- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4240,4241,4242

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spektrallinier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spektrallinier

spergel

Herbert Spencer. Stephen Spender. Edmund Spenser. Baruch Spinoza.

tivprisme-spektre (smlgn.
astrospektro-skopi). Man har bestemt s for mange
hundrede tusind stjerner,
spektrallinier, lys af snævert begrænsede
bølgelængdeområder, som i et
spektroskop viser sig som skarpe lysende linier,
spektralserie, række af spektrallinier,
som med aftagende bølgelængde og
aftagende intensitet rykker nærmere sammen
på lovmæssig måde, idet rækken
konvergerer mod en grænsebølgelængde. Særlig
fremtrædende er s i simple spektre, f. eks.
brintspektrets Balmer-s, der dannede
grundlaget for Bohrs teori for
brintatomet. Udmåling af s tillader at bestemme
atomets ioniseringsenergi og energien af
atomets stationære tilstande,
’spektro-, vedr. spektrum.
spektro’gra’f (spektro- + -graf),
spektralapparat til fot. optagelse af spektre, ind-

rettet omtr. som et spektroskop, hvis
kikkert er erstattet med et fot. kamera
med lang brændvidde. Til undersøgelse
i ultraviolet må prismer og linser være af
kvarts ei. prismet erstattes af et gitter
(gitterspektrograf). For bølgelængder
mindre end 2000 Å, der absorberes af luft,
anv. en vakuumspektrograf med et
konkavgitter ei. med prismer og linser af
flusspat.

’spektroheliogra’f, instrument til
fotografering af Solen i monokromatisk lys.
Solfotografier med en s benyttes til
studier af Solens kromosfære og
protuberanser.

’spektroheliosko’p, et med
spektrohelio-grafen analogt instrument til visuelt
studium af Solen i monokromatisk lys.

spektro’me’ter (spektro- + -meter),
apparat indrettet som et spektroskop, men
forsynet med en inddelt kreds, hvorpå
kikkertens drejning kan aflæses.
Benyttes især til måling af brydningsforhold
for forsk, bølgelængder.

spektro’sko’p (spektro- + -skop),
spek-tralapparat til visuel iagttagelse af
spektre. Et prisme-s (ill.) består af en kolli-

mator K, der gør lysstrålerne fra en
snæver spalte S parallelle, prismet P og en
kikkert T til iagttagelse af spektret.
Undertiden anv. det ligesigtende s, hvor der
med fl. prismer af forsk, glassorter opnås
en farvespredning, men ingen afbøjning,
spektrosko’pi’ (spektro- + -skopi), læren
om spektrene og deres relation til
atombygningen. Emissionsspektre, der er
spektre af lys, der udsendes af lysende
legemer, deles i flg. grupper: 1) kontinuerte
spektre, der udsendes af glødende faste

og flydende legemer, og som indeholder

alle bølgelængder uden nogen afbrydelse;

2) liniespektre ei. atomspektre, som
udsendes af lysende grundstoffer i luft- ei.
dampform, og som består af et større ei.
mindre antal skarpe spektrallinier med
bestemte bølgelængder, karakteristiske
for det pågældende grundstof; 3)
båndspektre, ei. molekylspektre, der udsendes
af lysende luftformige kem. forbindelser,
og som består af et stort antal
tætliggende linier, ordnede i karakteristiske
bånd. - Absorptionsspektre, der er spektre
af lys, der har passeret et absorberende
stof, kan deles i de samme tre grupper
som emissionsspektrene. Bedst undersøgt
er liniespektrene, hvori der er fundet talr.
lovmæssigheder (spektralserier,
multipletstruktur), som alle viser, at
frekvensen for enhver spektrallinie er lig med
differensen ml. to såkaldte termer. Disse
termer er ved Bohrs atomteori tydet som
energiindhold i atomets stationære
tilstande, som følgelig kan bestemmes af
spektrene, der derved giver oplysning
om elektronbevægelserne i atomet. Man
kender bølgelængderne for omtr. 200 000
spektrallinier fra atomer og ioner af de
fleste grundstoffer med stor nøjagtighed,
ofte med 6-7 cifre. Også båndspektrene
viser talr. lovmæssigheder, der ved
kvanteteoriens hjælp kan give oplysninger om
molekylernes bygning, f. eks. om
afstanden ml. atomerne i molekylet og deres
svingninger.

’spektrum (lat: billede), den farvede
lysplet, som dannes, når lys af forsk,
bølgelængder falder i bestemt rækkefølge på
forsk, steder af en skærm. For synligt lys
er rækkefølgen fra lange mod korte
bølger: rødt, gult, grønt, blåt og violet. Et
s frembringes enten ved lysets brydning
i et prisme ei. ved lysets bøjning og
interferens fra et gitter i dertil indrettede
spektroskoper ei. -grafer. Undersøgelser
af stoffernes spektre behandles under
spektroskopi og spektralanalyse. Betegn,
s anv. også ved partikler, der opdeles
efter hastigheder (hastigheds-s) ei. masse
(masse-s) samt ved røntgenstråler
(rønt-gen-s). (111. se tavle Farver og Spektre).

speku’lan’t (lat. speculari se sig omkring),
person, der driver
spekulationsforretninger. Bygger han sin spekulation på
forventning om prisfald, kaldes han
baissist, forventning om prisstigning haussist.

spekulation (lat. speculari se sig omkring),
1) filos., forsøg på uafhængigt af
erfaringen at nå til en verdensopfattelse; 2)
økon., forretningsdisposition, især køb
og salg, foretaget ud fra subjektiv
vurdering af den fremtidige prisudvikl. Da
enhver forretningsmæssig disposition
indebærer et subjektivt skøn over
fremtiden, er der et s-moment i al forretning,
s anv. spec. om forsøg på gnm. børsernes
terminshandel at tjene på
prisvariationerne ved overtagelse af prisrisikoen for
andre.

spekulationspapir, værdipapir, især
aktier, der er underkastet stærke
(konjunktursvingninger, og som er genstand for
livlig omsætning.

