- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4252,4253,4254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spektrallinier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spiroptera neoplastica

spolorme

Spi’roptera neo’plastica, en rundorm,
der snylter hos visse kakerlakarter. Ved
forsøg er det vist (af Johs. Fibiger), at
S kan bevirke opståen af kræftlignende
dannelser i tarmkanalen hos rotter (smlgn.
kræftfremkaldende stoffer),
spiro’sa’l, indgnidningsmiddel ved
gigtlidelser.

spirtønde (spir, d. v. s. stang), flydendi
sømærke, hvis form tåler istryk, anv.
derfor som vintersømærke; i nyeste tid
forsynet med lille elektr. blinklanterne.
’Spirula (lat: lille snoning), d. s. s. post-

hornblækspru t te.
Spi’ræa (gr. speira snoning; p. gr. af
den snoede frugt), slægt af rosenfam.
Prydbuske med talrige, hvide ei.
rosa-farvede blomster. 60 arter fra nordl.
temp. egne. En mængde arter i haver.
Spis [spil], ty. Zips, landskab i Slovakiet

SØ f. Høje Tatra.
spiseolie, alm. betegn, for især
vegetabilske olier til spise- og madlavningsbrug.
Som s anv. især oliven-, sesam-,
sojabønne-, jordnød- og rapsolie, i spec.
tilfælde sennepsfrø-, solsikke^, valmue- og
valnøddeolie. Også enkelte animalske
fedtstoffer anv., f. eks. tran. En
forud-sætn. for oliernes anv. som s er en
vidtgående raffinering,
spiserøret (oesophagus), hos mennesket et
ca. 25 cm langt muskuløst rør, der
forbinder svælget og mavesækken, s er
fingertykt og indvendig beklædt med
slimhinde, s ligger i halsen bag
luftrøret, strækker sig gnm. brysthulen bag
hjertet ned til mellemgulvsmusklen.
Efter at have passeret denne, går det
ind i bughulen og munder efter et kort
forløb her ind i mavesækken,
spiserørssygdomme ei.
oesophagussyg-domme. De hyppigste sygdomme i
spiserøret er 1) spiserørskrampe
(kardio-spasme), en krampagtig
sammentrækning i den nedeste del af spiserøret;
fremkalder synkevanskeligheder og
vægttab; behandles med en »spiserørsud vider«
som indføres gnm. munden. 2) varicer,
åreknuder i den nederste del af
spiserøret, 3) kræft, udvikler sig fra
slimhinden i spiserøret, hyppigst ud for
luftrørets forgrening ei. ved den øverste ei.
nederste ende af spiserøret, s danner en
knude, som hindrer fødens passage, i
senere stadier kommer der smerter.
Behandles med stråler. 4) dilatation,
udvidelse af spiserøret, oftest p. gr. af
krampe ei. kræft. 5) divertikel, sækformet
udvidelse i øverste del af spiserøret,
spiseske, på recepter ca. 15 cm3,
spisesvampe (se farvetavle Svampe),
fællesbetegn. for svampe, der kan spises.
Der kan ikke gives noget alm.
kendetegn på, om en svamp er spiselig ei. ikke.
Den eneste måde at sikre sig på er at
lære svampene grundigt at kende, s-s
næringsværdi er ikke særlig stor, men de
har nogen bet. ved deres smagsstoffer;
nogle indeholder vitaminer.
Spitalfields [’spitlfi:ldz], kvarter i østl.

London med stort grønttorv, S Market.
Spitfire fspitfaia] (eng., egl: »ildspyer«),
eng. jagertype, bygget af firmaet
Vickers Supermarine, et eensædet,
een-mo toret, lav vinget metalmonoplan med
en hastighed på over 650 km/h. S er
kraftigt bevæbnet, og den har været
bygget i nogle og tyve forsk, typer. S
bidrog i væsentlig grad til, at de ty.
bombeangreb mod Engl. i efteråret 1940
blev slået tilbage. (111. se tavle
Luftvåben).

