- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4231,4232,4233

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spansk kunst - spansk kørvel - spansk litteratur - Spansk Marokko - spansk mos - spansk musik - spansk peber - spansk rytter - spanskrør - Spansk Sahara - spansk sprog - spansk syge - spansk væg - spanter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spansk kørvel

sparesten

orient, påvirkning; eur. indflydelse
dominerer fra og med gotikken, er overvejende
flamsk i 15. årh. (afgørende var Jan v.
Eycks ophold i Sp. 1428), ital. i 16. og 17.
s-s storhedstid begynder i slutn. af 16.
årh. med ei Greco og kulminerer i 17. årh.
med Fr. de Herrera, Murillo, Ribera,
Zur-barån og Span.s store portrætmaler
Velazquez. Omkr. 1800 beherskes maler- og
raderkunsten helt af Goya. I 20. årh. har
Spanierne Picasso, Joan Mirö og Juan
Gris fået bet. indflydelse i fr. kunst uden
derved at påvirke den sp. kunst, som er
stærkt traditionsbunden og realistisk.
-Skulptur. Den plastiske kunst i Span. har
altid stået i kirkens tjeneste. Den
blomstrede især i barokken og er ligesom
malerkunsten præget af en ophøjet
naturalisme, som ofte opnår ligefrem
illusionistisk virkning. - Arkitektur. Den sp.
kirkelige bygningskunst forbinder i
gotikken indflydelser fra den fr. gotik og de
maurisk-islamitiske buehalle- bygninger.
Henad 1500 indfører ty. bygmestre
plate-reskstilen, som efterfulgtes af Herreras
strenge udekorerede renæssancestil. På
lign. måde afløstes barokmesteren José
Churrigueras (1650-1723) overdådig rige
arkit. i 17. årh. af en strengt klassicistisk
akademisme i 18. årh. Under hele
udviklingen går indflydelser fra S-Ital. til
Span. og omv. Span.s nyere arkit. følger
i hovedlinier den alm. eur. udvikling,
spansk kørvel, andet navn for sødskærm,
spansk litteratur. Den ældste tid
frembyder så betydelige værker som det
berømte heltedigt om Cid (12. årh.) og en
rig romancelitt.; også den rel. poesi må
nævnes (Berceo, ældste kendte sp. digter).
Efter en overgangsperiode præget af
ital.-provençalsk indflydelse kommer i 16.-17.
årh. Spaniens litt. guldalder, hvor
dramaet fik en overdådig rig udfoldelse med
digtere som Lope de Vega, Castro y
Bellvis, Alarcön y Mendoza, Téllez og noget
senere Calderon. Også romanen stod højt
i denne tid: gavtyveromanerne,
hyrde-romanerne, men fremfor alt Cervantes’
Don Quijote. 18. årh. betegner en
nedgang; dog kan nævnes fabeldigteren
Samaniego. Romantikken i 19. årh. har
som betydeligste repr. Espronceda, Rivas
og Zorrilla, størst dog den noget senere
lyriker Bécquer. Mere realistiske
tendenser kommer frem med prosaisterne P. A.
de Alarcön, Trueba, Juan Valera.
Naturalismen tæller navne som Pérez
Gal-dös og Emilia Pardo Bazän. Echegaray
og Benavente er de kendteste navne i
19.-20. årh.s sp. teater. »Renæssancen
fra 1898« betød et gennembrud, hvis
førende navne er Unamuno, Martinez
Ruiz, Pio Baroja og Valle-Inclån, for
lyrikens vedkommende Rubén Dario; en
særstilling indtager romanforf. Blasco
Ibånez. En noget senere generation
tilhører Pérez de Ayala, Eugenio d’Ors
(også katalansk skribent; f. 1882), Miro
Ferrer, Gömez de la Sérna og tænkeren
Ortega y Gasset. I nyeste tid er Garcia
Lorca og Arturo Barea (skildreren af den
sp. borgerkrig), de kendteste navne.

Spansk Marokko, sp.Marruecos,omfatter
(1946): 1) byerne Ceuta og Melilla med
småøer; 214 km1; 145 000 indb.; 2)
området Ifni ved Atlanterhavskysten; 1920
km2; 35000 indb.; 3) nordl’ protektorat
(zona espanola); 19 800 km2; 992 000
indb.; 4) sydl. protektorat (Marruecos del
Sur) ud for De Canariske Øer; 26 000
km2, 12 000 indb. - Historie. I fortsættelse
af kampene mod maurerne erobrede
span. 1496 Melilla, fik 1580 Ceuta (s. m.
Portugal); søgte i 19. årh. at udvide sin
magt og flk 1904 rif-området anerk. af
eur. magter som sp. protektorat. Mil.
erobr, gennemførtes dog kun m. store
vanskeligheder i 1920rne (nederlag 1921).
spansk mos, bot., da. navn for Tillandsia.
spansk musik. I s brydes elementer fra
den maurisk-arab. musik med indflydelse
fra den romersk-kat. og fra den
kontinentale eur. musik. De fornemste repr. for
16. årh.s sp. musik er guitaristen Luis
Milån (ca. 1500-ca. 1561), den blinde
orgelvirtuos Antonio de Cabezön (1510-66)
og kirkemusikeren Tomås Luis de
Victoria (ca. 1535-1611). I 18. årh. var ital.
indflydelse dominerende. En national
rejsning indlededes af Felipe Pedrell med
hans operatrilogi »Les Pyrénées« (1893,
opf. 1902) og hans manifest »Por nuesträ
müsica« (for vor musik) (1890). Hans
tanker føres videre af Isaac Albéniz,
Enrique Granados, Manuel de Falla og
Joaquin Turina.
spansk peber, de modne frugter
afCapsi-cum annuum og C.
longum. I tørret
tilstand fås paprika,
spansk rytter,
hindring, dannet af
vandret liggende
bjælke med korsvis
indstukne spidse
stænger ei. spyd;
nu tit af jern og
pigtråd,
spanskrør,
stænglerne af Calamus.
Spansk Sahara, sp. Sahara Espahol, sp.
koloni ved Saharas Atlanterhavskyst;
273 000 km2, ca. 100 000 indb. Opdelt
i en nordl. zone, Sekia ei Hamra, og en
sydlig, Rio de Oro.
spansk sprog er et af de romanske sprog.
Der findes mange dialekter (andalusisk,
leonesisk osv.; folkesproget i Galicien er
egentlig en portug. dialekt); men det er
den kastilianske, der er blevet hævet til
rigssprog, hvorfor s også ofte kaldes ei
castellano. Fra det arabiske herredømme
stammer en række arabiske låneord som
almacén (magasin), s er et af de mest
udbredte moderne sprog, idet det også tales
i store dele af Amerika, i alt af ca. 100
mill. mennesker. Lydsystemet er simpelt
(især for vokalernes vedkommende), og
ortografien er beundringsværdig,
spansk syge, populær betegnelse for
influenza under den store epidemi i 1918,
der med urette mentes at udgå fra
Spanien.

