- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4279,4280,4281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stadsbygmesteren ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stanze

statiske forsøg

stanze [’stanss] (ital. stanza), 1) det ital.
ord for værelse. Raffaels stanzer er
en række sale i Vatikanet i Rom, med
fresker af Raffael. 2) (samme ord som 1)),
opr. 8-liniet strofe af stigende
11-sta-velses-vers. Nu især brugt om ot taven
(ottave rime).

Sta’pelia (efter holl. botaniker J. B. van
Stapel (d. 1636)), d. s. s. ådselsblomst.

Staphy’lea [-fy-] (gr. stafylé drue;
blomsterne i klaser som druer), hårdføre buske
med hvide blomster, fra Asien og Eur.
Prydbuske i haver.

’Stappen, Charles van der (1843-1910),
belg. billedhugger, kunsthåndværker og
medaillon Har bl. a. udført en
monumental statue i marmor af Vilhelm af
Oranien (Bruxelles).

star [sta:r] (eng.), stjerne; (amer.) person,
der særlig udmærker sig på sit område
(især film, teater: som spiller
hovedrollerne).

sta’r (’Carex), slægt af halvgræsser med
trekantede, marvfyldte stængler,
der er kiselrige; eenkønnede
blomster i aks, nød omgivet af
et frugthylster. Nogle arter har
underjordiske udløbere og
derfor spredt vækst, andre danner >
tætte tuer. 800 arter, især i
koldere egne; i Danm. ca. 60
arter på meget forsk. bund.
Udgør ofte hovedbestanddelen af
vegetationen på enge, i moser
og kær.

Star, The [öa’sta:], eng. dagblad (liuciai^,
grl. 1888, udg. s. m. »News Chronicle«.
Oplag 1948: 1 083 000.

’Staraja ’Russa, by i RSFSR, Sovj., ved
Ilmen-søens sydkyst. Tidl. søgt kursted.
Hæftige kampe under 2. Verdenskrig,
især fra slutn. af 1943 ved sovj. offensiv;
sovj. 17. 2. 1944.

’Stara Plani’na, bulg. navn på
Balkanbjergene i Bulgarien.

’Stara Za’gora [-za’gora], by i
Midt-Bulgarien S f. Balkan-bjergene; 37 000
indb. (1947). Jernbanecentrum med
handel og landbrugsindustri.

Starcke, Carl Nikolaj (1858-1926), da.
filosof og politiker. Grl. Retsforbundet;
skrev bl. a. Die primitive Familie (1888),
Samvittighedslivet (1894-97),
Personlighedens Moral (1912) og Baruch de Spinoza
(1921). Oprettede 1899 Det Danske
Selskabs Skole, en radikal reformskole. 1911
blev den nedlagt af økonomiske grunde.
Prof. i filos. v. Kbh.s Univ. 1916-26.

Starcke, Henrik (f. 1899), da. billedhugger;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1938.
Hovedværker: Granittyrene i
Kantorparken og udsmykn. af festsalen på
Skam-lingsbanken. (111. tavle Dansk Kunst IV).

Starcke, Viggo (f. 1895), da. politiker,
overlæge. Søn af C. N. S. Form. f. Danm.s
Retsforbund 1938-39, folketingsm. fra
1945, formand for partiets rigsdagsgruppe
fra 1946, fremtrædende talsmand for
partikravet om frihandel og ophævelse af
restriktionerne.

Stargard [’Jtargart], ty. navn på
Staro-grod i Pomorze i Polen.

Starhemberg [’itønrambærk], østr.
adelsslægt. Ernst Rüdiger v. S (1638-1701)
ledede Wiens forsvar under tyrkernes
belejring 1683. - Ernst Rüdiger v. S
(f. 1899) var en tid knyttet til Hitler,
1930 leder for det nationalistiske
Heim-wehr-korps, fascistisk bekæmper af
demokrati og socialisme. Samarb. m.
Doll-fuss og Schuschnigg, vicekansler maj
1934-maj 1936; trængtes 1936 til side.
Flygtede til udi. 1938; 1939-40 tjeneste
i RAF. Siden i Argentina.

Stark [stark], Harold Raynsford (f. 1880),
USA-admiral. Chef f.
søkrigsoperatio-nerne 1939-42. Leder for USAs
søstridskræfter i Eur. 1942—45.

Stark [Itark], Johannes (f. 1874), ty.
fysiker. Opdagede S-effekten 1913.
Nobelpris 1919. Medlem af N.S.D.A.P.