’spekulati’v (lat. speculari se sig omkring),
som angår spekulation; tænksom,
grublende. - speku’le’re, gruble, grunde;
planlægge transaktioner for at skaffe sig
økon. vinding ei. fordele.

Spellman [’spælman], Francis Joseph (f.
1889), USA-kardinal, udd. i USA og Rom.
Pavelig sekretær 1925, biskop 1932, 1946
kardinal-ærkebiskop af New York. Leder
af USAs katolikker. Har, især under 2.
Verdenskrig, udført en række vigtige
diplomatiske hverv.

spel’t (senlat. spelta) (’Triticum ’spelta), en
hvedeart, som endnu dyrkes i nogle egne
af Ml.-Europa.
Spemann [’Ipe:-j, Hans (1869-1941), ty.
zoolog og embryolog. Undersøgelser over
æggets første udviklingstrin. 1935
Nobelpris i fysiol. og medicin.
Spenborough f’spænbra], by i N-Engl.
SV f. Leeds; 37 000 indb. (1948).
Tekstil-og maskinindustri.
Spencer [’spænsa], Herbert (1820-1903),
eng. filosof og ingeniør. Fremsatte i en
lang række skrifter (System of Synthetic
Philosophy, 1862-92) en systematisk
udviklingsfilosofi. I First Principles (1862)
definerer han udvikling som en forandring
fra noget ensartet og enkelt til noget
uensartet og sammensat, hvorefter han anv.
denne ide på fys., biol., psyk. og sociol.
områder. Det for individet aprioriske
skyldtes efter S forfædrenes erfaringer.
Al erkendelse er opfattelse af relationer,
det absolutte er uerkendeligt. I etik,
pædagogik og politik var S udpræget
individualist og utilitarianer, modstander af
statsindgreb. (Portræt),
spencer (da. [’spæn’sar] (efter den 2. jarl
af Spencer (1758-1834)), kort,
tætsluttende trøje, først båret ca. 1800. s betegn,
nu et ærmeløst bryststykke ei. blot et
par seler fastgjort på en nederdel.
Spencer’s Gulf [’spænsaz ’gätfj, bugt på

Austr.s S-kyst, 0 f. Eyre Halvøen,
spen’da’bel (lat. spendere give ud),
rundhåndet, flot.
Spender [’spænds], Stephen (f. 1906), eng.
digter. Har ligesom Auden og C. Day
Lewis næret kommunist, sympatier, og
søger at forsone sin udprægede
individualisme med nødvendigheden af et
kollektivt samfundssyn. Digte: Oxford Poetry
(1929, 1930), Poems (1932), Ruins and
Visions (1942) o. a. (Portræt),
spen’de’re (lat. spendere), give ud,
ofre.

Spener [’Jpe:n3r], Philipp Jakob
(1635-1705), ty. teolog, pietismens fader.
Fremlagde i Pia desideria (1675; fromme
ønsker) sit program til kirkeforbedring.
Præst i Frankfurt, Dresden og Berlin.
Virkningsfulde blev især hans Bedencken
(7 bd.), med praktisk-kirk. råd.
Spengler [ ’fpærjlsr J, 1) Lorenz (1720-1807),
ty.-da. kunstdrejer; rav-og elfenbensarb.;
adsk. findes på Rosenborg. 2) [’spæVlsr]
Joh. Conr. (1767-1839), da. kunstdrejer
og kunstkammerforvalter, søn af 1).
Reddede det meste af malerisaml. ved
Christiansborgs brand 1794.
Spengler [’Ipærjlar], Oswald (1889-1936),
ty. filosof. Hævdede i Der Untergang des
Abendlandes (1918-22), at kulturerne er
som planter, der spirer, vokser og visner,
og at spec. nutidens kultur er på sit sidste
stade. Ml. de forsk, kulturers udvikling
mente S at kunne påvise en vidtgående
parallellisme, men hans metode er
dilettantisk indtil det groteske.
Spenser [’spænsa], Edmund (1552-99),
eng. digter. Embedsmand på Irland.
Hovedværk: The Faerie Queene (1590,
1596), et langt allegorisk digt om
adelsmandens rette dannelse. Desuden
hyrdedigtene The Shepheardes Calendar (1579),
sonetterne Amoretti (1595) m. m. S
betragtes som tidens største digter næst
efter Shakespeare. (Portræt).
Spentrup, da. stationsby
(Randers-Had-sund). I S var Blicher præst 1825-47, og
på kirkegården ligger han og hans hustru
begravet.
Spe’ranskij, Mihail M.
(1772-1839), russ.
politiker. Vandt Alexander 1.
for reformer efter fr.
mønster og for selvstændig
stilling for Fini. Styrtet 1812. ’
Under Nikolaj 1. atter
fremtrædende,
’sper’gel (senlat.)
(’Sper-gula), slægt af nellikefam.
(fladstjernegruppen), urter
med linieformede,
tilsyneladende kransstillede
blade; almindelig s (S.
arvensis) er ukrudt på tørre
marker; en kulturform
dyrkes som foderplante. Spergel.

424O

4241

4242

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free