- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4282,4283,4284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stadsbygmesteren ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

statist

Statsbiblioteket i Århus

skabelig forskning som grundlag for
udviklingen af nye konstruktioner ei. som
kontrol på beregningsmetoder.
Betegnelsen omfatter også rutinemæssige
styrkeprøver.

sta’tist (ty., af lat. stare stå), i teater- og
filmsproget betegn, for, en som regel
stum person, som udfører en ubet. rolle,
men bidrager til helheds virkningen af en
scene.

stati’stik (af ståt), opr. betegn, for den
viden, der var nødv. for statsmænd, men
siden benyttet i en lang række andre
forbindelser. I alm. betegner s en
talmæssig opgørelse af en række iagttagelser
af en vis ensartet natur: f. eks. private
firmaers s over salg, produktion og
omkostninger ei. Statistisk Dept.-s
indsamling af oplysninger. Den teoretiske ei.
matematiske s omfatter, foruden
sandsynlighedsregningen og læren om
hyppigheds-fordelinger, læren om, hvilke slutninger
det i givet fald vil være forsvarligt at
drage ud fra et givet talmateriale, og hvilke
synspunkter, der bør lægges til grund ved
en planlægning af forsøgsrækker (som de
f. eks. udføres inden for medicin, biologi,
landbrugsvidenskab og teknik), ei.
tilrettelægning af en driftskontrol af en
industrivirksomhed. Den stærke
udvikling, der i dette årh. er sket indenfor den
mat. s, skyldes i første række engelske
forskere (Pearson, Student, R. A. Fisher
o. a.), som har gjort det muligt på
korrekt måde at drage slutninger fra små
talmaterialer, et forhold af stor økon.
betydning for de videnskaber, der i større
udstrækning bygger på
iagttagelsesræk-ker og forsøg. Under 2. Verdenskrig blev
den allierede krigsproduktion i høj grad
fremmet ved en vidtstrakt anvendelse af
mat.-stat. metoder.
Statistisk Departement, da.
statsinstitution som har til opgave at fremskaffe
oplysninger om bl. a. befolkningsforhold,
de sociale, økon. og kulturelle forhold og
statens og kommunernes administration.
S skal dels publicere de fleste af disse
oplysninger, dels være til rådighed for
regeringen og centraladministrationen. S, der
fik sit navn i 1913 (tidl. Statens Statistiske
Bureau) havde forsk, forløbere helt
tilbage til 1797.
statistiske bureauer ei. statistiske
kontorer er institutioner oprettet af staten ei.
af større kommuner for at udarbejde og
publicere statistiske opgørelser af almen
nytte dels for regeringen ei.
kommunalbestyrelsen, dels for offentligheden.
Statistiske Efterretninger, populært
periodisk skrift (ca. 60 hefter årl.),
udgivet af Statistisk Dept. fra 1908; bringer
statistiske oversigter, hvoraf de fleste
senere udkommer samlet i Statistisk
Årbog.

Statistiske Meddelelser, publikationer
fra Statistisk Dept. Hvert hefte
indeholder oplysninger bl. a. om følgende
emner: befolkningens bevægelser,
land-brugsstatistik, produktionss ta tis tik,
skibsfarten, bolig- og huslejeforhold,
kriminalstatistik, ejendoms-og personbeskatn.,
samt indkomst- og formueansættelser til
staten.

Statistisk Kontor, Kbh., kommunal
institution som bl. a. har til opgave at
fremskaffe oplysninger om hovedstadens
befolkningsforhold, de sociale, økon. og
kulturelle forhold og
hovedstadskommunernes administration. S administrerer
folkeregisteret, udfærdigelsen af
valglister samt fordelingen af rationeringskort.
Statistisk Tabelværk, gruppe af
publikationer, udsendt af Statistisk Dept.;
hvert bind behandler et af følgende
emner: folketællinger (hvert 10. år fra 1840),
vielser, fødsler og dødsfald (hvert 5. år
fra 1801), erhvervstællinger, Danmarks
vareindførsel og -udførsel (årligt fra 1834),
kommune- og havneregnskaber (hvert 5.
år fra 1895), samt
ejendomsskyldvurderinger (ca. hvert 4. år siden 1904).
Statistisk Årbog, oversigtsværk, udg.
årligt af Statistisk Dept. fra 1896,
indeholdende statistiske oplysninger om
forholdene i det egentlige Danm., på
Færøerne og i Grønl., samt forsk, internat,
oversigter. Ståt. årbøger udgives også