Spithead [’spit’hæd], sundet ml.
Portsmouth og øen Wight.
’Spitsbergen [-bärgsn], no. øgruppe på
grænserne ml. Nordhavet, Barents Hav
og Ishavet, ml. 76° og 81° n. br., 10°
og 35° ø. lgd.; 62 747 km2; 1100 indb.
(1946; 1941 fandtes 2900 indb., hvoraf
ca. 2000 russere). S består af to større
øer, Vest-S og Nordaustlandet, adskilte
ved Hinlopen Strædet, og nogle mindre
øer, bl. a. Kvitøya. Især vestlandet er
stærkt indskåret og har stejle kyster. S
er opbygget af caledonisk foldede lag af
kalksten, lerskifre og krystallinske skifre,
devoniske sandsten samt
ferskvands-lag med rige kullejer fra karbon, jura,

4252

Spitsbergen. Ny Ålesund i Kingsbay.

kridt og især tertiær. Store strækninger
er dækket afis. Højeste punkt:
Newtontoppen (1717 m). Klimaet er arktisk.
Green Harbour har i gnst. for koldeste
(marts) og varmeste (aug.) måned -r 15,4°
og + 4,1°. Vestkysten beskylles af en
gren af golfstrømmen og kan besejles
om sommeren, men iøvrigt er S omgivet
af kolde, isfyldte have. Plantevæksten
er åben fjeldmark. Af pattedyr findes
rensdyr, lemming, polarræv, isbjørn, og
fra Grønland er overført moskusokse og
polarhare. Fast bebyggelse findes kun
ved kulgruber (Longyearbyen), hvoraf
en del er forpagtet af Sovj. Kuleksport
1940: 540 963 t, heraf fra no. gruber
271 234 t. S skal være opdaget af
nordmænd allerede 1194. Genopdaget 1596
af W. Barents. Det uafgjorte spørgsmål
om suveræniteten over S mistede sin
aktualitet i 18. årh., da hvalfangsten gik
tilbage; men da de rige kullejer
opdagedes omkr. 1900, blev spørgsmålet
brændende, og ved Pariserkonventionen 9. 2.
1920 fik Norge fuld højhedsret over S,
der skulle forblive demilitariseret. 14.
14. 8. 1925 blev øerne off. taget i
besiddelse af Norge. Blev ubesat af ty. efter
1940; allieret eksped. 8. 9. 1941
ødelagde minerne og evakuerede S-s
befolkning til Engl. og Sovj. Besat af ty. 1942,
maj 1942 erobret af no. styrker; ty.
bombardement 8. 9. 1943. 9. 4. 1945
fastsloges i no.-sovj. deklaration, at
neu-tralitetsbestemm. fra 1920 var
uholdbare. Jan. 1946 meddeltes, at Sovj.
havde foreslået sovj.-no. fælles forsvar af
S og opgivelse af 1920-bestemmelserne,
som Sovj. ikke havde underskrevet. I
hemmeligt stortingsmøde 15. 2. 1946
fastsloges, at No. ikke Jcunne ændre
be-stemm. fra 1920 uden samtykke af øvr.
underskrivere, at No. ikke kunne
diskutere forsvar af no. område sammen
med en enkelt anden magt, men at
1920-traktat burde revideres. 16. 6. 1947
vedtog Stortinget, at militæret skulle
rømme S inden 1948. - Admin. udgør S
en selvstændig enhed under en
sysselmand. S. m. Bjørnøya kaldes S Svalbard.
Spitteler [’lp-], Carl (1845-1924), schw.
forfatter. Skrev foruden fortællinger i
den gængse naturalist, ei. impressionist,
stil store allegoriske gudeeposer
Olympi-scher FrUhling (1901-06, omred. 1910).
Nobelpris 1920.
Spitzweg [’Jpitsve:k], Carl (1808-85), ty.
maler. Virksom i sin fødeby München,
hvis småborgerlige milieu han skildrer
med megen lune.
spjæld, jernlukke til regulering af
luftstrømningen i kanaler, skorstene o. 1.
splanknolo’gi’ (gr. splänehnon indvolde +

-logi), læren om indvoldene,
spleen [spli:n], (eng., af gr. splén milt),

melankoli, dårligt humør,
splejse (holl. splitsen, egl: spalte) ei.
splejsning, søv., sammenfletning af tove;
de vigtigste former er: øje-, kort- og
langsplejsning,
splen (gr.), milten.

splen’di’d (lat. ’splendidus), prægtig, flot.
splendid isolation [’splændid aiss’læijan]
(eng: glimrende afsondrethed),
Salisburys karakteristik af Engl.s stilling op
mod år 1900, ubundet af militæralliancer,
spleno- (gr. splén milt), milt-,
splenomega’li’ (spleno—h -megali),
forstørret milt. Symptom ved mange og
forskelligartede lidelser, f. eks. en del
infektioner, lever- og blodsygdomme.

