- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4267,4268,4269

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spondyl- ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spærrepenge

stadsarkitekten

retning af et spærrelag, der kan bestå af
kuprioksyd ei. selen, s anv. til lysmåling,
til automatisk tænding og slukning af
gadebelysning osv.
spærrepenge, bøde der betales af dem,
der møder for sent på børsen, ved Kbh.s
fondsbørs 25 øre.
spærretid, under den ty. besættelse af
Danm. betegn, for de tider af døgnet,
hvor der foreskreves udgangsforbud,
spærret skrift, d. s. s. spatiering,
spætmejse (’Sitta euro’paea), lille,
insekt-ædende spurvefugl. Kan løbe både op og
ned ad træstammer. Oversiden blågrå,
undersiden hvidl. ei. rustfarvet. Kan
også æde nødder, agern o. 1. Reden i
træhuller. Alm. i Danm. Standfugl,
spættefugle (’Piei), orden af træboende
fugle m. klatrefod. Hertil spætter,
tukaner, honningfugle, skægfugle, dovenfugle
og glansfugle.
spætter (’Picidae), fam. af insektædende
fugle m. klatrefod, stive halefjer og lang,
udstrækkelig tunge m. bagudrettede
hager. Kraftigt mejseldannet næb. Reden i
træhuller. Hertil flag-s, sort-s, grøn-s,
grå-s, vendehalse.
spættet sæl (’Phoca vitu’lina), grå sæl m.
gullige tegninger. Op til 2 m. Vidt
udbredt på den nordl. halvkugle. Ungen kan
straks svømme. Den mest alm. sæl i
Danm.

spøgelse, genganger, der synlig ei. usynlig
giver sig til kende på i regi. ondsindet ei.
skrækindjagende måde.
spøgelser f’Phasmidae), insektfam.
Langstrakte, ofte blad- ei. grenformede,
bidende munddele; beslægtede m.
græshopper. Trop. og subtrop. Hertil
vandrende pinde og blade.
• spøgelsesaber (’Tarsius), slægt af aber,
der danner en selvstændig gruppe. Nat-

dyr. Meget store øjne; baglemmerne
springben, fingerspidserne m. hefteskive.
Ostind. øer.
spøgelsesløber (Mormo’lyce phyl’lodes),
løbebille. Meget lange følehorn,
bladformet udvidede dækvinger. Java.
spøl, bærme, dr ank, ved alkoholfabr. den
rest, der fremkommer efter at råspritten
er afdestilleret (fra den forgærede mask);
anv. til kreaturfoder.
Spøttrup, tidl. hovedgård NV f. Skive,
tilhørte i middelalderen Niels Bugge til
Hald og fra 1404 Viborg bispestol, senere
bl. a. slægterne Below og Rosenkrantz

samt 1803-48 studeopdrætteren og
legatstifteren Nis Nissen (1771-1848), der
gjorde S til en mønstergård for hele
Salling. 1937 købt af staten og udstykket.
Hovedbygn. fra ca. 1500 og 1579 ff. m.
volde og grave, et af landets mest
imponerende herregårdsmonumenter,
restaureret 1938 ff. nu offentlig tilgængelig.
Fredet i kl. A.
spådomskunst ei. mantik, kunsten at
forudsige fremtidige begivenheder uden
hensyn til naturlovene,
spån, betegn, dels for tagspån (ca. 1

4267

cm tykke), dels for veddets elementer
(håndværkersprog), d. v. s. de tynde
flager fremkommet ved f. eks. høvling
ei. skæring; skæring over s betyder, at
snittet er skråt i forhold til veddets celler.
’Spånga, nordvestl. bydel i Sthlm.;
indlemmet 1949. Radiostation,
sq., fork. f. square.

squadron [’skwådran], eng. flyverenhed,
eskadrille.

