Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spondyl- ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spondyl-
sporveje
tarmen, særlig hos børn. Æggene føres
ud med ekskrementerne og kommer m.
drikkevand, salat, frugt o. 1. atter ind i
mennesket. De nyudklækkede orme
vandrer gnm. tarmvæggen og blodet op i
lungerne og herfra gnm. luftrøret og
svælget tilbage til tarmen. I tarmen gør
de ikke synderlig skade, hvorimod de
vandrende unger kan fremkalde
bron-chitislign. sygdomme, i sjældnere tilf.
alvorlige bylder o. 1.
spondyl- (gr. spondylos ryghvirvel),
ryghvirvel-, ryg-,
spondy’litis (spondyl- 4- -ids),
betændelse i rygraden, ofte af tuberkuløs natur.
Symptomerne ofte, først ubestemte,
periodiske smerter i ryggen, senere stærkere
smerter og udvikling af rygdeformitet
(skævhed ei. pukkelryg), idet s får
kalken til at svinde i hvirvellegemerne.
Hospitalsbehandlet i tide har s gode
helbredelsesmuligheder,
spondyloar’thritis (spondyl- +
arthro-+ -itis), betændelse i leddene ml.
rygsøjlens hvirvler,
spon’dæ’, spondeus (lat) ei. spondé [-’dæ’]
(gr. spondé drikoffer (hvorunder
langsomme melodier foredroges)), i antik
verslære en enhed, bestående af 2 lange
stavelser (- -), i nyere verslære et
omstridt begreb, ofte forstået som et
grænsetilfælde af trokæen (- >.. ).
Spong [spå?)], Berit (f. 1895), sv.
forfatterinde. Akad. udd. Debuterede m.
digt-saml. Högsal och örtagård (1924),
natur-skildr. og almueidyller; har siden udg.
lyrik, noveller og en kulturhist. roman
Nävervisan (1942).
’spon’gier (gr.), d. s. s. svampe,
spon’gi’n (gr. spongid svamp), protein,
der findes i hornsvampens skelet,
spongi’osa (gr. spongid svamp), den
svampagtigt opbyggede knoglesubstans,
der findes f. eks. i hvirvlernes og
rørknoglernes indre.
Spongo’sta’n (gr. spongos svamp),
blod-standsende middel,
gelatine-svamp-præ-parat fremstillet af A/S Ferrosan, Kbh.
’Sponneck, Wilhelm Carl Uppingen
(1815-88), da. politiker. Amtmandssøn; 28 år
gl. leder for kongerigets toldvæsen. Nov.
1848-dec. 1854 finansmin., gennemførte
jernbanelove, toldenhed i monarkiet,
bidrog til fastlæggelse af rigsdagens
finanslovbehandling; ivrigt national, svingede
fra en art Ejderdanskhed tilbage til opr.
helstatsindstilling, bekæmpede de
Nat.-lib. med nærgående midler under valgene.
1854-63 generaltolddirektør, udarbejdede
toldreform 1863. Ledsagede 1863-66
Georg 1. til Grækenland, men vakte
uvilje ved autoritær tankegang.
Nationalbankdirektør 1868-73, direktør i
Handelsbanken 1873-88.
spon’ta’n (lat. af sponte frivilligt), som
opstår af egen drift, umiddelbar,
spontanbevægelser, med., bevægelser
som rysten ei. kramper, der under visse
hjernelidelser udløses fra hjernen uden
viljens medvirken.
spontan(e)i’te’t (lat. sponte frivilligt),
genstandens formodede evne til at virke
uden ydre tvang,
spon’ta’n variation, d. s. s. mutation.
Spon’tini, Gasparo (1774-1851), ital.
operakomponist. 1803 bosat i Paris,
1819-41 i Berlin. Komp. bl. a. operaen
La Vestale (Paris 1807, Kbh. 1844) og
Fernando Cortez (Paris 1809, Kbh. 1827).
spor, mat. Ved en linies (plans) s i en plan
forstås dens skæringspunkt (-linie) med
planen.
Spo ’raderne (gr. Sporades, egl: de spredte),
to øgrupper i Det Gr. Øhav: de nordl.
