- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4285,4286,4287

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsboligfonden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statsboligfonden

statsutskottet

Virkede indtil 1920 som folkebibl. for
hele provinsen. Rummer bl. a. al
væsentlig litt. på da. efter 1800 og har del i
pligtafleveringen. Siden 1934 univ.bibl.
for Århus Univ., fra 1938 desuden
overcentral for folkebibl. Rummer 1949 ca.
415 000 bd.
Statsboligfonden, 1922-27, ydede lån i
form af kasseobligationer til opførelse af
boliger væs. m. mindre lejligheder mod
2. prioritet,
statsborgerret, d. s. s. indfødsret.
Stats-Brandforsikringsfonden,
oprettet v. lov af 1906 til overtagelse af de
indtil da hos priv. selskaber tegnede
brandforsikringer for statsejendomme m. v.
statsdyrskuer afholdtes i Danm. fra 1887
til 1927; efter 1927 varetages de tilsv.
opgaver af landbrugsorganisationerne.
Statsembedsmænds Samråd, Danske,
sammenslutn. af foreninger af
statstjenestemænd til varetagelse af fælles
interesser. Grl. 1911. 1948: 30 foreninger m. ca.
6500 medlemmer,
statsforbrydelser, forbrydelser, rettet
mod statens selvstændighed og sikkerhed,
forfatningen ei. de øverste
statsmyndigheder.

statsforbund, sammenslutning af stater
med visse fælles organer, men uden fælles
statsoverhoved, f. eks. det ty. forbund
1815-66.

statsformue, samtlige værdier, staten
besidder og forvalter. Ult. marts 1949 var
den da. stats bruttoformue ca. 6
milliarder kr., nettoformuen ca. 1,5 milliarder kr.
Statsfrøkontrollen, Danm.s eneste off.
frøkontrolanstalt. Den blev under navnet
Dansk Markfrøkontrol stiftet i 1871 af
E. Møller-Holst, og i 1891 overtaget af
staten.

statsfængsel, tidl. anv. strafart, især for
visse politiske forbrydelser. Bortfaldt ved
straffeloven af 1930.
statsgeodæt, overordnet tjenestemand v.
Geodætisk Institut; i 1949 fandtes 4 s,
hvoraf 3 er chefer for geod. afd. I og II
samt for seismisk afd.
statsgeolog, overordnet tjenestemand v.

Danm. Geol. Undersøgelse; 1949 4 s.
statsguardein [-gor’dai’n] (mlat.
guardia-nus vogter), den embedsmand, der
forestår statens kontrol med guld- og
sølvvarer.

statsgæld. I middelalderen bestod s af
kongers og fyrsters personl. lån hos
enkelte pengehuse, hovedsagl. til
krigsførelse. Til midten af 19. årh. havde s
overvejende lign. karakter og var som
regel ikke af større omfang. Derefter
bevirkede den kapitalistiske udvikl., at
statsmagten påtog sig forsk, urentable
investeringer (jernbanebygn., post- og
lelegrafvæs. m. m.), som finansieredes
\ed statslån, s voksede derfor efterh.
stærkt. Størstedelen af den moderne s
skyldes dog fremdeles krigslån, især under

I. og 2. Verdenskrig. Endelig har statens
erhvervs- og beskæftigelsespolitik m. m.
siden 1930erne yderl. øget s. s har
overvej. form af inden- ei. udenl.
obligationslån, d. v. s. langfristet (konsolideret)
gæld, men kan - især midlertidigt - også
have form af kortfristede
statskammer-veksler o. 1. ei. lån trukket på landets
centralbank (flydende ei. svæv. s). Danm.s
s var omkr. 1750 ca. 4 mill. kr., 1889
173 mill. kr., 1939 1238 mill. kr. og 1948

II,8 milliarder kr. (hvoraf 5,5 md. kr. på
statens reguleringskonto i
nationalbanken).

statshemmelighed. Åbenbarelse af s,
hvorpå statens sikkerhed ei. rettigheder
i forh. t. fremmede stater beror, ei. som
angår bet. samfundsøkon. interesser over
for udlandet, straffes med fængsel
indtil 16 år.

