- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4264,4265,4266

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spondyl- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sprængbøsse

spærrelagscelle

sprængbøsse, vandtæt lukket zinkæske
indeholdende en sprængladning, anv. især
til sprængninger under vand.
sprængflaske, d. s. s. brandflaske,
sprænggelatine, sprængstof bestående af
92-94% nitroglycerin og 7-8%
kollodi-umuld. Opfundet 1875 af A. Nobel,
spræng klap, en på et ballonhylster
på-klæbet stofstrimmel, der normalt
dækker hurtigtømnings-åbningen, men som
skal kunne afrives hurtigt efter landing,
sprængningskommando, mil.
kommando uddannet til at sprænge nedkastede,
ueksploderede bomber,
sprængstoffer , eksplosivstoffer, er
energirige kem. forb. ei. blandinger, der er
holdbare under alm.’ forhold, men som
ved varme, slag ei. ved såk.
initialtænding (med en sprængkapsel) sønderdeles
med stor hastighed under pludselig
udvikling af varme og luftarter. De indeh.
iltafgivende stoffer (nitrater, klorater
osv.) og kulstof, som ved hurtig
forbrænding til kulilte og kuldioksyd
bevirker en stor trykstigning. Eks. på s er
krudt, nitroglycerin, skydebomuld,
trotyl o. m. a.
sprængstykkebomber, d. s. s.
sprængbomber,
sprængt kød, letsaltet kød.
sprængværk (ty. sprengen, egl:
udspænde), konstruktion, der anv. for at øge

afstanden ml. understøtninger for en
bjælke. Den simpleste form har blot to
skråstivere, der understøtter bjælken på
midten.

sprødglimmer, gruppe af glimmerlign.
mineraler med uelastiske spalteblade og
hårdhed 4-6. Hertil margarit og kloritoid.
sprøjtefisk (’Chelmo), skælfinnefisk,
forlænget snude, kan dog ikke sprøjte,
sprøjtehul, zool., d. s. s. issehul.
sprøjtelakering, sprøjtemaling,
maleteknik, hvorved letflydende lak ei.
maling påsprøjtes v. hj. af trykluft,
sprøjtestøbning ei. trykstøbning,
støbemetode, hvorved smeltet metal ei.
formstoffer af en støbemaskine under højt
tryk indsprøjtes i en metalform.
sprøjtning med insekt- ei.
svampedræ-bende midler v. hj. af en såk.
frugttræs-sprøjte er et nødv. led i rationel
plantedyrkning, bl. a. i frugtavlen; s sker under
højt tryk for at sikre fin forstøvning af
vædskerne,
spule (holl.), søv., skylle af med vand.
’spunding [-ne?)], søv., den rille i en
trækøl i hvilken klædningsplankerne bliver
føjet ind.

spun’s (holl.), prop af træ, kork ei. metal;

bruges til fustager,
spunsvæg, en i jorden nedrammet væg,
der v. hj. af fjeder og not (ved træ- og

jernbetonpæle) ei. ved særlig udformning
af profilet (ved jernpæle) gøres så tæt

som muligt, således at den kan anv. som
afgrænsning af byggegruber under
vandspejlet, til bygning af havnekajer o. 1.

Spurgeon [’spa:d33n], Charles (1834-92),
kendt eng. vækkelsesprædikant, baptist.
Tabernacle i London byggedes til ham
1859-61.

spu’rt (eng.), egl. slutspurt, tempoforøgelse
i slutfasen af et løb. s-løb, cykleløb med
indlagte præmiespurter, som er uden bet.
for løbets slutresultat.

spurve (’Passer), uanseligt farvede finker.
Næbbets overkant bøjet; reden ofte i
murhuller, klipperevner o. 1. I Danm.
gråspurv og skovspurv.

