- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4306,4307,4308

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stemmelægning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stensyge stereoskop

stensyge, lithiasis, sten i pærer, abnorm
udvikling af stenceller, bl. a. s. flg. af
vandmangel, tægesugning m. m.
Stentoft, Aage (f. 1914), da.
teaterdirektør og schlagerkomponist. Har ledet fl.
teatre (Apolloteatret, Frederiksberg
Teater). Fra 1942 dir. for Marienlyst
Sø-og Kurbad. Medproducent v. fl. film.
Stentor [’stæntor], gr. sagnperson, der if.
Iliaden havde stemmekraft som 50 mand;
deraf udtrykket stentorrøst,
stentryk, tryk fra sten, d. s. s. litografi,
stentræ, ved, hvis celler er fyldt med
kiselsyre.

Stents masse (efter den eng. tandlæge
Ch. R. Stent (1845-1901) og hans sønner
C. R. og A. Stent), patentfremstillet
masse, som ved alm. temp. er hård, men
som ved opvarmning (i varmt vand)
bliver blød og plastisk. Anv. til afstøbninger,
stentøj, i dagl. tale betegn, for keramisk
produkt fremstillet af groft, 2 gange

Vesttyske stentøjskander 1560-1600.
(Kunstind.mus.).

brændt, ofte farvet ler. Tekn. skelnes
ml. lertøj med porøs skærv og stentøj
med tæt skærv, s, glaceret ei. uglaceret,
anv. især til husgeråd, kem. apparatur og
kunsthåndværkerprodukter af forsk. art.
stenuld, da. betegn, for rockwool,
stenurt (’Sedum), slægt af s-fam. (vokser
ml. sten). Urter med kødede blade,
5-tallige blomster med røde, gule ei. hvide
kronblade. 500 arter. Alm. i Danm. på
tør bund er bidende s (S. acre) med
gule blomster. Fl. arter i haver,
stenvender (Are’naria in’terpres),
kortbenet vader, der vender de mindre sten

på strandbredden for at søge efter orm
under dem. Oversiden sort-, hvid-,
rød-broget. Nordisk og arktisk strandfugl.
Enkelte ruger i Danm. Trækfugl.

stenæbler, da. navn for Cystoidea.

stenøkser, slebne flintøkser fra
stenalderen.

step [stæp] (eng: trin), danseart, stammer
fra USA. Rytmen markeres ved fodens
hurtige slag i gulvet, forstærket ved små
metalplader - s-stød - under skoenes
næse og hæl.

Stephan, anden stavemåde for Stefan.

Stephan [’Jtæfan], Heinrich von
(1831-97), ty. generalpostmester fra 1871; det
moderne ty. postvæsens skaber; havde
en væsentlig andel i
Verdenspostforenin-gens tilblivelse 1874.

Stephanius [-’fa’-], Stephen H.
(1599-1650), da. historiker, prof. i Sorø 1629,
kgl. historiograf 1639, udgav Sakse.

Stephånsson [’stæ:faunså:n], Stephan G.
(1853-1927), isl. lyriker. Rejste 1873 t.
Arner, og levede som fattig nybygger.
Hans lidt stive og grubleriske digte, der
vidner om stor kærlighed til Isl. og
Canada, er udgivet i 6 bind: Andvökur
(1909-38). S var realist og socialist,
solidt forankret i gl. isl. bondekultur.

Stephen [sti:vn], Sir Leslie (1832-1904),
eng. litt.historiker. Udg. de første 21 bd.
af Dictionary of National Biography
(1882-91). Fin kender af 18. årh.s litt.