4282

af Kbh.s samt Odense, Ålborg og Århus
kommuner, ligesom de fleste kulturlande
udsender tilsvarende publikationer.
’Statius, ’Publius Pa’pinius (61-96), rom.
digter. Overlev, er Thebals (kvad om
Theben), Achillets (kvad om Åchilleus),
der begge behandler gr. sagn, og Silvte
(blandede digte),
sta’ti’v (lat. stativus stående), maskindel,
der danner en bærende konstruktion i en
maskine ei. et apparat,
statocyster [-’sy-] (gr. statås stående +
kysthos blære), sanseorganer, der står i
ligevægtens tjeneste. Består som regel af
en vædskefyldt blære, der indeholder et
ei. fl. kalklegemer ei. lign., ved hvis tryk
på forsk, steder af blærens væg dyrets
stilling registreres, s findes hos mange
hvirvelløse dyr.
stato’lit (gr. statös stående + -lit), det
faste legeme, der findes i statocysten.
’stator (lat: den som står), den faststående
del af en elektr. maskine. Bruges i rgl.
kun om vekselstrømsmaskiner.
statsadvokat, repr. f. den offentl.
anklagemyndighed. Rejser påtale i de sager,
som ikke er særlig henlagt til politiet ei.
rigsadvokaten,
statsaktivkontorerne, 5 kontorer under
Finansmin., bestyrer statens aktiver og
meddeler lån til oprettelse af
statshus-mandsbrug m. m.
Statsanstalten for Livsforsikring,
siden lov af 1893 navn på
Livsforsikrings-og Forsørgelsesanstalten af 1871, som
valen sammenslutn. af Livrente- og
Forsør-gelsesinstituttet af 1842 og
Livsforsik-ringsanstalten i Kbh., samtidigtoprettede
af regeringen. S er en selvejende
institution, som tegner livsforsikringer i
kon-kurr. med de priv. selskaber. Den er
statsgaranteret og sorterer under Finansmin.;
den (1949) gældende lov om S er af 1931
(lovbek. 24.6. 1940). 1. 1. 1949 androg
S-s formue 655 290 000 kr., den saml.
bestand af livsforsikringer (kapitalfors.)
1 428 758 000 kr., rentefors. 50 664 000
kr. årlig.

Statsbaner, Danske (fork. DSB),
dannet 1. 10. 1885 ved sammenslutn. af de
jysk-fynske og de sjællandske statsbaner.

S-s nuv. organisation beror væsentligt på
lov nr. 40 af 25. 2. 1925; S hører under
Ministeriet for Offentl. Arbejder, og S-s
chef, generaldirektøren, står som
departementschef direkte under ministeren. I
generaldirektoratet findes 5 afd:
trafik-og personalafd. med søfartsvæsenet;
tarif- og regnskabsafd.; baneafd. med
overingeniøren for nyanlæggene og
overarkitekten; maskinafd. med
centralværkstederne samt handelsafd. - Den egl.
driftstjeneste ledes af de to
distriktschefer. 1. distrikt omfatter Sjælland-Falster,
2. distrikt Jylland-Fyn. Hver
distriktschef har til medhjælper en
overtrafikin-spektør for trafiktjenesten, en
overbane-ingeniør for banetjenesten, en
overmaskiningeniør for maskintjenesten og en
oversignalingeniør for signaltjenesten.
Det daglige tilsyn med driften og ledelsen
af de til driftens gennemførelse fornødne
arbejder udøves for trafikkens vedk. af
trafikinspektører, for de tekn.
tjenestegrenes vedk. af sektionsingeniører. DSB
har hidtil haft følgende generaldirektører:
Niels Holst 1. 10. 1885-1. 9. 1889. J. V.
Tegner 1. 10. 1889-1. 8. 1902. G. C. C.
Ambt 1. 8. 1902-1. 10. 1915. Th.
Andersen-Alstrup 1.10.1915-1.11.1931. P.
Knutzen 1. 11. 1931-27. 1. 1948 (fritaget
for tjeneste siden 7. 5. 1945). E. Terkelsen
konst. 7.5. 1945, udnævnt 1.2. 1948.

