- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4261,4262,4263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spondyl- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

springmus

sprængbomber

deres støv. P. officinalis (St. Peders urt),
gl. lægeplante, nu sjælden i Danm.
springmus (Di’podidae), fam. af gnavere.
4 kindtænder i overmunden. Hos de fleste
er bagbenene forlængede og fungerer som
springben. Ørken- og steppeformer.
Hertil birkemus, mark-s, pilspringer og
ør-ken-s.

springning til hest bestod i tidl. tider
i visse skolespring, som ikke kendes i
mod. ridning, og har i mange år været
en væs. del af jagtridningen, s lik sit
første storeopsving i Ital., hvor man
skabte den »italienske stil«, d. v. s. rytterens
placering i en medgående bevægelse, der
giver hesten størst mulig frihed under
springet. Verdensrekorden i højdespring
ligger omkr. 2,45 m, alm.
konkurrenceheste kan springe ca. 1,30 m. Konkurr.
i s omfatter i Danm. som regel passage
af 12-20 forhindringer i højder fra
1,10-1,60 m. Alle forhindringer er indrettet til
nedslag, d. v. s. at hesten ved en kraftig
anstødning vælter dele af forhindr, s er
et godt show-nummer, hvorfor bl. a. De
Olympiske Lege altid afsluttes med s.
springorm, form for snive,
springpadder (A’nura), orden af padder
m. ofte forlængede baglemmer. Kort
haleløs krop, 4 tæer på for-, 5 på
baglemmerne. Lever af insekter, snegle o. a.
smådyr. De fleste opholder sig uden for
yngletiden på land, ofte dog i nærheden af
vand. Æglægningen foregår i vand,
befrugtningen finder sted under selve
æglægningen. Æggene lægges ofte i snore ei.
store ægmasser. De spæde larver er
lem-meløse, har lang svømmehale og ydre
gæller (haletudser). Senere udvikles indre
gæller og lemmer, hvorefter halen
svinder, og dyret går på land. Larverne har
horntænder og hornkæber og lever til dels
af planteføde. Flere s har ynglepleje. Til
s hører frøer, tudser, løvfrøer, løgfrøer,
klokkefrøer, pipatudser og sporefrøer,
springring, fjedrende metalring, anv. til
sikring af maskindeles indbyrdes stilling
og som nøglering.
Springs [sprirjz], mineby i Transvaal,
Syd-afr. Union, 50 km 0 f. Johannesburg;
87 000 indb. (1936); 1946 var der 25 000
hvide.

springspidsmus (MacrosceHididae), fam.
af insektædere. Ligner spidsmus m. lange
bagben; lang, tynd, snabellign. snude.
Afr.

springtid, højeste højvande og laveste
lavvande ved fuld- og nymåne, mods.
niptid.

springtyr, ung tyr i beg. af den
avledygtige alder.

springtæger QSaldidae), ovale tæger.
Lever ved strand- og søbredder; flyver i
korte spring,
springtæppé, et som regel cirkulært
lær-redstæppe, 2,5-3 m i diameter,
forstærket med påsyede gjorde og forsynet med
håndtag langs kanten, s anv. i nødstilf.
til redning af personer under ildebrand.
(111. se tavle Brandvæsen),
springtøjle ei. springrem, sport, går fra
næsebåndet ned ml. hestens forben til
sadelgjorden og skal hindre hesten i at
kaste halsen bagover. Anv. kun sjældent,
da det hindrer hesten i at bruge halsen
som regulerende vægtstang,
springvand ei. fontæne, kunstn. udformet
springbrønd, hvor vandet ved mek. ei.
hydraulisk tryk bringes til at stige for
atter at føres tilbage til rørledningen og
cirkulere påny. Især barokken og
rokokoen yndede s. De mod. s drives af et
indbygget maskinpumpeanlæg.
1 sprin’kleranlæg (eng. sprinkle stænke),

Sprinkler.

