- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4249,4250,4251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spektrallinier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spintariskop

spirometer

fra at lade sine andre skrifter trykke; de
udkom først efter hans død. I Tractatus de
intellectus emendatione skelnede han ml. 3
stadier i erkendelsens udvikling: først
grov erfaring, så lovformulerende
videnskab og endelig intuitiv helhedsopfattelse,
hvor alt kan ses »sub specie æternitatis«
(fra evighedens synspunkt). Selve
systemet udviklede S i hovedv: Ethica, more
geometrico demonstrata (Etik, bevist på
mat. måde), if. hvilket tilværelsen er en
substans, gud ei. naturen, der består ved
sig selv og forstås ved sig selv, men som
fremtræder under uendelig mange
attributter, hvoraf mennesket kun kender ånd
og materie. Som parallelle sider ved
substansen kan de ikke påvirke hinanden,
men danner hver for sig en kausalkæde og
er udtryk for et og det samme
(identitetshypotesen). Enkelttingene i verden, som
ikke består ei. forstås ved sig selv, kaldes
»modi«. Som modus er mennesket led i
verdensordenen og har ingen fri vilje.
Dets inderste væsen er
selvopholdelsesdriften, og eftersom denne tilfredsstilles
ei. ej fremkommer glæde, lyst ei. .sorg,
ulyst. Den højeste glæde: »Amor
intellectus dei« (den intellektuelle kærlighed
til gud) nås ved menneskets forståelse af
sig selv som et nødvendigt led i helheden,
idet denne følelse er en del af guds
uendelige kærlighed til sig selv. (Portr. sp. 4241).
spintari’sko’p (gr. spintharis gnist +
skop), tidl. anv. demonstrationsapp. til
iagttagelse af a-partikler v. hj. af
scin-tillationer på en fluorescerende skærm,
spi’o’n (ital. spiona, af mht. spehen spejde),
person, der i det skjulte udforsker forhold,
der er bestemt til at hemmeligholdes,
navnlig mil. hemmeligheder. Spionage
[-■naija] straffes i Danm. med bøde, hæfte
ei. i graverende tilf. med fængsel i indtil
16 år; i krig if. mil. straffelov af 7. 5. 1937
med døden,
spir (oldnord. spira tynd stamme), slank
topafslutning på tårne ei.andre bygninger,
spi’rakler (lat. spirare ånde), åndehullerne

hos insekter,
spi’ra’l (lat. spira snoning), mat., plan

Logaritmisk spiral.

snor sig om et punkt. Figurerne viser to
eks. på s. Tænker man sig, at et punkt P
gennemløber kurverne, vil den på fig.
angivne vinkel v ved Arkimedes’ s vokse
proportionalt med P’s afstand fra O og
ved den logaritmiske s proportionalt med
denne afstands logaritme,
spiralbor, bor m. spiralformede spånriller,
spiralfold, skrueformet forløbende fold i
tarmens bageste del hos visse primitive
hvirveldyr (rundmunde, tværmunde,
enkelte benfisk),
spiral-galakse ei. spiraltåge, et
stjernesystem uden for vort mælkevejssystem,
hvor stjernerne i de ydre dele af systemet
har en sådan rumlig anordning, at
spiralstruktur, f. eks. to spiralarme,
fremkommer. Spiralstrukturen er omtrent plan.
Når en s ses fra kanten (d. e. med
synslinien parallel med s-s plan), udviskes
spiralstrukturen. Vort mælkevejssystem
er muligvis en s. (111.).
spiralornamentik, sammenkædede
spiraler i dekorative
mønstre;
dominerende stilart i
ældre bronzealder.

