- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4300,4301,4302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stemmelægning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stemmelægning

stenbøsser

stemmeridsen (glottis), forandrer form.
s er hos manden 20-23 mm 1., hos
kvinden 15-17 mm 1.
stemmelægning, den disciplin, der
under tale- ei. sangundervisning tager sigte
på at lægge stemmen i det naturlige leje.
stemmenøgle, d. s. s. stemmehammer.
stemmeovergang, forandring af
stemmen hos drenge ved pubertetens
indtræden.

stemmeport, en port, der danner lukke
i kammersluser, havnesluser og dokker,
s består af to porte, der i lukket tilstand
danner en vinkel på ca. 145° med hin-

anden, med spidsen vendende mod den
højeste vandstand. Derved bringes
portene til at stemme imod hinanden, og
god tæthed opnås. I åben tilstand går
s ind i nicher, således at de ikke griber
ind i løbet, s udføres af træ ei. jern.
stemmeridsen, rummet ml.
stemmelæberne og tudbruskene,
stemmesalg ved valg til rigsdagen,
Færøernes Lagting, kommunale råd ei.
myndigheder, straffes m. fængsel indtil
2 år, under formild, omst. bøde. Samme
straf ifalder den, som yder, lover ei.
tilbyder en formuefordel for at påvirke en
anden til at stemme på en bestemt måde
ei. til at undlade at stemme,
stemmestok, ved strygeinstrumenter en
lille rund træstok, der er anbragt ml.
dækket og bunden, under den fod af
stolen, over hvilken den tyndeste streng
er udspændt,
stemmeværk, bygværk, som tjener til
opstemning af vand. s udføres som en
dæmning, hvor det tilløbende vand kan
løbe bort over dæmningens krone
(over-faldsdæmning) ei. gnm. åbninger i
dæmningen. Omkring disse åbninger må s
udføres af fast materiale, som træ, sten,
murværk ei. beton, mens den øvrige del
af dæmningen kan udføres af jord. s
benyttes ved opsamling af vand til
vandforsyning og ved vandkraftanlæg ei. for
tilvejebringelse af højere vandstand af
hensyn til besejling ei. vanding,
stemning, fastsættelsen af enhed i et ei.
fl. instrumenters tonehøjde i
overensstemmelse med en given normaltone.
stemningssindssygdom
(manio-depres-siv psykose), hyppig sindssygdom,
optræder anfalds vis og viser sig ved
abnorme udsving i sindsstemningen i
retning af opstemthed (mani) ei.
nedtrykthed (depression, melankoli); ofte svinger
sindsstemningen ml. disse to poler,
cirkulær psykose, s viser udpræget tendens
til helbredelse af de enkelte anfald, men
tilbagefald er almindelige,
stempel, 1) det arbejdende organ i en
cylinder til pumper, dampmaskiner,
forbrændingsmotorer o. 1. Tæthed ml. s og
cylinder tilvejebringes oftest v. hj. af
fjedrende stempelringe i riller i stemplets
omkreds, v. dykkers (plunger) v. hj. af

Dykkerstem pel.

en pakning i en rille i cylinderen, og ved
brændstofpumper ved indslibning af s og
cylinder; s anbringes ofte på en
stempelstang, som gnm. et krydshoved forbindes
m. plejlstangen. Udelades stempelstang
og krydshoved, og lejres plejlstangen på
en stempelpind i stemplet, kaldes dette
et trunk-s. Det virker da selv som
krydshoved og er derfor længere end alm.
stempler. 2) værktøj af stål, messing,