Stephens [sti:vnz], George (1813-95),

4306

eng. arkæolog og filolog; 1834-51 i Sv.,
fra 1851 i Danm., 1855-93 prof. i eng.
v. Kbh.s Univ. Udg. Old Northern Runic
Monuments (1866-1901).
Stephens [sti:vnz], James (f. 1882), irsk
digter. Bedst kendt f. eventyrromanen
The Crock of Gold (1912) med stof fra
irsk sagnverden.
Stephensen [’stæfansan], Hakon (f. 1900),
da. arkitekt og journalist; 1924
medarbejder, 1946 en af de tre chefredaktører
ved »Politiken«.
Stephenson [sti:vnsn], George
(1781-1848), eng. ingeniør, jernbanernes pioner.
1803 Killingworth-kulgrubens’ ledende
ing.; her løb 1814 hans første lokomotiv
»Blücher«. 1822-25 ledende ing. v.
Stockton-Darlington-banens anlæg, som
takket være S-s indsats blev drevet
med lokomotivkraft i stedet for
hestekraft. Startede 1823 verdens første
lokomotivfabrik i Newcastle-on-Tyne. Den
af S indførte sporvidde (1,435 m =
4’ 8Vj" eng.) er den i verden mest anv.,
den såk. normalsporvidde.
Stephenson [sti:vnsn], George Robert
(1819-1905), eng. ingeniør. Nevø afG. S.
Udførte store baneanlæg i oversøiske
lande og bl. a. Jylland og
Hertugdømmerne; indtrådte 1837 i onklens
virksomhed, som han efter sin fætter Roberts
død videreførte indtil 1903.
Stephenson [sti:vnsn], Robert (1803-59),
eng. ingeniør. Søn af G. S. Anlagde 1833
den første jernbane til London
(London-Birmingham-banen). Bedst kendt for de
af ham byggede store broer, bl. a.
Bri-tannia-broen over Menai Strait og
Vic-toria-broen over St. Lawrence-floden i
Canada.

Stepney [’stæpni], bydel i East End,
London. Dokanlæg. 99 000 indb. (1948).
Step’noj (til 1943 EI is ta), by i RSFSR,
Sovj., 250 km V f. Astrahan. Under
navnet Elista var S til 1943 hovedstad
i kalmukkernes ASSR.
steppe (russ. stepj), vegetationsregioner i
de tempererede og subtropiske zoner,
hvor klimaet er for tørt til trævækst. I
den nordl., temp. zone findes i det indre
af fastlandene S f. skovregionerne
græsstepper, f. eks. i Ungarn (Puszta),
Sydrusland, dele af Turan, Sibirien,
Mongoliet og USA (prærie). Plantevæksten er
græs (oftest i tuer), enårige urter,
løg-og knoldplanter, der blomstrer frem, når
regntiden indtræder, og enkelte låve
buske. 1 de mere tørre egne af den temp.
zone findes busk-stepper med spredte
buske (astragel, bynke og salturter) bl.
a. i Turan og iGreat Basin i Nordamerika.
I de subtrop, zoner findes græs-stepper
af lign. karakter som den temp.
græssteppe, bl. a. Pampas i Sydamer. og i
Transvaal, buskstepper (med kaktus,
agave og euphorbier) bl. a. i Texas,
México, Argentina, Sydafr. og
Australien. Nogle af jordens vigtigste
korndyrkningsområder ligger i græsstepper,
steppeantilope, d. s. s. saiga.
steppeegern (Colo’botes ru’fescens),
kort-halet, jordlevende egern. SØ-Eur.s
stepper. Har umiddelbart efter tundratid
levet i Danm.
steppefrø (’Aer is ’gryllus), nordamer,
springpadde, beslægtet m. løvfrøer. Dens
kvækken minder om græshoppesang.
steppehøg (’Circus macro’urus), sydøst-

eur. kærhøg. Sjælden i Danm.
steppehøns (Syr’rhaptes), asiat,
sand-høns. Har nu og da foretaget mægtige
vandringer i store flokke til V-Eur., et
par gange i Danm. Har forsøgt at yngle her.
steppeost, russ. ostetype; fast løbeost
med mild smag. Efterlignes i ikke ringe
udstrækning af da. mejerier,
stére [stæ:r] (gr. stereos fast, solid), fr.

kubikmål for brænde og tømmer = 1 m3.
’stereo- (gr. stereos fast, legemlig, rumlig),
rum(s)-.

stereofo’ni’ (stereo- + -font), plastisk ei.
rumlig lydgengivelse. Kan anv. ved
radiofoni ei. tonefilm, idet der da benyttes
to mikrofoner, der ved adskilte
lydkanaler betjener to højttalere opstillet i nogen
afstand fra hinanden,
’stereo-fotogramme’tri’,
fotogramme-tri ved anv. af stereoskopiske optagelser.

