- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4303,4304,4305

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stemmelægning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stencelle

Stenstrup

stencelle, bot., celle med tykke og
for-veddede vægge, forekommer i
stenfrugters sten (blomme) og ofte i små grupper
i kødet af pærer,
stencil [’stænsil], paraffineret papir ei.
tekstil, der anv. ved duplikering. Med
skrivemaskine (uden farvebånd) ei.
metalstift skrives på s, således at
paraffin-laget gennembrydes med skriften, s
spændes derefter på en farvevalse, og
farvestoffet trænger igennem på de
steder, hvor paraffinlaget er brudt, og
overføres på papir.
Stendal [’Jtænda:l], ty. by i
Sachsen-Anhalt; 36 000 indb. (1939). Talrige gl.
bygninger. Industri. Tidl. Hansestad.
Stender-Petersen [-nd-], Adolf (i. 1893),
da. slavist, fra 1941 prof. i Århus.
Hovedværker: Die Varägersage als Quelle der
altruss. Chronik (1934); Études Varégues
(1940—43). (Portræt).
Stenderup, [’stæn’s-], 1) da. stationsby
(Horsens-Juelsminde); 302 indb. (1945);
2) (Sønder-Stenderup), stationsby SØ
f. Kolding; 503 indb. (1945).
Stendhal [stæ’dal], pseud. for Henri Beyle,
stendrosler (Mon’ticola), kraftigt farvede,
røde ei. blå drosselfugle. Lever i
bjergegne i Afrika, S-Eur., S-Asien,
stendysse, d. s. s. dysse,
steneg (’Quercus ’ilex), art af egeslægten;

stedsegrønt træ fra S-Eur.
’Ste’nersen, Peder Christopher (1723-76),
da.-no. forfatter. Især kendt f. den
Klop-stock-påvirkede rimfri Ode til Brud og
Brudgom (1754) og det naturbeskrivende
digt i eng. stil Ode til Junkers-Kilde
(1762).

’Stenersen, Stener Johannes (1789-1835),
no. teolog. Prof. i Kristiania 1818, havde
s. m. S. B. Hersleb afgørende indfi. på
de no. præster. Ortodoks; stod
Grundtvig nær til 1825.
stenfrugt, en frugt, hvor frøet er
omsluttet af et indre hårdt lag og et ydre
kødet lag, hos enkelte arter forekommer
fl. frø og dermed sten i frugten. Mest
kendt er s fra s-fam. (kirsebær, blomme),
hvor kødet er saftigt. Der findes også s
med tørt ei. trævlet kød (mandel,
valnød, kokosnød),
stenfrugtfamilien (AmygdaHacete),
træer ei. buske, ofte med grentorne.
Om-kringsædige, regelm., 5-tallige blomster,
stenfrugt. Hertil hører kirsebær, blomme,
fersken, abrikos, mandelo. fl. a. 200 arter.
Mange er frugttræer ei. prydbuske,
stenfrø (J^itho’spernum), slægt af
rublad-fam. En ei. flerårige urter ei. halvbuske
med hjul- ei. tragtformede kroner. Ca.
40 arter; i Danm. findes rynket s (L.
arvense); alm. som ukrudt i sæd.
stengalle, en knusning af læderhuden i
hestens hov, hyppigst på forhovene.
Årsagen er som regel fejlagtig beskæring ei.
fejlagtig beslag, men kan også være
forsk, hovlidelser,
stengang, d. s. s. kollergang.
sten-gun [’stængän], eng. 9 mm maskin-

pistol, konstrueret af obersterne Sleap
og Tickle i £>ifield (derfor kaldt sten).
’Stenhammar, sv. kgl. slot, opført i 17.
årh., ombygget 1849. Fra 1905 bolig for
prins Wilhelm.
’Stenhammar, Vilhelm (1871-1927), sv.
komponist og pianist. Har skrevet dram.
værker, en symfoni, en ouverture, to
klaverkoncerter, korværker, 21
strygekvartetter, klaverstykker, sange,
herimellem Sverige (for kor),
stenhuggermærke, et bomærke, i alm.
en geom. figur, som stenhuggere i
middelalderen indhuggede på bygninger, de
havde været med til at opføre,
stenhumle (’Bombus lapi’darius), art af
humlebi. Har sit bo under sten. Ret alm.
i Danm.