Statshospitalet i Sønderborg, tidl. ty.
marinelazaret, 1920-21 restaureret og
åbnet som statshosp. med 130 senge,
senere udvidet til 359 senge fordelt på
med., kir. og gynækologisk-obstetricisk
samt røntgenafdeling,
statshusmand, bruger af et statshus-

mandsbrug (jfr. husmandsbrug).
statshåndbog, årligt udkommende
opslagsværk med officielle oplysninger om
vedk. ståt og dens institutioner. Kendes

4285

allerede fra d. 17. årh. I Danm. udgives
Kgl. da. Hof- og Statskalender,
statskapitalisme, 1) kapitalistisk
samfund med omfattende statsindgreb på
forsk, erhvervsområder (til tider
misvisende kaldet »statssocialisme«); 2)
of-fentl. erhvervsvirksomhed ved drift af
f. eks. jernbaner ei. gasværker; 3) under
NEP-perioden i Sovj. 1921-24 den af
staten kontrollerede kapitalisme,
statskassen, statsmagten som bærer af
formueretlige rettigheder og forpligtelser,
statskirke, 1) den eneste i en ståt tilladte
kirke, så at borgerlige rettigheder er
afhængige af medlemskab i s (f. eks. i
Danm. til 1849); 2) statsstøttet kirke, der
har fælles øverste myndighed med staten
(f. eks. i Danm. Folkekirken efter 1849).
statskollegium, da. kongeligt råd,
indført 1660, beregnet som samlende ledelse
til drøftelse af alle vigtigere polit,
anliggender. Kom i hovedsagen til at drøfte
indenrigspolitik, modarbejdedes af
kongens mere intime rådgivere og forsvandt
1676.

statskonsulent er en af staten ansat og
lønnet sagkyndig rådgiver. - s (under
Undervisningsmin.) er fra 1934 navn på
Undervisningsmin.s pædag. konsulent i
sager vedr. folkeskolen og seminarierne og
formand for eksamenskommissionen ved
lærereksamen. Embedet oprettedes 1899.
statskup, ændring af forfatningen, som
hidføres af statens overhoved ei. regering
ved magt ei. trusel om magtanvendelse,
statslære, videnskaben om statens væsen

og formål og de forsk, statsformer,
statsløse, personer uden statsborgerret i
noget land; kan skyldes enten at de
enkelte landes regler om statsborgerrets
erhvervelse er forskellige, ei. at de
pågældendes opr. statsborgerret er frataget
dem af polit, grunde.
Statslånefonden, grl. 1904, yder lån til
opførelse af arbejderboliger, til
fiskerierhvervet o. a. lovhjemlede formål,
statsmeteorolog, overordnet
tjenestemand ved Meteor. Institut; 1949 5 s.
Statsministeriet, oprettet 1913 (navnet
fra 1918) af konseilspræsidiet. Behandler
bl. a. forfatningsspørgsmål og
forretningernes fordeling ml. de forsk. min. samt
forholdet til Færøerne. Under S sorterer
Grønlands styrelse,
statsmonopol, erhverv hvis udøvelse er
monopoliseret af staten, f. eks.
forvalt-ningsmonopoler som postvæsenet og
statsbanerne ei. finansmonopoler som det
sv. tobaksmonopol.
statsobducent [-sæn’t]. Prosektorerne i
Århus og Odense har titel af s. De
foretager de legale obduktioner V f.
Store-Bælt. (I det øvrige land foretages de af
Retsmedicinsk Institut),
statsobligation, langfristet
statsgældsbevis, kan udstedes til ihændehaveren.
Til værn mod uberettigede dispositioner
kan ejeren lade s indskrive (deponere) i
Finansministeriet,
statspolitiet, oprettet 1911. Opgik 1938
i Rigspolitiet. Var fælles for hele landet og
virkede i forb. med de stedlige
(kommunale) politimyndigheder.
Statsprøveanstalten, da.
materialprøveanstalt, oprettet 1896 af Da.
Ingeniørforening og overtaget af staten 1909. S
prøver byggematerialer m. m. samt fører
offentl. kontrol med mønternes
finholdig-hed, statens papir og blæk samt
trykflasker af stål.
Statsradiofonien. I 1925 overtog staten
de da. radiofoniudsendelser. Radiorådet,
(s. d.) har ansvaret for S; den daglige
ledelse varetages af direktøren, medens
Generaldirektoratet for Post- og
Telegrafvæsenet har den tekn. ledelse af
sendestationerne. Udgifterne til S dækkes v.
en årlig licens for hvert modtagerapparat.
Udsendelserne foregår siden 1941 fra
radiohuset i Rosenørns Allé i Kbh.
Sendestationer er Kalundborg Radio (60 kW,
1250 m) og Kbh.s Radiofonistation i
Herstedvester (30 kW, 255 m). Danm.s
Kortbølgesender (50 kW) findes også i
Herstedvester. Radiohuset i Kbh. med
koncertsal og studier indviedes 1945.
1. 1. 1949 fandtes 1 163 272
indregistrerede lyttere. - Ved den ny bølgelængde-

4286

fordeling (i kraft fra 1950) har Danm.
fået anvist følgende frekvenser og
maximale sendeeffekter i lang- og
mellembølgeområdet:

Kalundb. Radio 245khz(1224m)150kW
Danmark Øst.. 1061 - (283m) 60
-(Kalundb.)

