Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsboligfonden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steensgård
Stein
Steensgård, hovedgård på Langeland,
opr. Kroagergård, 1577 af kongen mage-
skiftet til slægten Steensen; siden gået
i arv i denne slægt, fra 1793
Steensen-Leth. Hovedbygn. af G. F. Hetsch fra
1836-37.
Steenstrup, Japetus (1813-97), da.
naturforsker. Grundlæggende undersøgelser
over tørvemosernes indhold af plante- og
dyrerester. Prof. i zool. v. univ. 1846.
Arbejder over blæksprutter o. m. a.
Beskæftigede sig meget m. arkæologi,
skabte ordet køkkenmødding. S var en
meget idérig forsker, påvirket af
naturfilosofien, 19. årh.s betydeligste da.
zoolog. I skarp modsætning til Schiødte
og hans kreds. (Portræt sp. 4289).
Steenstrup, Johannes (1844-1935), da.
historiker, søn af Japetus S, prof. 1882—
1917. Yderst lærd, strengt kons., skarpt
vendt mod Erslevs og Årups radikale
kildekritik. Hovedværk: Normannerne
1-5 (1876-82 og 1925). (Portr. sp. 4290).
Steenstrup, Ånud Johannes Kogelius
(1842-1913), da. geolog. Påviste at jernet
på Disko er tellurisk, endv. talr. vigtige
unders, på V-Grønl.). (Nügssuaq, Disko,
Svartenhuk, S-Grønl. (Portr. sp. 4290).
Steenstrup, Mathias (1822-1904), da.
forfatter. Stifter af Udvalget for
Folkeoplysningens Fremme 1866. Forsvarsskrift
1886 for højskolerne, hvis tilsynsmand
han var.
Steenwijck [’ste:nvæik], Hendrik van (ca.
1550-1603), flamsk maler. Har malet
kirkeinteriører.
Steenwin’ckel, van, [’ste:nv-], da.-holl.
arkitekt- og jiilledhuggerslægt. 1) Hans
(1545-1601), fæstningsingeniør fra
Antwerpen. Opf. rådhuset i Emden; til Danm.
(1577?), hvor han arbejdede på Kronborg,
siden f. Tyge Brahe på Hven
(Uranienborg) ; byggede Slangerup kirke. - 2) Hans
(1587-1639), søn af »), arbejdede på
næsten alle Chr. 4.s bygn.; han var vel
manden, der gav kongens ideer form.
-3) Morten (1595-1647), søn af ’)•
Lofts-billeder på Kronborg, arb. på Nykøbing
slot. - 4) Oluf (d. 1659), søn af (?).
Bygmester; deltog i det mislykkede
forsøg på at liste Kronborg fra svenskerne
og blev henrettet.
steeplechase [’sti:pltfæis] (eng.),
hestevæddeløb med store, brede forhindringer,
bl. a. vandgrave med reck ei. hæk foran,
mods. hurdleløb.
Steepler [’sti :pls], d. s. s. steeplechasehest.
Steep Point [’sti:p ’påint] (eng: stejlt
punkt), det austr. fastlands V-punkt,
113,5° ø. lgd.
■Stefan (gr. stéfanos krone), mandsnavn;
jfr. Stefanus.
’Stefan, lat: ’Stephanus, navn på 9 paver.
- Stefan 2. (pave 752-57), grl. 755
Kirkestaten. - S tefan 9. (pave 1057-58),
medårsag til bruddet med
Konstantinopel 1054, som pave tilhænger af
clunia-censernes . reformkrav, bekæmpede
kejserdømmet.
Stefan 4. Ba’tory (1533-86), konge af
Polen 1575-86; vojvod i Transsilvanien
1571-76; g. m. Sigismund 2.s søster Anna.
Slog Ivan 4. af Rusl. Med S kulminerede
Polens ydre magt.
Stefan 1. den Hellige, ung. Szent-Istvdn,
fyrste i Ungarn 997, konge 1000-38, døbt
ca. 990, kristnede og europæiserede Ung.
Helgen 1087. Oprettede ærkebispesædet
i Esztergom og delte Ungarn i ca. 70
grevskaber.