stenhøns (A’lectoris), hønsefugle beslægtet

A. Stender-Petersen. James Stewart.

m. agerhøns. Lever især i bjergegne i
S-Eur., Afrika, V-Asien.
-ste’ni’ (gr. sthénos kraft), kraft, styrke,
stening, gl. form for dødsstraf, idet
forbryderen dræbtes ved at alle
tilstedeværende kastede sten på ham. Omtales
hos oldtidens kulturfolk, men også i
gl. germanske og i da. kilder,
stenis, mægtige, vidtstrakte lag af is, der
i nordl. dele af Alaska og Sibirien forek.
i lavlandet, dækket af grus, sand og
tørv med vegetation, s er rester af
is-områder, der er frosset i floddeltaer i
istiden. I Sibiriens s findes velbevarede
lig af mammut, uldhåret næsehorn o. a.
kvartære pattedyr,
stenkalk, brændt, men ikke læsket kalk.
Stenkils-ætten [’ste:kils-], sv. dynasti
ca. 1060-1125; nedstammer fra den
kristne sv. konge Stenkil (ca. 1060-66).
stenkiste, gennemløb for vand under en
vej ei. a., bygget af kløvede sten ei. nu
oftest beton.
Stenkjær, gl. stavemåde for Steinkjer.
’stenklo’t (sv. klot kugle), runde
ornamenterede stenblokke, der i Mellemsverige
findes på ei. i gravhøje fra d. y. jernalder,
stenkløver (Meli’lotus), slægt af
ærte-blomstfam. Urter med
sammensatte blade og hvide ei.
gule blomster i lange klaser.
Fl. arter er vildtvoksende
i Danm.
stenknuser, maskine til
sønderdeling af sten. Mest brugt
er kæbeknusere,
pendulknusere, hammerknusere,
stenkul, tætte, hårde kul af
sort farve og med sort streg.
I vand- og askefri substans
indeh. antracit over 90%
kulstof (C) samt ilt og brint;
ved ophedning fås 82-92%
koks. Fede s (kokskul,
smedekul, gaskul) har 80-91%
C og giver 60-82% koks.
Tørre (magre) s (sandkul) har 75-80%
C; 50-60% koks. Nogle s er glinsende
(»glanskul«), andre stribede ei. matte.
Cannelkul og bogheadkul er særlige
varieteter. s findes i lag, sjældent over 2 m
tykke; optræder mest i karbon.
stenkulformationen, da. betegn, for
kar bon.

stenkulstjære, sort olieagtigt produkt,
der fås ved tørdestillation af stenkul,
biprodukt ved gas- og koksfabrikationen.
Tjæremængden varierer med kullenes
beskaffenhed og destillationsmetoden, men
er af størrelsesordenen 3-5 % af kullenes
vægt. s-s sammensætning varierer
ligeledes, over 150 kem. forb. er identificeret
i s. Den indeholder store mængder vand,
som før destillationen fjernes f. eks. ved
centrifugering, og finfordelt kul. Ved
destillationen fås først letolie, kp. 75-170°,
der fortrinsvis består af benzol, toluol,
xyloler og såk. solventnafta, derefter
mellemolie, kp. 170-230°, der
væsentligst består af fenol og naftalin;
tungolien, kp. 200-300° og antracenolie kp.
280-350°, anv. til brændselsolie og til
træimprægnering. Af antracenolien
udvindes desuden antracen. Tilbage bliver
beg, der udgør ca. 50% af tjærens vægt.
Destillationsprodukterne af s har stor
betydning som udgangsmaterialer for
den syntetiske org. kemi, f. eks. til
lægemidler og farvestoffer. Hvis kun
let-og mellemolie afdestilleres, fås produkter,
der kan anv. som vejtjære ei. til fremst,
af tagpap.

