- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4246,4247,4248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spektrallinier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spillemand

Spinoza

Spillekort. Fra venstre: italiensk, 1575 (af en stadig anv. type); fransk, 18. årh. (forestillende Ludvig 15.;) engelsk, 1765;
wiener-tarokkort, 1820; dansk, 1875; amerikansk, 1881; tysk, 1897.

kort, i Kina også skåk- og dominokort.
s fremstilles nu i farvelitografi,
spillemand, mil., indtil 1909 fællesnavn

for musikerne i hær og flåde,
spiltov (spil tremme + oldn. td
faststampet plads), opr. hestebås, nu stolpeværk,
der adskiller båsene,
spiltromle, tovtromlen i et hejsespil.
spin (eng: rotere), 1) fys., den egenskab
ved elektroner og andre atomare
partikler, at de roterer om sig selv og derfor
besidder såvel et mek. impulsmoment
som et magnetisk moment. 2) manøvre
med en flyvemaskine, under hvilken denne
roterer omkr. sin længdeakse samtidig
med at flyvningen foregår lodret nedad,
s, der kan opstå ved en fejlmanøvrering,
er ufarlig, når flyvehøjden er
tilstrækkelig stor.

spina (lat: torn), 1) med., rygsøjlen; 2)
ar-kæol., et ca. 2 m h. murværk, der i det
rom. cirkus løb i bygningens længdeakse
og skilte rendebanens to sider,
spi’na’l (lat.), hvad der vedrører spina,

hvirvelsøjlen,
spinalganglie (spinal + ganglie),
ansamling af nerveceller på rygmarvnervernes
bageste rod.
spinallammelse, lammelse, der skyldes
rygmarvssygdomme (jfr. spinalparalyse),
spinalmeningitis (spinal + meningitis),

betændelse af rygmarvens hinder,
spinalparalyse (spinal + paralyse),
lammelse af rygmarven (eller rettere, visse af
dens baner). Erbs spastiske s (beskrevet
af den ty. læge Wilh. H. Erb (1840-1921))
er en syfilitisk rygmarvslidelse, der især
angriber pyramidebanerne i rygmarven.
En anden spastisk s er arvelig
(ikke-syfilitisk) og viser sig som
fremadskridende svind af pyramidebanerne. Begge
sygdomme medfører stivhed af benenes
muskler, hvorved gangen bliver slæbende,
spinalpunktur, d. s. s. lumbalpunktur.
spinalvædske, d. s. s.
cerebrospinal-vædske.

spi’na’t (pers. isfänäkh) (Spi’nacia
ole-1racea), enårig køkkenurt, hvis blade er
rige på A- og C- vitaminer og mineralsalte,
spind, zool., kirteludskillelser, der stivner
til fine tråde. Forekommer hos mange
dyr, navnlig edderkopper og insekter,
spindefiskeri (eng. to spin rotere),
lystfiskeri efter gedde, aborre, laksefisk og
visse saltvandsfisk, hvorved fiskeren
med ret kort stang kaster et til en line
fæstet kunstig agn ei. en død agnfisk
(spinder) indtil 50 m ud i vandet og derpå
spoler linen op, hvorved spinderen roterer
gnm."vandet,
spindehus, ældre betegn, for tugthus

(fangerne spandt i straffetiden),
spindel (ty: ten), aksel, især anv. om
aksler i ure og ventiler og hovedakslerne i
værktøjsmaskiners spindeldokke.
spindelaber (spindel, forældet ord i bet.

edderkop), d. s. s. klamreaber.
spindelgang, gangmekanisme i ure.
spindelolie, relativt lavtkogende og
lavviskos smøreoliefraktion af jordolie; anv.
til smøring af hurtigtgående maskindele
med relativt ringe lejetryk.
spindeltrappe, trappe, hvis forvange er
erstattet af en søjle (spindelen); er bl. a.
alm. i kirketårne,
spindelvæv (spindel, forældet ord i bet.
edderkop), edderkoppernes, særlig
hus-edderkoppens spind,
spindemide (Tetra1 nychus tele’arius),
en mide, der overtrækker undersiden af
lindeblade m. et stort spind.

spindemøl (Hypono’meuta),
småsommerfugle, hvide sortprikkede vinger.
Larverne lever af blade; overspinder
planterne m. hvidt spind. Hertil æbles,
spindere (Bom’bycidae), fam. af hårede,
plumpe natsommerfugle. Hunnerne ofte
vingeløse, hannerne m. kamformede
følehorn. Larverne ofte langhårede. Hertil
silkesommerfugl, pensels, fyrres, nonne,
løvskovsnonne, bøgenonne, processionss,
natpåfugleøje, hermelinskåbe m. fl. Fl.
arter alvorlige skadedyr,
spinderok, redskab til håndspinding (jfr.
spinding) af garn; har endnu bet. for
fremstilling af fint hørgarn,
spindesiden (modsat sværdsiden), gl.
slægtshist. betegn, for alle kvinder i een
slægt og for mænd, der nedstammer fra
denne gnm. kvindeled. s stammer fra
kvindens tilknytning til spinderokken,
spindestoffer er de fibre ei. taveformede
materialer, hvoraf der spindes garn. De
er alle karakteriseret ved stor længde i
forhold til tykkelsen, men adskiller sig
ved kemisk sammensætning, idet
plante-tavestofferne bomuld, hør, hamp, kokos
(coir), jute osv. samt de fleste sorter
(halvsyntetisk) kunstsilke består af
cellulose, mens de dyriske tavestoffer uld og
silke samt f. eks. kaseinuld er
æggehvidestoffer. Dertil knytter sig de
fuldsyntetiske taveformede formstoffer, der er
fremstillede af råstoffer ei. mellemprodukter
i den kem. industri; af disse har nylon
hidtil fået størst anvendelse.

