- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4288,4289,4290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsboligfonden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

statsvidenskab

stavkirke

Thorvald Stauning. Richard Steele.

statsudvalget), fast sv. rigsdagsudvalg
(12 medl. fra hv. kammer), kontrollerer
admin., lægger budgettet, kontrollerer
statsregnskab,
statsvidenskab, fællesbetegn. for en
række selvst. videnskabsgrene:
stats-lære, statsret, statsøkonomi osv.
statsvidenskabelig eksamen tages
under det rets- og statsvidensk. fakultet.
Studiet, der varer ca. 7 år, omfatter
samfundets økon. og statistiske forhold, og
giver graden cand. polit, s giver ikke
adgang til bestemte stillinger,
statue [’sta’-] (fr., af lat. statua, af status
stilling), større plastisk afbildning af et
levende væsen i hel ei. overnaturlig
størrelse; statu’ette, lille s, ofte under
Vi naturlig størrelse,
statu’e’re (lat. status stilling), fastslå;
bestemme.

sta’tu’r (lat. statura af stare stå), skikkelse,
vækst.

’status (lat. af stare stå), stilling, tilstand;
opgørelse af aktiver og passiver, balance;
forfatningsmæssig stilling. - I bogholderi
en samlet opstilling over en virksomheds
aktiver (t. v.) og passiver inkl.
egenkapital (t. h.). s giver et øjebliksbillede af
virksomhedens formue (de værdier, virks.
råder over) og kapital (de kilder, hvorfra
virks.s midler er fremskaffet). Et vigtigt
problem v. udarb. af s er posternes
værdiansættelse (vurdering), da denne
automatisk indvirker på over- ei.
undersku-dets størrelse (altså på driftsregnskabet).
Den alm. købmandsmæssige
vurderingsregel er den forsigtige, at aktiver aldrig
må ansættes for højt, passiver aldrig for
lavt, og - i sammenhæng hermed - at et
tab altid skal tages, når blot det truer,
men en vinding aldrig før den er sikkert
fastslået. I tider m. stærk prisstigning
søger man gnm. særlige
vurderingsprincipper at hindre, at fortj., der skyldes
prisstigningen, indgår i det
regnskabsmæssige overskud. De vurderingsregler,
som kræves lagt t. grund for opgørelsen af
skattepligtig indkomst og formue,
afviger på mange punkter fra sædv.
købmandsmæssige principper. If.
bogføringsloven skal bogføringspligtige en gang
årlig indføre forretningens s i
statusbog ei. hovedbog,
’status epi’lepticus, voldsomme
vedvarende krampeanfald ved epilepsi,
status quo [-’kvo’] (lat: tilstand i hvilken),

uforandret tilstand.
Statute law [’stätjuit lå:] (eng:
statutlov), i Engl. den del af retsordenen, som
indeholdes i lovgivningen, mods. den ved
domspraksis skabte ret (common law).
sta’tutkollision, jur., sammenstød ml.
retsnormer, enten fordi et vist forhold
kan bedømmes både efter ældre og nyere
ret, ei. fordi fl. landes ret kan tænkes at
komme til anv. på det.

Stavanger. Domkirken.

Niels Steensen. Japetus Steenstrup.

sta’tutter (lat. statutum det fastsatte),
fastsatte regler, især de af myndighederne
stadfæstede bestemmelser for en
institution.

Staub [Itaup], Rudolf (f. 1890), schw.
geolog, prof. i Zürich. Forklarer
bjergkædernes dannelse ved
kontinentforskydninger. Idet nordl. og sydl.
halvkugles kontinenter nærmer sig hinanden,
opfoldes bjergkæderne ved presset ml.
fastlandsblokkene. Efter foldningen
fjernes fastlandene atter fra hinanden p. gr.
af udligningsstrømninger i
simaunder-laget. Teorien særlig belyst ved alpine
-foldezones geologiske bygning.

Staubbachfall [’Itaubbaffal], ca. 300 m
h. vandfald i Lauterbrunnen, Schweiz.

staude [-da] (ty.), flerårig urteagtig
prydplante, der dyrkes i haven på rabat ei.
stenbed.

Stauffenberg [’ItaufsnbærkJ.C/awsSc/ienc/c
von (1907-44), ty. generalstabsofficer.
Greve. Oberst. Invalid efter felttog.
Katolik, skarpt antinazistisk, arbejdede efter
1943 s. m. Schlabrendorff, Beck o. a. ty.
officerer på attentat mod Hitler og
statskup, havde tillige forb. m.
arbejderpolitikere. Søgte 20. 7. 1944 at dræbe Hitler
i hans hovedkvarter m. en bombe,
medført i taske, men ved et tilfælde blev
Hitler kun let såret. S forlod
hovedkvarteret uden sikkerhed for, at Hitler var
død, ogflq^til Berlin; efter mislykket
of-ficersrejsning skudt v. standret samme
dag.

Stauffer-’Bern [*Jtau-], Karl (1857-91),
ty.-schw. maler, raderer og billedhugger.
Fra 1888 virksom i Rom. Især skattet
som raderer. Portrætraderinger, bl. a. af
digteren Gottfried Keller.