sten-kultus, inden for de antikke kul-

turer opfattes sten som besjælede og i
besiddelse af særl. kræfter efter deres
anvendelse, f. eks. har vej- ei.
grænsesten værnende magt. Sten, der markerer
helligstedet, bliver ofte guddommens
symbol. Nogle folk anv. sten som
kultiske symboler, f. eks. de semitiske.
Sten’lille, da. stationsby (Høng-Tølløse)

på Midtsjæll.; 873 indb. (1945).
stenlås, ældre betegn, for flintlås,
stenmeteorer, lysegrå meteorer, væs.
bestående af olivin, anortit og pyroxen. I
de fleste findes bestanddelene ordnet i
småkugler (chondrer) i finkornet
mellemmasse. s er gennemgående små, den
største er Long-Island-s 564 kg. Fra
Danm. kendes s fra Mern, ca. 4 kg, faldet
1878. (111. se meteor),
stenmølle, d. s. s. kollergang.
Steno, Nicolaus, lat. for Niels Steensen,
steno- (gr. stenos snæver), kort,
sammentrængt; - ste’nose, forsnævring,
stenogra’fe’remaskine, d. s. s. stenoty-

pimaskine (se stenotypi).
stenogra’fi’ (steno- + -grafi), hurtigskrift
v. hj. af særl. tegn- og
forkortelsessyste-mer. s, der kan føres tilbage t. oldtidens
Rom, er nu meget udbredt i
forretningslivet, v. nedskrivning af taler etc. Bl.
de forsk, systemer, der gnm. tiderne har
været anv., har det af tyskeren
Gabels-berger 1834 udgivne haft særl. bet. for
Danm. Det af A.Worms (f. 1866) 1894 i
Danm. udgivne system bygger på lign.
principper som Gabelsbergers, det da.
fællessystem af 1931 er et revideret
Gabelsberger-system.
steno’gram (steno- + -gram),
stenografisk nedskrift af en tekst (diktat o. 1.).
stenoha’li’n (steno- + gr. halinos af salt)
kaldes en organisme, der kun
forekommer inden for snævre
saltholdigheds-grænser.

stenokar’di’ (steno- + -kardi), angina
pectoris.

stenolie, ældre betegn, for jordolie.
stenoperation, kir. indgreb, hvorved
sten fra legemets hulheder fjernes. Ved
s forstås i alm. fjernelse af blæresten.
ste’nose (gr. stenos snæver), med.,
forsnævring.

steno’ter’m (steno- + -term) kaldes en
organisme, der kun findes inden for
snævre temperaturgrænser,
stenoty’pi’ (steno- + type),
kortskrifts-system, hvorved man på en s-maskine
hurtigt kan nedskrive tale. Den første
brugbare s-maskine blev opf. 1860 af
ital. Michaélla, men først 1910 opnåede
Marc Grandjean (1882-1949), Frankr.,
med sin maskine praktisk anv. af s.
s-mask. er en lille skrivemaskine, men
mods. denne kan fl. taster anslås samtidig.
Der skrives på 20-30 taster, efter
bestemte afkortningsmetoder, som regel
efter lyden. Ordene fremkommer på en
fortløbende papirstrimmel, som derefter
renskrives.

stenoty’pist (steno- + type), person, der
stenograferer og skriver på maskine.
Betegn. s anv. hovedsagelig i Tyskl. og
eng.-talende lande, sjældnere i Danm.
stenpikker, d. s. s. digesmutte.
stenprøvning omfatter som regel
slidfasthed og hårdhed, men også styrke,
porøsitet, vejrfasthed m. m. prøves,
stensalt, NaCl, forekommer som mineral
i kornet form i store lejer med anhydrit
o. a. Dannet ved inddampning fra
fortidens have (perm, trias). (Jfr. salt).
Stensballe, Johannes (f. 1874), da.
politiker. Baneingeniør, forretningsmand;
1914-26 driftsbestyrer v. Sydfynske
Jernbaner, bestyrelsesmedl. fra 1929.
Fra 1920 landstingsm. (Venstre);
trafik-min. 1926-29, 1928-29 tillige
handels-min.; medl. af nimandsudvalget 1940-45.
Stensballe’går’d, hovedgårdØf. Horsens,
nævnt fra 1341, bl. a. ejet af Griffenfelds
datter, g. m. baron Fr. Krag; 1748-1920
stamhus i slægterne Krag, Juel-Vind og
Krag- Juel-Vind-Frijs. Hovedbygn. fra
1692-93; fredet i kl. B.
stenspurv (Pe’tronia pe’tronia), ret stor
spurveart. Bygger rede i klippesider. Gul
strube. Middelhavslandene.
Stenstrup, da. stationsby
(Ringe-Svend-borg); 709 indb. (1945). Teglværker.

4303

4304

4305

Stenkløver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free