’Starkad (yngre, ukorrekt form:
Stærkodder), nord. sagnhelt; repr.
vikingetidens mandsideal, den hårdføre,
frygtløse kæmper. Hans opæggende tale til
den vege kong Ingjald, skildret i
In-gjaldskvadet, er især kendt bl. talr.
S-sagn.

Stark-effekt (efter J. Stark) består i
spektralliniers opspaltning i fl.
symmetrisk beliggende komponenter, når
lyskilden anbringes i et elektr. felt, hvilket
kan forklares ved atomteorien.

Starnberger See [’Jtarnbærgar ’ze:J, 57
km8 stor ty. sø SV f. München; stort
fiskeri. - 1886 druknede Ludvig 2. af
Bayern i S.

Starogröd [sta’rogrut], ty. Stargard, by
i Pomorze (Pommern), Polen, ØSØ f.
Szczecin (Stettin); ca. 30000 indb.
Banecentrum, handelsby med nogen industri.

Stars and stripes [’starz sn ’straips]
(eng: stjerner og striber), USAs
nationalflag, stjernebanneret, der har 13 skiftevis
røde og hvide striber (symbol for USAs
første 13 stater) og 48 stjerner i et blåt
felt (symbol for USAs enkeltstater; 1948:
48). S blev USAs flag i 1777. (111. se
farvetavle Flag).

Star-Spangled Banner, The [ös ’star
’spärçgld ’bänsr] (eng: det stjernebesatte
banner), fra 1931 USAs nationalsang.
Skrevet af Francis Scott Key
(1779-1843) 1814 til en melodi af John
Stafford Smith, mens han var vidne til
englændernes bombardement af det amer.
fort McHenry nær Baltimore. Også navn
på USAs flag.

startmaskine, anv. på væddeløbsbaner
og består i et net ei. flere bånd udspændt
over banen på startstedet og ved
fjeder-kraft slynget til side ei. i vejret ved
starterens tryk på elektr. kontakt.

start- og landingsbane, en lang, lige
bane med hård overflade, benyttet til
flyvemaskiners start og landing. Da selv
veldrænede, faste græsarealer ikke kan
bære nutidens tunge maskiner, er det
nødv. at forsyne internat, lufthavne med
s, der i reglen støbes af beton og evt.
asfaltbelægges, s skal findes i sådant
antal og anlægges i sådanne retninger,
at start og landing altid kan foretages
tilstrækkelig nær op til vinden.

’stase (gr. stdsis stilleståen),
blodopstem-ning.

-’stase (gr. stdsis stilling, stilleståen,
tilstand), stillen, standsning, tilstand.

Stasek [’stajæk], Antal (pseud. f. Antonin
Zeman( 1843-193 l)),öech. romanforfatter,
skildrede i første række klassekampene i
Cechoslovakiet.

stassani’se’ring, betegn, for en af d.
ital. videnskabsmand H. Stassano
(1862-1941) udformet
pasteuriserings-metode, hvor mælken i tynde lag
underkastes en meget kortvarig opvarmning til
ca. 73° C. Metoden anv. over for
konsummælk.

Stassen [stasn], Harold (f. 1907),
USA-politiker. Sagfører; guvernør f.
Minnesota 1939-43 (Republikaner), derpå
søofficer til 1946. Deltog i San
Francisco-konf. 1945; mod vetobestemmelsen. Søgte
1948 opstilling som præsidentkandidat,
men republikanerne foretrak Dewey.

Stassfurt [’Itasfurt], ty. by i
Sachsen-Anhalt, SSV f. Magdeburg; 16 000 indb.
(1939), brydning af stensalt og kalisalte
(S-salte); brunkulsminer; kemisk industri.

Stassfurter-salte, de øvre kaliholdige
dele af saltaflejringerne ved Stassfurt.
Nederst i saltserien findes stensalt. med
anhydrit, derover stensalt med
poly-halit og øverst de egl. S : kieserit og
carnallitzonerne, hvis kalisalte anv. som
kunstgødning og i kem. industri.

ståt (lat. status stilling, tilstand,
indretning). For at der skal foreligge en s,
kræves i reglen 1) et vist territorium, 2)
en befolkning, 3) en herskermagt af en
vis stabilitet. Uden for s-begrebet falder
således bl. a. et oprørsparti. Hvor et
sådant parti har sat sig i besiddelse af et
vist territorium og udøver magten inden
for dette, vil det dog også, forinden der
kan siges at foreligge en egl. s, til en vis
grad være undergivet folkerettens regler
om s. - Efter marxistisk opf. er s en
herskende klasses redskab til
undertrykkelse af sine klassefjenders modstand.

Ståt, ældre stavemåde for Stad (forbjerg
i No.).

