- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4273,4274,4275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stadsbygmesteren ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stalinabad

Standards, National Bureau of

førte i de flg. år socialisering af Sovj.s
erhvervsliv (femårsplanerne). Maj 1941
afløste S Molotov som form. f.
folkekommissærernes råd og flk først dermed en
forfatningsmæssig afgørende stilling. Juni

1941 form. f. forsvarsrådet mod
Aksemagterne, forsvarskommissær og
øverstkommanderende. Viste herunder vilje til
samarb. m. De Allierede (Kominterns
ophævelse 1943, Tehrån-konferencen dec.
s. å.). Deltog som en af de 3 store i
konferencerne i Jalta og Potsdam (febr.
og juli 1945). Jan. 1944 stormarskal af
Sovj., juni 1945 generalissimus. Afløstes
marts 1947 af
Bulganinsomforsvarsmin.-Forf. til bl. a. Leninismens Problemer
(artikler og taler 1924-39, da. 1940),
Marxismen og det Nationale og Koloniale
Spørgsmål (artikler; 1935, delvis da. 1939),
Sovjetunionens Kommunistiske Partis
Historie (1938; da. 1939). (Portræt).

Stalinabad [-’bat], til 1932 Djusjambe,
hovedstad i Tadzjikistan, Sovj.; 83 000
indb. (1939). Jernbanecentrum. Univ.
Stalingrad [-’grat] (til 1925 Tsaritsyn),
by i RSFSR, Sovj., ved Volga-deltaets
begyndelse; 445 000 indb. (1939). Stor
flodhavn og vigtigt jernbaneknudepunkt
med træ-, fødevare- og jernindustri
(traktorer). - Historie. Grl. 1589, men
fuldstændig ombygget efter
Okt.-revolutio-nen. 1918 forgæves angrebet af
kosaktropper, forsvaret af bl. a. Stalin. Aug.

1942 nåede ty. tropper byen. Nov.
indledede russerne modoffensiv og
omringede 22 ty. divisioner under general
Paulus. 3. 2. 1943 ophørte modstanden.
Russerne opgiver at have taget 91 000
ty. fanger efter 10. 1. S-nederlaget blev
afslutn. på ty. offensiv mod S-Rusl. 1942,
hvorefter initiativet i det væsentl. gik
over til Sovj. Betragtedes s. m.
samtidige Akse-nederlag i Afrika som 2.
Verdenskrigs vendepunkt og styrkede
modstandsviljen i de af Aksemagterne
besatte lande.

Stalinkanalen, d. s. s. Hvidehavs-

Østersøkanalen i Sovj.
’Stalino (til 1925 Juzovka), by i Donbass
i Ukraine; 462 000 indb. (1939).
Områdets største by med kulfelt og
jernudsmeltning, stålværk og kem. industri.
Besat af tyskerne 20. 10. 1941-8. 9. 1943.
Stalino’gorsk [-nä-], til 1934 Bobriki, by
i RSFSR, Sovj. SØ f. Tula; 76 000 indb.
(1939). Brunkulsfelt med kraftværk og
kem. industri,
’stalinorgel, under 2. Verdenskrig
betegn. for russ. raketskyts.
Stalin-præmier, præmier, fra 25 000 til
100 000 rubler, der i Sovj. årligt uddeles
for særlige ydelser inden for videnskab,
kunst og teknik, indstiftet ved beslutning
af Sovj.s ministerråd af 20. 12. 1939 og
1." 2. 1940.

’Stalinsk, til 1932 Novo-Kuznetsk, by i
RSFSR, Sovj., SØ f. Novosibirsk i
Kuzbass; 170 000 indb. (1939), kulminer,
jern- og stålprod.; maskinindustri,
stall (beslægtet med stå), i nord. rel. kult
en sten ei. hob af sten i blothuset, alteret,
hvor høvdingens guldring lå.
stalle, udtryk for, at heste lader urinen,
staller ei. stallare, lederen af kongens
staldetat i ældre middelalder, i Danm.
fra 13. årh. kaldet marsk,
stalling (Thy’mallus thy’mallus),
laksefisk. Stor rødplettet rygfinne. Nordl.
form. I Danm. i visse sydvestjyske åer.
stalling [’stå:li7)] (eng., af stall tabe fart),
en med et kraftigt tab af opdrift
forbundet tilstand, der optræder ved en
flyvemaskines bæreplan, når indfaldsvinklen
overskrider en vis kritisk værdi,
s-vinklen, og flyvehastigheden samtidig falder
under s-hastigheden, som er den laveste
hastighed, hvormed flyvemaskinen kan
flyve. Ved s vil flyvemaskinen »falde
igennem«, d. v. s. tabe højde. Dette er i
alm. ufarligt, hvis højden er
tilstrækkelig, men fører i modsat fald til katastrofe,
stamaktie, aktie, der giver særlige
rettigheder.