4261

overrislingsanlæg, der automatisk sættes
i virksomhed, når de på anlægget
anbragte sprinkler (brusermundstykker)
opvarmes til en bestemt temp., som regel
70° C. s anv. i store garageanlæg,
varehuse, brandfarlige virksomheder m. v. og
indrettes efter bestemmelser, fastlagt af
forsikringsselskaberne,
sprin’t (eng.), væddeløb over korte
distancer, hvilket sætter deltagerne i stand til
at yde maksimal hastighed hele løbet
igennem.

sprit (lat. spiritus ånd), d. s. s. alkohol.
Spritfabrikker A/S, De Danske,
stiftet 1881; fabrikation af sprit, gær og dertil
knyttede produkter (2 spritfabrikker i
Ålborg, 1 gærfabrik i Randers og 1
gærfabrik i Slagelse samt 1 likørfabrik i
Roskilde). 1948: aktiekap. 7 mill. kr., 1948
ca. 1000 arbejdere og funktionærer.
Produktion 1948: 17 453 000 1 100% sprit,
9 031 000 kg gær. Salget af fabrikkernes
produkter, af Ålborg Akvavit, C.L.O.C.
likører til udlandet samt S-s interesser i
andre virksomheder varetages af a/s
Danisco (aktiekap. 2 800 000 kr.),
sprog er et sæt af lydforb., artikuleret med
åndedræts-, mund- og næseorganerne,
der tjener som meddelelsesmiddel inden
for en gruppe individer (talesprog). Ordet
s anv. endv. om en skriftlig gengivelse af
lydsproget, som henvender sig til øjet
(skriftsprog), samt i overført bet. om
tegnsprog (der ligeledes kan være en
gengivelse af lydsproget, f. eks. til brug for
døve), billedsprog m. m. De færreste s er
fuldstændig ensartede over hele deres
område; i rgl. falder de i en række dialekter,
der dog stadig betragtes som eet s, så
længe de er indbyrdes forståelige. Et
fælles skriftsprog kan i høj grad fremme
denne forståelse. Opspaltningen af s i
dialekter er en stadig foregående proces,
der modvirkes ved samkvem ml.
sprogområdets forsk, dele; herved kvæles
mange spirer til særudvikling, og
samtidig får dialekterne i de kulturelt førende
dele af området en chance for at
fortrænge smådialekter. Hvis en enkelt
dialekt bliver antaget som en
overdialektal sprognorm, kaldes den rigssprog.
Grænsen mellem dialekt og s bliver
flydende, men i alm. forstår man ved s
en nations s. Således kaldes da. og sv. s,
skønt de er gensidigt forståelige og
mindre forsk, fra hinanden end visse ty.
dialekter indbyrdes. Mange af de s vi kender
er indbyrdes beslægtede i den forstand,
at de nedstammer fra samme modersprog,
således som fr., sp., ital., rum. m. fl. alle
er forsk, videreudvikl, af kejsertidens lat.
talesprog. De vigtigste sprogætter man
hidtil har fået rede på er den indoeur.,
den fi.-ugrisk-samojediske, den tyrk.,
den mongolske, den tungus., den kaukas.,
den semito-hamit., sudan-s, bantu-s, de
indokin., malayo-polynes., dravid., forsk,
palæoasiat. s i S og N, og endelig et
ubestemt antal sprogætter i Amer., deriblandt
eskim. På hvilket tidspunkt inden for
menneskehedens udvikl, s er opstået,
vides ikke. Alle kendte folkeslag har så
langt vi kan følge dem tilbage i uden,
været i besiddelse af højt udviklede s.
sprogatlas, dialektgeografisk kortsamling,
sprogbrug, et sprogs faste sprogvaner,
fraseologi.

sprogfilosofi, den gren af den almene
sprogvidenskab, der ganske abstrakt
studerer sprogets væsen og funktion.
Sprogforeningen, sønderjysk forening,
grl. 1880 af Junggreen »til det da. sprogs
bevarelse i Nordslesvig«. Udg. da.
skrifter, »blå sangbog«, almanak; støtter da.
bogsamlinger på begge sider grænsen.
1949 ca. 17 000 medl.
sprogfysiologi, den gren af fonetikken
der beskæftiger sig med taleorganernes
fysiologi.

sprogfølelse ei. sprogsans, den på
indøvelse af et sprog beroende, umiddelbare
fornemmelse for sprogfejl,
sproggeografi, d. s. s. dialektgeografi,
sproglyd, de lyd, der udgør et talesprogs

udtryksmidler,
sproglære, d. s. s. grammatik.
Sprog- og Litteraturselskab, Det
Danske, stiftet 1911 med det formål at