-’sta’t (gr. statös stillet), apparat, som
holder noget i en vis, uforanderlig
tilstand.

sta’ta’risk (lat. status stilling), udførligt,
(grundigt).

’Statenhuk (holl. staten staterne =
Nederlandene + hoek forbjerg), gl. navn på
Kap Farvel.
Staten Island [’stätn ’aitend] (holl.
staten Nederlandene + eng. island ø),
ø ved indsejlingen til New Yorks havn
med bydelen Richmond; 154 km*;
188 000 indb. (1948).
’Statenland [-tant] (holl. staten staterne =
Nederlandene), gl. holl. navn på
Grønlands vestkyst.
Statens Gymnastikinstitut, ældre navn
på Danmarks Højskole for Legemsøvelser.
Statens Museum for Kunst (i dagl. tale
kunstmuseet) findes fra 1896 i en af Vilh.
Dahlerup opf. bygning på Østervold i
Kbh. Det består af 1) Den Kgl.
Maleri-og Skulptursamling, der er en
videreførelse af det i 17. årh. oprettede kgl.
billedgalleri og indeholder da. og ældre udenl.
(især nederl.) malerier, moderne fr.
malerier (Rumpske Saml.) og nogen skulptur;
samt 2) kobberstiksamlingen og 3)
afstøbningssamlingen,
statér [-’tæ’r], oldgr. møntenhed af guld ei.
sølv, varierende efter de forsk, mønt- og
vægtsystemer; almindeligst var det = 2
drachmer.

Statesman’s Yearbook, The
[’stæits-manz ’js:buk] (eng: statsmandens årbog),
årl. udgivet håndbog m. oversigter over
de enkelte staters forfatn., erhvervsliv
m. m. Særl. vægt på det britiske rige og
USA. Udg. i London siden 1864.
statholder, person, som på
statsoverhovedets vegne udøver dennes funktioner i
en vis landsdel, ei. evt. i et helt land (f.
eks. i Norge efter 1814).
statholderstriden, konflikt under
no.-sv. union. Efter ordningen af unionen
1814-15 havde kongen ret til at indsætte
statholder i Norge, opr. svensker, fra
1836 nordmand. 1854 vedtog Stortinget
ophævelse af statholderstillingen, der ikke
var fastlagt i rigsakten, men kun i no.
grundlov; Oscar 1. nedlagde veto;
1856-57 var kronprins Karl (15.) vicekonge,
hvorefter stillingen stod ubesat. No.
forsøg på fuld ophævelse strandede atter
1859 på Sv. (skønt Karl 15. personlig var
villig), hvilket medførte no.
regerings-krise. Først 1873 lykkedes det Oscar 2. at
få sv.-no. enighed om at ophæve
statholderstillingen, hvorpå no. regeringschef flk
titel af statsminister.
’Statice [-sa] (nu Li’monium), slægt af
hindebægerfam., 150 arter, nordl.
halvkugle. Bladene grundstillede og
blomsterne i de i reglen stærkt forgrenede
blomsterstande har hindeagtigt bæger. Mange
arter er prydplanter i haver
(evighedsblomster).

sta’tik (gr. statjkös som får til at stå stille;
vejende), læren om legemers ligevægt.
Betingelsen for ligevægt af et fast legeme
er, at summen af kræfternes projektioner
på enhver linie er nul, og at summen af
kræfternes momenter om enhver akse
ligeledes er nul. Ligevægtslæren for
vædsker kaldes hydro-s, for luftarter ae ro-s
og for elektr. elektro-s.
station (lat. statio stilling, opholdssted, af
stare stå), opholdssted; bolig og ophold;
banegård. I kat. lande de kors (billeder
ei. kapeller), der findes på vejen til et
valfartssted; der skal være 14, fordi Jesus
standsede 14 gange på vej til Golgatha.
statio’ne’re [stajo-] (af station), postere,

sætte på ei. anvise bestemt plads,
stationsbestyrer, tjenestemand, der på
en jernbanestation har den ansvarlige
ledelse for togekspeditionen,
statio’næ’r (fr. stationnaire, af station),

stillestående; fastboende; varig,
stationær befolkning, statistisk begreb,
et specielt eks. på en stabil befolkning,
nemlig en sådan hvis folketal holder sig
konstant.

stationære tilstande er ifølge Bohrs
atomteori sådanne tilstande i atomerne,
hvor der ikke udstråles ei. absorberes
energi.

’sta’tisk (gr. statikös som får til at stå
stille, vejende), som befinder sig i
ligevægt, i hvile,
statiske forsøg udføres i forb. med viden-

90*

4279

4280

4281

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free