- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4237,4238,4239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spanter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spedition

spektralklasser

sygdom, som skyldes Mycobacterium
leprae. s optræder i to meget forsk,
hovedformer: den knudeformede s, med
langsomt voksende knuder overalt i
huden og den glatte s, der særlig angriber
nerverne f. eks. på hænder og fødder,
hvorved der opstår lammelser og
følelsesløshed samt destruktion af fingre og
fødder (lepra mutilans). s er smitsom,
hvorfor de syge nu altid isoleres på særlige
hospitaler. I Danm. findes nu ingen s.
I No. og på Island findes endnu enkelte
tilfælde. I Asien, Afr. og Sydamer. er
der stadig en del s.
spedition (ital. spedire sende),
erhvervsmæssig besørgelse af forsendelse,
toldklarering m. m. af gods for andre.
Spee [Jpe:], Maximilian von (1861-1914),
ty. admiral. Kommanderede ty. eskadre
i Stillehavet v. udbruddet af 1.
Verdenskrig, slog eng. flåde ved Coronel 1. 11.,
gik til bunds med sin flådeafd. i slaget ved
Falklandsøerne 8. 12. 1914. - Efter S
opkaldtes det ty. lommeslagskib Admiral
Graf Spee.
speech [spi:tj] (eng.), tale, lille foredrag,
speed [spi:d] (eng.), fart, hastighed,
speeder [’spkdsr] (eng. speed fremskynde),
pedal, hvormed man regulerer farten af en
bil, idet man ændrer karburatorspjældets
stilling. Fods trykkes ned med foden for
at »give gas«. Tidl. benyttedes også
meget hånds,
speedo’me’ter [spido-] (eng. speed fart +
-meter), hastighedsmåler ved
automobiler; står ved en stålspiral i forb. m.
kardanakslen, hvis omdrejningstal derved
måles, s er bygget som en dynamo, hvis
strømydelse står i ligefremt forhold til
omdrejningstallet. Man har inddelt s-s
skive således, at man aflæser km/h i st.
f. ampere, men inddelingen er baseret på
en bestemt diameter for de oppumpede
dæk. s er oftest sammenbygget m.
kilometertælleren.
Speer [Jpe:r], Albert (S. 1905), ty.
nationalsocialist. Arkitekt, 1937
generalbygningsinspektør for Berlin, 1942 (efter Todt)
min. for rustning og ammunition og chef
for organisation Todt. 1943 leder for ty.
produktion i alm.; efter attentatet mod
Hitler 1944 leder for admin.
tremandsudvalg s. m. Goebbels og Himmler.
Modarbejdede 1945 Hitlers fortsættelse af
krigen; dømt 1. 10. 1946 af
Nürnberg-domstolen til 20 års fængsel for
krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden,
spege, gl. ord for at konservere ved tørring,

saltning og røgning,
spegesild, fede, saltede og krydrede sild.
spejderbevægelsen (eng. seout spejder),
ungdomsbevægelse, grl. 1907 i Engl. af
general Baden Powell med det formål at
opdrage drenge til sunde, praktiske
mennesker, samt skærpe deres sans for visse
etiske krav, der kommer til orde i
spejderloven; denne, som spejderen lover at
adlyde ved aflæggelse af spejderløftet,
kræver fædrelandskærlighed, pligttroskab,
sandhedskærlighed, hjælpsomhed,
godhed mod dyr m. m. s omfatter 3 grupper:
ulveunger (9-12 år), spejdere (12-17 år)
og ridderspejdere (rovere) (over 17. år);
aldersindd. varierer lidt i de forsk, korps,
s indførtes i Danm. 1909, der findes
(1949) flg. spejderkorps: Det Da.
Spejderkorps, Det Da. Pigespejderkorps,
KFUK- og KFUM-spejderne. De forsk,
landes spejderkorps er sammensluttede i
verdensspejderunionen i London, som
hvert 4. år arrangerer spejdermøder
(jamboreer), skiftevis i forsk, lande. Piges
er organiseret i lighed med drenges.
Spejderkorps, Det Danske (»de gule
spejdere«), stiftet 1909, organiseret i
ulveunger (8-12 år), spejdere (12-18 år)
og rovere (over 18 år). 1949: 20 142 medl.
spejl, 1) en plan ei. regelmæssig krummet
overflade, der er slebet så jævn, at
størrelsen af ujævnhederne er små i
sammenligning med lysbølgelængden, s
fremstilles af glas og/el. metal. Glass laves af
sort glas ei. glas m. sortlakeret bagside
samt glas, der er belagt m. tinamalgam,
forsølvet ei. belagt m. andet metal.
Metals laves af sølv, platin, aluminium,
bronze ei. spejlmetal. Historie. Den an-

4237

tikke tids polerede metalplader afløstes
i 13. årh. af glasplader belagt med
blyfolie og senere med kviksølvamalgam.
Store s blev længe luksusgenstande for
rige folk. Da de store spejlglas var
vanskelige at fremstille, findes i gl. s ofte
delte glas. - 2) arkit., a) blændingsfelt

Blændet dør med spejl i Kirke-Skensved
kirke, Københavns amt.

over dør ei. vindue, som indrammes af
muråbningens yderste led; b) glat flade
indrammet af profilerede led, f. eks.
fylding i dør, gavlfelt ei. lign.; c) de radialt
løbende marvstråler i træ. - 3) i
jagtsproget den hvide plet omkr.
hjortevildtets tarmåbning. - 4) søv., den flade, som
slutter skibets agterende. - 5) zool., hos
ænder metalskinnende, ofte livligt farvet
vingefelt.