spansk væg, væg udført i en let (evt.

flyttelig) konstruktion, går som regel ikke
til loftet.

spanter (holl.), de indv. tværskibs
afstivningsbjælker, hvortil skibets klædning er
befæstet, og hvis form bestemmer skibets
linier, s anv. også i flyvemaskinekroppe,
der er bygget som skalkonstruktion,
spanterids, konstruktionstegning, der
angiver formen af skibets spanter,
spar ei. spader (sp. espada daggert), fr.
pique (egl: spydspids), en af de 4 farver
i kortspil.

sparag’mit (gr. spdragma afrevet stykke),
forsteningsfri, røde og grå, grove sandsten,
der i Skandinavien findes under de
kam-briske lag, især i egnen omkring
Gudbrandsdalen og Østerdalen,
sparbejdse, opløsninger af visse stoffer,
(inhibitorer), der sættes til de syrer,
hvormed man forinden galvanisering,
email-lering m. m. fjerner rust og glødeskal fra
jern. s beskytter jernet mod syren, og
nedsætter syreforbruget.
spardæk (første led eng. spar lægte), let

dæk over skibets hoveddæk.
sparebassin [-basæ?;], beholder i forb. m.
kloakledninger, s har til formål at
opsamle (opspare) overskydende vand under
regnskyl for siden atter at afgive det, når
den stærke belastning er ophørt. Derved
opnås en formindskelse af
ledningsdimen-sionerne nedenfor s.
sparebuer, sekundære buer, der i
bue-broer undertiden er indskudt ml.
hovedbuerne og brobanen. (Se ill. under bro),
sparekassebog, bog der udviser ejerens
(indskyderens) tilgodeh. hos den
udstedende sparekasse, idet indskud, udbet. og
rentetilskr. indføres i s. Regler om s
findes i gældsbrevsloven af 1938 kap. 4.
Sparekassen, lystspil af Henrik Hertz.
Sparekassen for Kbh. og Omegn, grl.
1820; samlede indlån 31. 3. 1949: 558
mill. kr.

sparekasser, institutioner, som modtager
og forrenter opsparede midler, s opstod
for at lette mindrebemidledes adg. til
sikker anbringelse af opsparede beløb.
Den 1. da. s grl. 1810 på grevskabet
Holsteinborg; de fleste er fra slutn. af
19. årh. I nogle lande er s offentl. inst. s
i Danm. er nu selvejende inst. m.
garantifond; de anbringer de modtagne
pengemidler sikkert, men relativt lavt forrentet,
dog i alm. til lidt højere indlånsrente end
bankerne. Siden 1880 står de under
offentl. tilsyn, ligesom s-loven (senest
1937) giver nærmere regler om
sikkerheden ogo verskuddets anv. Nedenst.o
ver-sigt viser omfanget af s-s virksomhed,
spareobligationer, oblig. udstedt af den
da. ståt siden 1943; kan købes på
postkontorer m. m. å 20-400 kr. stk. lydende
på 25-500 kr. til udbetaling efter 5Vs år,
hvilket svarer til en årl, rente på 4,1 %,
som er skattefri. Ved tidligere indløsn. er
renten en del lavere, s indklæbes ved
købet i en s-bog; til hver person kan
højst udstedes s på i alt 3000 kr. (111.
sp. 4234-35).
sparesten, store sten, der lægges i beton.
Stammer som regel fra udgravning, og

Sparekassernes balance i Danmark pr. 31. 3. 1930-47 (mill. kr.). heraf (1947)
1930 *) 1933 **) 1946 ***) 1947 i
hovedstaden i
prov.-byerne i
land-komm.
Antal sparekasser .... 532 531 507 510 6 103 401
Sparernes tilgodehavende............... 2097 2162 4272 4590 1488 2417 685
Andre midler.......................... 221 260 459 440 159 218 63
Tilsammen.......... 2318 2422 4731 5030 1647 2635 748
Heraf anbragt i: 10 11 37 40 12 19 9
433 462 2048 2144 1047 907 190
734 795 647 672 85 426 161
371 413 631 725 127 509 89
283 271 241 255 111 124 20
Andre udlån og øvrige aktiver........... 487 470 1127 1194 265 650 279
*) højkonjunktur. **) depression. ***) stor pengerigelighed. 1 udlån i landejendomme. 2) udlån i købstadejendomme.

89*

4231

4232

4233

Capsicum annuum m.
blomster og frugter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free