Stau’n, C., pseud. for Lars Chr. Povlsen
(f. 1866), da. forfatter, især kendt for
romanen Proletardrengens Læreår (1911).

Stauning, Thorvald (13. 7. 1873-3. 5.
1942), da. politiker. Opr. cigarsorterer,
1898 kasserer i »Soc.dem. Forb.«;
forretningsfører (formand) 1910-39.
Folketingsmand 1906-42. Bevarede forståelse
m. Rad. Venstre, støttede min. Zahle
efter 1913, 1916-20 kontrolminister, fra
1918 admin. S socialpolitik; gik skarpt
mod de yderligtgående i Soc.dem., afgik
ved påskekrisen 1920. Dannede soc.dem.
min. apr. 1924-dec. 1926, opnåede som
erhvervsmin. forlig m. Venstre om
krone-hævning, men den hurtige kronestigning
skabte krise og min.s fald. 1929-40 leder
for soc.dem.-rad. reg., 1933-35 tillige
for-svarsmin., opgav
afrustningsprogram-met; gennemførte ved skiftende forlig
med Venstre og Kons. en politik til
imødegåelse af krisen, særlig
Kanslergadeforliget jan. 1933, vandt stor valgsejr okt.
1935; først valget 1939 og
folkeafstemningen om grundlovsforslaget standsede
S-s fremgang. Førte imødekommende
neutralitetspolitik mod Tyskl., afviste 1937
(Lund) tanken om nord. fors varsforb. Gik
efter besættelsen 1940 ind for
samarbejdspolitik med tyskerne; fortsatte som leder
for koalitionsmin. til sin død, men med
ringere magt over for Scavenius. (Portr.).

Staupitz I’Jtau-], Johann von (d. 1524), ty.
teolog; Luthers foresatte og skriftefader
i klostret i Erfurt; øvede stor rel. indfl.
på ham.

stauro’lit (gr. staurös kors + -lit), HFeAls
SiiOit, rombisk brunt mineral, danner
korsformede tvillinger; forekommer især
i glimmerskifer.

stav, arkit., d. s. s. rundstav.

Stavanger [-’va^ar], no. købstad,
Roga-land, ved Byfjorden i Jæren; 49 000 indb.

Johs. Steenstrup. K. J. V. Steenstrup.

(1946). Domkirke (No.s ældste og største
romanske kirkebygn., grl. 1130),
Kongsgården, Bispekapellet, S Museum, med
zool. og etnograf, samlinger.
Misjonssko-len. Bet. industri, især hermetik, skibe
og jernvarer. S er efter vareomsætning
No.s trediestørste havn, stor handelsflåde
(1947: 124 000 BRT). S er kendt fra
1042, blev bispesæde ca. 1125;
stadrettigheder 1425. (111. sp. 4288).
Stavanger bispedømme omfatter
Roga-land fylke; 9183 km!; 199 000 indb.
(1946).

Stavangerfjord [-’vmjarfjo :r], andet navn

på Boknfjord.
stavantenne, kort, lodret antenne
hyppigst forbundet til modtager gnm. et
skærmet kabel; anvendes bl. a. • på
biler.

stavceller, stavformede celler, som findes

i øjets nethinde,
stavelse, gramm., lydgruppe, der
indeholder en sonorisk klimaks, som enten
består af en vokal ei. den mest sonore af en
gruppe konsonanter. En stavelse, der
ender på vokal, kaldes åben, ender den på
konsonant kaldes den lukket,
stavemetode, læsemetode for
nybegyndere (i Danm. længst og mest benyttet);
bogstavnavnene og deres simple
sammensætninger læres først,
staver, træstykker, der danner siderne i

dritler, tønder, kar o. 1.
Stavern [’sta:värn, sta’vä:rn], no.
købstad (fra 1943), S f. Larvik; 1100 indb.
(1946). Det tidl. orlogsværft Fredriksvern
(nedlagt 1850). Krigsskole til 1864.
Stavisky-affæren [-’ski], fr.
finansskandale 1933-34. Beg. med afsløring af et
kæmpebedrageri (*/, milliard frcs.) i
Bayonne; svindleren Alexandre
Stavi-sky (1886-1934) begik formentlig
selvmord, da han skulle arresteres; følgende
korruptionsafsløringer ramte medl. af
min. Chautemps, der styrtedes.
Udnyttedes af højrepressen og fascisterne til
hovedangreb på de rad. ministre; efter
kamp mod demonstranter i Paris måtte
nyt rad. min. under Daladier vige for
overvejende kons. samlingsreg. under
Doumergue febr. 1934.
stavkirke, spec. nordisk form f. trækirke.
Strengt taget er det
rammekonstruktionens hjørnestolper, der kaldes stave og
giver typen navn. Nok så karakteristisk
for s er dog, at vægfladerne (ml.
ramme-værket) altid udfyldes m. lodret stillede
planker (stav-planker). I No.s tidlige
middelalder dreves stavteknikken til et
højdepunkt, her står endnu godt 20 s, i Sv.

Borg und stavkirke.

4288

4289

429O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free