Ved forbrænding udvikler cellulosen
sure dampe og lugter som brændt papir,
mens de andre taver udvikler alkaliske
dampe, idet uld og silke brænder med en
lugt af brændt hår og nylon med en lugt
af selleri. Denne brændprøve kan bruges
til en grov orientering ved
fiberidentifikation, mens det mikroskopiske billede viser
de enkelte tavers struktur.Naturs-s
varme-isoleringsevne og andre egenskaber beror
på en særlig udviklet mikrostruktur, som
kunsts savner,
spinding, den teknik, ved hvilken garn af
vilkårlig længde
dannes ved
sammensnoning af
relativt korte
tekstiltaver. Ved
hånds haves kun
een arbejdsgang.
Det
forbehandlede materiale
(kartet uld ei.
heglet hør)formes
til en passende
væge, der
anbringes på en stang.
Med venstre hånd
trækkes taver ud
af vægen og
fæstes til en med en
tung skive af
metal ei. sten forsy- ,
net ten, der
sættes i roterende
bevægelse, hvorved det udtrukne stykke
bliver snoet og derefter opviklet på tenen.
Med spinderokken opnår man en
kontinuerlig arbejdsgang, idet tenen sættes i
omdrejning ved en trædemekanisme.
Begge hænder er derved frie til ordning
af taverne. Snoning og opvikling foregår
samtidig ved hj. af vingen (b), der roterer
uden om spolen. Ved maskins foretages
først en bearbejdning af taverne:
sortering, rensning, blanding, opplukning m.

m., alt efter tavernes art. Således bliver
bomuldstaver kartet på roterende valser
besat med ståltrådstænder; det tynde,
lette karteflor samles i en tyk væge. Uld,
der indeholder meget snavs, sand og fedt,
bliver renset i særl. uldvaskemaskiner og
ofte før s blandet med andet materiale.
Medens uld til kamgarn både kartes og
kæmmes bliver uld til strøggarn kun
kartet. Den egl. s deles i fors, ved hvilken

R ingsp indemask ine.

vægerne snoes og strækkes svagt, og
fins af det dannede forgarn. Som
s-maskine anv. selfactoren og
ringspindemaskinen.

Med s betegnes nu også formningen
af tynde, bøjelige og elastiske
kontinuerlige taver (filamenter) af forsk,
form-stoffer som kaseinuld, viskose, nylon (jfr.
kunstsilke) m. m.
spindlere (Arachno’idea), gruppe af
leddyr, omfatter klassen Chelicerata undt.
dolkhaler. Ejendommelige ved at bryst og
hovede er sammensmeltede, oftest 4 par
ganglemmer, 2 par mundlemmer,
overkæberne ei. chelicererne foran munden,
underkæberne ei. palperne bagved
munden. Bagkroppen, der kan være leddet ei.
uleddet, lemmeløs. Spindeevnen stærkt
udviklet. Hertil skorpioner, mejere,
mosskorpioner, edderkopper og mider,
spindplanter, kulturplanter, hvorfra der
fås spindemateriale, ofte basttaver fra
stængel ei. blade, f. eks. hør, hamp, agave;
af andre spindplanter anv. hårene
(frøulden) f. eks. bomuld,
spi1 nel’ (Ut.spina torn), MgAl2Ot, regulært,
mest rødt mineral m. stærk glasglans og
hårdhed 8. Forekommer i ultrabasiske
bjergarter og som kontaktmineral. Klar
rød ædel s anv. som ædelsten (Ceylon,
Indien).

Spi’nello Are’tino (egl. Spinello di Luca
Spinelli) (ca. 1346-1410), ital. maler, f. i
Arezzo, virksom her og i Firenze.
Madonna med Barnet, der Leger med en Fugl
(kunstmus., Kbh.),
sni’net (ital. spinetta, efter venetianeren
Giovanni Spinetti(ca. 1500)),
musikinstrument, mindre udgave af cembalo,
spi’no’l (lat. spina torn, tap) ei. pinol,
konisk tap til understøtning af mindre
aksler og arbejdsstykker på
værktøjsmaskiner.

Spinola [’spinola], Ambrosio, Markis af
(1569-1630),-sp. feltherre, f. i Genova.
Erobrede 1604 Oostende fra Moritz af
Oranien, 1625 Breda (malet af Velazquez).
Spinoza
’no:zaj, Baruch (Benedict)
(1632-77), nederl. filosof, jøde. S var
skaber af det betydeligste rationalistiske
filos. system. Bortset fra en kritik af
Descartes’ filos. udgav han i sin levetid
kun Tractatustheologico-politicus (1670),
hvis grundlæggelse af bibelkritikken
vakte så megen harme, at han afholdt sig

4246

4247

4248

Spinderok, a. [-rokkehoved, b. vinge, c. spole,
d. rokkehjul, e. pedal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free