Maksimalhastighed ved DSB er for
lyn- og motortog 120 km/t, personførende
damptog 100 km/t, luftbremsede godstog
80 km/t, skruebremsede tog 60 km/t.
På hovedbaner 1. kl. er
maksimalhastigheden alm. 120 km/t, på hovedbaner 2.
kl. 100 km/t og på sidebaner 70 km/t.

statsbankerot, en stats fuldstændige ei.
delvise undladelse af at opfylde sine
finansielle forpligtelser, s forekom bl. a. i
Danm. 1813 i forb. m. en nyorganisation
af landets møntvæsen, idet de af
Kurantbanken udstedte rigsdaler kurant-sedler
ombyttedes med ny-udstedte
rigsbank-daler kurant-sedler i forh. 6:1. Også i
adsk. andre lande medførte
Napoleonskrigene s, men siden er den sjældent
forekommet.

Statsbiblioteket i Århus, grl. 1897.

TABEL I.

Udviklingen af DSBs driftsmateriel m. v. siden 1900.

31. 3. 1900 31. 3. 1914 31. 3. 1920 31. 3. 1939 31. 3. 1949
Banenettets gennemsnitslængde i km......................... 1870,1 2082,2 2268,4 2552,6 2628,9
Antal fast ansat personale....... 10 591 13 198 16 282 15 121 19 304
Damp- og motorlokomotiver..... 432 629 651 573 606
Lyntog........................ - - - 8 8
Motorvogne................... - - - 165 167
Personvogne................... 1 097 1 606 1 732 1 659 1 485
Post- og rejsegodsvogne......... 302 444 513 647 595
Godsvogne..................... 5 505 9 664 10812 11 629 14 359
Færger og skibe................ 27 31 32 19 22
Omnibusser og bivogne til
automobilruterne.................... _ _ _ 221 319
Pladser i person- og motorvogne samt lyntog.................. 48 196 75 516 84 529 105 347 101807
Rejsegods- og godsvognenes bære-* evne i tons................... 53 355 107 072 133 028 170207 222 381

TABEL II

Sammenstilling af DSBs driftsresultater siden 1900.

I finansåret: [-1899-1900 1913-1914 1919-1920 1938-1939 1948-1949-] {+1899- 1900 1913- 1914 1919- 1920 1938- 1939 1948- 1949+}
(NB. alle tal i mill.) Togkilometer................... 10,653 14,428 12,142 30,058 30„58
Sejladskilometer................ 0,502 0,6,6 0,721 0,790 0,815
Vognakselkilometer: ialt (ekskl. overfarter)....... 299,244 474,468 484,„5o 656,854 831,826
Person- og motorvogne...... - 174,069 150,006 290,140 3 49,783
Postvogne ................. - 1 3,288 14,561 20,607 25,200
Rejsegodsvogne............ - ) 286,8I5 35,752 63,160 61,893
- 283,440 282,947 394,868
Pladskilometer................. 1931,000 2705,„oo 2612,000 4818,000 5880,ooo
17,m 23,600 31,725 52,014 ca. 94,5
Befordret godsmængde inkl.
rejsegods og lev. dyr i tons......... 3,S28 6,280 8,201 5,183 7,887
26,, 56,4 138„ 126,! 339,2
Udgift i kr..................... 23,s 47,, 8,7 164,, 151,8 386,6
Overskud i kr.................. 2„ -^25,. -25,7 + 47„

4283

4284

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free