Stefan af Blois [blwa], (eng. Stephen
[’sti:vn] (ca. 1097-1154)), konge af Engl.
1135-54, dattersøn af Vilhelm 1. Måtte
kæmpe om magten med Henrik l.s datter
Mathilde.
Stefan Dusan [’dujan] (1308-55), konge
af Serbien 1331-55, erobrede Albanien,
Epirus, Makedonien, Thessalien, Bosnien
og Beograd, havde hovedindflydelsen i
Bulgarien, gav 1349 en lovbog, oprettede
et serb. patriarkat og tog kejsertitel 1346.
’Stefansforeningen, da. kristelig
forening, virkede fra 1876 til 1920 for
menig-hedspleje, afholdssag, sygepleje,
sømandsmission etc.
Stefanskronen, den ung. kongekrone,
efter Stefan 1., som år 1000 fik den som
gave fra paven. 1945 ført til Østrig af
Szålasi og siden bevogtet af de amer.
militærmyndigheder i Tyskl. (München).
Stefans lov, fundet 1879 af den østr.
fysiker Josef Stefan [’ftæ-J (1835-93),
udsiger, at varmestrålingen fra et absolut
sort legeme er proportional med 4. potens
af legemets absolutte temp.
Stefänsson [’stæ:faunså:n], David (f.
1895), isl. lyriker. Hans smidige og
velklingende vers, der ligger tættere op ad
dagliglivets tale end tidl. isl. lyrik, er
sidst udg. i Kvabasafn 1-3 (1943). S har
desuden forf. fl. skuespil og romanen
Sölon Islandus 1-2 (1940).
Stefänsson [’stæ:faunså:n], Halldor (f.
1892), isl. forfatter, især kendt som en
udmærket og stilistisk fint skolet novellist.
Stefänsson [’stæ:faunså:n], Jon (f. 1881),
isl. maler; elev af Zahrtmann og Matisse;
figurbill., landskaber og opstillinger;
dekorationer i restaurant Frascati, Kbh.
Stefänsson [’stæ:faunså:n], Stefan Johann
(f. 1894), isl. soc.dem. politiker.
Højeste-retssagf.; socialmin. 1939-42,
udenrigs-min. 1940-42. 1944 betænkelig ved
ensidig unionsopløsning. Febr. 1947
stats-min. (koalition, kommunisterne undt.).
Stefänsson [lstæf3nsn],Ki7/iya/w«r(f. 1879),
canad. polarforsker (isl. forældre), eksped.
til Amer.s nordpolaregne og Ishavet 1908
-12, 1913-18, 1921-22, og Austr. 1924.
’Stefanus (gr. stéfanos krone), da. Steffen,
den første kristne martyr,
menighedstjener i Jerusalemsmenigheden, stenet af
jøderne Helgendag 26. 12. Opr. er 2.
juledag en solhvervsfest, fejret med ridt og
hesteofre; heraf legenden, at S var
staldkarl hos Herodes.
Steffani [’stef-j, Agostino (1054-1728),
ital. komponist. En af de fornemste repr.
for tiden omkr. 1700. 1675 organist i
München. I det pavelige diplomatis
tjeneste. Sine sidste værker skrev han under
pseud. Piva. Operaer, kirkemusik,
kammerduetter, kantater m. v.
Steffen, Gustaf (1864-1929), sv. sociolog
og soc.dem. politiker. Prof. i Göteborg;
skrev bl. a. Sociologi (1910-11) og
Världs-åldrarna (1918-20).
Steffen, Richard (f. 1862), sv.
litt.histori-ker. Rektor i Visby 1906-28. Har udg.
afhandl, om nord. mytol., sv. folkeviser,
Bellman o. a.
Steffens, Henrich (ei. Henrik) (1773-1845),
da.-ty. forfatter, naturforsker og filosof.
F. i No., 1779 til Danm. Student 1790.
1797 doktor på en ty.-naturfilos. afhandl.;
efter en romant.-filos. vækkelse gnm.
Schelling med offentl. støtte til Tyskl.