gummi o. 1. forsynet m. bogstaver,
figurer o. 1., som v. tryk, evt. m. påført
farve, overføres på en genstand,
stempelafgift, afgift til staten ved
stempling af visse dokumenter (f. eks. skøder
og værdipapirer) m. v., udredes ved
køb af stempelmærker. Bestemmelserne
herom findes i stempelloven, senest af
1932 (m. ændr. af 1947).
stempelfalsk, 1) mærkefalsk; 2) anv. af
eftergjort ei. forfalsket stempelpapir,
stempelmærker, frimærker m. m. (straffes
med fængsel indtil 8 år),
stempelhammer, en hammer på hvis
bane der er navnetræk, bogstaver ei. tal;
s benyttes i skovbruget og
savværks-industrien til mærkning og nummerering
af effekter,
stempelmaskine, kraftmaskine, hvor
drivmediets energi overføres til
driv-akslen gnm. et stempel,
stempelmærke, trykt mærke, der
på-klæbes stempelpligtige dokumenter som
bevis for, at stempelafgift er betalt med
mærkets pålydende,
stempelpligt. Dokumenter af jur.
indhold ang. formueforhold skal stemples
ei. oprettes på såkaldt stempelpapir.
Stempelafgiftens størrelse fastsættes af
stempelloven. Undladelse af s er uden
bet. for dokumentets gyldighed, men
medfører bødeansvar,
stempling af guld- og sølvvarer
foretages i Danm. på forfærdigerens ønske
af statsguardejnen, når varerne
indeholder henh. mindst 585 rent guld og
mindst 826 rent sølv. Stemplet
angiver lødigheden i tusindedele (i forb.
med et S, når det er sølv); desuden
anbringes forfærdigerens navnestempel,
stemte lyd, fortet., lyd, hvis artikulation
ledsages af stemmebåndssvingninger, f.
eks. v (mods. f).
sten, 1) egl. d. s. s. fast bjergart
(natursten), nu også om kunstige s-lign.
materialer (mur-s, tegl-s o. s. v.). Som
kornstørrelsesbetegn. i geol. korn over
20 mm, i teknikken over 5 mm diameter.
2) med., konkrementer, der har nået en
vis størrelse, mods. de mindre
konkrementer, der kaldes grus og sand.
Ste’n, Holger (f. 1907), da. romanist. Prof.
i romansk filologi i Kbh. 1943. Arbejder
om fr. og portug. sprog,
stenalderen, det afsnit af oldtiden, hvor
sten sammen med træ og ben var det
vigtigste materiale til våben og
redskaber. Ældgamle s-kulturer findes verden
over, men er ikke sikkert tidsbestemte.
Fra før istiderne kendes kun flintsager a
tvivlsom opr.: eoliterne. Først med de
palaolitiske kulturer fra de sidste istider
og mellemistider beg. den egl. s, der i
V-Eur. inddeles i et ældre afsnit med
perioderne Préchelléen, Chelléen,
Acheu-léen og Moustérien og et yngre med
Aurignacien, Solutréen og Magdalénien,
sidste periode fra slutn. af sidste istid.
Karakteristisk for de palæolitiske
kulturer er håndspidserne (trekantede,
tilhuggede stenredskaber, ført med hånden).
De vekslende kolde og varme tider har
bevirket, at disse kulturers
efterladenskaber findes dels i klippehuler, dels på åbne
bopladser ved gl. flodlejer. Den ældre
palæolitikums befolkning tilhører den
primitive neandertalrace, den yngre
Cromagnon-racen, der ikke er meget
forsk, fra nutidens eur. befolkning. For
efteristidens kulturer, Tardenoisien og
Azilien, er mikrolitter typiske. - Danm.
Den ældste da. kultur, ca. 12 000 f. Kr.,
Bromme-kulturen har palæolitisk præg.
Noget yngre er Lyngby-k. Fra den første
store skovtid er Mullerup-k. (ca. 6000 f.
Kr.), der særlig findes i Ø-Danm., medens
Gudenaa-k. behersker Jyll. Disse k.
tilhører ældre s-s jægerbefolkning og
afsluttes med Ertebølle-k., hvis bopladser,
køkkenmøddingerne, findes ved kysterne
(ca. 4000-2500 f. Kr.). Bondekulturen
indleder yngre s (neolitisk s) ca. 2500 f.
Kr., der adskiller sig fra ældre s ved sine
slebne flinteøkser og smukt formede og
ornamenterede lerkar. Denne udvikling
skyldes indflydelser fra den
håndkeramiske agerbrugskultur i Ml.- og S-Eur.
og fra V-Eur.s megalitiske kultur, sand-