square [’skwæs] (lat. quadrum firkant),
eng. kvadrat-; f. eks. 1 s mile = 640
acres = 2,5900 km2; 1 s yard = 0,8361
m2; 1 s foot = 929,0 cm2; 1 s inch =
6,4516- cm2,
squash rackets [’skwåj ’räkits] (eng.
racket ketcher), spil i lighed med racket,
men spillet på mindre bane, med blødere
bold og kortere ketcher.
squatter[’skwåta](eng. squat sidde på hug),
person, der slår sig ned på udyrket land
uden adkomst; i Austr. og USA: ejer af
fårefarm; husvild (opr. i London), der
uden adkomst slår sig ned i ubeboet hus
(f. eks. i London aug. 1946).
squaw [skwå:] (eng., af algonkinsprog

esquaw kvinde), indiansk kvinde,
squire [’skwais] (eng., af lat. scutarius

skjoldbærer), herremand (i Engl.).
Squire [’skwaia], Sir John (f. .1884), eng.
forfatter og kritiker. Red. af The London
Mercury (1919-34) og litt. medarb. v.
»New Statesman«. Kritik: Books in
General (1918-21). Parodier: Collected
Par o dies (1921). Essays: Grub St. Nights
(1924).

Sr, kem. tegn for strontium.
’Sremski Karlovci [’ka:rbvtsi], ty.
1 Karlowitz, lille by i Serbien, Jugoslavien,
ved Donau, ca. 70 km NV f. Beograd.
6000 indb. Om freden i S, se Karlowitz.
Srinagar [sri’näga, -’na:g3], hovedstad i
Kashmir; 208 000 indb. (1941).
Tæppe-og kunstindustri.
S/S, fork. f. eng. steam-ship, dampskib.
SS. (fork. f. ty. Schutzstaffel,
beskyttelses-korps), nationalsocialistisk korps (sort
uniformeret). Dannet 1925. Mods.
masseorganisationen SA. bestod S af særlig
udvalgte folk. Lededes fra 1929 af Himmler,
anv. til politi- og krigsmæssige opgaver.
Et hovedredskab for nat.soc. terror i
Tyskl. og besatte lande, blev
militærorganisation m. stor magt; modsætn. til
hæren.

SSR, russ. fork. f. So’vjetskaja
Sotsiali-’stitjeskaja Æes’publika, Socialistisk
Sovjetrepublik.
SSSR, russ. fork. f. So’juz So’vjetskih
Sotsiali’stitjeskih Res’publik, d. v. s.
Sovjetunionen (da.(-eng.) fork: USRR).
st., fork. for sankt og stor.
s.t., fork. for salvo titulo.
Staaff [sta:v], Karl Albert (1860-1915), sv.
politiker. Jurist, fra 1896 medl. af 2.
Kammer. Liberal fører, krævede min. i
overenst. m. 2. Kammers flertal,
førsteminister 1905-06, 1911-14; bidrog til
demokratisk forfatningsreform. Afgik
efter konflikt m. Gustav 5., der. ønskede
styrkelse af forsvaret og støttede kons.
krav herom i off. udtalelse til sv.
bondetog til Sthlm. febr. 1914.
stab (d. s. s. stav), egl. kommandostav;
senere alle højere officerer i hær og flåde;
nu de nærmeste hjælpere for chefer for
batailloner og højere led.
’stabat ’mater (lat: (Guds)moder stod -),
den ene af de fem middelalderlige
sekvenser, der endnu er i brug i den kat. kirke.
Digtet af Jacoponus (d. 1306). Ofte sat i
musik, bl. a. af Palestrina, Pergolesi,
Rossini, Verdi og Dvorak,
stabbur [’stab:ür], forrådsmagasin ved no.

gårde; opføres på stolper,
stabel, arkit., faststående tap, hvorom et

hængsel drejer,
stabelafløbning (stabel, d. s. s. bedding),
søv., søsætning af skibsskroget fra
bygge-beddingen.

stabelplads, egl. plads hvor varer stables;
plads, oftest havneby, hvor en vare —
især råvarer - forekommer i større
mængder, i kraft af stedets handel og
trafik.

stabelret, en købstads ret til at kræve
varer, der føres forbi den på et skib,
udbudt til salg i en vis tid. Spillede

4268

tidl. stor rolle i Tyskl., men anv. kun lidt
i Danm.

stabelstad, 1) by, som har stabelret; 2)
by, som har eneret på handelen med
udlandet.

