- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4291,4292,4293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsboligfonden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stavnsbånd Steensgård

Henrich Steffens. Charlotte von Stein. Karl von Stein. John Steinbeck. K. K. Steincke. P. C. Stemann.

er kun een fuldt bevaret, i Danm. ingen;
løse fragmenter kendes fra alle 3 lande.
Greenstead i Essex, råt og primitivt
udført, er den eneste bevarede s uden for
Norden.

stavnsbånd, den i Danm. 1733 indførte
forpligtelse for den mandlige
bondebefolkning til at blive på det gods, på
hvilket vedk. var født, således at godsejerne
fik den fornødne arbejdskraft under
landbrugskrisen (off. for at sikre, at
godsejerne kunne levere soldater til militsen),
s omfattede en tid alle mandspersoner i
alderen 4 til 40 år. Det ophævedes 20. 6.
1788 med en overgangsperiode indtil 1800.
Stav’ns Fjord, ørig bugt på NØ-Samsø.
Stavns’hoved,35 m h. klint på
N-Djursland.

Stavnstrup, Peter (f. 1887), da. journalist;
medarb. og red. ved kons. provinsblade
1912-26, herefter ved »Nat.tid.«
1927-40 og »Berl. Tid.« siden 1940. Har bl. a.
skrevet: Politik og Demokrati (1921),
Dansk Tidehverv 1848-64 (1941).
stavri’m [’stau-], d. s. s. allitteration.
’Stavropol [-räpol], 1936-44 Vorosjilovsk,
by i RSFSR, Sovj., ved Kaukasus’ N-fod;
85 000 indb. (1939).
stavsele, en slags kumtesele.
stavsild (A’losa |’finta), ca. 50 cm 1. stam-

sild. Nu og da i da. farvande,
stavtræ, gavntræ anv. til fremstilling af
dritler, vinfade o. 1.; til smørdritler bruges
bøg, til vinfade eg.
stavtæge (Ra’natra line’aris), stavformet
vandtæge, beslægtet m. skorpionstægen.
På vandplanter,
stavværk, profileret s ten-sprosse værk,
opdelende et gotisk vindue og dannende et
mønster, skiftende efter stiludviklingen,
stayer [’stæia] (eng.), væddeløber, der har
sin styrke i udholdenhed, d. v. s. placerer
sig bedst i løb på 1800 m og derover.
STB, fork. for Skand. Telegrambureau,
steap’si’n (gr. stéar fedt), bugspyttets
lipase.

stea’ra’ter, betegn, for stearinsyrens salte
og estere.

stea’ri’n (gr. stéar talg), en blanding af

stearin- og palmitinsyre
stearinlys, lys fremstillet af faste
fedtsyrer overvejende bestående af
stearin-syre og palmitinsyre. I reglen tilsættes
ca. 10% paraffin for at lyset ikke skal
blive sprødt, s er ikke så tilbøjelige til
at »løbe« som paraffinlys. (Jfr. lys, tekn.).

Jan Steen: Døden og Den Gerrige.
( Kunstmuseet).

stearinsyre, CnH35COOH, fed syre. Faste
fedtstoffer består for en stor del af s-s
glycerinester,
stea’tit (gr. stéar fedt, talg), d. s. s. talk
(fedtsten, spæksten, vegsten, klæbersten).
steat(o)- (gr. stéar fedt), fedt-,
steatopy’gi’ (steato- + pygé bagdel) ei.
fedtbag, en hos visse primitive
menneskeracer forekommende tendens til
overvældende fedtaflejring på kvindernes bagdel.
Stecchetti [ste’ketä], Lorenzo, pseud. for

Olindo Guerrini.
-sted, sidsteled i da. stednavne. Glda. har
-stath(æ), jfr. oldn. staöir. Forleddet er i
reglen et personnavn. Byerne på s er som
regel forholdsvis betydelige,
stedlinie, det geometriske sted for de
punkter på jordoverfladen, der i et givet
øjeblik har et bestemt himmellegeme i
en og samme højde over horisonten.
Måling af et himmellegemes højde med
samtidig notering af Greenwich middelsoltid
fastlægger en s. Ved bestemmelse af to
s fastlægges observationsstedet. I astron.
navigation er princippet udformet til den
såk. s-metode til geogr. stedbestemmelse,
stedmoderblomst (Vi’ola Hricolor),
een-årig art af violfam., vokser vildt i Danm.
på tørre marker og i klitter. Den
dyrkede s, der er en krydsning af V.
tri-color og fl. arter, er flerårig, men
dyrkes mest som eenårig og forekommer i
mange sorter,
stednavne. Ved s forstås i alm. navne,
som beboerne af stedet ei. omegnen
traditionelt anv. om en bestemt
lokalitet. Mange af de da. s er
karakteriserende ord, hvis bet. senere er glemt
(Vejle betyder opr. vadested, osv.).
Tolkningen af s er ofte meget vanskelig ei.
umulig, hvor det gælder gl. navne. Da s
ofte er meget gl. har de selvstændig bet.
som hist. og kulturhist. kildestof. I
nutiden er s-forskningen blevet en
selvstændig fagvidenskab. Af grundlæggende bet.
for den nord. s-forskning har Joh.
Steen-strups undersøgelser været. Under udg.
er det store værk »Danmarks Stednavne«.
Om da. s se artiklen landsby.
Stednavneudvalget, nedsat af
Undervis-ningsmin. 1910. Udg. videnskabelige
navneværker (fra 1922 »Danmarks
Stednavne«) og fortegnelser over stednavne
til praktisk brug autoriseret af Statsmin.
stedord, d. s. s. pronomen,
stedsans, evne til uden umiddelbar
påvirkning af de ydre sanser at kunne
orientere sig m. h. t. verdenshjørnerne ei.
bestemte genstandes beliggenhed i forh.
t. en selv (fjernorientering), s-s -
hovedsageligt ubevidste - mekanisme hos
dyr og mennesker er endnu ikke
opklaret.