4249

spiralsvejs te rør har svejsefugen liggende
i en skruelinie; de anv. til større
dampledninger m. stort tryk.
spiraltåge, d. s. s. spiral-galakse,
spi’ran’t (lat. spirare ånde), fortet.,
hemme-lyd, frikativ, en konsonant, der
artikuleres ved et hemme, men ikke fuldstændigt
lukke, etsteds i mundhulen f. eks. f, j.
Spirbakken, 22 m h. klitparti, 9 km SV f.
Skagen.

spireevne angives ved den procentdel af
frøene, der kan spire ved gunstige
betingelser.

spirehastighed angives ved den
procentdel af frø, der spirer efter en vis, kort tid.
Vigtig for bedømmelse af frø.
spirekasse, flad tremmekasse, til
forspiring af kartofler.
’Spirifer (lat. spira snoning + ferre bære),
slægt af brachiopoder med spiralformet
armskelet og lige hængselrand.
Forekommer hyppigt i aflejringer fra gotlandium
til perm.

spi’ril’ler (lat. spira snoning), stive,

skrueformede bakterier,
spiring, bot., vækst, hvorved frø, knolde,
løg og sporer udvikles. Betingelse for s er
vand, varme, ilt. Hvis s ikke finder sted
trods gunstige betingelser, er frøet osv.
enten dødt ei. i hvile,
spiri’tisme (lat. spiritus ånd), tro på, at
afdødes ånder enten umiddelbart ei. gnm.
medier på forsk, måder kan meddele sig til
nulevende. Moderne s begyndte i
Hydes-ville i USA 1848 og er blevet en
verdensbevægelse. spiritistisk, vedr. s.
spiritu’a’le’r (lat. spiritus ånd), den

strenge fløj af franciskanerne,
spiritua’lisme (lat. spiritus ånd), 1)
filos. opfattelse af tilværelsen som værende
af åndelig (immateriel) natur; 2) teol.,
overdreven åndeliggøreise af Gud, det
onde, frelsen og andre teol. begreber,
spiritu ’ei’ åndrig, åndfuld,
spiritu’osa (nylat. spiritus vinånd),
betegn. for alkoholholdige drikkevarer med
mindst 25% alkohol,
spiritu’oso (ital., af lat. spiritus ånd),

mus., åndfuldt, livfuldt,
spiritus (nylat: vinånd) gl.kem. samt
farm. betegn, for forsk, flygtige stoffer,
nu især om ætylalkohol og opløsninger i
dette stof, f. eks. s concentratus, s dilutus,
s jodi osv. (jfr. alkohol),
spiritus asper (lat: hårdt pust), sprogv.,
(tegn: c) i græsk grammatik betegn, for
h i beg. af et ord.
spiritusbeskatning. Beskatn. af
alkoholiske drikke er kendt langt tilbage i
tiden; omfatter foruden øl- og vinskatter
egl. s af spirituosa. Formålet er dels at
begrænse forbruget, dels at skaffe staten
indtægt. Den seneste tids stærkt stigende
s har gjort spiritusforbruget til en luksus.
Formerne for s har været talrige:
udnyttelse af et statsligt spiritusmonopol,
indførselstold, afgift på råstoffer og
redskaber samt i nyeste tid især produktions- og
omsætn.-afg. på færdigvaren. Spiritus var
i Danm. før 1908 beskattet med 18,5 øre
pr. 1 100% spiritus, fra 1.Verdenskrig med
15-20 kr. og siden 1946 med 34-60 kr.,
hvortil kommer omsætningsafg. Des-

Spiral-galakse.

4250

uden er udenl. spiritus højt fortoldet, s
indbragte 1946^*7: 324 mill. kr. (ekskl.
told, men inkl. omsætningsafg. på stærke
drikke, der også omfatter øl m. v.).

spiritusforbud, forbud mod udskænkning
af spirituøse drikke, har været anv. i
mange lande, således i USA 1920-35, for
at gennemtvinge afholdenhed, men førte
til omgåelser og øget alkoholmisbrug. I
1930rne blev s opgivet som
programpunkt for afholdsselskaberne, i Danm.
1934. I fl. lande, deribl. Danm., kan
lokalt s indføres v. kommuneafstemn., i
andre (f. eks. Sv., efter
Göteborgsyste-met) findes delvis s i form af
monopolisering af forhandling og udskænkning i
forb. m. begrænsning af salget af alkohol.

spirituslak, opløsning af natur- ei.
kunst-harpiks (f. eks. kolofonium, shellak,
fenolharpikser) i denat. ætylalkohol, ofte
også metylalkohol, men uden fernis. Der
kan tilsættes farvestoffer og til forøgelse
af elasticiteten balsamharpiks og
fedtsyrer. (Se også politur).