Spurvehøg.

spurvefugle (’Passeres), orden af oftest
mindre fugle m. siddefod. Alle tæerne kan
bevæges uafhængigt af hinanden. Hertil
hører over halvdelen af alle fugle. De
fleste s hører til gruppen sangfugle; til
s hører desuden lyrehaler, tyranner,
ko-tingaer, pragtdrosler og brednæb.
spurvehøg (Ac’cipiter ’nisus), lille
høgeart. Undersiden rustrød
ei. brunl. tværstribet,
oversiden blågrå hos
hannen, brunl. hos
hunnen. Hannen meget
mindre end hunnen.
Lever af småfugle. Alm.
i skovegne. Oftest
standfugl ei. strejffugl.
Spurveskjul, landsted
ved Frederiksdals Skov
NØ f. Kbh. opført af
maleren Nic. Abildgaard
1805. Fredet i kl. B.
spurveugle (Glau’cidium passe’rinum),
ganske lille, kun spurvestor ugle. I Danm.
tilfældig vintergæst,
’sputum (lat.), opspyt, ekspektorat.
Spy [spi], lille belg. by V. f. Namur, 3200
indb. (1949). Her fandtes i 1886 nogle af
de første kranier tilhørende
neandertal-racen.
spy, æg af spyfluer.

spyd, kaste- og stødvåben bestående af
træskaft og od, hvis materiale har
varieret gnm. tiderne: ben, bronze, jern, stål;
har været anv. til krig og jagt af de fleste
folkeslag, s i mod. idræt har en længde af
mindst 2,5 m. Oddens afstand fra
tyngdepunktet er 90-110 cm. Ved
tyngdepunktet er en snorbevikling af 16 cm længde
og 25 mm diam. Vægt mindst 800 g.
Verdensrekord i s-kast: 78,70 m (Yrjö
Nikkanen, Fini., 1938).
spydbuk, d. s. s. sabelantilope,
spydformet, bot., kaldes en bladplade,
fra hvis grund der udgår en større spids
flig til hver side, og som danner en omtr.
ret vinkel med bladets midtlinie,
spydglans, andet navn på antimonglans

efter krystallernes form.
spydhjorte (Ma’zama), små sydamer.

hjorte. Korte ugrenede takker,
spyfluer (af verbet spy) (Cal’liphora),
store, gråblå, skinnende fluer. Æggene
lægges på kød, ådsler o. 1., hvor larverne
udvikler sig hurtigt. Optræder talrigt i
huse.

spygat (vistnok nty. spien spytte + gat),
søv., afløb i skibsside for vand fra dækket,
spyt (saliva) er sekretet fra de i mundhulen
udmundende spytkirtler, s består af 99%
vand og indeholder desuden mucin og
ptyalin. Bikarbonater i s omdannes i
mundhulen til karbonater, der kan sætte
sig som tandsten,
spytkirtelkromosomer, d. s. s.
kæmpekromosomer,
spytkirtler (glandulæ salivatoriæ) deles i
de småog de store. De små s ligger i
mundhulens slimhinde. De store s er 1) øres, der
ligger bag den opadstigende gren af
underkæben, og hvis udførselsgang (duc
tus stenoni) munder i kinden ud for 2.
kindtand i overmunden, 2) underkæbe s,
der ligger i mundhulens bund tæt ind til
underkæben, og hvis udførselsgang
munder udfor nederste del af tungebåndet og
3) undertunge s, der ligger lige under
slimhinden i mundbunden. Den har flere små
udførselsgange her. - s er opbygget af
celler, der efter deres udseende under
mikroskopet og deres funktion falder i 2
grupper: serøse celler og mukøse celler.
Den enkelte s består enten af den ene
gruppe celler alene ei. af en blanding af de
to grupper (underkæbe- og undertunges),
s er rigt forsynet med nerver,
hvorigennem centralnervesystemet på forsk, måde
regulerer afsondringen,
spytsten, konkrement, der undertiden
dannes i spytkirtlernes udførselsgange.
Hovedbestanddelen er kulsur kalk.
spæk, det faste fedtlag, som findes under

huden, navnlig på havpattedyr,
spækhugger (Or’cinus ’orca), stor delfin,
ca. I1/« ni høj rygfinne. Kraftige tænder.
Lever af andre hvaler og sæler,
spæksten, ei. fedtsten, tæt bjergart,
bestående af talk.