1798-1802, hvorfra han vendte hjem som
overbevist romant. naturfilosof. Ved sin
afgørende påvirkn. på den unge
Oehlenschläger og ved sine filos. forelæsninger
1802-03, der betog mange, blev han
indlederen af den da. romantik. 1804 prof.
i Tyskl., hvor han producerede flittigt og
mangesidigt. (Portræt sp. 4291).
Steffensen, Ingeborg (f. 1888), da.
operasangerinde (mezzo-sopran). Deb. som
koncertsangerinde 1909, som
operasangerinde (Det Kgl. Teater) 1915.
Kammersangerinde 1931.
Steffensen, Johan Frederik (f. 1873), da.
matematiker. 1923-43 prof. i
forsikringsmatematik ved Kbh.s Univ.
Steffensen, Poul (1866-1923), da. maler,
især landskaber m. dyr; har ill.
børnebøger.
Steffens-Preis, Henrich [’Itæf-],
ty.-nazistisk propagandapris, uddelt bl. a.
til Verner v. Heidenstam og Svend
Borberg.
steffensurt (Cir’ctra), slægt af natlysfam.
Urter med 2-tallige blomster. Dunet s
(C. lutetiana) er alm. i skove. Frugterne
har krogbørster, hænger let i tøjet
(præstelus).
steg [ste’y] (ty. Steg forbindelsesstykke,
bro), 1) tværstykke i rammen på en sav;
2) i ure bøjle, der understøtter akslen;
3) stolen på strygeinstrument; 4) en af
de træplader i en saddel, der ligger
umiddelbart på hestens ryg; 5) i bogtryk
retvinklet klods, som er lavere end de alm.
typer og navnlig anv. til udfyldning af
store mellemrum ml. linierne.
steganogra’fi’ (gr. steganös dækkende,
tavs + -grafi), d. s. s. lønskrift.
Stege, da. købstad på Møn, ved S Nor;
2639 (1945 med forstæder
3768) indb. (1948).
Mølleport (ca. 1600, den eneste
bevarede af byens tre
byporte), St. Hans Kirke,Møns
Museum, sindssygehospital,
Kammerrådgården og Hages Gård.
Industri. Havn. S er en gl. by, sikkert op-
Stege. Mølleporten.
vokset omkr. den nu forsvundne borg
Stegeborg ei. Stegehus. Ældste kendte
privilegier 1268.
Stege Bugt, indskæring på Møn ml.
Koster og Ulvshale,
stegepuder (af. steg), puder af f. eks.
dækkentøj ei. af lang halm under
sadelbommens sidestykker,
stegers (glda. stegherhus), gammeldags
betegn, for køkken.
Steglitz [’Jte:glits], syd-vestl. bydel i
Berlin; 142 000 indb. (1947).
Stegmann, Povl (1888-1944), da.
arkitekt; har sammen med K. Fisker og
C. F. Møller bygget Århus Universitet.
Dræbt ved clearingmord.
stegocephaler
se’fa’-j (gr. stégos tag +
kefa’lé hoved), urpadder.
Stego’saurus (gr. stégos tag + ’saüros
øgle), til orthopoderne hørende [-dinosaurslægt fra nedre kridt i N-Amer., 9 m 1.
med 2 rk. store benplader på ryg og hale.
Stehr [fte:r], Hermann (1864-1940), ty.
forfatter. S-s rel.-mystiske søgen er ægte
schlesisk; betydeligste roman: Der
Hellige nhof (1918).
’Steiermark [’Jtaiar-], østr. forbunds
land ved grænsen til Ung. og Jugoslav.;
16 373 km2; 1 116 000 indb. (1946).
Hovedstad: Graz. Størstedelen opfyldt af
Alperne. Bet. kvægavl, agerbrug,
minedrift og industri. - Historie. Under Rom
1.-5. årh. e. Kr., derpå omstridt ml.
bayrer og slav. folk; 1192 til Østrig. 1945
besat af brit. tropper. Krav om
grænseændring er fremsat af Jugoslav., idet der
i sydl. S findes ca. 10 000 slovenere.
Stein [Jtain], Andreas (1728-92), ty. kla-
4294
4295
4296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