Törshavn..... 1367 - (220m) 5 -

Danmark Vest. 1430 - (21Om) 70
-(Skive)

København ... 1430 - (210m) 10
-Danm.(internat.

fællesbølge).. 1484 - (202 m) 2
-Danm.(internat.

fællesbølge).. 1594 - (188m) 2 -

statsregnskab, årl. regnskab over de af
staten oppebårne indtægter og afholdte
udgifter (som er budgetteret i finanslov
samt tillægsbevillingslov).
Statsregnskabsrådet består siden 1926
af statsrevisorerne, hovedrevisorerne og
finansho vedbogholderen. S skal søge
tilvejebragt ensartet revision,
statsreligion, den trosbekendelse som if.
statens forfatning enten (i ældre tid) er
den eneste tilladte inden for staten, ei.
som staten understøtter,
statsret, i videre forstand
statsforfatningsret og statsforvaltningsret, i snævrere
forstand ofte d. s. s. statsforfatningsret,
statsrevisorer. If. grundlovens § 49
vælger rigsdagen hvert 4. år 4 lønnede s,
der reviderer det årl. statsregnskab samt
hovedrevisorernes regnskaber,
statsråd, i Danm. statsorgan, som består
af samtlige ministre, under kongens
forsæde. Når tronfølgeren er myndig, tager
også han sæde i s. - I Sv. og No. bruges s
også som betegn, for de enkelte ministre,
statsrådssekretær, embedsmand, som
fører protokollen i statsrådet. I Danm.
beklædes stillingen af
departementschefen i Statsministeriet,
statssekretær, 1) (Secretary of State)
i Engl. betegn, for en række ministre, i
USA den fornemste af ministrene
(udenrigsministeren); 2) (statssekreterare) iSv.
en polit, embedsmand, der udgør et
mellemled ml. ministeren og den øverste
faste embedsmand i departementet; han
afgår evt. ved ministerskifte,
statsservitut, d. s. s. folkeretlig servitut,
statsskatter, egl. samtlige skatter til
staten, i Danm. særlig indkomst- og
formueskatten til staten samt
selskabsskatten. Disse udgjorde 1947-48 tils. ca.
891 mill. kr.
statsskoler, i Danm. statens
gymnasieskoler.

statsskov, skov der ejes af staten. IDanm.
udgør s 76 000 ha foruden statens
klitplantager.

statssocialisme, 1) teorier om oprettelse
af et socialistisk samfund gnm. gradvis
statsovertagelse af erhvervslivet; 2) en
kapitalistisk samfundsform med udvidede
statsindgreb,
statssuccession, en stats indtræden i de
til et nyerhvervet territorium knyttede
.offentligretlige rettigheder og
forpligtelser, jfr. overdragelse af territorium.
Statstidende, da. dagblad, udk. hver
søgnedag (siden 1. 4. 1904), udg. ved
offentlig foranstaltning i henh. til lov af
23. 1. 1903. Indeholder bekendtgørelser
om afskedigelser, udnævnelser, ledige
embeder, konkursboer, dødsboer m. m.
samt Tingbladet m. oversigt over
tinglyste ejendomssalg, pantsætn.,
ægtepagter, umyndiggørelser m. m. S er fremlagt
gratis til eftersyn på alle postkontorer.
Oplag 1949: 7500.
Statstjenestemændenes
Centralorganisation I omfatter etaternes
funktionærklasser, de såk. sølvsnore; stiftet
1909. I alt (1948) 28 000 medl. i 29
tjene-s temandsforeninger.
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II omfatter etaternes
em-bedsklasser, de såk. guldsnore; stiftet
1908. 1. 1. 1948: 11 657 medl.
Statsungdomshjemmet Prøven,
Rødovre pr. Vanløse. Oprettet 1908 af
fæng-selshjælpen som opdragelsesanstalt for
særlig vanskelige elever. Fra 1923
overtaget af staten,
statsutskottet [’støtsü:tskåt3t] (sv:

4287

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free