- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4243,4244,4245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spektrallinier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sperillen

spillekort

Spe’rillen, no. sø i Ringerike; 25 km*;

gennemstrømmes af Begna.
■Sperling, Otto (1602-81), da. læge. Nøje
knyttet til Ulfeldt, indblandet i sagen
mod Dina Vinhofers, efter 1654 bosat i
Hamburg. Lokkedes 1664 bort fra
Hamburg og fængsledes af da. reg., indespærret
i Blåtårn til sin død. Efterladt selvbiografi,
’sperma (gr: sæd), betegn, for de hanlige
kønsceller, spermatozoerne, med de
sekreter, hvori de er opslemmede.
spermacet [-’sæt] (lat. sperma sæd +
cetus hval), hvalrav, hvid krystallinsk
masse, fortrinsvis af palmitinsyrens
cetyl-ester, der udskilles af spermacetolien fra
kaskelottens hovedskal. Anv. i den
kosmetiske industri og til lysfabrikation,
spermacethval, d. s. s. kaskelot,
spermacetolie, lysegul olie, der fås efter
frapresningen af spermacet, består af
fedtsyreestere af cetylalkohol og andre
højere alkoholer, samt glycerin. Tekn.
anv. især til smøreolier. Har den særlige
egenskab, at den ikke bliver harsk,
spermato- (gr. sperma sæd), sæd-,
spermatocy’stitis [-sy-] (spermato- + gr.
kystis blære + -itis), betændelse af
sædblæren.

spermato’fo’r (spermato- + -for) betegner
hos forsk, dyr den kapsel, inden i hvilken
sæden afgives af hannen. Findes bl. a.
hos blæksprutter og visse insekter,
spermato’ fytter (spermato- + -fyt),
frøplanter.

sperm atoge’nese (spermato- + -genese),
sædcellernes dannelsesproces, der former
sig som en vidtgående differentiering af
en celle.

spermator’rhé [-’re’] (spermato- + gr.
rhein flyde), sædflod, sjælden lidelse, hvor
sædblærerne tømmes ved afføring ei.
vandladning,
spermato’zo’ (spermato-+ gr. zöon dyr) ei.

stedfim, sædcelle,
spermioge’nese (gr. sperma sæd +
-genese), d. s. s. spermatogenese.
Sperrbrecher [’Jpærbræxar] (ty. S perre
(mine)spærring + Brecher en
gennembryder), specialskib, der kan anv. til
strygning af magnetminer. S er ikke
afmagnetiserede, men danner med deres
elektr. sløjfe tværtimod et meget
kraftigt fremad-nedadvendt elektromagn.
felt, der skal bringe de magn. miner til
detonation forude for S.
Sperrle [’Ipærla], Hugo (f. 1885), ty.
flyvergeneral, ledede ty. Condor-legion i
sp. borgerkrig og luftangrebene mod Engl.
1940-41. Krigsforbryderproces; frikendt
1948.

sperry’lit, PtAs%, tinhvidt
platin-arsenmineral. Forekommer som indblanding i
nikkeimagnetkismalme, der leverer ca.
halvdelen af verdensplatinprod. (Canada,
Transvaal).
Spes [spæs] (lat.), i rom. rel. håbet
personificeret som guddom.
Spessart [’fpæsart], ty. bjerglandskab N
f. Main, opbygget af sandsten, skovklædt.
Højeste punkt er Geiersberg (585 m).
spex (fork. af lat. spectaculum skuespil),
en særlig art (sv.) studenterrevyer og
amatør-komedier af komisk-satirisk
virkning, ofte ved anakronismer.
Speyer [’Ipaiar], vigtig ty. industriby ved
Rhinen, i Rheinland-Pfalz; 30 000 indb.
(1939). Berømt romansk katedral
(»Kai-serdom«), grl. 1030. Romernes Augusta
Nemetum, bispesæde fra 610. I 16. årh.
hypp. rigsdage i S, bl. a. 1529, da de
evangeliske rigsdagsmedl. protesterede
mod det kat. flertals beslutn.
Spezia, (La) [la ’spætsia], ital. by i
Ligu-rien; 122 000 indb. (1947). Grl. 1371. Var
vigtigste ital. flådehavn. Ødelæggelser
ved allierede luftangreb især juni 1943.
Sphagnum [’sv-], lat. navn for tørvemos.
Sphenophyllum [sveno’f-] (gr. sfén kile
+ fyllon blad), uddød slægt af
urteagtige planter med kileformede
kransstillede blade; beslægtet med padderokker.
Vandplanter ei. slyngplanter fra karbon
og perm.