stambog, 1) litt., bog, som venner og
bekendte forsyner med navne, vers,
fynd-sprog o. 1., stundom også med tegninger;
florerede i 17. og 18. årh. og fremstilles
endnu (»poesibog«); 2) mil., bog ført ved

mil. afdelinger over befalingsmænd,
værnepligtige og heste; 3) i husdyrbrug
skelner man ml. families og off. s.
De første indeholder skrevne optegnelser
om samtl. dyr i en besætning; de sidste
trykkes og udgives her i landet af De
Samv. Da. Landboforeninger, de giver
udførlige off. oplysninger om de optagne
enkeltindivider (elites og register-s).
Stamboliskij [-bu’liski], Aleksandr (1877
-1923), bulg. bondepolitiker. Førstemi%
1919-23. Slog kommunismen ned med
hård hånd, arbejdede på genrejsning,
myrdet ved militæropstand.
Stambolov [-bu’bf], Stefan (1855-95),
bulg. politiker. Liberal, gennemførte 1887
Ferdinand af Coburgs valg, ledende til
1894, da han styrtedes af Ferdinand;
russ.-fjendtlig, nåede betydeligt opsving
(jernbaneanlæg, finansreform). Jtlyrdet.
stambrøk, en positiv brøk med tælleren 1.
Stam’bul, tidl. alm. eur. gengivelse af

tyrk. Istanbul.
Stamford Bridge [’stämfad ’brid3], lille
by i NØ-Engl. 12 km ØNØ f. York. Her
blev Harald Hårderåde dræbt 1066 i et
slag mod Harald Godwinson.
stamfrø, frø, der udsås til avl af brugsfrø.
stamhus, form for fideikommis-gods, ikke
under 400 tdr. hartkorn. Fra 1848 måtte
intet nyt s oprettes, og de bestående
skulle overgå til fri ejendom. Jfr.
lensafløsning.

Stamitz [’Jta:mits], Johann (1717-1757),
böhmisk komponist og kapelmester. 1745
kammermusikdirekt. i Mannheim
(Mann-heimerskolen). Grundlaget for hele
Wienerklassicismens orkesterteknik må
søges her. Skrev bl. a. 10
orkester-trioer, 50 symfonier, ca. 12
violinkoncerter samt violinsonater.
Stam’m, Ivan (f. 1888), da. politimand;
1937-46 politidirektør i Kbh.
Suspenderet fra maj 1945 p. gr. af sin holdning
under besættelsen, afsked m. pension,
stamme, 1) planteavl, underafdeling under
sort hos kulturplanter, der
fremmed-befrugtes. Stammens individer ligner
hverandre, men er ikke arvemæssigt ens,
hvorfor s må holdes vedlige ved fortsat
forædlingsarbejde. 2) sprogv., den del af
et ord, der bliver tilbage, når enten
bøjningsendelserne er fjernet (»spisning-en«)
ei. både bøjnings- og afledningsend.
(»spis-ningen«), I sidste tilf. bliver s i
mange sprog eentydigt med rod.
stammehæk ei. palisadehæk, hæk, som i
en vis afstand fra jorden ved klipning
og tilbinding er formet af træers kroner,
stammen, en talefejl, som ikke skyldes
nogen abnormitet i stemmeorganernes
anat., men en manglende beherskelse af
deres funktion. Behandlingen, som er
langvarig, kan foregå på Statens Institut
for Talelidende.
Stamp [stamp], Sir Josiah (1880-1940),
eng. forretn.mand, nationaløkonom og
skatteekspert.
’Stampa, La (ital: pressen), ital. dagblad,
grl. 1877, opr. liberalt, senere fascistisk.
Oplag 1939: 300 000. Efter 2.
Verdenskrig uafhængigt borgerligt og navnet
ændret til La Nuova S.
Stampe, Henrik (1713-89), da. retslærd,
prof. i filosofi v. Kbh.s Univ. fra 1741,
i retsvidensk. 1753-85, generalprokurør
1753-84, statsmin. fra 1784; medl. af
kommissionen i processen mod Struensee,
menes at have affattet dommen over
denne. S havde stor bet. som lovforfatter
og gnm. sine talr. betænkninger over
retsspørgsmål, posthumt udg. under
titlen: Erklæringer, Breve og Forestillinger,
Generalprokurørembedet vedkommende 1-6
(1793-1807). S hævdede konsekvent
domstolenes uafhængighed og gik ind for
bøndernes frigørelse og for næringsfrihed.
Stampe, Rigmor (1850-1923), da.
forfatterinde; kendt er bogen H. C.
Andersen og hans Nærmeste Omgang (1918).
stampeasfalt, vejbelægning fremstillet
af knust asfaltkalksten; udlægges varmt.
Da belægningen bliver meget fedtet i
regnvejr, bruges den praktisk talt ikke
mere.

stampemølle, vandmølle til drift af
lodret bevægelige bjælker, stampere, tidl.
anv. til knusning og valkning.