spæksvin, store fede svin, hvor der
lægges mere vægt på flæsk end på kød. Man
taler også om spækracer,
spænde, metalbøjle med nål, kendt i den
klass. antik som fibula; i Norden i ældre
bronzealder. Heraf udvikledes vor
sikkerhedsnål.

spændemøtrik, lang møtrik med
højregevind i den ene ende og venstregevind i
den anden. Bruges til regulering af tynde
trækstængers længde,
spændetrøje, alm. lærredstrøje med
lukkede, sammenbundne ærmer, som
voldsomme og urolige sindssyge tidligere blev
iført.

spændholt, søv., tværtræ i bunden af en
båd til støtte for fødderne under roning,
spænding, 1) tekn., kraft pr. arealenhed,
måles ofte i kg pr. cm’ og betegnes da
kortere atm. (atmosfære); 2) elektr., d. s. s.
elektrisk potential,
spændingsmåling. Måling af indre
spændinger i elastiske legemer ei. i en
konstruktion når disse påvirkes ved tryk,
træk, bøjning m. m. s kan ske ad
mekanisk vej gnm. måling af
formforandringerne ei. ad optisk vej (spændingsoptiske
undersøgelser), s er også udført v. hj. af
tilbagekastede røntgenstråler,
spændingsoptiske undersøgelser
udføres til bedømmelse af
spændingsforholdene i bygnings- og maskindele. Små
glas-el. plasticmodeller gennemlyses med
polariseret evt. også monokromatisk lys,
hvorefter de belastes. Derved
fremkommer regnbuefarver ei. ved
monokromatisk lys mørke og lyse partier, ud fra
hvilke spændingstilstanden kan
fremstilles.

spændingstransformatorer,
transformatorer, der til målebrug afgiver en
sekundærspænding proportional med
primærspændingen. Anv. for at undgå at
føre højspænding til måleinstrumenterne,
spændvidde for en bærende konstruktion
(bue ei. lign.) er afstanden ml.
understøtningerne.

spæ’r (mnty.), 1) de skråtstillede
tømmer-stykker i en tagkonstruktion; 2) mil.,
gængs betegn, for 11.-14. årh.s 3-5V2 m
1. stødspyd ei. lanse.
Spärck, Æagnar (f. 1896), da. zoolog. Prof.
v. Kbh.s Univ. 1937. Arbejder over
østers, havbundens dyresamfund, nord.
zoogeografi,
spærfag, den bærende hovedkonstruktion
i en alm.
tagkonstruktion. Det
består i sin simpleste
form af en vandret
bjælke og to spær,
der nedtappes i
hver sin ende af I
bjælken og mødes
midt over bjælken,
men mere
indviklede former er alm.
s kan udføres af
træ, jern ei.
sjældnere jernbeton.

Træspærfag.

Gitterspærjag.

spærhage ei. pal, en stopper, som ved at
indgribe i et spærhjuls (d. v. s. det hjul
der spærrer) tænder hindrer en bevægelse,
spærhorn, lille ambolt,
spærling (’Gadus es’marki), ganske lille
torskefisk. På dybere vand; uden økon.
betydning.

spærreballoner, ubemandede
standballoner til ballonspærring, s fastgøres
til et spil med et 3-6 mm tykt stålkabel,
hvis længde varierer fra 3 til over 7 km;
størrelse 350-700 m3. (111. se tavle
Luftvåben).

spærrefort, enligt liggende fort på truet

sted, tit nær grænsen ved vigtig vej.
spærreild (fr. tir de barragé), ildtæppe
dannet ved hurtigskydning og lagt som
spærring for angriberen,
spærrelagscelle ei..fotoelement, en art
fotocelle, der ikke kræver nogen ydre
spæn-dingskilde, men hvor de ved belysningen
udløste elektroner hindres i at gå i den ene

4264

4265

4266

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free