4307

stereo’gnostisk sans (stereo- + gr.
gnöstikös vedrørende erkendelsen), evne
til at opfatte legemers form.
stereo’gra’fisk projektion (stereo- +
-grafi + p.), projektion af figurer
beliggende på en kugleflade fra et punkt
N af kuglefladen på den tangentplan,
der rører i det til N diametralt modsatte
punkt. Afbildningen er vinkeltro, og
cirkler afbildes i cirkler ei. rette linier,
s kan benyttes ved tegning af landkort,
stereo’gram’ (stereo- + -gram), grafisk
fremstilling ei. tegning, der giver et
rumindtryk ei. relief,
stereoisome’ri’ (stereo- + -isomeri), den
specielle isomeri, der kun skyldes
atomernes forsk, rumlige konfiguration i
molekylerne (se optisk isomeri), s kan
optræde både ved asymmetriske
kulstofatomer og ved dobbeltbindinger.
Medens i første tilfælde de stereoisomere
stoffers fys. og kem. egenskaber er næsten
ens, kan de i det andet tilfælde være
meget forskellige,
■stereoka’mera (stereo- + kamera), fot.
kamera med to objektiver, optager
samtidig to forsk, billeder fra forsk,
standpunkt. Betragtes de tilsv. positiver gnm.
kameraets objektiver ei. gnm. et
be-tragtningsapp. (stereoskop), fås
stereoskopisk effekt,
stereoke’mi’ (stereo- + kemi), læren om

molekylernes rumlige opbygning,
’stereokinematografi’ (stereo- +
kine-matografi), levende billeder, hvor det
plane billede på lærredet opfattes
rumligt (3-dimensionalt). Nogen endelig
udformning af s med tilfredsstillende
rum-virkning findes endnu (august 1949) ikke.
Opr. søgtes s fremstillet ved samtidig
fremvisning af en rød- ei. blåfarvet film
på samme lærred optaget af samme
situation fra lidt forskellige standpunkter.
Tilskueren blev da udstyret med en
brille med et rødt og et blåt glas, således
at det ene øje kun så det røde, det andet
øje kun det blå billede. Da de to øjne
således ser lidt forskellige billeder af
samme situation, kan rum virkning opstå.
Også i nyere tid søges s fremstillet ved
samtidig fremvisning af to lidt forsk,
film af samme situation, men brillerne,
der er ubekvemme og uanvendelige v.
farvefilm, søges undgået ved at erstatte
lærredet med et system af lodrette
lameller, hvor den ene side af lamellen
modtager lys fra det ene billede, og den
anden side fra det andet billede. Iagttaget
under passende vinkel vil en sådan
billedskærm vise stereoskopisk effekt, men
i en normal biograf vil visse områder af
tilskuerpladsen blive »døde zoner«, idet
man kun vil kunne se det ene billede,
hvorved rumeffekten udebliver,
stereokompa’rator (stereo- +
kompara-tor), instrument, der anv. i
fotogramme-trien til bestemmelse af terrænpunkters
rumkoordinater på grundlag af
terrestriske steréofot.
stereo ’me’terka’mera (s/ereo- + -meter +
kamera), stereokamera spec. konstrueret
til udmåling af højder i landskab efter
luftfotografering m. s.
stereome’tri* (stereo- + -metri), d. s. s.

rumgeometri,
stereoplani’gra’f (stereo- + plani- +
-graf), udtegningsapparat til udnyttelse
af luftfotogr. Et af de nyeste
instrumen-ter inden for fo togrammetrien.
stereo’sko’p (stereo- + -skop),
betragt-ningsapparat, hvorigennem man kan
se et plant fotografi
rumligt (plastisk),
beroende på, at der
optages to
fotografier af genstanden
fra to forsk,
standpunkter, svarende
til afstanden ml. de
to øjne (ca. 65 mm),
s består af to linser
anbragt ved siden
af hinanden i
øjeafstanden, således
at de to øjne
betragter hver sit af

4308

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free