Stampen, tidl. klædefabrik, nu grynmølle
ved Mølleåen V f. Rådvaddams
Fabrikker; nedbrændte 1914, genopbygget 1918,
overtaget af staten 1939.
stamping-out-metoden [’stämpirç ’aut-]
(eng. stamp out bekæmpe), vet., metode,
der anv. ved bekæmpelse af visse
smitsomme sygdomme, f. eks. mund- og
klovsyge. Metoden består i, at samtlige
dyr i besætningen dræbes, når diagnosen
er bekræftet for straks at sætte bom for
sygdommens udbredelse. Der udbetales
erstatning til ejeren efter ganske
bestemte regler,
stamsild (AHosa), store sildefisk. Vandrer
op i åer for at yngle. Hertil majsild,
stavsild og shad.
stamtavle, slægtsregister, dokument, der
angiver et individs oprindelse og
familieforhold. - I husdyrbrug medfølger en s
ved salg af avlsdyr; den indeholder
op-lysn. om ophavsindividernes præmiering,
ydelse m. v. i 3 å 4 slægtled,
stand, i ældre tid et samfundslag, der
adskilte sig fra andre stænder ved en
særegen retsstilling. Adel og gejstlighed nød
således i middelalderen bet. privilegier
frem for borgerstanden, som igen havde
visse friheder fremfor bønderne. Nu
naturlig sprogbrug, uden tanke på retslige
ei. polit, privilegier (f. eks. embedsstand,
middelstand o. 1.).
stand. Et urs stand er den korrektion,
der skal lægges til, hvad uret viser, for
at man skal få det korrekte tidspunkt.
Ændringen af urets stand pr. døgn kaldes
dets gang. i

’standard (eng.), 1) normal, mønster. Anv.
om genstande, begreber ei. bestemmelser,
der opfylder visse forskrifter udarbejdede
for at opnå ensartethed inden for et
geogr. ei. fagl. område for derved at
opnå lettelser af praktisk og økon. bet.
Eks. på s : Mønt, mål og vægt. I Danm.
opstilles s af Dansk Standardiseringsråd.
Nogle s er internat., vedtaget af Internat.
Federation of the National Standardizing
Associations. - 2) mål for trælast (mest
anv. i Danm. er Petersborg s),
standardafvigelse, biol., d. s. s.
middelafvigelse.

standardatmosfære, meteor., tænkt
tilstand af atmosfære, s skal til enhver tid
have samme fysiske egenskaber i samme
højder. Indført som grundlag for
ensartet vurdering af flyvemaskiners
flyveegenskab.

standardhuse, betegn, for både
elementhuse og standardiseret byggeri,
standardiseret byggeri tilstræber at
finde frem til hensigtsmæssig
standardiserede enheder ei. elementer, således at
unødv. afvigelser, der praktisk og
æstetisk er uden bet., kan undgås. For eks.
kan elementerne (døre, vinduer, skabe
m. m.) fremstilles i seriefabr. og indsættes
fuldt færdige; et helt fabriksfremstillet
badeværelse kan fuldt færdigt køres ud til
byggepladsen, hvor det indsættes i huset,
og rørledningerne forbindes, s betyder
ikke, at alle huse bliver ens, idet der
naturligvis fremstilles fl. typer og størrelser
af hver ting, dog således at der kun
findes sådanne forsk, udførelser, der
afviger betydeligt fra hinanden, mods. de
nuv. forhold, hvor der f. eks. laves
vinduer, som kun afviger nogle få cm fra
hinanden, hvilket ikke ses, men kun
betyder en fordyrelse. (Jfr. modul).
Standardiseringsråd, Dansk, oprettet
1926, fastsætter standarder. De af S
standardiserede varer må mærkes =DS=.
Standard Oil Co. [’standard ’åil], amer.
oliekoncern. Grl. 1870 i Ohio af John D.
Rockefeller, 1882 omdannet til trusten
»Standard Oil Co. (New Jersey)«, som
1892 og 1911 opløstes i h. t. amer.
anti-trustlove, og derved måtte opgive den
direkte kontrol med de tilsluttede
selskaber. Et datterselskab af S er DDPA i
Danm. S behersker s. m. Royal Dutch
Shell størstedelen af verdens
mineralolie-produktion og -handel. Esso har siden
1925 været varemærke for en række af
S-s produkter.
Standards, National Bureau of
[’näj-anl ’bjuro av ’ständardz],
USA-insti-tution, grl. 1901 i Washington, med stan-

OO

4273

4274

4275

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free