S ud for Eubøa (bl. a. Skyros); de sydl.
S ud for den sydl. del af Lilleasiens
V-• kyst (bl. a. De Dodekanesiske Øer, Chios
og Samos).
spo’ra’disk (gr. speirein så), spredt,
spo’ran’gie (gr. spöros sæd + angeion
beholder) ei. sporangium, bot., sporehus,
sporbremser anv. på større
rangerbanegårde til regulering af godsvognenes
hastighed ved deres løb gnm. banegårdens
forsk, sporgrupper, s, som almindeligvis
indlægges i forbindelsessporene ml. de
enkelte sporriste, består af 4 stk. 10-15
m lange bremsebjælker, to ved hver
skinnestreng, een udvendig og een
indvendig. Bremsebjælkerne ligger normalt
sænket under skinnetop. Når bremsning
skal foretages, løftes de opad og presses
samtidig mod vognens hjulbandager,
hvorved vognene afbremses. Som
drivkraft anv. alm. trykluft ei. vand. Ved
DSB findes s på rangerbanegårdene i
Århus og Fredericia,
spore (gr. spora sæd), biol., 1) en udposning
på et blosterblad, hvori der opbevares
honning, f. eks. hos torskemund; 2) et ofte
eencellet legeme, der tjener
forplantningen hos sporeplanter og eencellede dyr; 3)
en kort frugtgren dannet ved beskæring,
spore, ornitol. hos visse fugle en spids,
kegleformet fortykkelse af hornlaget på
mellemfoden (fasaner, høns),
mellemhånden (sporevinger, sporeviber) ei.
håndroden (sporegås),
spore, i ridning, metalbøjle fastspændt
på rytterens hæl til forstærkn. af
rytterens schenkelhjælp, består af to grene
samt s-hals, hvori oftest er anbragt et
takket hjul. Spænde-s (nu alm.) sidder
lige oven for støvleknappen, i
underkanten af foldestykket. Faste s
(gammeldags) anbragtes på selve hælen, hvor
sporens grene skruedes ind i hælens
massive læder,
sporefrøer (’ Xenopus), afr. springpadder.
De 3 inderste tæer bærer klolign.
hornskeder. Veludviklet svømmehud, lever
udelukkende i vand. Æggene klæbes
enkeltvis til vandplanter. Tandløse,
lever af småorganismer,
sporegøge (■Centropus), store langhalede
gøge. Bagtåen m. sporelign. klo. Gl.
verdens troper,
sporegås (Plec’tropterus gambi’ensis), stor,
mørk, metalskinnende gås m. sporer på
håndroden. Afrika,
sporehus, hos sporeplanterne det organ,
hvori sporerne udvikles,
sporelementer kaldes små mængder af
visse grundstoffer, såsom bor, mangan,
kobber osv., som har en gunstig
indvirkning på kulturplanternes vækst, hindrer
mange sygdomme m. m. I større kone
kan de have skadelig indvirkning.
Såfremt s ikke forefindes i jorden, må de
tilføres, f. eks. med gødningsstofferne,
sporepiber (’Anthus ri’chardi), sibirisk
piber. Bagtåen sporelign.
sporeplanter (krypto’ga’mer), en stor
gruppe af planter, som ikke har blomster
og derfor heller ikke danner frø, men
formerer sig kønnet ei. ukønnet ved
sporer. s er indbyrdes meget forsk, fra
eencellede til højt udviklede planter.
Sporeslaget, slaget ved Courtrai 1302,
hvor Flanderns borgere slog en fr.
ridderhær og efter slaget kunne opsamle
4000 gyldne sporer fra de faldne riddere,
sporevibe (Hopl’opterus spi’nosus), afr.
vibe m. lang spore på mellemhånden,
sporevinger, fællesbetegn. for visse
blad-høns, bl. a. safranrikse, der har en spore
på mellemhånden.
spor ly s-projektil ei. tracer [’traeis3](eng.),
projektil, der bagtil indeholder en
lyssats, der tændes i skudafgangen, så s
lyser i banen; bruges mod flyvemaskiner,
tanks og panservogne, da beskydningen
af målet lettes ved den synliggjorte
projektilbane.