sphincter [’sfrrçk-] (af gr. sßngein
sammensnøre), ringformet lukkemuskel.
’Spica (lat: aks), stjernen a i
stjernebilledet Jomfruen,
’spica (lat: aks), en forbinding over et led,

4243

Spica: fingerforbinding.

hvor den ene bindtur delvis dækker den
anden, så forbindingen får lighed med et aks.
spic’cato (ital. spiccare springe), mus., ved
strygeinstrumenter en art hoppende
buestrøg, tydelig adskilt,
spids (ty.), fællesbetegn. for forsk., oftest
ret langhårede, spidssnudede og lavbenede
hunderacer. Hertil den grønl. hund,
samojedes, lappehund, elghund.
spidsand (’Anas a’cuta), slank, langhalset

svømmeand. Forlængede halefjer, grønt
spejl. Hannen i forårsdragt m. brunt
hoved, hvide halssider. Ret alm. i Danm.
Trækfugl,
spidsartikel, d. s. s. leder,
spidsbuestil, populær betegn, for
gotikken, hvor spidsbuen er den
karakteristiske bueform,
spidsbuk, råbuk m. ugrenet gevir,
spidsende, på mufferør den muffeløse ende.
spidsgatter, lystfartøj, i hovedtræk
rigget som kutter, men skroget er spidst
agter (deraf navnet). - spidsgattet
kaldes et kravelbygget fartøj med spids
agterende.

spidshakke, hakke til rydning af stubbe
og sten.

spidshalet kjove (Sterco’rarius
para’si-ticus), knap hættemågestor kjove. De
midterste halefjer forlængede. Alm. i
nordl. og arktiske egne. Sjælden i Danm.
Tager bytte fra måger. Kan selv fiske;
æder også bær.
spidshjort, ung hjort m. ugrenet gevir,
spidskolumne ei. spids, i bogtryk sidste
side i et afsnit ei. en bog, som regel med
færre linier end de øvrige sider. Navnet
opstod i ældre tid, da en sådan side
formedes nedefter i en trekant,
spidskugle, populær benævn, for
cylin-dro-ogivalt projektil til riflede
håndskydevåben.

spidskål, en sort hovedkål, der udvikler
sig tidl. end hvidkål, men ikke er så
holdbar. Hovedet langagtigt og spidst,
spidsmus (So’ricidae), fam. af små, muse-

lign., langsnudede insektædere. Kun 2
fortænder i undermunden,
bagkindtænderne brede, flerspidsede. Lever af
insekter, orme, små hvirveldyr. Graver
gange i jorden; natdyr. I Danm. den
almindelige s (Sorex araneus), lidt
mindre end husmusen, sort på oversiden, grå
på undersiden, samt dværg-s og vand-s.
Til s hører den i Middelhavslandene
forekommende Pachyura etrusca, Jordens
mindste pattedyr, godt 4 cm.
spidsrod (ty. spiess spidskæp + rute ris),
middelalderlig straf, senere anv. i
militær-strafferetten. Den skyldige skulle løbe
ml. to rækker af personer, der slog ei.
ståk ham med deres våben.