’spiritus ’lenis (lat: blødt pust), sprogv.,
(tegn: ’) angiver i gr. gramm., at vokalen
ansættes uden indledende pustelyd.

spiritusnydelse. Indtagelse af
alkoholholdige drikke. Alkoholen er et
stofskifteprodukt af gærsvampene, der spalter
rørsukkeret i den gærende vædske. Ved den
naturlige gæring opnås flg.
alkohol-koncentrationer i de forsk, øl- og vinsorter
(rumfangsprocent):

hvidtøl og skibsøl......... 1,4%

lys pilsner................ 2,3-2,4%

pilsner og lagerøl.......... 4,0-4,5 %

eksportøl................. 5,0-5,5%

porter.................... 6,7-7,0%

påskebryg................. 6,75%

rødvin, hvidvin, champagne . 8-11 %

bourgogne................ 12-14%

Stærkere drikke end disse fås ved
tilsætning af ekstra alkohol ei. ved
destillation, f. eks.:

madeira, portvin, sherry...... 18-20%

forsk, likører................ 20-35 %

whisky, rom, gin, cognac...... 35-45%

akvavit.......!............. 43 %

Spiritus har giftvirkning over for alle
levende væsener. Giftvirkningen hos
mennesket er afhængig af alkoholindholdet i
blodet, der afhænger af
spiritusindtagelsen, af legemsvægten og af alkoholens
forsvinden fra organismen. Blodets
alkoholkoncentration falder jævnt med en
hastighed af 0,15 pr. time. Ved forsøg
er det vist, at selv små alkoholmængder
nedsætter kvaliteten af såvel legemlige
som sansemæssige og psykiske
præstationer kendeligt; således forringes
reaktionsevnen bet. uden at selvkritikken
skærpes, hvorfor s og f. eks.
automobilkørsel ikke kan forenes. Den seksuelle
hæmning mindskes; de fleste tilfælde af
kønssygdomme er erhvervet under s.
Alkohol har stor næringsværdi (1 g
alkohol = 7,1 kalorier svarende til 1,8 g
sukker) og har derfor fedende virkning.
Men den i længden store giftvirkning gør
det uanvendeligt som næringsmiddel.
Smlgn. endv. alkoholiske sindssygdomme,
alkoholisme, beruselse, delirium,
patologisk rus, rusgifte, stimulanser.

spiritusprøve, lægeundersøgelse
(hyppigst foretaget af embedslæger) for at
konstatere om en person frembyder tegn
på at være påvirket af alkohol. Den
kombineres i reglen med en
blodalkoholunder-søgelse. If. lov om motorkøretøjer
(Be-kendtg. af 14. 4. 1932) er politiet
berettiget til at fremstille en person, som må
antages at have ført ei. forsøgt at føre et
motorkøretøj, uagtet han p. gr. af nydelse
af spiritus ikke er i stand til at gøre det på
betryggende måde, til s.

Spiritus Sanctus (lat.), Helligånden.

spiritus vini (lat.), vinsprit, 90%
alkohol.

spiro- (lat. spirare ånde), åndedræts-.

spiro’kæ’ter (lat. spira snoning + gr.
chaité hår), bøjelige, skrueformede
bakterier.

spiro ’me’ter (spiro- + meter), apparat, v.
hj. af hvilket man kan måle den
luftmængde, der åndes ind ei. ud gnm. dets
mundstykke, for derved a t fastslå
lungernes kapacitet.

4251

Arkimedes’ spiral.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free