sporo- (gr. spöros sæd), plantespore-,
sporo’fyt (sporo- + -fyt), den diploide,
sporebærende plantegeneration, f. eks.
mossernes sporehus, bregne- og
blomsterplanten,
sporozoer [-’so’-] (sporo- + gr. zöon dyr),
klasse af eencellede dyr, oftest simpelt
byggede cellesnyltere, uden fimrehår ei.
andre be vægeredskaber. Forplantning
foregår foruden ved deling og
knopskydning ofte ved en sporedannelse, idet
kernen deler sig i flere, der hver danner en
spore. Forud for sporedannelsen går ofte
en befrugtning, så at der bliver tale om
et generationsskifte. Hertil gregariner,
hæmosporidier, coccidier, myxosporidier,
mikrosporidier og sarcosporidier.
sporskifter ,jernbanetekn., indlægges i spor
på steder, hvor der fra et spor -
stam-sporet - skal udgå et andet spor,
vigesporet. s-s hoveddele er: tungepartiet,
som bl. a. omfatter de to bevægelige
s-tunger, hvormed forb. ml. de to spor
tilvejebringes, og sporkrydsningen med
hjertestykket, hvor de to spors hinanden
nærmest beliggende skinnestrenge
krydser hinanden. Krydsningens
hældnings-forhold er afgørende for den hastighed,
hvormed man må køre ind i vigesporet.
Ved DSB anv. mest hældninger på 1 : 9
(40 km/t), 1:11 (50 km/t)og 1:14(60km/t).
sporstopper, jernbanetekn., anbringes for
enden af blindspor. Den enkleste form
for s er en alm. jordvold. Mest anv. er
faste s, som f. eks. består af to
stød-bjælker af profiljern, der er fastgjort til
skinnerne. Bremsningen v. faste s foregår
stødagtigt. Til afslutn. af blindspor, som
befares af personførende tog, anv. nu ofte
bevægelige s, de såk. bremsestopper,
som giver en elastisk afbremsning.
sport (gl.eng. disport adspredelse), eng.,
egl. leg; s omfatter såvel legemsøvelser
i alm. (undtagen gymnastik og leg) som
beskæftigelser der uden direkte at være
legemsøvelser, indeholder den spænding
og kappestrid, der kendetegner egl. s
(mods. idræt, der i snævreste bet.
omfatter personlig indsats af kraft og
behændighed),
sport (eng. to disport føre bort), biol., i
gartneriet brugt betegn, for pludselig
opstået afart, mutant, f. eks. ved
knopmutation i en plante,
sportler (lat. sportula lille kurv),
foræringer, gebyrer til embedsmænd for
embedsforretninger. I ældre tid bestod
embedsmændenes lønninger for en stor
del i s; nu indgår disse i de fleste tilf.
i statskassen,
sportsflyvning, flyvning med lette
maskiner (1-4 personer) i privat ei.
sportsligt øjemed, s drives af enkeltpersoner
med eget materiel ei. i motorflyveklubber,
som anskaffer maskiner, medl. kan leje.
Den egl. s udvikledes især i den sidste
del af perioden 1920-39. I Danm. har
især motorflyveklubberne, fabrikationen
af da. sportsmaskiner (KZ-typerne) samt
en begrænset, privat, økon. støtte
fremmet udvikl, af s. (111. viser KZ III),
sportsfysiologi, d. s. s. idrætsfysiologi.
sportshygiejne, d. s. s. idrætshygiejne.
sportsmanship [’spåitsmanfip] (eng.),
dygtighed ei. kendskab til sport; anv.
navnlig om den, der udviser god
sportsånd, er en god taber,
sportsridning deles i distanceridt og
jagt-, skole-, terræn- og
væddeløbsrid-ning samt springning,
sporveje, trafikmiddel med køretøjer, som
løber på spor nedlagt i gader og veje.
Som trækkraft anv. ved de første s heste.
Den første hestes blev åbnet i New
York 1852, den første i Eur. 1854 i Paris
og den første i Danm. i Kbh. d. 22. 10.
1863. Den første elektr. sporvogn kørte
4257
4255
4256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