spejlaflæsning,/)’’?., benyttes ved måling
af små drejningsvinkler, idet der på det
drejende system er fastgjort et lille spejl,
som kaster lys fra en lampe hen på en
målestok, hvorpå drejningen kan
aflæses.

spejlbind, hellæderbind af kalve- ei.
fåreskind; rammer med blind- ei. guldtrykt
ornamentering omslutter et - oftest
marmoreret - midtfelt af anden farvetone
(spejlet). Alm. i Danm. i 18. årh.; eng.
forbillede.

spejlbronze, hvid bronze m. ca. 35% tin.
spejlfrekvens, radiotekn. Ved
supermodtagere kan den samme station undertiden
høres ved to forsk, indstillinger, den
rigtige frekvens og s. Dette skyldes, at
modtagning er mulig ved oscillatorfrekvens
+ og 4- mellemfrekvensen,
spejlgalvanometer, galvanometer med

spejlaflæsning,
spejlglas, tykt støbt glas, der er poleret
på begge sider. Anv. til store butiksruder,
spejle m. m.
spejlgæs (Chlo’éphaga), sydamer. gæs m.
vingespejl.

spejljern, råjern med ca. 10-30%
mangan, 4-5% kulstof og under 1,3%
silicium, viser i bruddet store spejlende
flader af manganjernkarbid; bruges til
afsvovling i råjernsblanderen, som
afilt-ningsmiddel ved Bessemer- og
Martinprocessen og som forlegering,
spejlkikkert ei. reflektor, en kikkert, hvis
objektiv består af et parabolsk spejl, og
som følgelig er fri for kromatisk og
sfærisk aberration. Spejlbelægningen er
aluminium, der er mere holdbart end sølv
og reflekterer bedre i ultraviolet. Den
største s (Mount Palomar i California) har
en diameter på 5 m. (111. se tavle
Astronomiske Instrumenter),
spejlmetal, legeringer af kobber, tin, zink
og nikkel.

spejlmonogram, symmetrisk formet
dobbeltmonogram bestående af et retvendt
og et spejlvendt monogram,
spejlreflekskamera, d. s. s.
reflekskamera.

spejlsiden, i skovbrug betegn, for den flade
af træet, som i stammen har siddet
radialt, benævnt således, fordi marvstrlåerne
her fremtræder som småflader, spejle, der
i høj grad bidrager til at karakterisere
gavntræsorterne,
’spej’skobol’t (ty. Speise arsennikkel),
CoAs2, regulært pentagondodekaedrisk

4238

mineral, sølvhvidt med metalglans. Anv.
som koboltmalm.

Speke [spi:k], John Hanning (1827-1864),
eng. Afrika-forsker; søgte 1856-58 og
1860—63 efter Nilens kilder; opdagede
1858 Victoria-søen, som han fastslog var
Nilens hovedkilde.

spek’takel (lat. spectaculum syn), syn,
skue; optøjer, larm; klodset, latterlig
person.

spek’tra’l (af spektrum), som angår
spektret.

spektralanalyse, undersøgelse af et stofs
spektrum for derved at finde, hvilke
grundstoffer det indeholder (kvalitativ
s) og i hvilke mængdeforhold
(kvantitativ s), s anv. især ved metaller, hvis
spektre frembringes ved elektr. gnister
og undersøges med kvartsspektrografer
i ultraviolet.

spektralfarver, solspektrets farver: rødt,
orange, gult, grønt, blåt, violet (jfr.
spektrum og farver).

spektralfotometri, bestemmelse af
lysintensiteten for en lyskilde i
afhængighed af bølgelængden.

spektralklasser. Stjernernes spektre er
kontinuerte spektre gennemtrukket af
mørke absorptionslinier. Efter arten og
styrken af de forekommende
absorptionslinier inddeles stjernerne i s. De vigtigste
s i den på Harvard observ. udarb.
spek-tralklassifikation er følg: O-stjerner med
bl. a. linier af neutralt og ioniseret helium
samt brint; B-stjerner med linier af
neutralt helium og af brint; A-stjerner med
meget stærke brintlinier; F-stjerner med
noget svagere brintlinier samt metallinier,
bl. a. af calcium; G-stjerner med stærke
metallinier samt brintlinier; K-stjerner
med meget stærke metallinier og svagere
brintlinier; M-stjerner med meget stærke
metallinier, svage brintlinier og
molekyl-absorptionslinier (bl. a. af titanoksyd og
cyan), s underdeles efter et
decimalsystem, f. eks. A5 ml. A0 og F0, osv.
Solen har s GO. En stjernes
absorptionsliniespektrum afhænger i første række af
den gnstl. atmosfæretemp. Denne er
højest for de meget sjældne O-stjerner
(30 000°-100 000°), lavest for
M-stjer-nerne (2000°-3000°). Tyngdekraftens
størrelse har også nogen indflydelse Æn-

Spektralklasser udarbejdet på Harvard
observatoriet.

dringer i den kem. sammensætning fra
stjerne til stjerne spiller derimod kun en
lille rolle. Ved nøjagtige undersøgelser
kan man foretage en såk. todimensional
spektralklassifikation, hvorved både
atmosfæretemp. og tyngdekraftens
størrelse aflæses af spektret. Dette udformes
i praksis således, at foruden
atmosfæretemp. aflæses stjernernes energiudstråling
af spektret, hvad der har særlig bet. fordi

sammenligning af stjernernes lysstyrke

og energiudstråling giver deres afstand
(den spektroskopiske metode til
afstandsbestemmelse). Spektralklassifikation
foretages v. hj. af stjernespektre optaget med
spaltespektrografer ei., fortrinsvis, objek-

4239

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free