4244

spidsrotte, 1) d. s. s. desman; 2) asiat.

pindsvin (Gymnura) uden pigge,
spidsrør, rør-formstykke til formindskelse

af en rørlednings tværsnit,
spidssnudebiller (’Apion), ganske små
snudebiller m. lang spids snude. Gnaver
huller i kløverblade, kål, lucerne.
Skadelige.

spidstæller, apparat til tælling af atomare
partikler, indrettet som en Geigertæller,
hvor tråden er erstattet af en metalspids.
Spiekeroog [Jpi:k3r’o:k], en af ty. Øst-

frisiske Øer; 15 km2 ca. 500 indb.
Spielhagen [’Jpi:lha:g3n], Friedrich (1829
-1911), ty. forfatter. S-s liberale
samfunds-romaner var tidl. meget læst, også i
Danm. Hammer und Amboss (1869, da.
1871).

’spi’eser (ty.Spiess spyd), i bogtryk
mellem-rumstyper, som under trykningen er
trukket op i højde med skriften og derved
giver aftryk på papiret,
spiger [’spi’yar] (mnt.), stort søm; anv. i

skibsbygning,
spigertønde, henrettelsesmåde, omtalt i
folkeviserne; forbryderen rulledes til døde
i en tønde, besat med spigere,
spikolie, 1) æterisk olie, destill. af den
vilde plante Lavendula spica (S-Frankr.
og Span.); ligner lavendelolie og anv. som
billig erstatn. for denne til parfumer og
sæber; 2) (ty. Spicköl), indfedtningsolie
(spindeolie) for uld.
spil, 1) jur. handlinger foretaget efter
bestemte regler af to ei. fl. personer for
underholdnings skyld ei. for at hidføre, at en
af deltagerne skal have økon. fordel på de
andres (den andens) bekostning. Ingen er
pligtig at betale, hvad han bliver skyldig
i spil. For hasardspil kan deltagerne under
visse omstændigheder straffes. 2) zool.,
hos fuglene de komplicerede ceremonier
og danse, der foregår forud for parringen,
spil (holl.), søv., mek. vinde ei. tromle,
hvormed man med forholdsvis ringe
kraft kan løfte en svær vægt. Anv. f. eks.
ved losning og lastning, drivkraften kan
være damp, motor, elektricitet ei. alm.
håndkraft. Rattet er et lille spil med

stort håndhjul til bevægelse af rorpind og
dermed roret,
spildedamp, afgangsdampen fra damp-

kraftmaskiner,
spildevand, det vand, der bliver til overs
i husholdningen, tillige med det vand, der
er anv. til bortskylning af affaldsstoffer;
spildevands rør, glaserede lerrør,
cementrør og asfalterede støbejernsrør til
bortledning af s.
spildevandsgas, gas der fremkommer ved
anaerob bakteriegæring til rensning af
spildevand. Består væsentligst af metan;
anv. sine steder til opvarmning osv.
(Nedre) brændværdi ca. 5000 kcal/m3.
(Jfr. kloakgas),
spiler (af (ud)spile), søv., stor fok på
lystfartøj.

spi’lit (gr. spilds sten), en slags diabas med

albit i st. f. labrador,
spillebord, mus., i et orgel stedet, hvor
orgelspilleren sidder, altså hvor manualer,
pedal og registerudtræk er anbragt,
spilledåse, mekanisk musikinstrument,
hvor en valse, der er besat med korte nåle,
passerer en række metaltunger af forsk,
længde. Alt efter nålens anbringelse og
tungernes længde kan der frembringes
forsk, melodier,
spillekort. Kortspil indførtes fra
Orienten, og kortenes hjemland er muligvis
Indien. De ældste kendte s stammer dog
fra Ital. Fra 15. årh. tryktes s i
kobber-Stik ei. træsnit, også skabeloner anv. især
til håndkolorering. De ældste da. s
stammer fra 18. årh.s slutning. Bedst kendt er
whist-, tarok-, spå-, kabale- og da. gnav-

4245

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free