synligvis også under påvirkning fra
østeur. steppekulturer. Minder om den
første bondekultur er de store stengrave,
dysser og jættestuer, hvis kultur brydes
ved enkeltgravsfolkets indfald ca. 2000
f. Kr Enkeltgravsfolket tilhører den
snorkeramiske kulturgruppe, der fra
0-Eur. trænger ind i Centraleur. og sammen
med klokkebæger-kulturen fra Spanien
bliver bestemmende for den senere
kul-turudv. S-s slutningsafsnit, hvor
bronzeredskaber allerede var alm. brugt, kaldes
dolktid (indtil ca. 1500 f. Kr.) og går
jævnt over i bronzealderen. Denne tids
flintedolke og pilespidser betegner
højdepunktet i nord. flintteknik. (Hertil tavle),
stenalderhavet, d. s. s. Litorinahavet.
’Stenal’t, tidl. hovedgård 0 f. Randers,
skal bl. a. have tilhørt Marsk Stig;
1787-1810 stamhus i slægten Schack til
Giesegård. 1939 købt af staten og
udstykket. Hovedbygn. opført 1799 ff. af
A. Kruuse; fredet i kl. B.
stenbearbejdning, tildannelse og
overfladebehandling af sten. s kan ske med
såvel håndværktøj som maskiner.
Savning foretages med karborumdumskiver
ei. stål, der sliber med sand og vand.
Slibning sker med karborundumskiver
og polering med filtskiver og fine pulvere,
stenbider (Cy’clopterus ’lumpus), art af
skivefisk. Ret stor m. rækker af ben-

Stenbider. Hun.

knuder. Hunnen, kvabsoen, grålig, større
end hannen, der har rødl. underside.
Alm. i da. farvande om sommeren.
Navnet hentyder til, at fisken suger sig fast
på sten.

stenblomster, da. navn for Blastoidea.
’Stenbock, Gustaf Otto (1614-85), sv.
general. Udmærkede sig i 30-årskrigen,
kommanderede 1659 på Fyn, hvor S ved
Nyborg led nederlag mod da. og allierede
tropper. Rigsadmiral 1664-83.
’Stenbock, Magnus (1665-1717), sv.
feltherre. Udmærkede sig under Karl 12.s
felttog, fra 1707 guvernør i Skåne, hvor
S 1710 drev da. hær tilbage over Sundet
ved slaget v. Hälsingborg. Slog 1712
danskerne v. Gadebusch, gik mod
Jylland, men indesluttedes i gottorpske
fæstning Tønning og kapitulerede her
1713. Mod aftale fastholdt i da.
fangenskab; død i Kastellet i Kbh.
stenbrydning, stens løsgørelse fra
klippen. Sker med sprængstof ei. v. hj. af
kiler ei. ved savning,
stenbræk (Saxifraga), slægt af s-fam. I
almindeligst er kornet s (S.
granulata) med
yngleknop-per på jordstænglen. Talrige
arter dyrkes som
prydplanter, især på stenhøje. -
Navnet s hentyder vistnok til
voksestedet ml. sten; senere
opfattet som middel mod
blæresten.
stenbrækfamilien
(Saxi-fra’gaceæ), mest flerårige
urter, sjældent buske fra
nordlig temp. ei. arktiske
egne med spredte blade og
femtallige, reglm. blomster.
Ca. 500 arter, en del arter
er prydplanter,
stenbuk, fællesbetegn. for
forsk, arter af vilde geder,
knyttet til højfjelde.
Hannen m. meget store horn
m. trekantet tværsnit. En art (Capra
ibex) i Alperne.
Stenbukken (lat. Capri’cornus),
stjernebillede på den sydl. stjernehimmel,
stenbukkens vendekreds, d. s. s.
sydlige vendekreds.
stenbøsser, svært skyts, som blev
fremstillet i slutn. af 14. og beg. af 15. årh.
og som udskød stenkugler.

Kornet
stenbræk.

4300

430I

4302

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free