- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4234,4235,4236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spanter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sparetransformator

spedalskhed

Spareobligation.

lægges de i bunden af fundamenterne,
spares både beton og bortkørsel.

sparetransformator, d. s. s.
autotransformator.

spa’rider (’Sparidae), trop. og subtrop,
havfisk af aborrefiskenes orden.Een
rygfinne, store skæl. Hertil guldhovede og
blankesten.

sparkstøtting (sv. sparka + dialektordet
stötting kort slæde), let slæde med ståplads
bag sædets rygstød; drives frem med
sparklignende bevægelser bagud; anv.
dog også med forspændt hest.

’sparla’genspraediken (ældre da.
sparlagen sengeomhæng), gardinprædiken.

Spar’mannia (efter den sv. botaniker
Sparman (1748-1820)), slægt af lindefam.
fra S-Afr.; stuelind (S africana) er
stueplante.

sparre (oldnord. sparri bjælke), heraldisk
betegn, for en vinkelformet figur, d. s. s.
chevron.

Sparre, Erik (1550-1600), sv.
adelspoliti-ker. Kæmpede som polit, forfatter og i
praksis for adelsvælde under svag
kongemagt, støttede derfor, skønt lutheraner,
Sigismunds kongedømme i Sv. og
unionen m. Polen. Bekæmpede som
højaristokratiets og rigsrådets leder hertug Karl
(9.); efter Sigismunds nederlag udleveret
til Karl og henrettet.

Sparres’hol’m, hovedgård 0 f. Næstved;
opr. et fast slot Paddeborg, fra 1338 til
Reformationen under Roskilde bispestol;
1607 erhvervet af Jens Sparre, der gav
det navnet S. Fra 1807 i slægten de
Bangs eje. Trefløjet hovedbygn. fra 1609,
fredet i kl. A.

sparring partner [spa :riy] (eng. spar
bokse), træningsmods tander for bokser.

Sparta, sport, Danm.s mest alsidige
idrætsklub, stiftet 1898. Har vundet i alt over
350 danmarksmesterskaber i atletik,
boksning, brydning og svømning. 1949:
1200 medl.

’Sparta, gr. Sparté [’sparti], 1) hovedstad
i d. gr. prov. Lakönia på S-Peloponnes;
6000 indb. (1938); anlagt 1834 S f.
oldtidens Sparta; 2) dorisk kongerige på
SØ-Peloponnes ca. 1200-220 f. Kr. If. den
Lykurg tilskrevne forfatn. havde S to
konger, et adelsråd (gerusia) på 28 medl. og
en folkeforsaml. (apélla), foruden 5 eforer,
der kontrollerede forfatningens
opretholdelse. De ret få fuldborgere stod
overfor en talrig, undertrykt småbondestand
(heloter). I 7. årh. f. Kr. erobrede S
Mes-senien, i 6. årh. Kynuria fra Argos, og
det meste af Peloponnes tiltrådte et
forbund under S, der herved blev
Grækenlands førende ståt og derfor den naturlige
leder i perserkrigene. Fra 479 blev Athen
en farlig rival, men blev slået i Den
Peloponnesiske Krig 431-404, hvorefter
S til nederlaget mod Theben v. Leuktra
371 havde magten i Grækenland. 370
løsreves Messenien og forbundet gik i
opløsning. Forsøg på at reorganisere S
244-220 (Agis 4. og Kleomenes 3.) førte til
S-s nederlag og kongedømmets fald, og
efter et par militærtyranner kom S 192

f. Kr. under det achæiske forbund.
Romersk 146 f. Kr. 396 plyndret af Alarik.
Byzantinerne genopførte S under navnet
Lakedaimonia. Af oldtidens S findes kun
uanselige ruiner. Området dels dækket af
det moderne S., dels beliggende N herfor.
På det låve Akropolis hovedtemplet f.
Athene. S-s kultur blomstrede i ældre
arkaisk tid under stærk orientalsk og øst-gr.
indflydelse, men var i klassisk tid af
mindre betydning.
■Spartacus (d. 71 f. Kr.), thrakisk
gladiator, der ledede stor slaveopstand mod
Rom 73-71 f. Kr.
sparta’kister (opkaldt efter Spartacus)
ty. socialistisk parti (Spartakus-Bund),der
1917 brød ud af Soc.dem. og under ledelse
af Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg
krævede kommunistisk politik. Blev jan.
1919 til Tyskl.s Komm. Parti (KPD).
spar’ta’nsk, 1) ejendommelig for Spartas
beboere; deraf 2) hårdfør; nøjsom,
tarvelig, f. eks. s levevis, s kost.
’spartelmasse (ty. spachtel spatel), kit
fremstillet af pulverformede fyldstoffer
og olie, lak, lim ei. lign. Bruges til
udjævning af flader, der skal males ei. belægges
med linoleum,
spartle ei. spatie (af spatel), dække en ru
grund med et jævnt stof for at få en
tjenlig malegrund.
’spasme (gr. spasmos krampe), krampagtig
sammentrækning af muskulatur ei. stærk
forøgelse af tonus.
spasmo- (gr. spasmos krampe), krampe-,
spasmofi’li’ (spasmo- + -fil) ei. spasmofil
diathese, betegnelse for
stofskifteforstyrrelser hos børn; ledsages af kramper,
’spastisk, spas’mo’disk ei. krampagtig
kaldes den reflektoriske stivhedstilstand,
hvori muskler befinder sig, når
pyramidebanerne i centralnervesystemet er lidende,
spat (benspat), kronisk betændelsesproces i
hasens glideled hos hesten. Oftest
ledsages betændelsen af en forbeningsproces i
benhinden; derved dannes s-knuden.
Årsagen synes at være overbelastning af
glideleddene. - Blods er en gl. betegn,
for den tilstand, der fremkommer, når en
spatknude løfter den store blodåre frem,
hvor den passerer spatstedet,
’spa’tel ei. spartel (lat. ’spatula lille spade),
bøjeligt, spadeformet redskab af stål, glas,
formstof ei. træ, anv. 1) af håndværkere
til påsmøring af spartelfarve ei.
afskrabning forinden; 2) af kunstmalere til
pastos farvepåsætning; 3) af læger, f.eks. til
havundersøgelser; 4) af kemikere og
apotekere til omrøring ei. udsmøring af
pulvere og salver,
spati’e’ring (af spatium), i bogtryk øgning
af afstanden ml. bogstaver: spatiering,
’spa’tium (lat.) mellemrum, 1) i bogtryk
dels en lille mellemrumstype, dels
mellemrum ml. ord, bogstaver og linier, 2) i
nodetryk mellemrum ml. linierne,
speak-easy [spik’i:zi] (amer: tal sagte),
smugkro.