stedsegrøn, bot., kaldes en plante, som
beholder sine grønne blade i den
ugunstige årstid (vinter ei. tørtid).
Steed [sti :d], Henry Wickham (f. 1871),
eng. journalist, udenrigspolit. korresp.
»Times« 1897-1913, red. 1914-19,
chefred. 1919-22. Bøger om hist. og polit,
emner.

Steele [sti:!], Sir Richard (1671-1729), eng.
forfatter. Udg. s. m. Addison de
populære tidsskr. The Tat ler- (1709) og The
Spectator (1711-12). S skrev desuden en
række sentimentale, moralske komedier.
(Portræt sp. 4288).
Steemann Nielsen, Einer (f. 1907), da.
botaniker; prof. v. Farmaceutisk
Højskole 1944. Arbejder over havplankton
og over fotosyntesen hos alger.
Steen [ste:n], Jan (1626-79), holl. maler.
Elev af svigerfaderen Jan van Goijen.

F. i Leiden. Drev bryggeri i Delft og
værtshus i Leiden. Hans motivkreds er
meget omfattende, værtshusscener,
episoder af hjemmelivet, genrebilleder og
bibelske sujetter. Hans skildringer vidner
om ukueligt humør, vid og lune; også for
livets alvor forstår han at give udtryk.
På Nivågård findes det enestående
livfulde billede Børnenes Måltid. (111.).

Steen [ste:n], Johannes (1827-1906), no.
Venstrepolitiker, rektor (Stavanger),
stortingsmand 1859-74, 1876-88,
stortingspræsident 1881-88. Rejste opposition
mod min. Sverdrup, som S ikke fandt
tilstrækkelig venstrepræget. Afløste
Sverdrup som Venstres leder; statsmin.
1891-93, 1898-1902; gik skarpt ind for
no. krav i unionskonflikten.

Steenberg, A. S. Schack (1854-1929), da.
skole- og biblioteksmand. Banebrydende
agitationsarbejde for folkebibl. efter
eng.-amer. mønster. Forlod 1909
skolegerningen for at blive leder af Statens
Bogsamlingskomités kontor, hvor han senere
s. m. Th. Døssing skabte den praksis, der
førte til bibl.-loven af 1920.

Steenberg, Carl Marinus (1882-1946), da.
zoolog. Prof. i sammenlign, anatomi 1929
-46. Arbejder over snegle og myggelar ver.

Steenbjerg, Folmer (f. 1904), da.
land-brugskemiker. 1932 bestyrer af den
jord-bundskem. afd. ved Statens
Planteavls-laboratorium. Har særlig arbejdet med
undersøgelser over jordens indhold af
tilgængelig fosforsyre, mangan og
kobber. 1947 prof. i landbrugets
jorddyrkning ved Landbohøjskolen.

Steensberg, Viggo (f.1898), da.
landbrugs-kyndig. Forsøgsleder ved Landøkonomisk
Forsøgslaboratorium 1927, forstander på
Næsgård Agerbrugsskole 1949.

Steensby, i/ans Peter (1875-1920), da.
geograf; prof. 1911. Skrev bl. a. Om
Eskimokulturens Oprindelse (1905).

Steensen, Niels, lat. Nicolaus Steno (1638
-86), da. anatom, geolog og kat. gejstlig.
Største da. anatom i 17. årh. Anatomicus
regius i Kbh. 1672-74, men tilbragte
ellers størstedelen af sit liv i udlandet,
særlig Ital. Opdagede ørespytkirtlens
ud-førselsgang (ductus stenonianus). Bet.
arbejder om tåreapparatet, kirtler,
muskler, hjertet. Erkendte som den første
forsteningernes rette natur og regnes for
den vidensk. geologis grundlægger.
Konverterede 1667 til katolicismen,
præsteviet 1675, biskop 1677 og ophørte med
vidensk. arbejde. Død i Schwerin;
begravet i Firenze. (Portr. sp. 4289).

Steensens Hospital, Niels, Gentofte,
oprettet 1932, opkaldt efter Niels Steensen.
Privat hosp. for 22 patienter m.
stofskiftesygdomme.

Steensgård, hovedgård NV f. Fåborg,
tilhørte i 14.-15. årh. slægten Bjørn, 1751-

1928 under stamhuset Hvedholm, fra
1798 ophøjet til grevskabet Brahesminde.
Malerisk hovedbygn. fra 16., 17. og 18 .
årh.; fredet i kl. A.

Charlotte von Stein.

Karl von Stein.

K. K. Steincke.

4291

4292

4293

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free