stabeltaver, opr. betegn, for celluld;
omfatter nu alle i passende længder (til
spinding af garn) afskårne tråde af
kunstspindestoffer (viskose, acetat,
kasein, glas osv.),
stabelvare, vare der handles og lagres i
store, ensartede kvantiteter, især råvarer
som bomuld, korn osv.
sta’bi’l (lat.) fast, pålidelig, varig;
stabili-’te’t, bestandighed, uforanderlighed,
pålidelighed; tekn. et legemes (f. eks. skibs
ei. luftfartøjs) evne til af sig selv at søge
tilbage til ligevægtstilstanden, hvis denne
forstyrres.

stabil befolkning, statistisk begreb, en
tænkt befolkning, hvis
dødelighedsforhold og fødselshyppighed tænkes
konstante. En s kan godt være enten jævnt
voksende ei. jævnt aftagende, men dens
aldersfordeling vil være konstant,
stabili’se’re (lat. stabilis fast,
uforanderlig), gøre støt ei. rolig (i bevægelsen);
fæstne, ordne varigt,
stabiliseringslån, tvangslån til
stabilisering af et lands pengeforhold.
Pålignedes større formuer som led i den da.
engangsbeskatn. 1946.
’Stabiæ, oldtidsby i Campanien, ved nuv.
Castellammare di Stabia. Begravedes ved
Vesuvs udbrud i 79 e. Kr.
stabschef, officer, der ved brigader ei.
højere led er generalens nærmeste hjælper
og foresat for stabens personel,
stabsdyrlæge, embedsmand og chef for
Hærens Dyrlægekorps. Rang som oberst,
stabsintendant, embedsmand af
for-plejningskorpset med rang som
oberstløjtnant ei. oberst,
stabslæge, militærlæge, i Danm. med

rang som oberstløjtnant ei. oberst,
stabsofficer, fællesnavn for officerer af
majors-, oberstløjtnant- og oberstgrad.
stabsofficiant, efter 1922 næsthøjeste
grad for befalingsmand af
officiantgrup-pen.

stabssergent [-Jan’t], før 1922 højeste

grad for underofficer i den da. hær.
stac’cato (ital. staccare adskille) (fork.
stacc. ei. betegnet ved ■ ei. ’ over noden),
mus., stødt, adskilt; antyder, at tonerne
skal anslås, så der fremkommer en lille
pause efter hver.
Stachanov, anden stavemåde for
Staha-nov.

’Stachys-knolde [-kys-] (gr. stdchys aks),
stængelknolde af en art galtetand
(læbe-blomstfam.) fra Østasien, s er spiselige,
dyrkes undertiden som køkkenurt.
Stad [sta:], forbjerg i V-Norge, yderste
punkt på den 28 km 1. halvø Stadlandet
[’sta:l<3n:3] N f. Nordfj; grænse ml.
Nordhavet og Vesterhavet.
Stade [’Jta:da], ty. by i Niedersachsen, 0 f.
Hamburg; 20 000 indb. (1939). Gl.
malerisk by. - Tidl. Hansestad; 1648-1719
hovedstad for de svenske
fyrstebispedømmer Bremen og Verden.
Stådel Fjord, sø N f. Ringkøbing Fjord;
19,6 km2.

•Stadfel’dt, Snebjørn/^sger (1830-96), da.
fødselslæge. Prof. ved Kbh.s Univ.
(overaccoucheur) 1869. Indførte Listers
Antiseptik,
’sta’dier (eng.), nivellerlægter i alm. af
træ evt. med indsat invarbånd delt i
5 mm evt. 1 cm intervaller. Justeres v.
hj. af stålmetre ei. fladmetre.
Stadil Fjord, tidl. stavemåde for Stådel
Fjord.

’sta’dion (gr. længdemål (i Olympia =
192,3 m), deraf: løbebane af denne
længde), idrætsanlæg, især beregnet på
atletik, men ofte indrettet sådan, at
fodbold o. 1. spil kan dyrkes på det.
Stadion i Kbh. kan rumme 10 000
tilskuere og er indrettet alene til atletik.

’sta’dium (tat. af gr. stadion), 1) rom.

længdemål = 184,8 m); 2) nu:
udviklingstrin.

stadsarkitekten i Kbh., magistratens
konsulent i spørgsmål vedr. kommunens
ejendomme, opfører mange af dens
nybygninger.

4269

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free