri drives især i
kystegnene. Dens udvikling svarer ikke
til de naturlige muligheder. Vigtigst er
tekstilindustrien, der 1944 omfattede
2180 fabrikker med 161 000 arb.; dens
hovedsæde er Catalonien. Jern- og
metalindustri drives fortrinsvis på N-kysten.
Fiskekonservesindustrien omfatter 1630
fabrikker med ca. 40 000 arb. Af
væsentlig betydning er papir-og korkindustrien.
Trafik og handel. 1941 havde S 120 000
km hovedvej og 17 428 km jernbane,
hvoraf 12 955 kçi med bredspor.
Sidstnævnte blev 1941 overtaget af
staten. Handelsflåden var i 1948 på i alt
165 000 t. S udfører appelsiner, citroner
o. a. frugt, vin, malme og kork, men må
indføre industrivarer, fødevarer og
råstoffer til industrien, f. eks. bomuld. 1945 var
eksportværdien 956 mill. guldpesetas,
importværdien 826 mill. guldpesetas.

Forfatning. Siden Francos sejr 1939
styres S diktatorisk. 1942 oprettedes lovgiv,
forsaml, m. det gl. sp. rigsdagsna vn cortes,
bestående af højere embedsmænd,
falan-gens nationalråd, samt repræsentanter
f. erhvervsorganisationer og
kommunalstyret, foruden nogle af reg. udnævnte
medl. (i alt 438 medl., hvoraf 103 af
falangens nationalråd). 1945
gennemførtes grundlov, der fastslog stærkt
begrænsede borgerlige rettigheder. 1947
gennemførte Franco efter folkeafstemn.
nyordn., hvorefter S betegnedes som
monarki; Franco fortsatte som
statschef, men efter hans død ei. afgang skal
stillingen som statsoverhoved kunne
overgå til kongeslægten. Ordn. modtes
med protest fra tronprætendenten Don
Juan.

4222

4223

4224

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free