4253

splin’t (af ty. Splint, egl: fedt,
sammenblandet med ordet (træ)splint), skovbrug,
det ydre, levende, oftest lysere og blødere
ved uden om kerneveddet. Saftstigningen
finder især sted i s.
splintfrit glas kan være af forsk,
beskaffenhed. 1) To glasplader klæbes
sammen med en tynd hinde af et klart og
farveløst formstof, f. eks. et
cellulosederivat. 2) En enkelt glasplade afkøles,
efter ophedning, hurtigt, hvorved styrken
over for slag, tryk og bøjning stiger
betydeligt og de evt. dannede skår bliver
meget små (ikke skærende). 3) Med s
betegnes ofte plader af transparente
kunststoffer (plexiglas o. 1.). 4) Trådglas.
split, søv., lille jern- ei. kobberstift, der
som sikring sættes gnm. enden af en bolt
for at sikre.
Split (ital. ’Spalato), jugosl. havneby midt
på Dalmatiens kyst; 50 000 indb. (1948).
Baner til indlandet; eksport af vin og
olie. Den middelalderlige del af S er
bygget ind i resterne af Diocletians
palads fra 303.
split-cane [’split ’kæin] (eng. split spalte
+ cane stang), fiskestang, opr. bygget af
sammenlimede bambusstrimler, senere
også af andre hårde træsorter,
splitflag, form for stats- og orlogsflag i
de nord. lande; Danm. og Isl. 2 splitter,
Sv.,No. o« Fini. 3 splitter (se flagtavlen),
splitsvansla’vet, en lavetkonstruktion
med stor sideretningsfrihed, idet lavetten
har to fra hinanden udklappelige
lavetben, som £11. til felthaubits viser,
split-terne (’Sterna sandvi’censis), stor

terne, kridhvid, sort hætte, sort næb m.
gul spids. Stærkt kløftet hale. Ruger i
meget tætte kolonier. Ikke sjælden i
Danm. Trækfugl,
splitved, i træhandelen de træstykker,
som bliver tilovers ved savskæring af
brædder, planker og tømmer.
Splügen [’fply:gsn], ital. Spluga, alpepas
på grænsen ml. Schw. og Ital. (2119 m
o. h.); adskiller Adula-Alperne fra
Rhæ-tiske Alper,
’spo’dium (gr. spodös aske), d. s. s. benkul.
Spodsbjær’g [’sbos-], l)overfartssted (til
Nakskov) på Langelands østkyst. Bane
til Rudkøbing; 277 indb. (1945). 2) pynt
NNØ f. Hundested (N-Sjæll.). Fyr.
spodu’me’n, LiAlSi2Oe, oftest grønlig
monoklin pyroksen, der findes i pegmatit.
Spohr [Jpo:r], Ludwig (1784-1859), ty.
komponist og violinvirtuos. Skrev bl. a.
10 operaer, 9 symfonier, 1 violinkoncert,
kammermusik og 4 klarinetkoncerter,
spoils-system [’spåilssistam] (eng. spoil
bytte)," system, hvor de sejrende fordeler
byttet. I USA den skik, at en række
fremtrædende embedsposter nybesættes,
hvor et parti kommer til magten.
Spokane [spo’kä:n], største indlandsby i
staten Washington, USA; 122 000 indb.
(1940). Trafikcentrum,
spolebenet (radius), det korteste af de 2
underarmsben, ligger på
tommelfingersiden. Øverste ende indgår i dannelsen
af albuleddet, nederste ende indgår i
håndleddet. Foruden disse ledforb. er s
ved led forbundet med albubenet,
således at det kan dreje sig om albubenets
længdeakse (pronation - supination).
spo’le’re (lat. spolium krigsbytte),
ødelægge, fordærve.
Spo’leto, ital. by i Umbrien 100 km NNØ
f. Rom; 32 000 indb. (1936). Rom.
akvæ-dukt. Flere gl. kirker. Borg fra 14. årh.
Fra 6. årh. hovedstad i langobardisk
hertugdømme, der omfattede store dele af
Mellemital. Fra 1198 under Kirkestaten,
’spolia (lat.), krigsbytte af fjendens våben;

i overført betydning vidensk. udbytte,
spolorme (’Ascaris), rundorme,
tarmsnyltere hos pattedyr. Forholdsvis store,
gullige m. spids bagende. Hertil bl. a.
menneskets s (A. lumbricoides), op til
25 cm lang, meget alm. snylter i tynd-

4254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free