speaker (eng. speak tale), 1) (eng. [’spi :ka])
a) formand (upolit.) i eng. Underhus.
Vælges for hver parlamentsperiode (5 år),

genvælges i alm., til han selv ønsker at
fratræde ei. dør; b) formand i
Repræsentanternes Hus i USA (i høj grad
partibunden); 2) (da. [’spi:k3r]), da. betegn,
for den person, der annoncerer
radioprogrammer o. 1. (sv. hallåman, no. hallomann,
eng. announcer, fr. annonceur, ty.
Ansager).

Spearman [’spiaman], Charles (1863-1945)
eng. psykolog. Grl. faktoranalysen og
fremsatte tofaktorteorien. Hovedværk:
The Abilities of Man: their Nature and
Measurement (1927).
speci’a’l (lat. species art), særlig, særegen.

speci’ale, noget særligt; fagområde,
special forces [’spæjal ’få:siz] (eng:
særtropper), tropper udd. i Engl. under 2.
Verdenskrig til særhverv (som
faldskærms-folk, til ordning af modstandsbevægelse,
sabotage, lærere i våbenbrug o. 1.) i
ty.-besatte lande. De sammensattes både af
englændere og folk fra vedk. land.
specialhandel, i eksportstatistikken
betegn. for udførsel af landets egne varer,
mods. generalhandel,
speciali’se’re [-sia-] (af special), udforme
særskilt, fremstille i enkeltheder; lægge
sig efter; specia’list, person, der har
uddannet sig særlig på et enkelt område;
speciali’te’t, særlig enkelthed;
virksomhed; vare.
specialprævention, den i straffen ei.
andre retsfølger liggende evne til at hindre,
at den, der har begået et retsbrud, på ny
forbryder sig (mods. generalprævention),
specialretter, domstole, hvis kompetence
er begrænset t. en bestemt art retssager,
f. eks. sø- og handelsretten i Kbh.
specialstål er stål tilsat større mængder
mangan, nikkel, krom, molybdæn,
wolfram, vanadin m. m. s fremstilles
iMartin-el. digelovne og benævnes i alm. efter
den ei. de vigtigste legeringskomponenter.
s udmærker sig ved stor
korrosionsfasthed, varmebestandighed, hærdningsevne,
viser stor renhedsgrad og homogen
struktur, og er særdeles finkornet.
Modstandsdygtigt over for skiftende belastninger,
’spe’cie [-s-], egl. daler in specie (daler i eet
stykke), i mods. til daler kurant (daler i
småmønt), hovedmønt i Danm. og No. =
2 rdl., indtil kronemøntens indførelse
1875, hvorved den om veksledes med 4 kr.
speciebanker, seddelbanker (den
slesvigholstenske, grl. 1788 og den da.-no.,
grl. 1791), baseret på speciesølvdaleren.
s skulle sanere pengevæsenet i det da.
monarki, men p. gr. af de store
statsudgifter mislykkedes det i Danm.; ved
statsbankerotten og oprettelsen af
rigs-banken 1813 ophævedes s.
speciel [-si’æl’] (lat. species art), særlig;

udformet i enkeltheder,
■spe’cies [-si-] (lat: (særlig) slags), 1) biol.,
art; 2) farm., urteblanding til teudtræk,
omslag osv.; 3) mat.,ældre betegn, for
regningsarterne addition, subtraktion,
multiplikation og division,
specieskøb (lat. species (særlig) slags), køb
af individuelt bestemt vare, mods.
genuskøb.

specificere [-sifi’se’ra] (lat. species art),
bestemme nøjagtigt, punkt for punkt;
spe-ci’fik, særlig, ejendommelig;
specifikation, det at specificere; det specificerede,
specifikke sanseenergier, loven om,
Johs. Müllers betegn, for det forhold, at
forskelligartede påvirkninger af samme
sanseorgan altid resulterer i de for dette
særlige fornemmelser,
speci’fik modstand, den elektr.modstand
af en leder med en længde af 1 m og et
tværsnitsareal på 1 mma.
specifik vægt, d. s. s. vægtfylde,
’specimen [-si-] (lat.), prøve, mønster.
Spectator, The [9s spæk’tæits] (eng:
tilskueren), 1) eng. tidsskrift, red. af J.
Addison og R. Steele 1711-12 og 1714,
med fremragende essays og bidrag om
samfundsmoral og litt.; 2) eng. liberalt
(litt. og polit.) ugeskrift, grl. 1828.
’speculum (la.t: spejl), rende- og
rørformede instrumenter til undersøgelse af f.
eks. endetarm, moderskede.
’Speculum re’gale, litt., lat. navn for

Kongespejlet,
spe’da’lskhe’d (mnty. spetal hospital (for
spedalske)) <Jepra), en kronisk infektions-

4234

4235

4236

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free