4262

udgive da. sprogl. og litt. mindesmærker
i kommenterede udgaver, f. eks. Ordbog
over det Danske Sprog (1919 ff.),
sprogrensning, d. s. s. purisme,
sprogreskripter, 1) lov af 1840 om
indførelse af da. retssprog i Nordslesvig;
2) bestemmelser af 1851 om kirke-,
skole-og retssprog i Sønderjylland, præget af
Regenburg; skarpt angrebet fra ty. side,
fordi de delvis da. talende, men ty
.sindede distrikter i Mellemslesvig fik da.
skolesprog,
sprogstamme ei. sprogæt, en gruppe
indbyrdes beslægtede sprog, der ikke kan
bringes i slægtskabsforhold til andre sprog
sprogundervisning, undervisning i
modersmålet ei. i fremmede sprog.
Under-visn. i fremmede sprog baseredes indtil
slutn. af 19. årh. væsentligt på
skriftsproget, og metoden var en fortsætt. af
den i middelalderens latinunderv.
benyttede, d. v. s. indøvelse af gramm. samt
overs, med tilhørende tekstfortolkn.
Formålet var opøvelse af læsefærdighed. Ved
nutidens s i levende sprog er
udgangspunktet talesproget, der straks fra beg.
indøves fonetisk korrekt, og den videre
tilegnelse af sproget foregår ikke alene
ved læsning, men samtidig ved
taleøvelser. Denne reform, hvis forudsætning var
den moderne fonetik, blev i Danm. især
ført frem af Otto Jespersen,
sprogvidenskab, studiet af det
menneskelige sprog. Deskriptiv s vil sige
skildring af et enkelt sprog ei. visse sider af
det. Redegørelse for dets gramm.,
lydsystem, ordforråd osv.; sådanne
studier har været drevet af mange folkeslag
til mange tider, ofte med praktisk sigte,
og er grundlaget for al videre s. Eks. er
assyrernes og hittitternes ordsaml.,
kinesernes leksika og rimordbøger, indernes
fonetik. - I 19. årh.s Eur. blev studiet af
moderne indoeur. sprog og tilbageslutn.
herfra et vigtigt middel til udredning af
de indoeur. stammers opr. indbyrdes
forhold og forhist. (hist.-sammenlign. s).
Der skabtes her en fast metode for
udforskning af forhist., sprogudvikl. spec.
lydhist., der siden har hjulpet til at skabe
rede i den øvrige verdens mylder af sprog
ved at stille dem sammen i de nu kendte
slægtskabsgrupper. Ved almen s forstås
fremdragelse og systematisering af fælles
menneskelige tendenser, der ses at have
virket formende ind på alle ei. mange
sprog, uanset disses hist. sammenhæng,
sprogæt, d. s. s. sprogstamme.
Sprogø, 0 i Store-Bælt; 0,38 km2; 6 indb.
(1945).

sprosser (ty.), smalle træ- ei. metallister,
som opdeler en vinduesramme ei. en
glasdør.

sprue (holl. spruw lille svamp), en lidelse,
hvis hovedsymptom er fedtdiarrhoe
(fedt-glinsende, voluminøse, oftest grødagtige
fæces) og mundbetændelse. Lidelsen
findes i en tropisk form og i en ikke-tropisk
form, hvilken sidste er beskrevet nøje af
den da. læge Hess Thaysen (1883-1936).
spryd, d. s. s. bovspryd,
sprydsejl, firkantet storsejl uden gaffel ei.
bom i små, ældre sejlfartøjer, holdes
udspilet af en diagonalt anbragt sprydstage,
sprækkesvampe (Phacidi’aceæ), fam. af
skivesvampe med linieformet til
rundag-tigt sort frugtlegeme, som ved modenhed
åbner sig ved en snæver længdesprække.
Særlig ødelæggende er fyrrens s og en
lign. art på gran. Begge snylter på nålene,
andre arter på blade af løvtræer,
sprængblyant (efter udseendet), middel
til at påtænde en sprængladning på given

tid efter ladningens anbringelse; virker
ved udløsning af en slagmekanisme, når
en tynd metaltråd er ætset over af en
syre fra en glasampulle, der knuses, når
ladningen er bragt på plads,
sprængbomber, flyverbomber, der anv.
mod levende, udækkede mål. s består af
en i reglen pæreformet stålbøsse, som
omslutter en brisant sprængladning, vægt
indtil 500 kg.

4263

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free